|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det var i den svenske by at Anna og Kaisa Karjalainen indspillede deres fjerde og seneste album Hapentuhlaaja.

Pladen blev til i et samarbejde med de anerkendte svenske producere Gustav Ejstes og Mattias Glavå.

Derudover kender søsterne byen, som de sarkatisk kaldte en ikke så stor by trods alt, som oplægget til nummeret “Ei niin kovin suuri city”, fordi deres far engang i firserne havde været i byen og lyttet til ABBAs “Gimme Gimme Gimme”.

I lighed med mange af gruppens numre er teksten depressiv. Hovedpersonen i nummeret flytter til storbyen for at forfølge sine drømme, men må konstatere at folk er mere interesseret i at følge med i banale ugebladshistorier, end at læse moderne poesi. Og, at det er overfladiske ting som penge og berømmelse folk spejler i.

På den måde kan de rent lyrisk minde om den socialrealisme man eks. kan finde i Morrisseys tekster. Men den store forskel er dog er de musikalsk befinder sig i landet mellem finsk melankoli, schlager og Eurovision-pop, samt firser synthtoner fra New Order og Pet Shop Boys.

Maustetytöt i Pustevik

Koncerten var i høj grad bygget op med numrene fra Hapentuhlaaja. Her kunne den fremmødte publikum, som hovedsagligt bestod af finnere, udover titelnummeret, også høre singleudspillet Oslo Helsinki Berliini Kokkola. Et nummer som blevet præsenteret som deres mest glade nummer, pga. de fire ord.

At den melankolske humor også kom frem i spotlyset kunne høres i oplægget af Anna Karjalainen til nummeret “Näkymätön Anna” (Usynlige Anna). Denne sang er en af vores mest lykkelige. Den handler om en pige, som drømmer om at være usynligt, og kravle op på tagryggen og lette fra den.

Selvom de unge kvinder synger på finsk, og ikke lægger skjul på at deres musikalske rødder er at finde i finske musikere, såsom Gösta Sundqvist og Leevi and the Leavings, Kari Tapio, Topi Sorsakoski & Rauli “Badding” Somerjoki, så tager de også afstand fra finsk nationalisme.

De var eksempelvis ikke begejstrede for at publikum svingede talstærkt med de finske flag, som den finske ambassade i Polen havde arrangeret, i forbindelse med deres koncert i Warszawa. Sådan ser det normalt ikke ud til vores koncerter som de tørt udtrykte det.

Læs også: Polen: Maustetytöt – Fejring af den finske nationaldag

Og i Gøteborg, sagde Kajsa Karjalainen sarkatisk at det eneste hun kunne sige på svensk var Tack så mycket, efter at have haft svensk i mange år i den finske folkeskole, som i mange år har lagt i toppen af PISA-rapporten.

Efterskrift

Efter fem kvarters sange som kredser om fattigdom, alkoholisme, ensomhed og modgang var det tid til at sige tak til gruppen som stammer fra den nordlige del af Finland.

Det er ikke en gruppe som kommer til at sælge mange plader eller at kunne trække mange mennesker til deres koncerter. Men med deres insisteren på at synge sange som handler mere livets skyggesider og hverdagstriaviteter, fremstår de som mere autenstiske end Spice Girls, som Maustetytöt betyder på finsk.

Sætliste

En saa unta varmaan haudassakaan. Itken jos mua huvittaa. Ne tulivat isäni maalle. Eivät enkelitkään ilman siipiä lennä. Halpaa kaljaa ja reseptivapaita särkylääkkeitä. Jos jäisin Onnibussin alle. Hapentuhlaaja. Oslo Helsinki Berliini Kokkola. Ei niin kovin suuri city. Pidä hyvänäs multasi kotimaa. Rotankolo
Mitä sitten teen? Syntynyt suruun ja puettu pettymyksin. Entä jos en pärjääkään. Tein kai lottorivini väärin. Jos mulla ei ois sua, mulla ei ois mitään. Styroksi.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Morrissey

Den gamle forsanger i The Smith gæstede Goteborg til stor glæde for weltschmerz-folket.

Lær mere

Laibach

Når Propoganda bliver kunst. Laibach live i Filmstudion i Gøteborg.

Lær mere

Tricky

Filmstudion i Gøteborg havde besøg af Trip Hop pioneeren Tricky og polske Marta Złakowska.

Lær mere

Indlægget Musik: Koncert med Maustetytöt i Pustevik i Göteborg 11/09/2026 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Filmens hovedperson Cecilia bor på Venedigs største børnehjem Ospedale della Pietà i starten af det 18. århundrede.

De mest talentfulde af børnene deltager også i børnehjemmets strygerensemble. Et af verdens mest anerkendte.

Det er her at den rødhårede præst Antonio Vivaldi bliver genansat som musiklærer, dirigent og komponist. Han skal fastholde interessen for de rige mæcener som støtter hjemmet. Da det i disse år mærker en stigende konkurrence fra ensemblet på Incurabili under ledelse af Nicola Porpora.

Efter at Cecilia bliver udvalgt til at være emsemblets førsteviolinist af Vivaldi sker der ting og sager. Dels mærker hun lærerens engagement i hende. Og misundelsen fra nogle af de andre musikere. Specielt fra Laura som blev forbigået.

Vivaldis møde med Frederik IV

Jævnligt spiller teenagerne for hjemmets rige velgørere ved specielle lejligheder. Men en dag rygtes det at den danske konge Frederik IV vil komme og se dem performe live.

Dette møde ser Vivaldi som en chance for rigdom og berømmelse. På under et døgn skriver han Violinsonate, Opus 2, specielt for den danske konge.

Selvom den festglade og pigeglade Frederik IV var draget igennem Europa med dæknavnet Greven af Oldenborg under Den Store Nordiske Krig, blev hans virkelig identitet hurtigt afsløret i Venedig.

Læs også: Nya Älvsborgs Fästning i Göteborg – Tordenskjolds aftryk

Byens styre sørgede for at der blev arrangeret gigantiske, pompøse fester, herunder en historisk regatta på Canal Grande og en storslået maskebalkultur.

Men også Ospedale della Pietà tog godt imod ham med bal inden han skulle overvære musikken som han forelskede sig i, ligesom han lige skulle have at vide hvem Cecilia var, hvilket Vivaldi ikke syntes godt om, da han ville gerne have haft kongens fulde opmærksomhed.

Det forliste ægteskab

I Primavera bliver vi introduceret til figuren Sanfermo som vil skænke børnehjemmet en stor sum penge som medgift hvis han kan få Cecilia som brud.

Men den unge kvinde som hverken tænder på rigdom, magt og berømmelse, men frihed og hendes karriere som musiker, er ikke meget for det arrangerede ægteskab som hjemmets ledelse prøver at presse hende ind i.

Så, da hun vælger at miste sin mødom til en simpel grønthandler, og dermed ikke er jomfru mere, ryger ægteskabet sig en tur.

Krigshelten Sanfermo, der føler sig ydmyget over den blanke afvisning, kvitterer hårdt og brutalt foran børnehjemmets ledelse at brække både hendes håndled og hånd sådan hun ikke er i stand til at kunne spille i den fortstående koncert, og måske for altid.

Juditha triumphans

Stykket er en markering af afslutningen af krigen, og skulle på en måde også markere brylluppet mellem Sanfermo og Cecilia, eller melllem Hæren og Kunsten,

I stedet for kommer Juditha triumphans mere til at virke som en ansats til Cecilias flugt og kommende frihed, og Vivaldi som modtager en stående applaus for værket, samtidig med at han kan se hans udkårne er forsvundet ud i det blå.

I de næste 40 år forsætter Vivaldi stillingen ved Ospedale della Pietà, men dør fattig som en kirkerotte. Hans navn og efterskrift synes i mange år at være gået tabt, men 200 år efter får hans værk De fire årstider, med Primavera, endeligt den anerkendelse og berømmelse han havde sukket over hele livet igennem.

Efterskrift

Primavera minder i stil om Konklave. Her bliver man også inviteret ind i en maskespil med fine bordeauxrøde uniformer og mystik.

Men hvor Konklave fokuserer på magtspillet, så er det overklassens dekadente livsførelse som bliver sat til vægs i mødet med den fattige Vivaldi og børnehjemmets beboere.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Amadeus

Milos Formans film om Wolfgang Amadeus Mozart modtog 8 Oscar-statuetter i 1985.

Lær mere

Konklave

Prisvindende politisk thriller om et pavevalg i Vatikanstaten.

Lær mere

Solisterne fra Kyiv

Strygeorkestret Kyiv Soloists blev flygtninge første dag da de var rejst fra Ukraine i 2022.

Lær mere

Indlægget Film: Primavera – Vivaldi som underviser hos Ospedale della Pietà blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Danmarks største vandreklit, som Råbjerg Mile også bliver kaldt, har i gennem århundreder kunne bevæge sig hen over Skagen Odde og begrave det landskab hvilket mennesker havde bygget deres liv på.

Sandet bliver hele tiden blæst op over milens vestlige side og falder ned på den østlige side. På den måde flytter hele klitten sig langsomt.

Råbjerg Mile

I dag har vi vænnet os til at tænke på sandflugt som noget, der hører fortiden til. Men Råbjerg Mile fortsætter.

I 1900 købte staten området omkring milen netop for at lade den fortsætte sin naturlige vandring. Man ønskede, at kommende generationer skulle kunne opleve den enorme vandreklit.

Hvis dens nuværende bevægelse fortsætter nogenlunde uændret, forventes den at nå hovedvejen mellem Skagen og Frederikshavn omkring år 2200 og Kattegat omkring 2230.

Det er næsten som at se den samme naturkraft, der begravede Den Tilsandede Kirke, stadig være i gang. Her er vi bare i et landskab, hvor vi nu har valgt ikke at stoppe den.

Efterskrift

Milen er på vej til havet. Efter at den begyndte ved Skagerrak for mere end 300 år siden, har den vandret omkring en kilometer siden begyndelsen af 1900-tallet, og den fortsætter mod nordøst.

På sin vej vil den passere gennem det landskab, hvor mennesker i århundreder forsøgte at holde sandet tilbage. Og til sidst ender den ved Kattegat. På den måde er det faktisk en af de mere fantastiske naturhistorier, som der er i Danmark.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den tilsandede kirke

Kirken er en berømt, delvist sandbegravet kirkeruin beliggende sydvest for Skagen.

Lær mere

Skagens Museum

Skagens Museum huser verdens største samling af værker af Skagensmalerne

Lær mere

Grenen

Grenen er Danmarks nordligste punkt og en spids sandtange, hvor de have mødes.

Lær mere

Indlægget Danmark: Råbjerg Mile – Et dansk fatarmogana ved Skagen blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Skagen Odde er en af verdens største odder og fortsætter stadig med at vokse og ændre form.

Det betyder faktisk, at Grenen ikke står præcis samme sted år efter år. Sand transporteres langs den jyske vestkyst og aflejres omkring Skagen. Ifølge Lex er Grenen i løbet af de seneste ca. 200 år flyttet omkring 1 km mod nord.

Grenen

Historisk var Grenen frygtet af søfolk. Under vandet ligger Skagens Rev, som strækker sig langt ud fra kysten. Revet og strømforholdene ændrer sig hele tiden, og mange skibe gik på grund eller forliste her.

Det gjorde samtidig strandinger til en vigtig del af Skagens historie. Fiskerne kunne tjene penge på at hjælpe strandede søfolk og bjærge varer fra skibene.

På Skagens museum har nogle af de mest kendte Skagens malere netop portrætteret dette på farverige socialrealistiske malerier.

På grund af de mange farer blev der allerede i 1561 opført en fyrbelysning ved Skagen – efter pres fra de store europæiske søfartsnationer. Senere kom det berømte vippefyr i 1627, og i 1747 blev Danmarks første murede fyrtårn opført, Det Hvide Fyr.

I 1858 kom det 44 meter høje Grå Fyr, som gjorde navigationen omkring Skagen betydeligt sikrere.

Efterskrift

Grenen er ikke bare et historisk sted. Den er et landskab i konstant bevægelse. Sand og grus flyttes hele tiden af havstrømmene, og selve odden vokser fortsat.

Så den Gren, man besøger i dag, er geologisk set bare et øjebliksbillede i en proces, der har stået på i omkring 6.000 år.

Det er lidt en forenkling at sige, at Skagerrak og Kattegat “slår sammen” som to floder. Men ved Grenen mødes de to farvande, og bølger og strømme kommer fra forskellige retninger.

Det er det som har givet det karakteristiske fænomen, hvor man kan se bølgerne krydse hinanden. I går, i dag, og i fremtiden.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den tilsandede kirke

Kirken er en berømt, delvist sandbegravet kirkeruin beliggende sydvest for Skagen.

Lær mere

Skagens Museum

Skagens Museum huser verdens største samling af værker af Skagensmalerne

Lær mere

Råbjerg Mile

Danmarks største vandreklit, der ofte kaldes Danmarks egen ørken eller svar på Sahara.

Lær mere

Indlægget Danmark: Grenen – På den dynamiske top af kongeriget blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ser man nærmere på deres malerier, opdager man hurtigt, at historien ikke kun handler om kunst.

Den handler om kærlighed, venskab, ambitioner, rivalisering, ægteskaber og brud. Og om en gruppe mennesker, der for en tid skabte deres eget lille kunstneriske samfund på kanten af Danmark.

Kunstens Skagen

I 1870erne begyndte kunstnere som P.S. Krøyer, Anna Ancher og Michael Ancher at søge mod Skagen.

Byen var på dette tidspunkt langt fra den turistdestination, vi kender i dag, da det først og fremmest var et fiskersamfund.

Her kunne de male mennesker, der arbejdede, levede og døde uden for den akademiske kunstverdens idealiserede motiver.

Fiskerne gik på havet. Kvinderne ventede på dem. Børnene legede i sandet. Og stormene kunne på få minutter forandre stemningen. Kunstnerne ville male virkeligheden, som den så ud.

Kunstnerne var en del af en større europæisk udvikling. I Paris havde impressionisterne udfordret de gamle regler for, hvordan kunst skulle se ud.

Da de begyndte at arbejde med det naturlige lys, de flygtige øjeblikke og hverdagslivet. I Skagen udviklede kunstnerne så at sige deres eget laboratorium.

Kunstnernes hverdagsliv

Brøndums Hotel i Skagen var stedet hvor kunstnerne samlede sig omkring måltider, samtaler og fester.

Det var et sted, hvor kunstneriske idéer blev diskuteret. Men også et sted, hvor venskaber blev knyttet, forelskelser opstod og konflikter kunne ulme.

Kunstnerne var ikke en homogen gruppe. De konkurrerede. De inspirerede hinanden. Og de var til tider dybt uenige.

Netop derfor er det misvisende at forestille sig skagensmalerne som én stor, lykkelig familie. De var snarere en kreds af stærke personligheder, som både havde brug for hinanden og kunne gå hinanden på nerverne.

Anna og Michael Ancher

Michael Ancher kom til Skagen som ung kunstner og forelskede sig i Anna Brøndum. Hun var hotellets datter. Men også selv en talentfuld maler. De blev gift i 1880.

Deres forhold blev på mange måder et symbol på Skagens kunstnerliv. De arbejdede begge med maleriet, men deres kunst var forskellig. Michael Ancher fandt ofte sine motiver blandt fiskerne. Hans billeder er præget af havets kraft, menneskets arbejde og de dramatiske møder mellem mennesker og natur.

Anna Ancher søgte oftere indendørs. Hun kunne tage noget så almindeligt som en solstråle på en væg, en stol i et rum eller en kvinde ved et vindue og gøre det til et selvstændigt kunstnerisk motiv.

Hendes billeder kan virke stille. Men lyset er aldrig bare lys. Det er selve motivet.
Dermed blev hun en af de kunstnere, der for alvor viste, at det hjemlige og hverdagsagtige kunne være stor kunst.

P.S. Krøyer og Marie Krøyer

Hvor Michael Ancher kunne virke alvorlig og indadvendt, havde P.S. Krøyer en mere selskabelig og karismatisk fremtoning. Han havde rejst i Europa og kendte den internationale kunstscene. Han blev en central figur i kunstnerkolonien.

Krøyer var både en del af fællesskabet og på en måde hævet over det. Han malede flere af de billeder, som senere skulle komme til at definere vores forestilling om Skagen. Kunstnere omkring middagsbordet, sommerliv, aftener ved havet og mennesker badet i det særlige nordiske lys. Men bag de elegante billeder var Krøyers eget liv langt mere kompliceret.

Krøyers hustru, Marie, var selv kunstner. Hun var intelligent, ambitiøs og havde sit eget kunstneriske talent. Men hendes liv kom i stigende grad til at handle om mere end maleriet.

Ægtemandens helbred og psykiske problemer belastede forholdet, og Marie oplevede efterhånden en tilværelse, som hun ikke længere kunne holde fast i.
Så mødte hun den svenske komponist Hugo Alfvén, som hun forelskede sig i.

Det, der fulgte, blev en af de mest dramatiske historier omkring kunstnerkolonien, som kulminerede i at Marie forlod Krøyer og begyndte et nyt liv i Sverige.

Hvis man i dag ser et billede af Krøyer og Marie sammen, kan man derfor let komme til at se noget andet end blot et smukt kunstnerpar.

Hip, hip, hurra!

Måske findes Skagenmalernes historie samlet i ét maleri. P.S. Krøyers Hip, Hip, Hurra! Her ses en gruppe kunstnere stå og sidde omkring et bord i haven. Der er vin i glassene. Sollyset falder over personerne. Stemningen er varm og næsten ubekymret. Det ligner et øjeblik af ren lykke.

Men vi ved, at livet omkring bordet ikke var så enkelt. Her er mennesker, som senere skulle opleve ægteskaber, brud, sygdom, dødsfald og konflikter. Nogle ville forlade Skagen. Andre ville blive. Nogle ville få deres største kunstneriske triumfer foran sig.

Krøyer malede ikke bare en fest. Han malede en gruppe mennesker på et bestemt tidspunkt i deres liv. Og måske er det netop derfor, billedet stadig virker.

Efterskrift

En kustode gjorde opmærksom på at den udgave af Hip, Hip, Hurra! som kan ses på Skagens museum kun er en lille udkast til den rigtige, som hænger på Kunstmuseet i Gøteborg.

Læs også: Sverige: Göteborgs konstmuseum i Göteborg

Hvis jeg kunne få den med over Kattegat en dag, så ville de være glade på Skagens Museum, sagde kustoden med et smil omkring læberne. Så det må jeg prøve at gøre en dag!

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den tilsandede kirke

Kirken er en berømt, delvist sandbegravet kirkeruin beliggende sydvest for Skagen.

Lær mere

Råbjerg Mile

Danmarks største vandreklit, der ofte kaldes Danmarks egen ørken eller svar på Sahara.

Lær mere

Grenen

Grenen er Danmarks nordligste punkt og en spids sandtange, hvor de have mødes.

Lær mere

Indlægget Danmark: Skagens Museum – Kunsten, Menneskene og Lyset blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Fra omkring 1500-tallet begyndte sandflugten at blive et alvorligt problem omkring Skagen.

Vegetation blev fjernet blandt andet gennem hugst og rovdrift, og dermed blev sandet lettere flyttet af vinden. Store klitter begyndte langsomt at bevæge sig gennem landskabet. Sandet begravede marker, huse, veje, og til sidst kirken.

Den tilsandede kirke

I 1700-tallet måtte menigheden gang på gang grave sig frem til kirken, før der kunne holdes gudstjeneste. Et dramatisk eksempel er Store Bededag i 1775, hvor sandet lå så højt, at det næsten var umuligt at komme ind ad kirkedøren.

Man forsøgte i omkring 20 år at holde kirken fri for sand, men naturen vandt. I 1795 blev kirken officielt lukket efter kongelig resolution.

Kirkeskibet blev senere revet ned, mens tårnet blev bevaret. Det blev faktisk brugt som sømærke, så skibe kunne orientere sig efter det.

Det er derfor, man i dag ser det lidt mærkelige syn: et hvidt kirketårn, der står alene midt i klitterne.

Det betyder nødvendigvis ikke at kirken er helt væk. Da der under sandet kan være rester af kirkens fundament, gulvet, alterbordet og en kalkstensdøbefont.

Dette kan betyde at den store middelalderkirke på en måde stadig ligger de, bare begravet under flere meter sand.

Efterskrift

H.C. Andersen brugte den tilsandede kirke i fortællingen En Historie fra Klitterne fra 1859. Han beskriver blandt andet kirken som noget, der næsten er blevet opslugt af sandet.

I dag er sandflugten blevet bremset gennem plantning af vegetation og skov. Skagen Klitplantage blev blandt andet etableret for at stabilisere landskabet.

Derfor er området langt mere bevokset, og sandet bevæger sig ikke på samme måde som i 1700-tallet. Hvilket også gør at Den tilsandede kirke ikke forsvinder helt i fremtiden.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Råbjerg Mile

Danmarks største vandreklit, der ofte kaldes Danmarks egen ørken eller svar på Sahara.

Lær mere

Skagens Museum

Skagens Museum huser verdens største samling af værker af Skagensmalerne

Lær mere

Grenen

Grenen er Danmarks nordligste punkt og en spids sandtange, hvor de have mødes.

Lær mere

Indlægget Danmark: Den tilsandede kirke ved Skagen – Fra bedehus til fyrtårn blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Her boede Gropius, som også var direktør for Bauhaus side om side med nogle af skolens ledende lærerskikkelser.

Hvilket talte Laszlo Moholy-Nagy og Lyonel Feininger. Oscar Schlemmer og Georg Muche. Wassily Kandinsky og Paul Klee. Kunstnerne boede sammen med deres familier i de tre dobbeltlejligheder.

Mesterhusene

I kølvandet efter at nazisterne havde vundet lokalvalget i Dessau i 1932 forlod kunstnerne deres hjem i de følgende måneder. Det skete efter at de havde tvunget Bauhaus Dessau skolen til at lukke,

Læs også: Film: BauhausWORLD – Koden, Effekten, Utopien

Nazisterne som havde set sig sure på disse avantgardistiske bygninger, begyndte processen med at modificere disse “fremmedlegemer”.

Bl.a. blev overmalede de halvdelen af det hvide eksteriør med mørke farver for at få dem til at fremstå knapt så synlige.

Læs også: Bauhaus 100 – En BBC kunst dokumentar om den tyske skole

Under krigens sidste måneder blev bygningerne ramt af bombardement og nogle af dem blev mere totalbeskadiget end andre. Bl.a. blev den del af lejligheden som Moholy-Nagy boede i så ødelagt at den ikke er blevet genopført.

Læs også: Film: Bauhaus Ånden: Den Globale Arv Fra En Radikal Utopi

Efter en langvarig proces med at få dem sat i stand så de ligner det oprindelige oplæg fra da de ledende lærerkræfter hos Bauhaus boede i dem, blev de en del af UNESCOs verdensarvliste i 1996 i lighed med den nærliggende Bauhaus skole bygning, som Gropius også tegnede.

Gropius huset

I den første bygning holdt Walter Gropius til i en bygning, som i dag fungerer som billetkontor med et lille udstillingsområde. Farveholdingen i lejligheden er primært holdt i hvidt eller lysegrå toner, og er præget af store åbne rum.

Lyonel Feininger huset

I huset kan man se møblerede eksempler i nogle af rummene på hvordan den tyske kunstner havde indrettet sig. Derudover er der en udstilling om den jødiske komponist Kurt Weil som stammer fra Dessau.

Oscar Schlemmer og Georg Muche huset

Bygningen er kun åbnet for offentligheden på speciel guidede ture, da den i dag fungerer som bosted og arbejdspladser for inviterede kunstnere som har fået et legat.

Wassily Kandinsky og Paul Klee huset

I de to store internationale kunstneres umøblerede hjem kan man se hvordan de satte deres personlige præg på det ved brug af farvelægningen af rummene. Størstedelen af dem er meget små, men i det store atelier kan man mærke hvad der betød mest for dem, frembringelsen af nye kunstværker.

I Paul Klees ljelighed er farvevalget holdt i mere afdæmpede farver. Alt imens i Kandinskys lejlighed også bærer præg af hans farvelære på Bauhausskolen.

Derudover er der i nogle af rummene sat udstillingsskærme op, hvor man både får en introduktion til kunstnerne, samt film om restaureringen af rummene, og gamle Bauhausfilm som fortæller om boligindretning og design.

Trinkerhalle

Den tilstødende cafe er designet af den sidste direktør for Bauhaus, arkitekten Ludwig Mies van der Rohe. Her fik jeg en chokoladekage og en god kop kaffe til efter at have tilbragt over 1½ times tid i mesterhusene.

Efterskrift

De fire huse med de store vinduespartier og flade tage er nogle boliger jeg gerne vil leve i nu til dags. Da jeg så dem tænkte jeg at det måtte have været en svær beslutning for kunstnerne at flytte fra dem, da de bag det industrielle look, gemmer meget af deres sjæl og identitet i bygningerne.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bauhaus Dessau

Walter Gropius tegnede en af det 20. århundredes mest ikoniske bygninger i Dessau.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Tyskland: Bauhaus Mesterhusene og Trinkhalle i Dessau blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det fysiske manifest for skolens ideer, hvori funktionalitet, design og æstetik smelter sammen i et enkelt udtryk blev virkeliggjort i 1925-1926.

100-året for implementeringen af Bauhaus-byningen er i 2025 og 2026 blevet markeret på forskelligvis i den østtyske by Dessau.

Bauhaus Dessau

Bauhaus opstod i kølvandet på 1. verdenskrig i 1919 i Weimar. På grund af byens konservative befolkning opstod der modstand imod den progressive skole.

Nogle år senere tog skolens leder, arkitekten Walter Gropius derfor med kyshånd imod invitationen om at rykke skolens aktiviteter til Dessau i 1925 fra dens socialdemokratiske borgmester.

Læs også: Bauhaus 100 – En BBC kunst dokumentar om den tyske skole

Han havde på afstand med begejstring betragtet skolens visioner om et moderne boligbyggeri, hvori billige typebyggeri kunne skabe gode livsvilkår for byens arbejderklasse.

Arbejdet med at opføre Bauhaus-bygningen, der var tegnet af Walter Gropius, påbegyndtes i 1925 og var færdig et års tid efter.

I slutningen af 1920erne gik nazisterne kraftigt frem, og med deres stigende politiske magt var det også med at lægge Bauhaus i Dessau i graven i 1932. Som dog fortsatte et års tid endnu i Berlin, inden skolen lukkede helt efter Hitlers opstigen til Reichsfuhrer.

Indtjekning til Bauhaus

Når man ankommer til Dessau i 2026 på byens togstation, bliver man hurtig gjort opmærksom på skolens eftermæle. Da der her er mange tekster og billeder om hvor man kan se Bauhaus-historien i byen. Ligesom byen kalder sig for Bauhausstadt.

Inden du får set dig om befinder du dig hvor Bauhausstrasse og Gropiusallee mødes og det er her Bauhaus-bygningen er.

Efter at have fået udleveret nøgler til det første værelse jeg skal overnatte inden i, var det tid at tørre sveden af panden på 4. sal. Efter en gåtur op af trappeopgangen.

På gangen er der fælleskøkken, bad, og toilet, som er til fri afbenyttelse af gæsterne i bygningen.

Værelse I

Det du hurtigt bemærker, er det massive lysindfald som kommer ind i værelset fra det store vinduesparti med de tykke tunge glas. Tilmed giver det dig en god udsigt over midtbyen. Samt, at der er højt til loftet og de karakteristiske Bauhaus møbler i det minimalistiske værelse, hvis eneste ”luksus” element er håndvasken.

Madrassen er hård men yderst behageligt at overnatte oven på. Og, efter at have sundet sig lidt var det tid til at se bygningen udefra.

Bauhaus-bygningen set udefra

De store hvide flader og den massive brug af glas, samtidig med at den ser industriel ud, er nogle af de første tanker der går ind i ens hoved. Ligesom at man ikke kan undgå at se de karakteristiske navneskilte for bygningen som blev udviklet på skolen.

Om en lille uges tid skal Kraftwerk give to koncerter foran den imponerende Bauhaus-bygning som stadigvæk virker frisk. Men samtidig med et touch af noget som man forbinder med gamle dage. Her hæfter jeg mig samtidig med det lille græsareal som de tyske electro-pionerer skal performe på.

Bauhaus-bygningen set indefra

Jeg går tilbage til bygningens reception for at få scannet min billet. Dette gør det muligt at jeg kan se bygningen indefra. Samtidig med tjekker jeg deres butik hvor mængden af bøger som er skrevet om Bauhaus er overvældende.

Der er bøger med en generel introduktion til Bauhaus. Og så er der bøger om de største personligheder og temabaserede bøger som bl.a. behandler kvinderne på Bauhaus og skolens forhold til nazisme.

Inde i de tilstødende lokaler kan man se minimodeller af nogle af Bauhausbygningerne i Dessau. Og, når man bevæger sig op ad trappeopgangen, får man følelsen af at bevæge dig på en højere læreanstalt. Dette koncept er ikke noget som blev udviklet hos Bauhaus. Da denne iscenesættelse går lang tid tilbage.

Det der gjorde størst indtryk i bygningen, er gangbroen der forbinder de to hovedbygninger. Måske fordi broer er noget som både adskiller og tilkobler elementer på et og samme tidspunkt. Samtidig med at det giver følelsen af at bevæge sig væk fra noget og hen imod andet. Og noget som måske er mere spændende.

Udstillingerne

I Bauhaus-bygningen er der forskellige udstillinger som lige nu sætter fokus på Dessau skolens 100-årige historie og en om metallet som materiale.

Selvom den om metallet giver et godt førstegangsindtryk af bl.a. Bauhauseleven Marianne Brandts metalarbejde og dets betydning for Tyskland, så er det den dramatiske historie om Bauhaus-bygningens skæbne igennem 100 år som der mest fanger ens opmærksomhed.

Allerede få år efter dens indvielse i 1926 fik nazisterne skolen lukket i 1932, da de vandt lokalvalget i Dessau. De brød sig ikke om det moderne look den repræsenterede og fik bygningen modificeret.

I krigens sidste måneder blev Dessau sønderbombet, hvilket gik ud over mange Bauhaus relaterede bygninger. Og det var først et par årtier efter i DDR-tiden den langsomt begyndte at ligne sig selv igen.

Læs også: Film: Bauhaus Ånden: Den Globale Arv Fra En Radikal Utopi

Efter Tysklands genforening i 1990 fik Bauhaus-bygningerne ny bevågenhed, og er sidenhen blevet istandsat på en måde så de langt henad vejen ligner det originale udtryk.

Cafeen

I Bauhaus bygningens kælder er der en cafe, som ligner en klassisk kantine på et uddannelsessted.

Her kan man indtage kaffe, te og kager, samt prøve en af fem forskellige morgenmadstilbud.

Jeg valgte en, hvor jeg fik fem skiver stegepølse, to skiver ost, en helkogt æg, jordbærmarmelade, samt to stykker brød. Derudover var der en kaffe med mælk og en appelsinjuice på menuen.

Senere han på dagen prøvesmagte jeg også en iskaffe med chokoladeis, vaniljeis, og pisket fløde.

Værelse 2

Det var lidt bøvlet at skifte værelse, da jeg ikke kunne efterlade min ting i det nye værelse, da den først skulle rengøres. Derfor skulle jeg slæbe alt ned fra fjerde etage og ind i en bagageboks i kælderen i hovedbygningen, og efterfølgende op på tredje som er et enkeltværelse.

Den mest markante forskel i forhold til værelset jeg overnattede den første nat i, var at jeg her kunne åbne døren ud til den lille altan, hvor der for 100 siden er blevet mindeværdige billeder der brugte kollegiebygningen Prellerhaus til at feste i dagligt samtidig med at de studerede på skolen.

I dag er hovedparten af dem der overnatter på stedet dog af den ældre generation, og er mere rolige i udtrykket.

Efterskrift

At se den bygning jeg første gang læste om for snart 35 år siden gør et dybt indtryk. For selvom det nok er de mere eksperimenterende dage i skolens første år i Weimar, som har dannet mig mest, så er det storslået at se det udtryk og den vision som Gropius havde for 100 år siden komme til live i den gamle arbejderby.

I volumen er den meget større end jeg havde forestillet mig inden jeg tog afsted, og de værelser jeg har opholdt mig i, er nogle som jeg føler mig godt tilpas i, specielt pga. de store vinduespartier og det det er højt til loftet.

Læs også: Film: BauhausWORLD – Koden, Effekten, Utopien

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Hvide By i Tel Aviv

Der er over 4000 Bauhaus-inspireret bygninger i Israels næststørste by.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Tyskland: Bauhaus-bygningen i Dessau: Fra radikal idé til ikon blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I timerne op til koncerten gik mange folk rundt med en D-A-D t-shirt på i forlystelsesparken i Göteborg, hvilket også antydede at det danske rockorkester var lige så populære som da Gasolin slog sine folder hinsidan i 1970erne.

Da klokken nærmede sig klokken 19:00 bevægede jeg mig indenfor til Stora Scenen inden at strømmen (og dermed også billetten) forsvandt på min mobeltelefon.

Her var det primært folk fra den ældre generation som stod og ventede på bandet foran scenen med en Carlsberg dåseøl i hånden. Samtidig med blev der spillet rockmusik fra højtalerne for at gøre folk klar til aftenens hovednavn.

Da der blev skruet ned for Steppenwolfs udødelige klassiker Born to Be Wild vidste alle at nu var det tid til at D-A-D skulle gå på scenen.

No Fuel Left for the Pilgrims

Efter to underholdende cowpunk plader, der musikalsk bl.a. var inspireret af The Gun Club, så var det tid til albummet No Fuel Left for the Pilgrims fra 1989. En plade, hvor humoren stadig væk var bevaret, men hvor Disneyland After Dark bevægede sig hen imod en mere hard rock lyd, som de sidenhen har bibeholdt.

Allerede året før kunne folk høre smagsprøver fra udgivelsen i forbindelse med bandets koncert til Roskilde festival, hvor mange af dem stadig står som klassiske D-A-D sange i det som blev gruppens adgangsbillet til et bredere mainstreampublikum. Både nationalt og internationalt.

Fra Stora Scenen i Liseberg kunne de ca. 7000 fremmødte mennesker bl.a. høre den evige aktuelle titelnummer, hvis indhold bliver præsenteret i Jihad. Sangen skildrer de mange meningsløse krige der i gang rundt omkring på kloden. Noget man som individ kun kan blive rasende og fortvivlet over foregår, imens man ser magtesløs til fra sidelinjen.

I Girl Nation forvilder en mand som anden Odysseus ind i et kvindeligt univers, som både kan være farlig og forførende på et og samme tidspunkt. Og, i nummeret Point of View, hvori den i dag klassiske D-A-D lyd kommer til fuld udfoldelse handler om at stå ved sine holdninger, selvom der også er en anden side af historien.

Det er også fra denne pladeudgivelse at festnummeret Sleeping My Day Away stammer fra. Et nummer som bandet altid til deres dages ende vil blive husket for, og sikre deres pensionsopsparinger.

Bad Craziness

Efterfølgeren til No Fuel Left for the Pilgrims hed Bad Craziness. Oppe fra scenekanten kunne man høre forsangeren Jesper Binzer føre sig frem på en blanding af dansk og svinsksvensk (som han udtrykte det).

Her prøvede han at opmuntre publikum ved at fortælle at Gøteborg er verdens næst bedste havneby. Kun København er bedre. Denne besked blev ikke lige godt modtaget. Da der kun blev Laugh ‘n’ a ½ af sætningen.

Men det blev personen selv, da han senere hen under nummeret Something Good vandrede igennem den fremmødte skare, som stod på de første rækker. Og, fik dem, og resten af publikum til at vaje med deres arme.

Tidligere på aftenen havde broderen Jacob varmet folk op ved at gå fra scenen ned til publikum. Uden dog at vandre ud blandt dem.

Den eneste rigtige cowpunker som er tilbage i bandet er den androgyne bassist Stig Pedersen, som med sine mange kreative bass-kreationer, er en nydelse at lytte til og se på når han som frontfigur synger Riding With Sue og afslutningshymnen It’s After Dark.

Derunder kørte trommeslager Laust Sonne nærmest konstant op og ned i den store metaliske konstruktion. Den viste bandets tyreskeletlogo for fuld udblæsning.

Speed of Darkness

D-A-D er gennem årerne blevet mere hårde i deres musikalske udtryk og mindre humoristiske i deres tekster. Dette kan bl.a. høres i gruppens seneste udspil Speed of Darkness fra 2024. Så er det ikke den pladeudgivelse, som satte rammen for hverken koncerten i Liseberg. Eller vil blive nævnt i gruppens nekrolog, når den engang skal skrives.

Da numrerne fra specielt udgivelserne fra midten af firserne og op igennem halvfemserne stadig kaster en lang skygge efter sig.

På denne måde kommer Grow or Pay til at virke som alter ego sang for de københavnske drengerøve. Som på den side er bevidste om at de skal udvikle sig musikalsk. Eller at fremstå mere modne som mennesker for at følge med tiden. Men som på den anden side har valgt en tredje vej.

Hvilket handler om at de til tid og evighed at skulle spille de numre, der gjorde dem kendte og elskede. Og så prøve at se om de kan lokke nogle nye uspiselige salater ned i kæften på folk.

Sætliste

Jihad.1st, 2nd & 3rd. Written in Water. Nineteenhundredandyesterday. Speed of Darkness. Grow or Pay. Laugh ‘n’ a ½. Riding With Sue. Girl Nation. Something Good. Point of View. Monster Philosophy. Everything Glows. Bad Craziness. Won’t Cut My Hair. Sleeping My Day Away. It’s After Dark.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Raveonettes

Danske The Raveonettes spillede foran en udsolgt forsamling i Proxima i Warszawa.

Lær mere

D-A-D

Det danske rockbands første koncert i Polen fandt sted i Warszawa i 2025.

Lær mere

Morrissey

Den gamle forsanger i The Smith gæstede Goteborg til stor glæde for weltschmerz-folket.

Lær mere

Indlægget Musik: Koncert med D-A-D i Liseberg i Göteborg 31/07/2026 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Men bag de vilde forlystelser gemmer sig en historie, der strækker sig mere end et århundrede tilbage.

Liseberg er ikke blot en forlystelsespark. Den er et stykke svensk kulturhistorie, der gennem generationer har udviklet sig til en af Nordens mest betydningsfulde turistdestinationer.

En park født af et jubilæum

Historien begynder i 1923, hvor Göteborg fejrede sit 300-års jubilæum med en stor international udstilling.

Som en del af festlighederne blev et område syd for byens centrum omdannet til en kombination af udstillingsområde, haveanlæg og forlystelsespark.

Hensigten var oprindeligt, at anlægget kun skulle eksistere midlertidigt, men succesen blev så stor, at Göteborg Kommune besluttede at bevare området permanent.

Liseberg

Selve navnet “Liseberg” går endnu længere tilbage i historien. Det menes at stamme fra et tidligere landsted, som fik navn efter Elisabeth, kaldet “Lisa”, og var hustru til godsejeren Johan Anders Lamberg.

Gennem århundreder havde området fungeret som blandt andet landsted, planteskole og haveanlæg, inden det blev hjemsted for Sveriges mest berømte forlystelsespark.

Arkitektur i konstant udvikling

Liseberg er usædvanlig blandt Europas store forlystelsesparker, fordi den aldrig er blevet opført efter én samlet masterplan.

Parken er vokset gradvist gennem mere end 100 år, hvor hver generation har sat sit eget arkitektoniske præg.

De overordnede rammer blev skabt i forbindelse med jubilæumsudstillingen af arkitekter som Arvid Bjerke og Sigfrid Ericson. Mens senere udbygninger har involveret både svenske landskabsarkitekter og internationale ingeniører.

Resultatet er en park, hvor klassiske haver, historiske bygninger, moderne stålarkitektur og avancerede forlystelser smelter sammen i et harmonisk hele.

Blomsteranlæggene spiller stadig en central rolle. Hvert år plantes hundredtusindvis af blomster, som giver Liseberg et udtryk, der adskiller sig markant fra mange andre forlystelsesparker, hvor teknologien ofte overskygger naturen.

Verdensklasse blandt rutsjebaner

Lisebergs internationale ry skyldes ikke mindst parkens imponerende udvalg af attraktioner.

Den prisbelønnede Balder, som åbnede i 2003, regnes fortsat blandt verdens bedste træ-rutsjebaner.

Med hastigheder på omkring 90 kilometer i timen og lange vægtløse øjeblikke har den begejstret både almindelige gæster og dedikerede rutsjebaneentusiaster.

Endnu mere spektakulær er Helix, der siden åbningen i 2014 har været et af Europas mest anerkendte coaster-designs.

Rutsjebanen udnytter parkens kuperede terræn med accelerationer, tunneler og syv inversioner, hvilket giver en usædvanlig varieret køreoplevelse.

Blandt parkens øvrige højdepunkter finder man Valkyria, Europas længste såkaldte Dive Coaster, hvor toget hænger lodret få sekunder, inden det styrter næsten lodret mod jorden.

Hertil kommer fritfaldstårnet AtmosFear, der løfter gæsterne mere end 140 meter op over Göteborg, inden de sendes mod jorden med over 100 kilometer i timen.

Samtidig har Liseberg bevaret en lang række familieattraktioner, klassiske karruseller, vandforlystelser og børneområder, hvilket gør parken attraktiv for både børnefamilier og adrenalinsøgende gæster.

Mere end en forlystelsespark

Det er dog ikke kun forlystelserne, der gør Liseberg til noget særligt. Parken fungerer også som koncertarena med internationale kunstnere, kulturhus, botanisk have og ramme om nogle af Sveriges mest populære sæsonbegivenheder.

Hvert efterår forvandles området til en stemningsfuld Halloween-park, mens julemarkedet i november og december hvert år tiltrækker hundredtusinder af gæster fra hele Skandinavien.

I de senere år er oplevelsen blevet udvidet med Liseberg Grand Curiosa Hotel, hvor fortællinger, design og fantasi er tænkt sammen i en helhedsoplevelse, der understøtter ambitionen om at gøre Liseberg til en destination året rundt.

En dramatisk hændelse

Lisebergs nyere historie rummer også en tragedie. I februar 2024 udbrød en voldsom brand i det næsten færdigbyggede vandland Oceana.

Store dele af anlægget blev ødelagt, og ulykken kostede et menneskeliv. Branden vakte stor opmærksomhed både i Sverige og internationalt og satte spørgsmålstegn ved et af parkens største udviklingsprojekter.

Efter omfattende undersøgelser besluttede Lisebergs bestyrelse dog allerede samme år at genopføre hele anlægget.

Genopbygningen er nu i fuld gang, og de seneste meldinger peger på en åbning i begyndelsen af 2027.

Det kommende vandland bliver på omkring 13.600 kvadratmeter med både indendørs og udendørs bassiner, 14 vandattraktioner og plads til op mod 1.750 gæster i sommersæsonen.

Efterskrift

Trods modgangen står Liseberg stærkere end nogensinde. Parkens strategi er ikke længere alene at være en sommerattraktion, men at udvikle sig til en komplet oplevelsesdestination med hoteller, restauranter, konferencer, kulturarrangementer, sæsonevents og vandland.

Samtidig investeres der i bæredygtige løsninger, energieffektiv drift og grønne byrum, så parkens historiske haver fortsat kan være en central del af oplevelsen.

Efter mere end hundrede år viser Liseberg dermed, at en forlystelsespark kan være meget mere end rutsjebaner.

Den er blevet et levende kulturikon, hvor historie, arkitektur, natur og moderne oplevelsesdesign mødes.

Med færdiggørelsen af Oceana og den fortsatte udvikling som helårsdestination ser fremtiden lys ud for Göteborgs grønne hjerte – et sted, hvor tradition og innovation fortsat går hånd i hånd.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

VASSEN

En ny Streetfood Mekka i Gøteborg lidt i stil med Reffen i København.

Lær mere

Holland – Sverige

Storskærmsarrangement imellem Sverige og Holland på Nya Ullevi i Gøterborg

Lær mere

Världskulturmuseet

Mødestedet mellem kulturer og et forum for dialog i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Liseberg i Göteborg – Nordens største forlystelsespark blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.