|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det er uklart hvornår slottet blev opført. I en traditionel historieskrivning nævnes perioden fra midten af det 14. århundrede og nogle årtier frem, da området var en del af Storfyrstendømmet Litauen.

Nyere historiske opdagelser som blev udført i 1960erne betvivler dog dette, da ærkæologerne mener at det allerede kan være opført i slutningen af det 12. århundrede. Eller i begyndelsen af det 13. århundrede, da Kamianets tilhørte Kyivriget.

Kamianets-Podilskyi Slottet

Slottet spillede en væsentlig rolle i forsvaret af Den Polsk-Litauriske Realunion, da Kamianets var en grænseby i udkanten af Europas største rige, som da det var allerstørst rådede over et areal på 1.000.000 kvadratkilometer.

Herfra blev riget beskyttet mod angreb fra kosakker, tyrkere, og tatarer. Alene tatarene udførte 51 angreb imellem det 15. og 17. århundrede.

Specielt angrebene i 1448, 1451, 1509 og 1528, samt den osmanniske belejring i 1533, forårsagede skade på både slottet og byen, Men alle af invasionerne vlev afvist med succes.

Det var først i 1672 at Kamianets-Podilskyi Slottet blev indtaget, da byens ledere gik med til de krav som Sultan Mehmed IV og Hetman Petro Doroshenko havde stillet dem.

Det var alligevel for besværligt at skulle forsvare sig mod 300.000 osmannere, og 40.000 tatarer og kosakker.

I 1699 lykkedes det polakkerne at få fordrevet osmannerne. Den korte periode hvor Kamianets-Podilskyi Slottet var under kontrol af osmannerne, er skildret i den polske forfatter Henryk Sienkiewiczs novelle Pan Wołodyjowski.

Fra slot til fængsel

Efter at fæstningen havde mistet sin betydning, blev det fra begyndelsen af det 18. århundrede brugt som et fængsel.

Her sad bl.a. kosakledere, den urkrainske Robin Hood Ustym Karmaliuk, og en tre-årig Stanisław August Poniatowski, som blev den sidste regent af Den Polsk-Litauriske Realunion, da det engang så store rige, var blevet lagt endelig i graven i 1795.

Allerede to år tidligere, i 1793, mistede Realunionen Kamianets-Podilskyi Slottet til Rusland.

Fra fængsel til museum

Efter at bolsjevikkerne var kommet til magten i 1917 blev Kamianets-Podilskyi langsomt omdannet til et museum.

Første skridt var at tildele det titlen som et historisk-kulturelt reservat i 1928, inden at arbejdet med at renovere og genskabe bygningerne startede i 1937.

To år efter 2. Verdenskrigs afslutning blev fæstningsanlæget fredet. Og, i 1989 blev det en del af UNESCOs verdensarvsliste.

I 2007 blev det sat på listen over en af Ukraines 7 vidundere. Dette er den vedblevet med at være selvom en af tårnene brasede sammen i 2011.

Efterskrift

I dag er der tusindevis af mennesker, både fra Ukraine og internationalle turister som besøger det gamle slots- og fæstningsanlæg i Kamianets-Podilskyi.

Udover Henryk Sienkiewiczs novelle, har slottet også gjort sig bemærket i den moldoviske udbryderrepublik Transnistrien. Da den pseudostaten har portætteret den på en erindringsmønt i serien “Gamle fæstninger ved floden Dnestr”.

Læs også: Moldova: Sovjet nostalgi i Transnistrien

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Slottet i Kamianets-Podilskyi

Den tjekkiske arkitekt Josef Hlávka tegnede universitet som i dag er en del af verdensarven.

Lær mere

Den Khotynske Fæstning i Khotyn

Fæstningsværket i Khotyn er med på listen over Ukraines syv vidundere.

Lær mere

Tsjernivtsi

Fødebyen for skuespillerinden Mila Kunis er kendt som en Lille Wien pga. Habsburg-arkitekturen.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Slottet i Kamianets-Podilskyi er en af Ukraines 7 vidundere blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det store historiske bygningsmonument ligger ganske uberørt fra et moderne bysamfund i et stort kuperet område ved floden Dniester floden.

Den fred man mærker når man på en overskyet novemberdag i 2019 besøger fæstningsværket står dog i stærk kontrakt til fortidens mange krige.

Slaget ved Khotun (1621)

Udenfor Den Khotynske Fæstning kan de besøgende se et stort guldfarvet skulptur af Petro Konashevych-Sahaidachny.

Den er udført af skulptøren I. Hamal i kølvandet på Ukraines selvstændighed i 1991. Her ville den nye nation markere 370 året for slaget ved Khotyn i 1621, hvor Den Polsk-Litauiske Realunion slog Det Osmanniske Rige.

Petro Konashevych-Sahaidachny deltog i krigen ved at støtte Den Polsk-Litauiske Realunion. Den uovervindelige militære kommandør ledte og med hans hær der bestod 25-40.000 tropper.

Under sin embedsperiode samlede han forskellige grupperinger af kosakkere til at bakke op om en regulær hærenhed.

Derudover forbedrede han forholdet mellem kosakkere, de ortodokse gejstlige og Ukraines bønder. Dette bidrog senere til etableringen af ​​en moderne ukrainsk nationalbevidsthed.

Den Khotynske Fæstning

Fortets historie går lang tilbage. Der blev de første spæde bebyggelser opført. I denne periode var Khotyn en vigtig destination for vikinger på handelsruten imellem Skandinavien og Kiev.

Det, som vi i dag kender som den nuværende stenfæstning i Khotyn, blev påbegyndt i slutningen af ​​det XIV århundrede.

I 1380erne og i 1460erne gennemgik Den Khotynske Fæstning, under de rumænske fyrster Alexander den Gode og Stefan den Store, betydelige forbedringer.

Nu om dage er det yndet lokation for filmoptagelser. Bl.a. er fortet brugt som kulisse for film om De 4 musketeer, Robin Hood og Ivanhoe.

I fortets kældrer kan man se en udstilling om middelalderlige våbenredskaber og torturinstumenter.

F.eks..er det et instrument som svenskerne brugte til at mishandle danskerene med. Så også gengang var der problemer med svensken.

Efterskrift

Den nemmeste måde at se Den Khotynske Fæstning på som turist, er at hyre en lokal turistbureau til at stå for arrangementet, da det ligger in the middle of nowhere.

Det er dog muligt at komme dertil ved at bruge offentlige transportmidler. Eks. kan man stige på en minibus fra Tjernivtsi og stige af i Khotyn. Derfra kan man bestille en taxi til at fragte en de sidste par kilometer.

Da det er meget begrænset hvor meget lokalbefolkningen forstår engelsk, anbefales det at have en som kan tale ukrainsk med som vejleder.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Tsjernivtsi Universitet

Den tjekkiske arkitekt Josef Hlávka tegnede universitet som i dag er en del af verdensarven.

Lær mere

Slottet i Kamianets-Podilskyi

Fæstningsværket er opført i den historiske by Kamianets-Podilskyi i Ukraine.

Lær mere

Tsjernivtsi

Fødebyen for skuespillerinden Mila Kunis er kendt som en Lille Wien pga. Habsburg-arkitekturen.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Den Khotynske Fæstning i Khotyn blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Netop ankommet til denne Tsjernivtsi, som indtil 2. verdenskrigs afslutning var rumænsk. Og før det en del af det store Østrig-Ungarnske rige.

Jeg må blankt erkende at jeg ikke havde hørt om byen før, indtil for ganske nyligt.
Men i aften blev jeg klogere. Lufthansbygningen er ikke meget større end Roskilde Staionsbygning Og når man ankommer til den skal man gå igennem security, hvis udstyr mest af alt minder om noget fra firserne.

Gaderne er ligeså hullet som en sti, hvilket gør køreturen med den flinke udljer til noget af en rutschebanetur, indtil at den får sin afslutning i en bygning i centrum af byen.

Der er der en boligkarre med en låsetype jeg ikke har set før. Ud af ti knapper skal man holde de tre af dem nede, samtidig med at du åbner den, og så wupti er du indenfor. Og indenfor er der et tv med over 200 forskellige kanaler, så der er nok at se på her i løbet af weekenden.

Tsjernivtsi Rådhus

Rådhuset blev opført af den polsk-østrigske arkitekt Andreas Mikulicz von Radecki i nyklassicistisk stil mellem 1843-1847.

Bygningen, som har tre etager, bliver rundet af med et 50 meter to-etagers højt tårn, der har et gyldent spir med en kobberkugle og lille flagstang i toppen.

Hvilket var den typiske udssende et rådhus kunne have i Kongeriget Galicien og Lodomerien, der lå i den nordøstlige del af Habsburgernes rige.

Kobylianska Dramateateret

Teaterbygningen fra 1905 er tegnet af det østrigske arkitektfirma Ferdinand Fellner & Helmer, som også stod bag Operaen i Odesa.

Langs siderne af bygningen ses relieffer af store tyske kulturpersonligheder, såsom eksempelvis Ludwig van Beethoven, Joseph Haydn, Johann Wolfgang von Goethe, Wolfgang Amadeus Mozart, Franz Schubert og Friedrich Schiller. I 1907 blev der tilføjet en skulptur af sidstnævnte foran teatret.

Efter 1. Verdenskrigs afslutning hvor Østrig-Ungarn blev splittet op i atomer, betød også at Bukovina regionen først tilsluttede sig Den Vestukrainske Nationalrepublik. Men hurtig derefter blev erobret af Rumænien, som styrede området i mellemkrigsårerne.

Dette betød også at rumænske nationalister tvang det lokale tyske samfund i Tsjernivtsi til at fjerne Schiller skulpturen i deres kamp mod den østrigske kulturarv.

I Molotov-Ribbentrop-pagten, blev det aftalt af Sovjetunionen skulle have Nordbukovina. Og, det blev det efter 2. verdenskrig hvor den sydlige del af Bukovina blev rumænsk.

I 1854 blev teatret omdømt til Kobylianska Dramateateret. Og, et monument af forfatterinden Olha Kobylianska blev rejst foran bygningen.

Kobylianska var født i Bukovina i 1863. Hun er kendt som værende en feminist, der var inspireret af George Sand og Friedrich Nietzsche. Og, som kunne tale tysk, ukrainsk og polsk flydende.

I 1891 flyttede hun til Tsjernivtsi, hvor den biseksuelle forfatterinde udgav hendes vigtigste værker. Deriblandt en om hvordan et forhold mellem to af samme køn kan kureres. Hvilket var radikalt læsestof dengang.

Hun støttede også Oktoberrevolutionen, og var en stor fortaler for at Bukovina blev en del af Sovjet. Hvilket kort tid før hendes død i 1942 bragte hende i problemer med de rumænske myndigheder.

Sankt Mariaspladsen

På markedspladsen kan du bl.a. se et springvand, der erstattede den historiske brønd, som engang forsynede halvdelen af ​​byen med vand.

Det er også her du kan se en tre meter lang Gulliver-cykel, og et blomsterur, der bidrager til dens unikke karakter.

Mad og Drikke

Om aftenen kan man tage en tur på Freedom Bar, som er en amerikansk inspireret bar, hvor der også er muligt at få noget at spise.

Interiøret i baren er specielt. Her kan du se motorcykler på nogle af bordene, og, en mannequindukke i fuld størrelse med en cowboyhat på.

Belysningen er kørt i blå og røde farver, som skinner på de mange Route 66 skilte som hænger på væggende.

På den sidste aften i byen var det tid til at prøve byens bedste kødrestaurant. Og, en afslutning med en god bøf, serveret med kartoffelmos og salat, løftede stemningen før take off dagen efter tidligt om morgenen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Slottet i Kamianets-Podilskyi

Fæstningsværket er opført i den historiske by Kamianets-Podilskyi i Ukraine.

Lær mere

Den Khotynske Fæstning i Khotyn

Fæstningsværket i Khotyn er med på listen over Ukraines syv vidundere.

Lær mere

Tsjernivtsi Universitet

Den tjekkiske arkitekt Josef Hlávka tegnede universitet som i dag er en del af verdensarven.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Tsjernivtsi – Her kører bilisterne lige ud når de er fulde! blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I dag er det gamle residens, som også rummer en kirke, en velfungerende universitet i den sydvest-ukraniske by Tsjernivtsi.

Den store murstenskompleks der blev opført fra 1864–1882 i Czernowitz (Tsjernivtsi), da området var en del af Østrig-Ungarn, er tegnet af den tjekkiske arkitekt Josef Hlávka, som er en kendt skikkelse i hjemlandet.

Læs også: Kejserinde Sisi – Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarns kone

Den anslåede pris i nutidspenge for opførelsen af det ambitiøse bygningsprojekt er 15 milliarder danske kroner. Heraf fik arkitekten 3 procent af beløbet udbetalt.

Residensen for Bukovinske og Dalmatiske Metropoliter

Byggeriet, der er en kombination af byzantinsk og maurisk stil, trækker på Alhambra som den primære inspirationskilde.

Læs også: Spanien: Granada – Andalusiens perle

Da Hlávka præsenterede forslaget til komplekset, indeholdt det udover at skabe et palads for ærkebiskopperne, administrative kontorer, mødesale, et bibliotek, en korskole, et museum for kirkekunst samt et kapel.

Grunden til at det tog 18 år at få opført Residensen for Bukovinske og Dalmatiske Metropoliter, var dels pga. Hlávkas langvarige sygdomsperiode, og hans senere afsættelse af projektet. Da hans efterfølger Feliks Ksiezarski i praksis viste sig at være uduelig, gjorde at det blev en langvarig proces at færdiggøre byggeriet.

Efterskrift

I dag er de gejstlige magtpersoner skiftet ud med universitetsstuderende, som bl.a. bliver undervist i moderne sprog og geologi på

For Josef Hlávka, som også er kendt for at have tagnet Statsoperaen i Wien, blev Residensen for Bukovinske og Dalmatiske Metropoliter hans mesterværk.

Den er ligesom Slottet i Kamianets-Podilskyi og Den Khotynske Fæstning, som ligger i området, en del af Ukraines 7 vidundere.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Slottet i Kamianets-Podilskyi

Fæstningsværket er opført i den historiske by Kamianets-Podilskyi i Ukraine.

Lær mere

Den Khotynske Fæstning i Khotyn

Fæstningsværket i Khotyn er med på listen over Ukraines syv vidundere.

Lær mere

Tsjernivtsi

Fødebyen for skuespillerinden Mila Kunis er kendt som en Lille Wien pga. Habsburg-arkitekturen.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Residensen for Bukovinske og Dalmatiske Metropoliter blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I Lviv findes der monumenter og skulpturer som reflekter over hele tidsrummet fra byens grundlæggelse i Middelalderen til i dag.

Kong Danilo Romanovitj

Danilo Romanovitj (1201-1264) var fyrste af Galicien-Volhynien og blev kronet af en pavelig udsending som Rex Rusiae i 1253.

Dette var et træk han brugte for at prøve at frigøre sig fra Den Gyldne Horde. Hvilket var en mongolsk emperie, som regenten havde aflagt troskab til efter de havde udslettet Kyivriget imellem 1239-1241.

I lighed med ideen om at samle andre fyrster i en militær alliance, lykkedes det ham dog ikke at ændre magtbalancen i området. .

På trods at at projekterne ikke blev ført helt ud i livet som han ønskede sig. Så fremstår han som en visionær skikkelse som var med til at præge regionens politiske og kulturelle identitet. Da han både var statsbygger og forsvarer af sine lande.

Udover dette er han i dag kendt i Lviv for at det var ham som grundlagde byen i 1256. Og, at det var hans søn Lev, der gav navn til byen.

Bronzestatuen er skabt af billedhuggerne Vasyl Yarych og Roman Romanovych samt arkitekten Yarema Churylyk og blev afsløret i 2001, som en del af Lvivs revitaliseringsindsats.

Ivan Pidkova

Monumentet hylder kosaklederen Ivan Pidkova. Han var kendt som en modig kriger med overnaturlige kræfter, som kæmpede for friheden til det ukrainske og moldaviske folk, der blev undertrykt af tyrkernes dominans.

På monumentet, der blev udarbejdet af Petro Kulyk og indviet under Sovjettiden i 1982, står der følgende: “Ivan Pidkova, en helt fra den fælles kamp mellem det russiske, ukrainske og moldoviske folk mod de tyrkiske undertrykkere, henrettet af den polske adel i Lviv den 16. juni 1578”.

Efter Ukraines uafhængighed i 1991, blev ordet “russiske” overdækket af en metalkomposition, som bestod af en hestesko i midten, og klaser af gulderrosebær på siderne.

På ukrainsk betyder Pidkova hestesko. Og på skulptuen ser man også et hestesko på pladsen hvor hans efternavn skulle stå.

Ivan Pidkova blev udødliggjort i Taras Shevchenkos romantiske digt fra 1839 som slet og ret hedder Ivan Pidkova. I digtet udtrykker Shevchenko sin uforbeholdne hyldest til de ukrainske kosakker.

Læs også: Taras Shevchenko Parken og udsigt til Sortehavet i Odesa

Den Vestukrainske Nationalrepublik

Staten opstod som en konsekvens af afslutningen på 1. verdenskrig, hvor den blev oprettet i november 1918. Men allerede i juli 1919 var den afgået ved døden, da Polen under ledelse af Józef Piłsudski militært angreb Den Vestukrainske Nationalrepublik.

Læs også: Polen: Józef Piłsudski mindesmærket i Krakow

Efter 2. verdenskrigs afslutning blev den tidligere stat en del af Sovjetunionen. Og, i 1991 en del af Ukraine.

Metropolitten Andrey Sheptytsky

Andrey Sheptytsky (1865-1944) var den mest indflydelsesrige person i den ukrainske kirkes historie i det 20. århundrede.

Han spillede en stor rolle i at øge den ukrainske nationale bevidsthed i det vestlige Ukraine. O,g var en stærk medvirkende årsag til at den ukrainske katolske kirke udvidede sig.

I 1932 og 1935 blev der begge år opført en skulptur af Sheptytskyi i Lviv. Disse rev Sovjetstyret ned efter 2. verdenskrigs afslutning.

Efter nye politiske vinde blæste indover det ukrainske område i 1991, blev der talt om at opføre en ny skulptur til at ære ham.

Dette skete dog først i 2015 at dette ønske blev implementeret, da et forsøgt replika af skulpturen fra 1932 blev genskabt i Lviv af Mykola Posikira og arkitekterne Ihor Kuzmak og Mykhailo Fedyk.

Stepan Bandera

Bandera var en ukrainsk uttranationalistisk leder som blev født i Galicien i 1909. I 1934 var han ansvarlig for at den polske indenrigsminister Bronisław Pieracki blev myrdet. Og, for den udåd blev han fængslet for livstid.

Efter nazisternes invasion af Polen blev han befriet i 1939 fra fængslet i Brest. Året efter bliver han leder for OUN-B, hvilket var betegnelsen af den højreradikale, yderliggående fraktion af den mere konservativorienteret ukrainske nationalistbevægelse OUN.

Den 22. juni 1941, hvilket var dagen hvor Operation Barbarossa, der var kodeodet for Nazitysklands invasion af Sovjetunionen, blev sat i værk, stiftede han Den Ukrainske Nationalkomitee.

Læs også: Tunnelen for Ukraines historie under 2. Verdenskrig i Kyiv

Lederen af komiteen Yaroslav Stetsko, erklærede ca. en uge efter, Ukraine for en selvstændig stat i Lviv den 30 juni. Dette politisk træk var også ment som en håndsrækning til Nazityskland, da det var Adolf Hitler som skulle være de facto lederen af staten.

Da nazisterne ikke var af samme overbevisning, bl.a. pga. deres tanker om et tysk Lebensraum i Central- og Østeuropa, blev Bandera og mange andre ukrainske nationalister ført til koncentrationslejren Sachsenhausen.

Her sad de fængslet indtil slutningen af september 1944, fordi Gestapo håbede de ca. 300 OUN kunne mobilisere en modstand mod Sovjetunionen i Ukraine. Dette ændrede dog ikke krigens gang, og Bandera blev i Vesttyskland efter dens afslutning indtil han myrdet af KGB-agenter i 1959.

Under Sovjetiden var det forbudt at nævne, eller i det hele taget at tale om Bandera i Polen, Ukraine, og Rusland.

Nationalistiske strømme i Ukraine genopliver Bandera

Monumentet som blev rejst til ære for ham, blev indviet i Lviv i 2007, pga. nye stærke nationalistiske strømninger i Ukraine.

Udover en 7 meter høj bronzestatue af Bandera, er der en 30 meter høj triumfbue, der symboliserer fire nøgleperioder i ukrainsk statsdannelse: Kyivriget. Kosaktiden. Den ukrainske folkerepublik, og det moderne uafhængige Ukraine.

I 2010 blev han udnævnt som en ukrainsk helt af præsident Viktor Yushchenko. Det var manden som fik vansiret sit ansigt pga. et giftangreb begået af russiske agenter.

Denne handling blev dog trukket tilbage året efter. Ikke kun pga. at det var kontroversielt. Men også fordi at Bandera på intet tidspunkt var en ukrainsk statsborger. Samt at Yushchenko ikke længere sad på magten.

For nogle ukrainere betragtes han dog som en martyr, der kæmpede for Ukraines frihed. For andre, som en facist, der var ansvalig for mange joder, russere, og polakkers død.

Hvilket specielt kom til udtryk under Volhynia-massakren hvor op mod 100.000 polakkere døde i 1943. Men hvor stor en rolle han har spillet i det, er dog svært at sige, da han sad i en tysk koncentrationslejr på dette tidspunkt.

Efterskrift

I en stat, som blev selvstændighed igen i 1991, og hvor korruptionen er høj, synes det at være vigtig at hædre politibetjente og andre som skal opretholde ro og orden. Ligesom det bliver skildret i dette monument som ærer dem som forsvarer systemet i den ukrainske stat.

I Lviv bliver byens historie i højere grad end i Kviv knyttet op til dens reginale beliggenhed.

Læs også: Ukraine: Monumenter og Skulpturer i Kyiv

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Shevchenkivskyi Hai

I udkanten af Lviv ligger et museum som foukserer på folkearkitektur og landliv.

Lær mere

Lychakiv Kirkegården i Lviv

Kirkegården er kendt for kunstfærdige gravmonumenter og de polske krigeres gravplads.

Lær mere

Lviv

Løvebyen Lviv i Ukraine er det østeuropæiske lands kulturelle hjerte

Lær mere

Indlægget Ukraine: Monumenter og Skulpturer i Lviv blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Jeg hoppede på et aftentog fra Warszawa klokken 6. Ved midnatstid skulle jeg skifte tog ved den polsk-ukrainske grænse i Przemyśl. Og klokken 6 om morgenen ankom nattoget til Lviv.

Læs også: I Warszawa er stationsbygningerne perler langs skinnerne

Grunden til at den sidste del af rejsen tog så lang tid, er dels pga. grænsekontrol, men også fordi togsporerne i Polen og Ukraine er ikke lige brede. Derfor bliver der skiftet hjul i den ukrainske station Mościska II.

Efter at have spist morgenmad på hodvedbanegården i Lviv var det tid til at mødes med min ukrainske kammerat, som havde rejst fra Kyiv.

Monumenter og Skulpturer

Der findes mange markante hyldester til kulturelle personligheder i Lviv. Som kan ses rundt omkring i den ukrainske kulturhovedstad.

Læs også: Ukraine: Monumenter og Skulpturer i Kyiv

Adam Mickiewicz Monumentet

Efter at have været en polsk by i århundreder blev Lviv en del af Habsburgernes Østrig i 1795.

I 1855 døde den polske nationalpoet Adam Mickiewicz. Og, allerede året efter var der tanker om at rejse et monument for ham i Lviv. Dette ønske blev dog forkastet pga. for stor politisk modstand mod dem.

Et par årtier efter, i takt med at de forskellige regioner i det store Østrig-Ungarske rige oplevede en højere grad af liberalisering, begyndte der i løbet af 1880erne at blive opført en masse Adam Mickiewicz skulpturer i Galicien som var rejst af polsksindede mennesker.

Og, i 1904 var turen kommet til Lviv, hvor monumentet som er udformet under leldelse af arkitekterne Alfred Zachariewicz og Józef Sosnowski, blev indviet med Adam Mickiewiczs søn Władysław som vidne.

Ivan Fedorov Monumentet

Under Sovjettiden gjorde styret i Moskva et stort nummer at knytte kulturelle bånd imellem dem og en anden by.

Til det formål var Ivan Fedorov en passende medierende figur, da typografen og bogtrykkeren blev født i Moskva på et tidspunkt mellem 1510–1525 og døde i Lviv i 1583.

Derfor blev Monumentet for Ivan Fedorov, som er udført af Lviv-billedhuggerne Valentyn Borysenko og Valentyn Podolskyi, samt arkitekten Anatoliy Konsulov, opført i socialistisk-realistisk stil i 1964. Dette skulle markere at det var 400 år siden at han trykte den første bog.

Da mindesmærket for bogtrykkeren stor på et sted hvor der ikke var meget offentligt trafik, blev det besluttet at rykke det til den nuværende plads i 1977.

Taras Shevchenko Monumentet

Efter Sovjetunionens sammenbrud og Ukraines selvstændighed i 1991, blev der opført et monument året efter som ærer den ukrainske nationalpoet Taras Shevchenko i Lviv.

Fire efter blev der til skulpturen af Shevchenko tilføjet en 12 meter høj stele, som symboliserer den nationale genoplivning.

Monumentet er kreeret af billedbuggerne Andriy og Volodymyr Sukhorski. Samt arkitekterne Yuriy Dyba og Yuriy Kromey.

Læs også: Taras Shevchenko Parken og udsigt til Sortehavet i Odesa

Lvivs historiske centrum er en del af verdensarven

Ukraines femte største by er en syntese af østeuropæiske traditioner påvirket af traditioner fra Italien og Tyskland.

Dette sammenholdt med at mange forskellige etniske og religiøse udtryk i bygningsstilen har gjort at Lvivs hiistoriske centrum, Pidzamche højen, Ruinerne af Lvivs Højslot, og Sankt Georgs Katedralen kom på UNESCOs verdensarv i 1998.

Sankt Georgs Katedralen

Katedralen blev bygget på en bakke i Lviv mellem 1744-1762 i barok-rokokostil, da Lviv var en del af Polen, på foranledning af Athanasius Szeptycki og færdiggjort i 1762 af Leo Szeptycki.

Arbejdet med at få den græsk-ortodokse katedral opført blev lagt i hænderne på arkitekt Bernard Meretyn og billedhugger Johann Georg Pinsel.

Lviv Nationale Opera

Lviv Opera blev bygget mellem 1897-1900 da Lviv var hovedstad i den autonome provins Galicien i det Østrig-Ungarske kejserrige.

Efter en arkitektkonkurrence valgte en komite Zygmunt Gorgolewskis forslag på bekostning af blandt andet de international anerkendte Wiener-arkitekter Ferdinand Fellner og Hermann Helmer, som har tegnet Operahuset i Odesa, og mange andre prestigebygninger.

Læs også: Sortehavets perle Odesa blev grundlagt af Katarina d. 2.

Lviv Rådhus

Hovedparten af det byggeri vi kender i dag stammer fra det 14. århundrede. Den høje tårn blev tilføjet i 1830-1835. Det er i dag offenligt tilgængelig. Og, fra toppen er der en god udsigt over byens midte.

Den 25. juni 1848 blev to blå og gule bannere af ukendte gerningsmænd ophængt på rådhuset. Dette er den første dokumenterede brug af Ukraines nuværende gul-blå flag.,

De østrigske myndigheder i Lemberg (Lviv) og Det Østrigske Kejserrige tog afstand fra denne handling. Ligesom Det Øverste Ruthenske Råd som var en ukrainsk politisk organisation gjorde det.

Hverdagsliv

Lviv er kendt for sine mange kulturelle tilbud. Der er en spændede kunst, teater, og litterær scene i den vibrerende vestukrainske by, som også er kendt som et kraftcenter indenfor IT og Finans.

For 100 år siden talte over halvdelen af byens befolkning. Ligesom en tredjedel af byens befolkning var jøder i perioden lige før 2. verdenskrig. I dag er disse to etniske grupper erstattet af 90 procent der taler ukrainske, og ca. 10 procent der taler russisk.

Selvom byen i dag er ukrainsk, er der dog stadig mange i Polen som siger at hvis du vil se hvordan en polsk by så ud før 2. verdenskrig, skal du tage en tur til Vilnius i Litauen, eller Lviv.

Shopping

I Lviv er der mange forskellige muligheder for at handle. For både turister og lokale er de udendørs markeder, hvor man kan købe bøger og kunstværk interessante at opsøge.

I Kryivka, som er en kombineret restaurant, som serverer traditionel ukrainsk mad, og butik, kan man købe alle mulige genstande, som handler om krig.

Det kan være alt fra legetøjstanks, til militære dukker, kasketter, bøger, og meget mere. Da det tydelig bærer præg af at være niche-agtig, er det en lille butik, som skiller sig ud fra mængden.

Mad og Drikke

Ligesom mange andre steder i Ukraine, er mad og drikke velsmagende, og billig i forhold til vesteuropæiske priser.

Selvom der også findes gode steder for veganere og vegetarer, så var det primært resturanter som kunne servere nogle god bøffer, der var i høj kurs hos mig og min rejsefælle.

Engang imellem var der dog også tid til at tage en kop kaffe eller to, ved nogle af byens hyggelige cafeer.

Fællestrækkene for dem var at de havde gjort noget ud af indretningen, hvilket burde at være en selvfølge. Men bare ikke i denne region af Europa.

Efterskrift

Første September er starten på et nyt skoleår. Her møder både nye og gamle elever op i skoleuniformer, ofte i ledskab med deres familier.

Andet steds i Lvivs centrum blev et brudepar gift i en kirke på en varm indian summer dag.

Sluttelig kan det nævnes at det var i Lviv at Danmark tabte til Portugal med 2-3 og til Tyskland med 1-2 under EM i fodbold som blev afholdt i Polen og Ukraine i 2012, efter at have vundet den første kamp over Holland med 1-0 i Kharkiv.

Læs også: Ukraine: Premier League: Dynamo Kyiv – FC Karpaty Lviv 0-2

Da jeg skulle tilbage til Warszawa tog jeg flyet fra Lviv til Warszawa. Da der var en familie som ikke gad at betale ekstra for at sidde ved siden af hinanden på forhånd, så forårsagede de at en masse andre flypassagerer skulle bytte deres plads med dem. Det var lidt anstrengende, men det overskyggede på ingen måde den positive oplevelse jeg havde af Lviv.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Shevchenkivskyi Hai

I udkanten af Lviv ligger et museum som foukserer på folkearkitektur og landliv.

Lær mere

Lychakiv Kirkegården i Lviv

Kirkegården er kendt for kunstfærdige gravmonumenter og de polske krigeres gravplads.

Lær mere

Monumenter og Skulpturer i Lviv

I byen hylder de både den vestukrainske del og hele Ukraine i deres skulpturelle værker.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Løvebyen Lviv er det østeuropæiske lands kulturelle hjerte blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Egentligt hedder det etnografiske udendørsmuseum i Lviv for Klymentiy Sheptytsky Museum for Folkearkitektur og Landliv. Men da det i folkemunde er mest kendt som Shevchenkivskyi Hai har jeg valgt at bruge dette navn i dette indlæg.

Museet ligger i skovområdet Kaizerwald på en bakketop lidt udenfor Lvivs centrum. Her kan man se gamle landsbytræbygninger med stråtækket tag, som de så ud som et par hundrede år tilbage.

Af og til er det også muligt at folk der er iført folkedragter, samt at deltage i workshops på Shevchenkivskyi Hai.

Trækirker

Da Kejser Franz Joseph 1. ønskede at besøge Lvivs borgmester Franz Lonshan, på hans ejendom, omdømte han skoven til Kaizerwald for at imponere Østrig-Ungarns hersker.

Læs også: Kejserinde Sisi – Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarns kone

I dag er udstillingen, der blev til længe efter hans død, noget som både kan appelere til royale og til menigmand. For udover de mange bygninger fra Galicien, hvoraf der er seks kirker tilstede, så er der tusindevis af landbrugsartefakter, som de beøgende kan se.

Det var i Sovjettiden i slutningen af 1960erne, starten af 1970erne at beslutningen om at åbne et etnografisk museum i Lviv, som bl.a. havde fokus på kunst, håndværk, og arkitektur åbnede.

Nogle af kirkerne som kan ses i Shevchenkivskyi Hai reddede livet pga. Metropoliten Andrey Sheptytsky. I 1920erne ønskede beboerne i landsbyen Kryvka at nedrive deres kirke.

Sheptytsky blev blandet ind i sagen, og han sørgede for at den nedrevne krike blev bevaret for eftertiden. Sankt Nicolas kirken med de tre tårne fra 1763 (som både kan ses øverst oppe i denne kommentar) fik dermed et værdigt efterliv.

Efterskrift

Museets samling rummer 124 arkitektoniske monumenter. Fire af dem er udstillingshaller, hvoraf to af dem har permanente udstillinger.

Det 36 hektar store museumsområde er delt op i seks etnografiske zoner, hvor de besøgende kan se en miniaturelandsby, bestående af 15-20 monumenter af folkelig arkitektur, i hver af dem.

Den ældste udstilling er et bondehus fra 1749. Andre bemærkelsesværdige bygninger inkluderer en smedje, en skole, et savværk, en valkemølle, en vandmølle og en vindmølle. Hvert år besøges Shevchenkivskyi Hai af over 300.000 mennesker.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Lviv

Løvebyen Lviv i Ukraine er det østeuropæiske lands kulturelle hjerte

Lær mere

Lychakiv Kirkegården i Lviv

Kirkegården er kendt for kunstfærdige gravmonumenter og de polske krigeres gravplads.

Lær mere

Monumenter og Skulpturer i Lviv

I byen hylder de både den vestukrainske del og hele Ukraine i deres skulpturelle værker.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Shevchenkivskyi Hai – Museet for folkearkitektur og landliv blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Kirkegården kan sammenlignes lidt med Assistens Kirkegården i København. Blot med den væsentlige forskel, at den er langt smukkere. Det er her at Lvivs intelligentsia, middel og overklasse siden 1787 er blevet begravet.

I midten af 1850erne skabte Tytus Tchórzewski det nuværende stisystem og rundkørsler på Lychakiv Kirkegården. Efterfølgende blev det den største kirkegård i Lemberg, som Lviv hed dengang,

Efter 2. Verdenskrig blev den polske by Lwow til den sovjetiske by Lviv. Størstedelen af dens indbyggere blev herefter forflyttet til de tyske områder som Polen havde fået tildelt i Jaffa-aftalen.

Indtil 1971 smadrede Sovjetstyret mange af de historiske skulpturer på Lychakiv Kirkegården. Men, fire år efter, blæste der nye politiske vinde, da den blev ophøjet til at være et historisk monument, som er bevaringsværdig.

Siden slutningen af 1980erne har kirkegården gennemgået en omfattende renovering, og i dag er den stadigvæk en af Lvivs største turistattraktioner.

I 2006 blev der annoceret nogle planer om at flytte gravene for Stepan Bandera, Yevhen Konovalets, Andriy Melnyk og andre centrale ledere af Organisationen af ​​Ukrainske Nationalister (OUN) / Den Ukrainske Oprørshær (UPA) til et nyt område på kirkegården dedikeret til den ukrainske nationale befrielseskamp.

Lwóws Forsvarernes Kirkegård

Nekropolen er en del af Lychakiv Kirkegården. Det er et kæmpemonument som dækker 3000 ensartede gravsteder, der samlet hylder de polakkere og ukrainere, som kæmpede på polsk side i to krige fra 1918-1921.

Først besejrede Polen Den Vestukrainske Nationalrepublik i 1919 og sideløbende med under den konflikt startede Den Polsk-Sovjetiske krig, som endte med en overraskende polsk sejr i 1921. Og Lviv var imellemkrigstiden den polske by Lwów.

De nye magthavere besluttede at der skulle opføres et mindesmærke til ære for dem der kæmpede på polsk side. Arbejdet med at designe nekropolen blev givet til Rudolf Indruch, en student fra Lviv Tekniske Universitet.

Nekropolen blev aldrig færdiggjort pga. 2. Verdenskrigs udbrud. Derefter blev mange af monumenterne og gravene ødelagt eller forsømt af de sovjetiske myndigheder i et par årtier.

Det var først i 2005 at Lviv Forsvarernes Kirkegård (som den var blevet omdømt til nu) blev genidviet. Ved åbningscermonien deltog både den ukrainske præsident Viktor Yushchenko og den polske præsiden Aleksander Kwaśniewski.

Grunden til at Ukraine så med mere milde øjne på projektet som havde været undervejs siden 1997, var pga. de nye og varmere politiske forbindelser imellem de to nabolande. Hvor den polske støtte Den Orange Revolution i 2004 var en alt afgørende faktor.

Læs også: Polen: Den Sovjetiske Kirkegård i Warszawa

Efterskrift

På Lychakiv Kirkegården ligger mange kunstnere begravet. Nogle af de vigtigste er forfatterne Ivan Franko (1856-1916), Seweryn Goszczyński (1801-1876), Roman Ivanychuk (1929-2016). Komponisterne Ihor Bilozir (1955-2000), Stanislav Liudkevych (1879-1979), Mykola Kolessa (1903-2006), Volodymyr Ivasiuk (1949-1979) og Serhii Kuzminskyi 1962-2009). Samt, arkitekterne Julian Zachariewicz (1837-1898), Ivan Levynskyi (1851-1919), Zygmunt Gorgolewski (1845-1903)

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Lviv

Løvebyen Lviv i Ukraine er det østeuropæiske lands kulturelle hjerte

Lær mere

Shevchenkivskyi Hai

I udkanten af Lviv ligger et museum som foukserer på folkearkitektur og landliv.

Lær mere

Monumenter og Skulpturer i Lviv

I byen hylder de både den vestukrainske del og hele Ukraine i deres skulpturelle værker.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Den kunstneriske nekropol i Lviv – Lychakiv Kirkegården blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Shevchenko opvoksede under trange vilkår som livegen bondesøn. Men pga. at hans talent for kunst blev spottet af godsejeren Engelhart skiftede hans liv retning. Det skete da den russike digter Vasilij Sjukovskijs, sørgede sidstnævnte for at han dels blev frikøbt og optaget på Akademiet i Sankt Petersborg.

Efter at have afsluttet studierne tog han tilbage til Ukraine. Her tilstuttede han sig den nationale uafhængighedsbevægelse Kyril og Metodius’ broderskab. På grund af sit engagement blev han sat i fængsel i Novopetrovsk Fæstningen i Centralasien. Et sted, hvor han sad som fange fra 1847-1857.

Til sin død i 1861 boede han i Sankt Petersborg fordi han med løsladelsen var dømt til forevigt ikke at kunne opholde sig i Ukraine.

Taras Shevchenko Parken

På trods af at han kun blev 47 år, så lever hans ånd videre. Ikke bare i parken, som er opkaldt efter ham. Men overalt i Ukraine er hans navn synlig den dag i dag, hvilket skyldes hans betydning for moderne ukrainsk sprog og litteratur. Specielt digtsamlingen Kobzar fra 1840 er værd at nævne i den sammenhæng.

I sine værker Taras Shevchenko behandlede han ofte sin egen og Ukraines ulykkelige historie. Men også en idealistisk på humanisme er vejen frem.

Andre markante temaer i hans forfatterskab var skildringen af det frie kosakliv og deres livsvilkår, eksempelvis i det episke mesterværk Hajdamaki fra 1841 som behandler det kosakiske bondeoprør ved Dnepr. Samt, hyldesten til den smukke og idyliske natur i Ukraine, som man kan mærke et flig af i Taras Shevchenko Parken i Odesa.

Monumenter i Parken

I parken er der nogle markante monumenter. Den mest iøjnefaldende er monumentet som ærer de 220 faldne soldater fra Odesa som mistede livet under Sojvetunionens krig i Afghanistan.

Monumentet, som er udført af Anatoly Stepanov, blev indviet i 2000. På værket var der en bronzeskilt som nævner navnene på alle ofrene, men den er i dag fjernet af ukendte gerningsmænd.

På Alexander d. 2 højen står et monument for den russiske kejser, som parken oprindelig var opkaldt efter. Kort tid efter hans indtrædelse i embedet i 1855 lancerede han flere liberale love. Og, det var pga. en af dem at Taras Shevchenko blev løsladt i 1857.

Ved Sortehavet bliver de sømænd som har mistet livet på havet mindet i den høje søjle som er Monumentet for den ukendte sømand.

Sortehavet

Selvom jeg dagen forinden så Sortehavet ved havnen i Odesa, så var det først i dag at jeg fik fornemmelsen af at være på en form for en dannelsesrejse hvor man endelig har nået endestationen.

At se det brusende hav, og mærke den friske luft, satte gang i tankerne om guldaldertidens romantiske kunstnere som drog ud i verdenen for at få ny inspiration.

Efter at have vandret langs vandet et kort stykke tid, vendte virkelighedens verden tilbage i mit hoved, da jeg så de store kraner ved Odesa Havn.

Efterskrift

Taras Shevchenko er også en skikkelse som bliver æret i København. I Østre Anlæg kan man se en buste af den ukrainske litterære personlighed.

Inde i noget mere moderne, og mere kunstigt nybyggeri, fandt jeg mig en kop kaffe, som jeg nød inden turen gik tilbage mod Odesas centrum.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Kyiv

Ukraines hovedstad er i dag en moderne østeuropæisk metropol med masser af parker.

Lær mere

Sortehavets Perle Odesa

Den russiske zarina Katarina den Store grundlagde byen i 1794.

Lær mere

Lviv

Løvebyen Lviv i Ukraine er det østeuropæiske lands kulturelle hjerte

Lær mere

Indlægget Ukraine: Taras Shevchenko Parken og udsigt til Sortehavet i Odesa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Kort tid efter at jeg havde tjekket ind på mit hotel i Odesa, startede jeg min tur mod den 142 meter lange Potemkintrappe, hvilket var den seværdighed jeg havde set mest frem til at opleve i Sortehavsbyen.

Da jeg ankom til den kunne jeg se havnen i det fjerne, hvilket jeg også synes så spændende ud, så efter at have gået de 192 trin ned, så var jeg ved havneområdet i Odesa.

Odesa Havn

Havnen er den største i Ukraine. Den indeholder forskellige typer af terminaler. En af eksempelvis beregnet til containere. En anden til fragt. En tredje til Olie og Gas. En fjerde til passagerer som skal ombord på færgen.

Overalt på havnen er de store kraner meget synlige. De vidner også en travl havn, hvor containere og anden fragt hurtig kan blive læsset på et togsæt, da Odesa havn er forbundet med jernbanenettet.

I 2007 var der fire millioner passagerer som benyttede sig af muligheden for at komme med en færge fra og til Odesa. De fleste af dem har således gået igennem den store terminalbygning.

Tættere ind imod byen er der plads til både. Og, det er der rampen til færgen begynder.

Potemkintrappen

Den berømte trappe, som er tegnet af arkitekterne Francesco Boffo, Avraam Melnikov, og S. M. Pot’e, blev opført imellem 1837 og 1841.

Den er kendt for sine optiske bedrag. For hvis man står på toppen af den og ser ned af den ser man kun platformene. Og, hvis man ser den nedefra og op, så er det kun trappetrinene man ser.

En anden illusion er at hvis du ser trappen oppefra og ned synes den kortere end den er. Og, hvis du ser den nedefra og op, så synes den længere at bestige. Dette optiske bedrag er skabt ved at trappens bredde på toppen 12½ meter, imens den i bunden er 21,7 meter bred.

Endelig kan det nævnes at trappen er kendt fra Sergej Eisensteins stumfilm Panserkrydseren Potemkin fra 1925.

Her kan man bl.a. se en barnevogn trille ned af Potemkintrappen alt imens zarens kosakker dræber den oprørte folkemasse.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Kyiv

Ukraines hovedstad er i dag en moderne østeuropæisk metropol med masser af parker.

Lær mere

Sortehavets Perle Odesa

Den russiske zarina Katarina den Store grundlagde byen i 1794.

Lær mere

Lviv

Løvebyen Lviv i Ukraine er det østeuropæiske lands kulturelle hjerte

Lær mere

Indlægget Ukraine: Potemkintrappen og Havneområdet i underskønne Odesa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.