|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Når man nærmer sig biblioteket i Aarhus Havn er det første man ser det store parkeringsrum inden en rulletrappe fører en ind i dets forhal.

Her er byens Borgerservice klar til at tage imod de indbyggere som har behov for råd og vejledning.

Lidt længere fremme er en informationsskænk, der kan give praktiske oplysninger til brugerne af biblioteket.

På første sal findes det man primært forbinder med et bibliotek. De endeløse rækker af boghylder med masser af bøger.

Vejen op til anden sal er brugervenlig overfor kørestolsbrugere, og andre som har behov for kunne op ved hjælp af rullende elementer.

Aktivitetsland

På anden sal er der mulighed for at fordybe sig i bøgerne, samtidig med at der er mulighed for at kunne orientere sig ud over Aarhus Havn.

Midt inde i det åbne læseområde er der en stor cylinderformet rør Gongen som giver lyd fra sig hvergang et nyt barn kommer til verden i Aarhus Universitets Hospital.

For mødre som gerne vil benytte sig af bibliotekets tilbud, men som føler sig begrænset af at skulle medbringe et barnevogn, er dette problem løst ved at der er en parkeringsplads hvor de kan stå.

For børn som ikke rigtig gider bøgerne, men mere legen og interaktionen med hinanden, er der også fundet en løsning på i biblioteket, da der både er en afskærmet rum til fri leg, og andre legeuniverser opstillet.

.I DOKK1 er der også et makerlab, hvori man kan benytte sig af en 3D-printer, samt andre værktøjer til at udforme sine kreationer.

Hvis trangen til at få en kop te er til stede, kan man selv lave den. Eller benytte sig af cafeen i biblioteket.

Det er også nemt at aflevere sine lånte bøger. De skal bare skubbes ind i en automat, som sørger for at de bliver registreret.

Udendørsaktiviteter

I DOKK1s udendørs rum er der mange forskellige muligheder for specielt børn at boltre sig i de opstillede klatrevægge, rutschebaner, mm.

Med sine snart 10 år på bagen har DOKK1 bevist at det er mere end bare en almindelig bibliotek. Da det også et kulturelt hotspot, hvori mennesket er tænkt ind i bygningen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Universitetsbiblioteket i Warszawa

Biblioteket i Polens hovedstad er kendt for sin store taghave designet af Irena Bajerska.

Lær mere

Nationalbiblioteket i Kosovo

Biblioteket skulle forene de to store etniske grupper i Kosovo.

Lær mere

Wislawa Szymborska Parken

I Krakow har de omformet en parkeringsplads til at blive en park som hylder forfatterinden.

Lær mere

Indlægget Danmark: DOKK1 – Skandinaviens største offentlige bibliotek blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I dette indlæg, er fokusset på Hotel Scanticon, Danmarks Radio Aarhus, Danmarks Journalisthøjskole og Glasalstrup. Alle sammen bygninger som blev opført i 1960erne og 1970ernes Danmark.

Hotel Scanticon (1969)

Det gamle hotel er i dag en del af Aarhus Business School, og er kendt som Handelsfagskolen Skåde.

Den store brutalististiske bygningskompleks i den sydlige del af Aarhus tæt ved Marselisborgskovene, er tegnet af Friis & Moltke A/S.

Knud Friis fortæller i et tv-program om Scanticon, er når man skal designe en stor bygning, at det handler om at gøre den mindre end den er.

Samt, at det var en del af konceptet, at den skulle tilpasses bakkehøjen i Skåde. Hvilket er lykkedes meget fint.

Grunden til at arkitekterne valgte betonen, var fordi det var det eneste materiale, som gjorde det muligt at kunne gennemføre byggeriet.

Ved indvielsen kunne hotellets ejere tilbyde store kursusarrangementer da det husede 66 værelser og moderne, højteknologiske faciliteter.

Danmarks Radio Aarhus (1975-1981)

Tæt ved den store ringvej i Aarhus ligger Danmarks Radio Aarhus, der er tegnet af C.F. Møller Architects. Hovedkonceptet og største parten af bygninger er blevet til imellem 1975-1981. Men er mange gange senere hen blevet tilbygget.

Det 28.000 m² store bygningsanlæg er opført i robust jernbeton og ligger på et plateau, der omkranses af markante brostensbeklædte volde.

Dekorationen i betonen minder meget om Svetlana Kana Radevićs Hotel Podgorica i den montenigrinske hovedstad.

I det brutalistiske byggeri har CF Møller tænkt funktionalisme ind i det. Derfor er radio og tv-byen inddelt i et radiobånd, et kontorbånd, et tv-teknikbånd og et værkstedsbånd.

Danmarks Journalisthøjskole (1973)

Bygningen som i dag huser Kulturhus Bunkeren, er tegnet af Kjær & Richter, som bl.a. også har stået bag opførelsen af Musikhuset i Aarhus. Og, er beliggende lige overfor DR Aarhus i byens nordlige bydel.

Huset rummer en række faciliteter, herunder mødelokaler i forskellige størrelser, eventlokaler, foreningslokaler, en café med plads til over 300 gæster samt Museum Ovartaci.

Selvom bygningen, der tidligere husede Danmarks Journalisthøjskole, i dag er et kulturelt samlingssted for byens borgere, er der stadig referencer til dens tidligere brugere, da der i barlokalet i kælderen findes portrætter af tv-journalister på væggene.

Glasalstrup (1965-1966)

Glasalstrup i Aarhus-forstaden Hesselager var administrationsbygningen for glasvirksomheden J.A. Alstrup. Det åbne kontorbygning, som er beklædt med store vinduespartier hele vejen rundt, er tegnet af arkitekt Knud Blach Petersen.

Læs også: Knud Blach Petersen – Gellerupplanen i Aarhus Vest

Bygningen er opført i armeret beton støbt på stedet. Det enorme betongitter af en tagkonstruktion bliver båret af en række betonsøjler, som får det til at se ud som om, at taget svæver en meter over en let glasboks.

Læs også: Knud Blach Petersen – Skjoldhøjkollegiet i Aarhus Vest

De adskilte og synlige konstruktioner, som kontrasterer hinanden, var et markant udtryk i den modernistiske arkitektur; velsagtens bedst kendt hos Mies van der Rohe, som i 1968 gør brug af det i Neue Nationalgalerie i Berlin.

Læs også: Spanien: Barcelona-pavillonen af Ludwig Mies van der Rohe

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Svetlana Kana Radević

Nogle af den første montenigrinske kvindelig arkitekts værker kan ses i Podgorica.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Skopje (Del II)

I denne anden del af modernistisk arkitektur i Skopje er fokuset på Brutalisme.

Lær mere

Brutalistisk Arkitektur i Tblisi

Hovedkvarteret for Bank of Georgia er en af mange gode eksempler på Brutalisme i Tbilisi.

Lær mere

Indlægget Danmark: Modernistisk Arkitektur i Aarhus – Brutalisme blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Supertanker

”FJOLSER. AMATØRER. KUNSTSNUDER”, rasede bandets kommunistiske trommeslager ANDERS BRILL i 1980 til de øvrige gruppemedlemmer. Da det stod klar for ham at projektet måske var slut før det for alvor var begyndt.

Pladeselskabsindehaveren og produceren POUL BRUUN havde meddelt gruppen ”Det kunne have været fantastisk, men drenge, det må vi droppe”.

Meddelsen kom efter at forsangeren LARS HUG i et raserianfald var skredet fra pladestudiet under inspilningen af det allersidste nummer MASSELINJEN.

Det der med tiden skulle blive til debutpladen SUPERTANKER, var nu sat på stand by på ubestemt tid. Da HUG nu frivilligt var blevet indlagt på den lukkede afdeling på et hospital i Århus.

Nils henriksen trak sig fra produktionen

Forude var der gået en lang proces. Da KLICHE i 1979 første gang var i pladestudiet, var det med NILS HENRIKSEN, en af Danmarks bedste producere dengang.

Han ville lægge en ELECTRIC LIGHT ORCHESTRA lyd ned over produktionen, som i den grad rystede bandet. Og, i den grad JENS VALO, der kort tid forinden var blevet forelsket i det første singleudspil fra NO WAVE-pionererne fra TEENAGE JESUS AND THE JERKS.

Han mente at de skulle være med til at vise hvilken retning gruppen skulle inkorporere i deres musikalske udtryk.

Normalt er tingene afstemt og planlagt inden et band træder ind i et pladestudie, da det er dyrt at indspille. Men for KLICHE, som var vant til at gøre tingene sammen, kunne ikke forlige sig med arbejdsprocessen.

Der var altid mange nye ideer som skulle afprøves ad hoc ved den store mixerpult. Og, det ledte altid til mange diskussioner og konflikt i den kreative proces.

Gruppen var tilmed ikke begejstrede for at indspille i det dyre Sweet Silence Studios, da de ikke ønskede en velproduceret lyd.

Derudover var de heller ikke var specielt samarbejdsvillige overfor deres producer, da han ønskede at optagelserne skulle foregå enkeltvis. For at undgå for meget støj, ønskede han at optage lyden fra hvert instrument og stemme.

Efter en uge havde NILS HENRIKSEN dog fået nok, og han meddelte gruppen at han trak sig fra processen.

Poul Bruun skulle samle stumperne op

De budgetterede udgifter til pladeindspilningen var nu blevet brugt, og det eneste der var kommet ud af det var en mastertape.

Dog begyndte anden runde af pladeindspilningen et par måneder senere. Nu med POUL BRUUN som producer.

Og, efter at han og gruppen have lagt meget tid og energi i projektet, så så det hele ud til at ramle da HUG skred ”fem minutter før midnat”. Dette fik bandets trommeslager ANDERS BRILL til at slå i bordet.

Ud kom SUPERTANKER dog, over et års tid efter at de havde startet indspilningsprocessen.

Stor ros fra den danske anmeldererkorps

I sin samtid fik pladen meget stor ros af stort hele det samlede danske anmelderkorps.

SUPERTANKER blev af en anmelder betegnet som den største milepæl i dansk rocks historie siden STEPPEULVENE i 1967 havde udgivet deres dansksprogede Bob Dylan inspirerede HIP.

I 2006 blev pladen optaget som en af otte udgivelser i kategorien “Populærmusik” i Kulturministeriets Kulturkanon.

Og, nogle dage efter modtog JENS VALO, ANDERS BRILL, JOHNNY VOSS og LARS HUG Pionerprisen af Danske Musikkritikere.

HUG udtalte om hæderen: ”At blive sat pris på er dejligt. Om det så er fra dit barn, kronprinsen eller en pionerpris”. Dermed lagde han også stærkt afstand fra SUPERTANKERs optagelse i Kulturkanonen.

Det var også i forbindelse med prisoverrækkelsen at offentligheden kunne se bandet sammen for sidste gang.

ANDERS BRILL døde i 2009. Og, alle gruppemedlemmerne har med tiden gjort det til en dyd ikke at hænge ud sammen, fordi fortidens spøgelser imellem dem stadig raserer.

Maskininen er drivkraften

SUPERTANKER var ikke bare et musikalsk nybrud i den danske musikverden. Konceptet, udtrykket og teksterne var det også.

Konceptet

JOHNNY VOSS var opdraget ind i Antroposofien af sin far IVAN MØLLER, der var med at stifte den første RUDOLF STEINER skole i Hellerup.

Efter en rejse til Goetheanum i Basel i 1971, stiftede han kendskab til KRAFTWERK. Et par år før udgivelsen af AUTOBAHN, havde teknopioneerne udgivet et nummer som blev spillet meget på de schweiziske og tyske radiokanaler.

Naboens søn ULF TOPHØJ tog også afsted til Basel, og i mødet med VOSS blev de første spor til KONCEPTET i KLICHE lagt.

De to unge mænd udformede deres egen filosofi NEONISMEN, som var en ideologi om neonfarven og neonrørets filosofi.

Samtidig med var de også inspireret af ANDY WARHOLs tanker om ”I Wanna Be A Machine” og hans masseproduktion af kunsttryk.

Derudover spillede forfatteren ERNST JÜNGER, og hans upersonlige og objektive skrivestil i STAHLGEWITTERN ind. Ligesom beskrivelsen af det mekaniserede samfund i GLASBIERNE, hvor bierne udfører deres funktioner uden overvejelser,

Det udmyntede sig til sidst i DET TOTALE NEONISTISKE MANIFEST, som var en reaktion mod hippie-perioden. Her satte de ensartetheden, industrialismen og det maskinelle i front.

For at synliggøre konceptet, elskede de at tage billeder af eks. Cheminova og lave lydoptagelser af højspændingsledninger. Mange år senere blev nogle af disse tanker og udtryk inkorporeret i KLICHE.

Bandets dannelse

Det var på Århus Kunstakademi at VOSS i forbindelse med en af introduktionsdagene for nye elever fik øje på LARS HUG.

Han var startet året efter at han var begyndt at gå der. Og, synet af en kortklippet HUG, gjorde at ham måtte han komme i kontakt med, da han skilte sig ud fra hippierne.

Det kom de, og inden længe var de i gang med at skabe KLICHE. LARS HUG fik arbejdskollegaen JENS VALO fra børnehaven til at flytte fra København til Århus.

Med VALOs ankomst var bandet ved at komme på plads. Han var i lighed med VOSS tiltrukket af KRAFTWERK, men fandt også stor inspiration at hente i ROXY MUSIC og BRIAN ENO.

De tre kunstneriske sjæle manglede en fjerdemand i bandet, en trommeslager. Og, ham fandt de ved at sætte en annonce i en avis.

ANDERS BRILL blev hyret, fordi han ikke spillede tromme, men slog på tromme. I modsætning til de andre tre i bandet bidrog han ikke til den kreative proces.

Så han var bandets bogholder, og sammen med den socialt anlagte VOSS holdt de sammen på gruppen.

Det foldede sig bl.a. ud en dag, hvor VALO i punkens ånd forslog at bandet skulle trykke hagekors på nogle t-shirts for at forarge den bedre borgerskab.

Dette ville BRILL ikke finde sig i, så han satte bogstaveligt talt VALO på plads. Han tog derfor fat i, og løftede ham oven på en afholdsbeholder, og så var den ide skudt ned.

Derudover havde han en gammel folkevognsrugbrød som bandet kunne drøne rundt i når de skulle give koncert.

Vi går gennem tid og rum

Tekstuniverset på SUPERTANKER er ligesom i KRAFTWERKs univers meget enkle. Her er alt overflødig skåret væk. Ligesom man kan høre det i nummeret PANORAMA:

“Med første verdenskrig gik en epoke under
Anden verdenskrig blev et inferno af total krig
Forude ligger en teknisk og videnskabelig triumf”

Havets Blå

HAVETS BLÅ var et nummer som HUG og VALO havde arbejdet på i årevis før de blev optaget i KLICHE.

Teksten var i sin første udgave noget ”skib ohøj noget” som VALO havde skrevet. Med VOSS indover, så blev det til en tekst, hvor det funktionelle blev fremhævet:

”Sejler på en supertanker
Maskinerne arbejder”

Formand Mao med som tekstforfatter på to af numrene

I numrene MILITSKVINDER og MASSELINIEN er den kommunistiske Formand MAO med som tekstforfatter.

JOHNNY VOSS der på afstand oplevede Kulturrevolutionen i Kina udefra, brød sig ikke om den. Da den dyrkede de samme virkemidler som fascisterne benyttede sig af.

På den anden side brød han sig heller ikke om de venstreorienterede hippieorkestre, som belærte folk om hvad de skulle mene om samfundet.

Så for ikke at ende i den samme skuffe som dem, var det tvetydige budskaber KLICHE udsendte som eks. i de to MAO-sange.

For var Kinas døtre i virkeligheden så stolte når de vandrede rundt med deres rifler over skuldrene?

Og, var det folket, som var drivkraften i verdenshistorien? For VOSS så er det individet der skaber forandringerne, men det havde han ikke behov for at skære ud i pap.

Da HUG var på hospitalet, forsatte VOSS og VALO med indspilningen af MASSELINIEN, så det er deres vokaler, der er med i starten af nummeret.

Efter at HUG blev udskrevet og kom tilbage i pladestudiet, blev nummeret forlænget, sådan at den kom til at vare ti minutter. Og, hvor man i slutningen af den kan høre HUGs flæberi, som VALO udtrykte det.

Aldrig mere

VALO var træt af at høre alle de følsomme sange, hvor artisterne krængede deres følelser ud.

Så da LARS HUG ville have ALDRIG MERE med på SUPERTANKER, var han helt oppe at køre.

Han brød sig ikke om at HUG-nummeret, som handler om ulykkelig kærlighed var skrevet i Jeg-form. Dette følelseshysteri skulle derfor udryddes, da de øvrige numre er upersonlige og var skrevet i Vi-form.

Til at begynde med gav VOSS ham ret i det, da nummeret ikke passede ind i deres koncept.

Men efter intense forhandlinger i bandet, hvor VALO fik andre kompromiser til at falde ud til sin fordel, gav han sig.

Og, den mere kompromissøgende VOSS endte også med at acceptere den, da det kunne være meget godt at have en kontrast til de andre sange med på pladen.

Langt senere, da LARS HUG for længst var gået solo, udtalte han om KLICHE at alting skulle være vi, vi, vi, og til sidst så blev han vanvittig af det.

Valo forlader Kliche

Kort tid efter at SUPERTANKER var blevet udsendt, så forlod keyboardspilleren JENS VALO bandet.

Der var forskellige grunde til det. Mest af alt havde det været en udmattende proces at nå i mål.

Og så var han blevet godt og grundig træt af LARS HUG. Med ham ude af orkestret havde bandet mistet deres musikalske styrmand ved roret.

Omega November

Bogen SUPERTANKER er skrevet, eller måske rettere sagt redigeret af THOMAS LØPPENTHIN.

Da det primært er afskrifter af de forskellige interviews han har optaget. Som så er tilføjet nogle få bemærkninger fra hans side, der bærer bogen.

Steffen Brandt

Vi får også historien om STEFFEN BRANDT som var med i KLICHE i en kort periode. Inden han stiftede TV-2 med de samme medlemmer som var i hans band TAURUS.

Da KLICHEs og TV-2s fælles tour manager GUNNAR MADSEN en dag sidder sammen i bilen sammen med KLICHE sætter han en demobånd på som TV-2 har lavet.

LARS HUG flår straks båndet ud af kassetteafspilleren i raseri. Ifølge MADSEN så var det ikke pga. det var en konkurrent. Men fordi HUG følte at BRANDT havde hugget alt for meget i den tid han var i KLICHE.

Han følte der var en stor forskel i det udtryk TAURUS havde, og som TV-2 nu begyndte med at have.

BRANDT er enig i at med mht. form, udtryk og retning, så var han meget inspireret af KLICHE.

Men musikalsk set så var KLICHE ikke de eneste som var inspiret af KRAFTWERK, ROXY MUSIC og BRIAN ENO.

OK OK Boys

Den svære to’er OK OK BOYS får også en grundig omtale. Det var en plade hvor KLICHE var lykkedes med ikke at lave en gentagelse af SUPERTANKER. Men som også var af meget høj kunstnerisk standard.

Grunden til at de kunne forny sig skyldes i høj grad bandets nye keyboardspiller NILS TORP.

I lighed med SUPERTANKER fik den meget positiv omtale. Hvorimod deres gamle keyboardspiller JENS VALO, ikke brød sig om den, da han synes pladen var en omgang kommercielt lort.

Til gengæld er han fuld af lovord om den eksperimenterende CITY SLANG plade som var LARS HUGs første solo udgivelse. Den skulle have været KLICHEs anden udgivelse som han udtrykker det.

I samme tidsrum kom pladen DOBBELT PLUS af VOSS TORP BRILL, hvilket var en gedigen skuffelse.

På SUPERTANKER arbejdede bandets tre kreative medlemmer sammen i samme øvelokale. Men med OK OK BOYS, så begyndte de at arbejde parvis. Og da de var gået i gang med at skrive bandets tredje plade, så var det nu hver for sig at de gjorde det.

En dag aftalte TORP og HUG at nu var det slut, og da VOSS og BRILL fik beskeden overbragt, så var de ikke specielt overraskede over det.

I forbindelse med den store Afrika koncert i Idrætsparken 1985, bliver gruppen gendannet og spiller tre numre, inden de for sidste gang, takker publikum.

Kysser Himlen Farvel

Nogle mener at KYSSER HIMLEN FARVEL pladen af LARS HUG i virkeligheden var det som skulle være KLICHEs tredje plade, da HUG, VALO og TORP er krediteret sangene.

Dette får vi dog ikke svaret på i THOMAS LØPPENTHINs bog, der generelt set er en smuk indføring i KLICHEs univers.

I bogen fornemmer man imellem linjerne de meget forskellige, men også stærke personligheder. Som ikke bare blev rost i Århus, men som også var respekteret af musikscenen i København.

De havde det samme stærke kunstneriske udtryk med masser af referencer til kunst, musik og film. Dette udtryk stod oftest i modsætning til deres jyske kollegaer, som tog det mere afslappet.

En modig bogudgivelse

Selvom bogens stærke og svage sider hænger meget sammen med hvad de interviewede personer fortæller, så er det et modig projekt THOMAS LØPPENTHIN har begivet sig ud i.

Først og fremmest fordi bogen udkom først i 2019 på eget forlag, ca. 35 år efter at et ikke specielt storsælgende band, som kun udgav to plader, indstillede karrieren.

Tilmed har han heller ikke kunnet benyttet sig af den ekstra publicity det kunne tilføre projektet hvis LARS HUG, som den eneste af de nulevende KLICHE-medlemmer, havde givet tilsagn om at medvirke.

Fraværet af HUGs nutidige betragtninger bliver i bogen fyldt ud med citater fra interviews han har givet gennem tiden.

Bogen, som er rigt illustreret med mange hidtil ukendte fotografier og dokumentation, er ”et must” at have.

Ikke bare for musikelskere, der vil vide mere om en ikonisk dansk New Wave bands opståen og forfald.

Men eks. også for alle landets lærere, der ønsker at drage den kanoniserede plade SUPERTANKER ind i deres undervisning.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

TV-2

Historien om pladeudgivelserne som TV-2 har udgivet er nu beskrevet i en bog.

Lær mere

Kraftwerk

Med Autobahn var det muligt for Kraftwerk at nå ud til et bredere publikum.

Lær mere

Oppenheimer

Den Oscar-belønnede film om fysikeren som blev kaldt for Atombombens far.

Lær mere

Indlægget Bøger: Kliche – Forude ligger en musikalsk triumf blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Udgivelsen er den første af sin art om den århusianske popgruppe, Den er skrevet af to inkarerede fans, der har lavet den efter at have udgivet nogle podcasts om gruppens plader.

Bogen virker derfor som en naturlig opfølgning og punktum for serien. Her præsenteres en nærmest systematisk optegnelse af pladerne som TV-2 har udgivet igennem årene fra 1981-2021.

Det er et værk som er blandet med facts og anekdoter om pladeudgivelserne. Og reel set burde have hedt ”TV-2: PLADERNE-SANGENE-HISTORIEN”.

Da det ikke er historien om bandets medlemmer Steffen Brandt, Sven Gaul, Hans Erik Lerchenfeldt og Georg Olsen, som binder bogen sammen.

Whatever Happened To A Proper Introduction

Som læser mærker man tydelig at det er bog hvis primære målgruppe er fans af ”verdens lykkeligste band”.

Da det er først ved bogens afslutning i kapitlet om TAURUS-pladen WHATEVER HAPPENED TO THE SEVENTIES fra 1978 for en introduktion til bandet.

Her får læserne en præsentation af hvordan de fire bandlemmer begyndte at spille sammen som en fasttømret enhed i 1975.

Hvor TAURUS var inspireret af PINK FLOYD, så kom der andre musikalske boller på menuen med New Wave-projektet TV-2 fra 1981.

Det skete efter at STEFFEN BRANDT i ni måneder var medlem af det banebrydende band KLICHE.

Efterfølgende har TV-2 skiftet musikalsk kurs mange gange. Her har de prøvet at følge tidens toneklang, samtidig med at de har opbygget nogle kultagtige ritualer under koncerterne.

Bogen mangler kant

I gennemgangene af pladerne, får læserne det indtryk at alle deres udgivelser er små mesterværker.

Her er det lykkedes bogens forfattere Morten Rosenberg Panduro og Mikael Strøm Eriksen at finde nohet anmelderros. Uanset om det er fra mindre lokalaviser, eller store landsdækkende medier.

En gang imellem får de også skrevet at der også var lunkne anmeldelser. Disse bliver oftest kogt ned til en linje. Eller bliver præsenteret med en kommentar om at den pågældende skribent havde fået det forkerte ben ud af sengen den dag.

Alt dette gør, at det ikke bare er et spørgsmål, om at tilfredsstille fansene, som gerne vil spejle sig i bandets succes.

Men i ligeså høj grad gerne vil tilfredsstille bandet, og måske specielt dets frontfigur Steffen Brandt.

En anmelder såsom Thomas Treo bliver ikke nævnt, selvom han har slagtet dem adskillige gange. Dette har også betydet at Brandt ikke har villet tale med i årevis.

Dette, ligesom vi ikke får nogle nye historier om bandets medlemmer, gør at bogen mangler noget kant.

TV-2 har fremstået som en stærk enhed i fem årtier, hvor det er de samme fire personer som har tegnet bandet. Hvilket i sig selv er unikt.

Derfor kunne det have været spændende at få sat nogle mere dybdegående ord på hvordan de har taklet bandets op og nedture.

Når dette så er sagt, så er bogen ganske velskrevet. Måske fordi Mikael Strøm Eriksen til daglig har sit eget forlagsselskab. Og som lever af at skrive og vejlede andre ud i skrivningens kunst.

Storhedstiden var 80erne

Indholdsmæssigt er der også meget nyt at læse om. Også for mennesker som undertegnede, der har fulgt dem siden de store dage i firserne. Hvilket var det årti hvor klassikere såsom NUTIDENS UNGE og NÆRMEST LYKKELIG blev udgivet.

Pladerne RIGTIGE MÆND GIDER IKKE AT HØRE MERE VRØVL og EN DEJLIG TORSDAG er produceret af Greg Walsh.

Det er ikke ny viden for mig at læse at TV-2 gerne ville have ham med som producer. Da bandet gerne ville have inkorporeret den elektroniske lyd som de kendte fra HEAVEN 17 ind i deres musik.

Hvorfor Walsh så takkede ja til deres forespørgsel, vidste jeg ikke. Det skyldes at han her fik en mulighed for at arbejde sammen med nogle dygtige musikere der rent faktisk kunne spille live.

Det var anderledes. Fordi normalt arbejdede han sammen med nogle studiemusikere, der var gode til at blive promoveret via nogle fancy videoer.

Storbyens svar på Niels Hausgaard i 90erne

I 90erne skiftede det århusianske band stil til at blive storbyens svar på Niels Hausgaard.

Dette førte bl.a. til udgivelserne af numrene KOM LAD OS BROKKE OS og DET ER SAMFUNDETS SKYLD.

En vestsjællandsk kommune brugte KOM LAD OS BROKKE OS som ventemusik, når nogle byens borgere var sat i telefon kø, imens de ventede på at komme til at tale med en medarbejder,

TV-2 begyndte at spille DET ER SAMFUNDETS SKYLD live igen efter ikke at have spillet den i nogle år.

Dette skyldes at forhenværende statsminister ANDERS FOGH RASMUSSEN mente, at nu var det på tide at afslutte debatten om at det er samfundets skyld.

Comebacket i nullerne

Efter at have haft nedadgående salg i nogle år, så fik TV-2 i 2005 deres helt store comback.

Det skete i forbindelsen med udgivelsen af DE FØRSTE KÆRESTER PÅ MÅNEN, som blev den mest solgte plade i 2005 og 2006.

Efterfølgende har der dog været langt imellem snapsene, på de efterfølgende plader. Ligesom der er blevet længere imellem dem.

Men måske vender skuden for det gamle hæderkronede band i 2025. En ny plade er på vej, og koncerter i ROYAL ARENA med plads til 15.000 tilskuere og ÅRHUS KONGRESCENTER i foråret signalerer en vis form for ambitionsniveau.

Eller som bandet siger på deres sidste nye single: SOM OM VI IKKE HAR MERE AT SIGE.

Hvilket de så nok har alligevel. Og, at de dermed ikke selv er endt som ”den prut i en kop ymer”, som Steffen Brandt i de tidlige firsere mente at dansk rock havde udviklet sig til at være.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gellerupplanen

Arkitekten Knud Blach Petersens store modernistiske prestige projekt i Aarhus Vest.

Lær mere

Kliche

Bogen Supertanker fortæller historien om det banebrydende danske New Wave band.

Lær mere

Kraftwerk

Med Autobahn var det muligt for Kraftwerk at nå ud til et bredere publikum.

Lær mere

Indlægget Bøger: TV-2 – Begejstringen vil ingen ende tage blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Landskabsarkitekturen i Skjoldhøjkollegiet stod Sven Hansen for. Og den kunstneriske udsmykning: blev udført af Kasper Heiberg.

Skjoldhøjkollegiet

Fra slutning af august 2005 til slutning af januar 2007 boede jeg i Skjoldhøjkollegiet.

I 1½ år oplevede jeg tre forskellige oplevelser af at bo på kollegiet, hvilket skyldes at der var en stor udskiftning af beboerne hvert halve år.

Det fandt sted i januar/august når de udenlanske udvekslingsstuderende skulle starte/afslutte deres semesterophold. Og, derfor flyttede ud og ind i hvert afsnit af det stor kollegie.

Så det er ikke kun arkitekturen der definerer menneskers liv. Det er i ligeså høj defineret af de mennesker som bor der.

Faciliteterne i Skjoldhøj kollegiet

Det var ikke første gang jeg havde været i Skjoldhøjkollegiet, da jeg flyttede ind. De karakteristiske betonbygninger der var tilpasset det kuperede terræn fremstod dog klart i hukommelsen.

Efter at have fundet den rette bygning, var jeg klar til sammen med to kammerater at slæbe mine ting opad den indvendige trappeopgang til værelse nummer 6.

Værelset som befandt sig midt i bygningen, hvor der var en lejlighed på stueplan, og seks værelser på 1. sal, og yderlig seks værelser i hemsen, lå direkte ud til fællesarealerne.

I fællesarealerne i bygningen var der to toiletter og to badeværelser, stort opholdsrum med spiseareal og stueareal, samt en stor aflang køkken.

Udenfor kunne man få vasket tøjet i et møntvaskeri. Hygge sig omkring en øl i kollegiets bar, eller benytte sig af musik øvelokalet, fitnessrummet, og andre fællesrum. Samt, handle ind i den lokale brugs.

Første semester (Aug 2005 – Jan 2006)

De øvrige beboere var flinke, men også generelt set meget reseverede. Når der eksempelvis var en af beboerne som benyttede sig af køkkenet holdt de andre sig væk.

Der var ingen som sad og spiste ved det fælles spisebord, da folk slæbte maden ind på værelset. Og, det var meget sjældent at nogen så fjernsyn i fælleslokalet.

I dette semester tog folk deres rengøringspligter af fællesarealerne, uden der opstod problemer med det.

Min bosnisk-danske nabo inviterede mig til nogle af hendes forelæsninger om idehistorie på Aarhus Universitet.

Og, min islandske overbo introducerede mig til islandsk kultur, dels ved at jeg fik en masse mp-3 filer med musik fra sagaøen. Og, da han forlod Skjoldhøjkollegiet gav han mig en bog om Island.

Derudover fortalte den ukrainske beboer om hans arbejdsplads, hvor han plukkede og pakkede frugt. Dette studiearbejde tog jeg også på et senere tidspunkt.

Anden semester (Feb 2006 – Aug 2006)

I starten af det nye år flyttede der bl.a. to meget socialt anlagte piger ind i kollegiebygningen, som kom fra henholdsvis Slovakiet og Norge.

Den slovakiske pige var meget socialt anlagt. Hun var dog ikke særlig populær på Journalisthøjskolen fortalte en af hendes medstuderende en dag.

Men, i kollegiebygningen sørgede hun for at der kom liv, da hun elskede at organisere middage, hvor hun inviterede folk hun mødte udenfor, eller fra hendes studie.

Den norske pige var også social anlagt. Og, i starten af semesteropholdet sad hun sammen med den slovakiske pige og spiste aftensmad med hende.

Efter en måneds tid, begyndte flere og flere at beboerne i opgangen at tilslutte sig dem, og benytte sig af fælleslokalerne.

I maj måned kulminerede det hele, da hele opgangen var samlet, og så det maskerede finske heavyband Lordi vinde Eurovision Song Contest.

Den svenske studerende som studerede på musik, fortalte efterfølgende, at hvis det slap ud på konservatoriet at han havde set dette, var det udsmidningsgrund.

Tredje semester (Aug 2006 – Jan 2007)

En sommerdag hvor jeg kom hjem efter studiejobbet var opstået, så jeg tre nye beboere fra Litauen sidde i fællesrummet. Og, senerehen sad der 15-20 litauere der, og hyggede sig sammen.

En af dem fortalte mig at unge i Litauen flyttede fra landet når de var færdige med gymnasiet for at studere og arbejde i udlandet. Hvilket nu var muligt pga. Litauen var trådt ind i EU to år tidligere.

Problemet var bare, at mange af de unge ønskede ikke at vende tilbage, og i Litauen havde de et navn for det: “The lost generation”. Så, derfor var der nu hvervekampagner i Hviderusland og Ukraine om at flytte til EU-landet Litauen.

I opgangen boede der en ny journaliststuderende fra Slovakiet. Han var meget ambitiøs, og fortalte mig, at hans lærer var meget bekymret for hvordan den kvindelig studerende havde klaret sig.

Da han var af den overbevisning om at hvis Journalisthøjskolen erfarede hendes faglige niveau, var det sidste gang, at Universitetet i Bratislava fik lov til at sende en afsted.

I en ganske kort tidsperiode boede der også en dansk filosofistuderende. Grunden til at jeg husker ham den dag i dag er primært fordi vi havde mange gode samtaler i køkkenet, og senerehen har vi holdt forbindelsen vedlige.

Så var der også to fra Porto i Portugal som holdt store middage for andre portugisere på kollegiet.

De var meget hyggelige. Men, de havde det med at lade opvasken stå til stor irritation for de øvrige beboere. Og, når de blev irrettesat, gjorde de ikke noget for at løse problemet.

Det medførte også at beboerne i opgangen var i vildrede, fordi på den ene side, vil de gerne hygge sig socialt med portugiserne. Men, på den anden side ville de også gerne have en ren køkken.

Og, efterhånden var det mig, som sad alene med aben, da jeg var “bestyrer” af opgangen.

Efter flere konfliktsituationer med de portugisiske beboere. Og fordi jeg ikke mærkede en reel opbakning om at holde kollegiet nydelig og rent, valgte jeg at flytte fra kollegiet.

Mine tanker om Skjoldhøj i dag

Selvom jeg til sidst blev træt af at bo på Skjoldhøjkollegiet, står mindende om det stadig meget klart i ens hukommelse.

Måske fordi det var en periode i mit liv hvor jeg så værdien om at leve i et internationalt community.

For selvom der var bump med på vejen, så var sammenblandingen af mennesker, arkitektur og natur med til at sætte rammerne for varige venskaber rundt omkring i Europa.

Efterskrift

Skjoldhøjkollegiet blev tagnet af Knud balch Petersen. I lighed med hans andet projekt Gellerupplanen, har Skjoldhøjkollegiet også oplevet nogle udfordringer.

Mange danskere ønsker har i årtier ikke ønsket at bo der. Og, når de så endelig er blevet placeret der, flytter de væk ligeså hurtig som det går med at finde noget andet.

Sådan var det ikke i begyndelsen. Og for at få flere fastboende mennesker til at flytte ind, indrettede de værelserne med eget toilet. Og, for de større værelser, også til at have eget køkken.

Dette tiltag har dog ikke hjulpet på problemet. Og, mange gange har der været tale om at lukke Skjoldhøjkollegiet.

At den så stadigvæk stadig står der, skyldes primært stadigvæk de udenlandske Eramus-studerende. Men, også at når der optår en ny situation i samfundet. Som da Rusland invaderede Ukraine i 2022, og mange ukrainere behøvede et nyt sted at bo.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gellerupplanen

Arkitekten Knud Blach Petersens store modernistiske prestige projekt i Aarhus Vest.

Lær mere

Wonderful Copenhagen

Ny arkitektur, infrastruktur, street food, og hygge i Danmarks hovedstad København.

Lær mere

Unité D’Habitation

Beboelsesbygningen af Le Corbusier i Marseilles anses som starten på stilretningen Brutalisme.

Lær mere

Indlægget Danmark: Knud Blach Petersen – Skjoldhøjkollegiet i Aarhus Vest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Grundtanken var humanistisk i de sene tressere og tidligere halvfjerdsere. Her skulle folk leve i små lokale samfund som skulle stimulere til sociale aktiviteter, og samværd med hinanden.

Samt, appellere til den aarhusianske ungdom som ønskede at leve i smarte boligkoncepter i grønne omgivelser.

Men allerede i slut i slutningen af halvfjerdserne begyndte kritikken at rejse sig af byggeprojekterne.

Gellerupparken med indkøbscenteret CityVest, der var tiltænkt til at blive et nyt hipt sted for den århusianske ungdom, begyndte nu at flytte ud.

Gellerupparken

”Vent og se, når det er blevet grønt, så vil mange værdsætte Gellerupparken” svarede arkitekten Knud Blach Petersen i slutningen af 1970erne.

Det, der var tænkt som nogle luksuriøse lejligheder i den vestlige del af Aarhus, ændrede karakter pga. den økonomiske krise.

En enlig mor, med tre børn, havde ikke længere råd til at blive boende i de store lejligheder med masser af lysindfald og højt til loftet. Og, mange forlod området, og bygningerne begyndte at stå tomme.

Vi skaber en verden perfekt

I starten af firserne var det lovende Aarhus-orkester Tv-2 opvarmning for Kraftwerk, da de spillede i Gellerup.

Her kunne publikum høre gruppens kritik af at leve i Boligblok A og agere i et samfund som var tegnet af videnskabens anonyme mænd.

For at få nyt liv i de tomme boliger, satte boligselskabet bag Gjellerupparken priserne ned. Hvilket fik folk fra nær og fjern til at ind i boligblokkene.

Langsomt udviklede Gellerup sig til at blive kendt som et belastet område at bo i med kriminalitetsproblemer.

Nu bestod befolkningen primært af indvandrede og efterkommere fra ikke-vestlige lande med lave økonomiske indtægter.

Et opgør med sociale problemer

Som tiden gik blev Gellerupparken kendt som landets værste ghettoområde at bo i. Overfor pressen begyndte politikere nu at bruge stedet til at lancere deres om værdien af nationalisme og fremmedhad. Nu skulle problemet løses engang for alle.

Alt dette medførte at der i 2007 blev lanceret en helhedsplan for området for at gøre området til et mere sikkert sted at leve og opholde sig i.

Nogle at bygningerne blev revet ned og lavet om. Og det lykkedes for kommunen at nedbringe kriminaliteten sådan at det nu befinder sig på niveau med det øvrige Aarhus.

Jeg løber lige over i Centeret

Den karakteristiske indkøbscenter har stået bag mange forskellige typer af begivenheder i lidt over et halvt århundrede. Og, er derfor at betragte som et kulturminde.

Men nu er det store CityVest (1972), som også er tegnet af Knud Blach Petersen, nu på vej mod en gennemgribende forandring.

Det skyldes at Føtex og de fleste af de små butikker har i 2023 stort set forladt det engang så populære indkøbscenter. Så, det står nærmest tomt nu.

De nye indehavere af CityVest ønsker derfor at rive en tredjedel af indkøbscenteret ned og lave det om et multifunktionelt samlingspunkt.

Men hvad der kommer til at ske er der ikke blevet taget endelig beslutning om endnu.

Efterskrift

Knud Blach Petersen og Mogens Harbo, som var med til at tegne Gellerupplanen, var begge inspireret af funktionalismen, modernismen og Le Corbusier.

Selvom tankerne var store og byggede på en stærk tro på at løsningen for mennesket var at bo i moderne hjem med tilhørende store grønne områder, indkøbscenter, bibliotek, kirke, mm, så kunne de ikke forudse samfundsudviklingen.

Konceptuelle løsninger har sjældent vist sig at være en god løsning, måske fordi de grundlæggende bygger på en totalitær tankegang om hvad menneskets skiftende behov er.

Dette gælder ikke bare for Gellerup, men også for eksempelvis Ørestaden, som også er blevet et mislykket projekt. Måske, fordi begge områder ikke fik lov til at udvikle sig langsomt og organisk.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistisk Arkitektur i Chișinău

Grunden til de mange modernistiske bygninger i Chișinău skyldes Anden Verdenskrig.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Skopje

I denne anden del af modernistisk arkitektur i Skopje er fokuset på Brutalisme.

Lær mere

Unité D’Habitation

Beboelsesbygningen af Le Corbusier i Marseilles anses som starten på stilretningen Brutalisme.

Lær mere

Indlægget Danmark: Knud Blach Petersen – Gellerupplanen i Aarhus Vest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.