|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den tjekkiske instruktør Milos Formans film Amadeus var nomineret til 11 Oscar-priser, og endte med at vinde 8 af dem ved den årlige uddeling i Hollywood i 1985.

Filmen er en tilpasset udgave af Peter Shaffers teaterstykke Amadeus fra 1979, der tager sin begyndelse i 1782, da han flytter til Wien, og ender ca. 10 senere, da han dør i 1791 i en alder af 35 år.

En lille Intermezzo

I marts 2010 havde jeg købt en billet til at Mozarts Don Giovanni (Don Juan) i Stænderteatret i Prag, hvor den havde sin premiere i 1787.

På vej ind i teatret stod der masser af pressefotografer langs den røde løber som førte hen til den. Jeg tænkte, det havde de da ikke behøvet at gøre da det kun var mig!

Inde i teatret sad jeg højt oppe i salen, og da klokken nærmede sig tidspunktet hvor stykket skulle begynde, rejste alle folk sig op, og begyndte at klappe.

Ind kom et ældre ægtepar og satte sig på teatrets bedste sæder. Gad vide om det var den tidligere tjekkiske præsident Václav Havel og frue, tænkte jeg. I pausen spurgte jeg så kvinden der sad til højre for mig om hun vidste hvem de var. Hun kiggede meget forbavset på mig. Og, udbrød “Ved du ikke dette? Det er Kronprins Charles og hans kons Camilla”.

Amadeus

Filmen Amadeus er optaget i Prag. Men, der er ingen reference til at den store klassiske komponist opholdt sig i byen i ni måneder omkring det tidspunkt han skrev Operaernes opera Don Giovanni. Dette medvirker til at seerne fastholdes i en tro at Mozart udelukkende opholdt sig i Wien i de sidste ni år han levede.

Ligeledes bestrider mange historikere filmens vigtigste pointe at Antonio Salieri bevidst prøver at gøre livet til helvede for Mozart pga. en dybfødt jealousi overfor ham. Da de understreger at begge komponister nærede en professionel respekt overfor hinanden, måske til grænsen til et egenligt venskab.

Både Peter Shaffer og Milos Forman kommer dog denne kritik i møde da de på ingen måder ønskede at lave en dokumentarisk korrekt fremstilling af Mozarts liv.

Filmens anslag

I sin samtid var Salieri en stor komponist med masser af værker bag sig, hvilket også førte til et job ved hoffet, hvor han havde meget at sige mht. musikken. Men allerede før hans død var han ved at være en glemt figur. Noget som han har svært ved at acceptere.

Efter et mislykket selvmordsforsøg, møder en aldrende Salieri en katolsk præst til et skriftemål. Han mener at det var ham som slog Mozart ihjel. Noget som der aldrig er blevet fundet nogle beviser for. I sin samtale med præsten kommer de ind på Mozarts karriere fra dengang de mødte hinanden ved Kejser Joseph d. 2s hof i Wien.

Bortførelsen fra Seraillet (1782)

Fra 1778-1783 støttede Kejser Joseph d. 2 via sit Nationalsingspiel program at promovere tysksprogede værker istedet for de italienske, som var meget populære.

I Amadeus er det dog først efter en kunstnerisk diskussion imellem Hoffets musikudvalg og Mozart der gør at han beslutter sig for at Bortførelsen fra Seraillet, som på tysk hedder Die Entführung aus dem Serail, skulle skrives på tysk.

Figaros Bryllup (1786)

I oplysningens ånd gennemførte Joseph d. 2 i sin samtid en masse reformer, der bl.a. betød frisættelse af bønder, samt mere presse og religionsfrihed. Det var først på sit dødsleje at han tilbagekaldte mange af disse progressive reformer.

Da Mozart ønsker at opføre Figaros Bryllup, bliver det beskrevet i Amadeus at på grund af operaens mere erotiske indhold, var det ligefør at den ikke slap igennem censuren af Hoffets musikudvalg. Men at det kun var pga. at Kejseren personlig selv greb ind, efter at have opvært en prøve på stykket, at den opført som Mozart havde tænkt sig.

Don Giovanni (1787)

Stykket blev til kort tid efter at Mozarts far døde. Don Giovanni er for det meste et lystspil, men indeholder også nogle mørke sider. Dette kulminerer ved at en statue af en af stykkets karakterer, Commendatore, trækker Don Giovanni ind i Helvede.

Nogle lærde mener at der kan være elementer i operaen som kan tilskrives Mozarts forhold til en dominerende far. Men, dette er der ingen belæg for som der lægges op til i filmen.

Così fan tutte (1790)

Operaen var den sidste Mozart lavede. I Amadeus ser vi dybt forgældet komponist, som havde takket ja til at lave stykket uden at få anden lovning end at han kunne få halvdelen af billetindtægterne fra stykket. Da lystspillet er ved at slutte, dratter en syg og udmattet Mozart om, at slæbes væk af Salieri til sit hjem.

Mozarts helbred begyndte først at skrante i løbet af sensommeren 1991, og varede ved indtil at han dør den 5. december samme år.

Requiem i d-mol (1791)

Stykket var Mozarts sidste komposition. I filmen hjælper Salieri Mozart med at skrive noget af værket, efter at have slæbt ham hjem efter premieren på Così fan tutte.

Grunden til at han er så ivrig efter det, er fordi han havde fået en ide, som gik på at han ville bruge dødskompositionen inde i en kirke, hvor folk kunne høre noget fantastisk musik han havde komponeret.

I virkelighedens verden så var værket bestilt af Grev Franz von Walsegg som ville hylde hans afdøde kone Anna. Men da han havde sendt en maskeret mand som budbringer troede Mozart at musikken skulle bruges til hans egen begravelse, og havde derfor svært ved at fuldføre opgaven.

For at Mozarts enke kunne få udbetalt betalingen for kompositionen var det ikke Salieri, men en af Mozarts elever Franz Xaver Süssmayr som fuldendte værket efter Mozarts død.

Efterskrift

Mozart endte i en massegrav udenfor bygrænsen i Wien. Men hans musik lever videre den dag i dag.

I kølvandet på filmens store succes udsendte den østrigske popsanger Falco singlen Rock Me Amadeus i 1985, som blev et af det års største hits, og var den første tysksprogede sang til at gå til tops i USA.

I nummeret fremstilles Mozart som en rockstjerne, som er glad for at feste og hænge ud med kvinder. Og, der er ingen tvivl om at det ville have været en person som man i 2026 ville have lagt mærke til, pga. sit extravagante livsstil.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Kejserinde Sisi

Den tyskfødte Sisi blev Kejserinde af Østrig, og ses af mange som datidens Lady Diana.

Lær mere

Ludwig d. 2

Tysk tv-serie fra 2012 om den excentriske Kong Ludwig d. 2 som var mæcen for Richard Wagner.

Lær mere

Richard Wagner

Engelsk tv-produktion om den tyske komponists liv og levned.

Lær mere

Indlægget Film: Amadeus – Come And Rock Me Today Wolfgang Mozart blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I ankomsthallen i Odesa Lufthavn blev jeg straks overfaldet af taxichauffører og folk som vil veksle penge. De irriterede mig grænseløst da jeg gerne ville undersøge mulighederne for at komme ind til centrum i mit eget tempo.

Da det viste sig at en taxitur kostede 1600 ukrainske Hryvnia sagde jeg pænt nej tak, da jeg vidste at priserne i Kyiv for samme ydelser kostede 100-150 Hryvnia.

Da chaufførerne spurgte mig om, hvordan jeg så ville komme ind til byen vidste jeg det ikke. Men udenfor så jeg tilfældigvis et lille busholdeplads, og jeg prøvede derfor at se hvad der ville ske, hvis jeg gik derover.

Et kvarter efter kom der en minibus. Og billetten som kostede 7 Hryvnia skulle jeg betale til en kvinde som sad ved siden af buschaufføren. Efter at have kørt i tre kvarters tid, så vinkede kvinden til mig. Jeg steg derfor af bussen uden at vide hvor jeg var henne i Odesas centrum.

Mad og Drikke

Jeg søgte derfor efter et sted, hvor jeg kunne få noget at spise. Men vigtigst af alt, hvor jeg kunne komme på nettet, og søge efter hvor jeg skulle gå hen for at nå hen til mit hotel.

Da det kun lå 200 meter væk kunne jeg nyde min Boeuf Stroganoff i fred og ro. Den velsmagende anretning kostede 168 Hryvnia eller ca 30 danske kroner.

Senerehen imens jeg var i Odesa fik jeg bl.a. en kartoffelsuppe, pasta og en strudel til dessert.

Mendelevich Passagen

I toppen af Odesas gågade Deribasivska ligger Mendelevich Passagen som i dag i stueetagen er en handelsarkade med små butikker.

I de resterende etager er der hotelvirksomhed. Hvilket også var bygningens oprindelige funktionalitet da den åbnede i slutningen af 1800-tallet som byens mest eksklusive hotel.

I Odesa passagen som den også bliver kaldt, er der også en hyggelig cafe, som udover kaffe, også byder på lækkert bagerprodukter.

Deribasivskagaden

Gaden er opkaldt efter den spanske officer José de Ribas som under russisk tjeneste førte an i Slaget ved Khadjibey, en fæstning som lå i det som i dag er Taras Shevchenko Parken. På grund af det, er der også en lille skulptur på gaden. Ligesom han også er med på Monumentet for Katarina den Store i byen.

Derudover er Deribasivska kendt som byens svar på Strøget i København. Her kan du finde nogle af byens bedste butikker som er på den lange lige gade, der fører en mod Sortehavet.

Efter at have tjekket nogle af butikkerne ud, var det tid til at bevæge mig videre hen mod Potemkintrappen.

Istanbul Parken

For at ære den tyrkiske venskabsby blev der oprettet en park i skråningerne ned mod Sortehavet.

Da området var en del Osmannerriget, lå Khadjibeys militære anlæg og kasserner her. Ligesom det var et sted hvor de fattigste bpede ved siden af en kæmpe losseplads.

I 2013 gav Istanbul en gave på 1,5 millioner amerikanske dollars til at få oprettet en have på skråningen. Og fire år senere blev parken åbnet.

Odesa Operahus

Operahuset er i lighed med Potemkintrappen et af Odesas største seværdigheder. Den nuværende bygning i Wienerbarok stil blev opført af arkitekterne Ferdinand Fellner og Hermann Helmer i 1887.

Med tiden er der sket små modifikationer af operahuset. Første gang i 1925 da en brand ramte bygningen. Og senere i 1980 da den blev renoveret.

Ved sin indvielse var teatret den første bygning i Odessa, der anvendte elektrisk belysning, der var udviklet af Edison.

Monumenter i Odesa

I 1794 udstedte den russiske Kejserinde Kararina den Store at Odesa skulle opføres på det sted hvor Khadjibey tidligere lå. Og, i byens centrum er der et stort Monument som hylder byens grundlægger.

En anden russer som bliver æret i Odesa er digteren og dramatikeren Alexander Pushkin. Et af hans kendte værker er Mozart og Salieri fra 1830. Det er Pushkins udgivelse som danner oplæg til Peter Shaffers teatersykke Amadeus, som Miloš Forman senere lavede en filmudgave af.

Læs også: Amadeus – Come And Rock Me Today Wolfgang Mozart

Privoz Markedet

Den største fødevaremarkedet i Odesa er Privoz, som startede i 1827. Dengang blev varerne solgt direkte fra nogle hestevogne.

I dag foregår salget i store haller, hvor kunderne kan købe varerne ved de små boder. Og, det er ikke kun frugt og grønt der bliver solgt.

Udover kød og fisk, er det også muligt at købe dagligdagsgenstande. Og, hvis man er god til forhandle kan en god handel gøres.

Odesa-Holovna stationen

Hovedbanegården i Odesa hedder Odesa-Holovna. I 2018 var stationen den tiende største målt i forhold til passagerer.

Stationen startede sin drift i 1883. Under 2. verdenskrig blev stationsbygningen sprængt i stumper og stykker i 1944. Så den du kan opleve i dag er tegnet af Leonid Chupryn og færdigopført i 1952.

I 1982 inkluderede myndighederne i Odesa Stationsbygning på listen over arkitektoniske monumenter i byen.

Efterskrift

Odesa er kendt for sin righoldige arkitektur, som i den indre bydel, er præget af vesteuropæiske klassiske bygninger.

Dette betyder dog ikke at Sovjet-arkitekturen er helt fraværende i Odesa. Da det er muligt at se Mirakelbyen, som er et kæmpe socialt boligbyggeri.

Deruover er Odesas indbyggere kendt for sin humor. Hvert år, på den 1. april, bliver der holdt en festival om temaet i Sortehavets Perle.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Potemkintrappen i Odesa

Den officielle indgangsport fra havnen i Sortehavsbyen til centrum.

Lær mere

Kyiv

Ukraines hovedstad er i dag en moderne østeuropæisk metropol med masser af parker.

Lær mere

Lviv

Løvebyen Lviv i Ukraine er det østeuropæiske lands kulturelle hjerte

Lær mere

Indlægget Ukraine: Sortehavets perle Odesa blev grundlagt af Katarina d. 2. blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.