|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I år vender Eurovision Song Contest tilbage til Wien. Men siden Conchita Wursts sejr i 2014 taler mange folk om at vi er på vej ind i en ny verdensorden. Og, den liberalisme som Conchita Wurst symboliserede er nu på vej ud for en mere konservativ dagsorden.

Dette paradigmeskifte ses også i musikvideoerne fra årets deltagerlande, hvori mange er optaget i mørke kontekster. Som dermed også virker som en slags metafor for den tid vi lever i.

EBU har siden 2023 forsøgt at neddrosle begreber som diversitet og inklusion til fordel for at det som forener os, er musikken. Og, det skal forstås bogstaveligt talt, for da årets svenske deltager FELICIA ytrede at hun ikke synes at Israel skulle deltage i årets ESC, så blev kvinden der lider af social angst, offentlig udskammet af EBU.

Det skete da unionen forlangte at hun kun holdt sig til at tale om musik og ikke måtte tale om musik. Efterfølgende bad de SVT om at sørge for at hun får noget medietræning.

Hvor der tidligere har været mange LGBTQ+ deltagere er feltet mere indskrænket i år. Ligesom de tekster som handler om kvinder. Ikke handler så meget om emancipation. Men i stedet for om deres rolle som gode og beskyttende mødre.

I krisetider har folk det med at vælge forskellige former for eskapisme. Nogle finder håb i nostalgien. Andre i gotikken med masser af smerte og hjerte. Endelig er der nogle prøver at flygte fra hverdagens trivialiteter.

Udfordringer i en krisetid

For ORF har det heller ikke været en nem opgave at stå for arrangementet i år for hvem vil komme og hvem vil boykotte ESC i år. Til positivsiden tæller det at de mere konservative signaler fra EBU har fået tre lande til at vende tilbage i konkurrencen. Imens fem lande har valgt konkurrencen fra i år pga. Israels deltagelse.

Selvom EBU og ORF vil nedtone dette forhold, så vidner det om at der stadig er kaotiske forhold i forhold til ESC. Hvilket startede med at tre autoritære lande, Ungarn, Belarus og Rusland, begyndende fra 2019-2022, af forskellige årsager ikke er at finde længere i konkurrencen.

Det som EBU kan trøste sig med, er at Eurovision Song Contest førhen har gennemgået alvorlige kriser i dens 70-årige historie, og overlevet dem alle.

Østrig i Eurovision Song Contest

Alpelandet debuterede i 1957. Siden da har Østrig deltaget 57 gange. I dette indlæg har jeg valgt seks historiske bidrag og årets sang. Grunden til at det netop blev disse numre skyldes primært at der er nogle spændende historier knyttet til dem.

Jeg har derfor udeladt to vindersange. “Merci, Chérie” af den legendariske østrigske sanger Udo Jürgens, der optrådte tre år i træk fra 1964-1966. Og, sidste års vindersang ”Wasted Love” af JJ, da denne allerede er blevet omtalt i en anden blog.

Derudover er der heller ikke vundet plads til nogle af de østrigske sange jeg har lyttet mest til.

Dette drejer sig om “Sonntag” af Mess (1982). “Hurricane” af Westend (1983). “Kinder dieser Welt” af Gary Luz (1985). “Loin d’ici” af Zoë (2016). Og, “My Little World” af Waterloo and Robinson (1975), som jeg har fået ørerne op for de sidste par år. Til gengæld er der så blevet plads til nogle andre.

KAROL GOTT: Tausend Fenster (1968)

I 1968 startede Alexander Dubček ”Foråret i Prag”. Han ønskede at reformere det kommunistiske system, så det blev mere demokratisk. Og gav større frihed til borgerne.

For at støtte liberaliseringen af samfundet i Tjekkoslovakiet valgte ORF,at sende Karol Gott, afsted til London. Den Gyldne Stemme fra Prag skulle fremføre”Tausend Fenster”. Hvilket endte som nummer 13 ud af 17 deltagere.

Nummeret, der var skrevet af Østrigs første ESC-vinder Udo Jürgens, var meget symbolsk. Den handler om naboer, der ikke kender hinanden. Hvilket var en skjult reference til jerntæppet i sangen.

Derudover bruges vinduer som et billede på, at mennesker får en mulighed for at se verdenen. Tænke frit. Og få nye perspektiver på tilværelsen.

I sin samtid blev sangen ofte tolket som et billede på Dubčeks reformer. Hvor folket håbede på mere åbenhed. Og mindre censur i Tjekkoslovakiet.

SCHMETTERLINGE: Boom boom boomerang (1977)

Protestgruppen Schmetterlinge stillede i 1977 op for Østrig. Det skete da de i London sang “Boom Boom Boomerang”.

Nummeret er dels en satirisk kommentar til Eurovision. Men er også en kritik af hvordan musikindustrien producerer hits på.

I stedet for at synge en klassisk kærlighedssang gør teksten grin med konkurrencens formel og gentagelser.

Hovedidéen er, at mange Eurovision-sange er ens og forudsigelige. At de bruger de samme banale ord og rim. Samt at sangen skal være let at huske og gentage. Dette medfører at sangskrivere og producenter konstruerer en simpel melodi som er skabt efter den samme opskrift.

Derfor bruger Schmetterlinge enkle ord. Gentager omkvædet mange gange. Og prøver at lave noget der kommer tilbage som en boomerang (en ørehænger). Ved at gøre det, så bliver kunstneren nærmest reduceret til et produkt. Hvori producenter og branchefolk bestemmer hvad der skal synges.

Dermed kritiserer sangen ikke kun Eurovision, men også popindustriens kommercialisering og den måde kunstnere kan blive brugt som redskaber i et markedsapparat.

Boom Boom Boomerang ses i dag som et tidligt eksempel på meta-pop i Eurovision Song Contest, da den kritiserer hitmaskinen, samtidig med at den deltager i Europas største popkonkurrence.

I sin samtid synes nogle at den var morsom og intelligent. Andre mente at sangen var for ironisk og gjorde for meget grin med konkurrencen. I østrigsk og tysk presse blev sangen beskrevet som en satirisk venstreorienteret kulturkritik om hitfabrikation og pladeindustriens kynisme i jagten på en popsucces.

Mange tv-seere fangede dog ikke disse pointer da teksten primært blev fremført på tysk. Og at satiren var ret subtil. Derfor blev den opfattet som en lidt fjollet popsang, der var for kabaretagtig og teatralsk med de marionetlignende figurer på scenen. Ud af 18 bidrag, endte Schmetterlinge med at få en 17. Plads.

SIMONE: Keine mauern mehr (1990)

En måneds tid efter at Sovjetunionens præsident Mikhail Gorbatjov i 1989 havde givet Østtysklands leder Erich Honecker dødskysset, faldt Berlinmuren. En sneboldeffekt startede og rullede igennem mange kommunistiske lande som oplevede et politisk magtskifte i de følgende uger, indtil det kulminerede i Rumænien da Ceaușescu-parret i julen blev henrettet.

Da Eurovision Song Contest nogle måneder senere stemplede ind for første og sidste gang i Jugoslavien i 1990, så var det et Europa som var præget af en stor grad af lykkefølelse, da der var et stort håb om fred, åbenhed og sammenhold.

Det handlede nu om at bryde de barrierer som i årtier havde været mellem mennesker på de to sider af Jerntæppet. Samt det forhold om nu at lægge de politiske og følelsesmæssige skel bag sig og se fremad.

I den italienske vindersang ”Insieme: 1992” sang Toto Cutugno om vigtigheden om at forene Europa i EU to år senere (Hvilket Danmark i første omgang dog ikke vil ratificere). Og, mange andre landes bidrag handlede om frihed i et nyt Europa.

Det gjaldt også for det østrigske bidrag “Keine Mauern mehr”, som blev fremført af Simone Stelzer. Et nummer som samtiden dengang betragtede som en klassisk, lidt højtidelig popballade om den nye politiske situation i Europa. Og, som sluttede midt i feltet da den blev nummer 10.

Optimismen efter Berlinmurens fald forduftede dog et års tid efter, da borgerkrigen i Eksjugoslavien brød ud. Og, i dag er der blevet bygget en ny lang mur gående fra Finland ned til Slovakiet.

ALF POIER: Weil der mensch zahit (2003)

Østrig stillede i 2003 op i ESC med kabaretkunstneren og standupkomikeren Alf Poier. Han fremførte et dadaistisk inspireret nummer med det sloganagtige budskab ”Fordi menneskeheden er den, der tæller”.

På scenen i Riga leverede han en absurd satirisk kritik af moderne samfund, hvor han kombinerede naive tegninger, sang, nonsens-filosofi og provokation. Pointen var at vise offentligheden, hvor arbitrær kultur, kunst og argumention kan være.

Tilmed var ”Weil der mensch zahit” en skarp kritik af politisk korrekthed og moralsk selvhøjtidelighed. For hvor tit møder vi ikke mennesker som fremhæver humanistiske værdier, men som i praksis handler stik modsat.

I sangteksten spiller dyr en central rolle som satiriske metaforer. Da de bruges til at kommentere menneskelig adfærd og samfundets værdier.

Poier mener at dyr opfører sig mere ærligt og naturligt end mennesker, da de følger deres instinkter. Mennesket derimod, taler om moral og humanisme, men opfører sig ofte hyklerisk ved at gøre brug af slogans som ”Weil der mensch zahit”. Dermed bliver dyrene et spejlbillede på menneskets selvmodsigelser, da både dyr og andre mennesker i virkeligheden bliver dårligt behandlet.

Kabaret og Stand-Up som et politisk redskab

Med sin optræden ved Eurovision Song Contest skrev Alf Poier sig ind i en lang tradition i tysktalende lande. Både på den østrigske og tyske kabaretscene opereres der fra scenekanten i langt højere grad med filosofisk og politisk satirisk indhold, end den man kan opleve i dansk stand-up, der oftest er bygget op omkring personlige oplevelser og hverdagsobservationer. Og, som sætter inspirationen fra amerikansk comedy ind i en dansk kontekst.

Grunden til denne forskel skyldes primært den historiske kontekst. I begyndelsen af 1900-tallet i Wien var Karl Kraus en toneangivende kunstner, der brugte kabareten til at kritisere presse, propaganda og angribe politisk hykleri. Dermed blev kabaret fra dag et en platform for intellektuel samfundskritik. Dette mønster er forsat til i dag, hvor lange monologer, filosofiske refleksioner, og politiske analyser gennemsyrer den østrigske stand-up.

I Danmark derimod, udviklede kabareten sig i af starten af det 20. århundrede primært på Nørrebros teater. Der bestod indholdet typisk af lette satiriske sketches, karikaturer af politikere og samfundstyper, og humoristiske sange. Senere hen dyrkede Cirkusrevyen I en lang årrække ordspil og genkendelige hverdagssituationer, hvor det var Dirch Passer og Kjeld Petersen som stod for underholdningen. Fokuseringen på hverdagshumor bygget op omkring personlige erfaringer er forsat til i dag hvor Casper Christensen, Anders Matthesen og Mick Øgendahl har stået for denne udvikling.

Hvor man i Danmark mere har lagt vægt på revykultur, folkelig satire og senest personlig stand-up, så er det mere den filosofiske og politiske kabaret man ser i Østrig og Tyskland.

Europa tog godt imod Alf Poier

Modsat Schmetterlinge, der i 1977 endte med at få en bundplacering, så lykkedes det Alf Poier i 2003 at få Europa til at grine, da han endte med at få en flot 6. plads.

CONCHITA WURST: Rise Like a Phoenix (2014)

I 2014 stillede Østrig op i København med den skæggede Drag Queen Conchita Wurst, som vandt Eurovision med nummeret “Rise Like a Phoenix”.

Allerede før showet gik i gang på Refshaleøen var der underskriftsindsamlinger i lande såsom Rusland og Belarus, der gik på at artisten ikke skulle have lov til at optræde. Eller i det mindste, redigeres ud af tv-udsendelsen, fordi man fandt hendes fremtoning stødende.

Den armenske deltager Aram var heller ikke positivt stemt, da han først udtalte at Wursts livsstil “ikke var naturlig”. For så efterfølgende at trække udtalelsen tilbage med en undskyldning, hvortil han supplerede at hans tidligere kommentarer havde været ment som en joke.

Modsat så opfordrede vestlige medier som New Statesman og International Business Times deres læsere til at stemme på Wurst, da det også var en stemme imod russisk homofobi og transfobi.

Og, inde i de gamle B&W-produktionshaller hvor ESC blev afholdt, var der en gigantisk pibekoncert da Ruslands repræsentanter Tolmachevy Sisters gik på scenen, af samme årsag.

LGBTQ+ samfundet bliver forfulgt i Rusland

Dette skyldtes den såkaldte “anti-LGBT propaganda-lov” der blev gennemført i Rusland i 2013. Officielt hed den ”Lov med det formål at beskytte børn mod information, der går ind for en benægtelse af traditionelle familieværdier”.

Selv om loven oprindeligt officielt kun gjaldt for mindreårige, var det nu muligt for det autoritære styre i Moskva at straffe folk som spredte “propaganda af ikke-traditionelle seksuelle forhold” til børn og unge.

Konkret kunne lovens håndhævere nu censurere enhver positiv eller neutral fremstilling af LGBTQ+-personer i medier og kultur. Herunder kunst, film, reklamer, bøger og offentlige demonstrationer. Hvilket også betød at de nu kunne arrestere aktivister, og lukke organisationer, der talte om LGBT-rettigheder.

Disse tiltag ses af menneskerettighedsorganisationer som en fortsættelse af Putin-regeringens strategi med at fremstille LGBT-rettigheder som ubehagelige vestlige værdier og beskytte “traditionel familie” som fundamentet for det russiske samfund. Og, en måde på at institutionalisere diskrimination og skabe et klima, hvor homofobi blev socialt acceptabelt eller endda opmuntret.

Senere hen er der yderligere strammet op på anti-LGBT propaganda-loven, som nu gælder alle.

Delte meninger om Wursts sejr

“Rise Like a Phoenix” fik mange stemmer, specielt fra de vesteuropæiske lande, samt Georgien og Ukraine, som Rusland i 2008 og 2014 havde udført militære aktioner i.

Efterfølgende var kritikken mod Conchita Wursts sejr hård, specielt i stærkt konservative kredse, især i Østeuropa.

Den daværende formand for Tyrkiets udenrigsudvalg, Volkan Bozkır, bemærkede at “Gudskelov deltager vi ikke længere i Eurovision”.

Jarosław Kaczyński, lederen af Polens nationalkonservative Lov og Retfærdighedsparti, sagde, at “Conchita Wurst er et symbol på det Europa, jeg ikke ønsker. Mit Europa er baseret på kristne værdier”.

Ruslands vicepremierminister Dmitrij Rogozin skrev på Twitter, at resultatet “viste tilhængere af europæisk integration deres europæiske fremtid: en skægget pige.

Næstformanden for Ruslands Kommunistparti, Valerij Rashkin, mente, at “Det seneste Eurovision-resultat udviskede vores tålmodighed. Vi kan ikke tolerere denne endeløse vanvid”.

Endelig erklærede ultranationalisten Vladimir Zhirinovsky, “Der er ingen grænser for vores forargelse. Det er slutningen på Europa” og tilføjede senere, at “For halvtreds år siden besatte den sovjetiske hær Østrig. Vi begik en fejl ved at befri Østrig. Vi burde være blevet.”

Wursts reaktion på kritikken

Som reaktion på disse kritikere udtalte Conchita Wurst: “Det er så latterligt! For mig ville en perfekt verden være, når vi ikke behøver at tale om seksualitet, hvor man kommer fra, hvad man tror på. Er det det værste, politikerne tænker?”.

Set i det lys, er den James Bond-agtige sang ”Rise Like a Phoenix” et yderst relevant vidnesbyrd om at basale menneskerettigheder stadig står svagt. I teksten møder vi en Kristus-lignende figur, som kan være et billede på kunstneren selv, der rejser sig som en føniks ud af asken, med styrke og selvtillid efter at være blev slået ned.

TEYA & SALENA: Who The Hell Is Edgar? (2023)

Sangen er en humoristisk kritik af den moderne musikindustri og livet som kvindelig sangskriver.

Teksten leger med idéen om, at den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe “sidder i kroppen” på sangens fortæller, og skriver sangen for hende.

Hvilket kan tolkes som en metafor for, hvordan kreativitet kan føles som om den kommer fra et “spøgelse”. Men også at hvis det er en mand som har skrevet sangen, så er det mere værd end hvis en kvinde har gjort det tilsvarende.

Men hvor kunstneren i Schmetterlinges sang Boom boom boomerang var reduceret til kun at optræde som en marionetdukke, da musikbranchen tager sig af resten. Så tjener kunstneren nu ingenting for sin optræden.

På Spotify får sangskriveren “zero dot zero zero three” dollars (0,00316 $ pr. stream). Eller stort set ingenting.

I Liverpool blev Teya & Salena heller ikke belønnet for deres ”Who The Hell Is Edgar?” da den endte på en beskeden 15. plads, efter på et tidspunkt at have været betragtet som en sort hest til at vinde konkurrencen.

Til gengæld fik den ene halvdel af duoen oprejsning da Taya (Teodora Špirić) sammen med Thomas Thurner og JJ skrev den østrigske vindersang i 2025 ”Wasted Love”, som sidstnævnte sang til sejr i Basel.

COSMÓ: Tanzschein (2026)

Østrig stiller i år op med Cosmó, som blev født som Benjamin Gedeon i nabolandet Ungarn for 19 år siden.

“Tanzschein” er humoristisk kommentar til de mange diskoteker hvor folk ikke danser. Men har mere travlt med at se cool ud eller at filme sig selv, end at turde slippe sig selv løs på dansegulvet.

Derfor er det vigtigt at uddele “Tanzschein” som kan forstås som en slags invitation til de folk som vil danse. Og, dermed også medvirke til at andre får lyst til at være en del af et fællesskab som er kreative og har det sjovt.

Tanzschein i et historisk perspektiv

Selvom “Tanzschein” er et ordspil som Cosmó har opfundet, så har ideen om noget der minder om det, eksisteret længe.

For at kunne deltage i nogle bestemte baller eller dansearrangementer skulle man i nogle østrigske byer i det 19. århundrede have en slags officiel tilladelse eller medlemskort.

især 1800- og begyndelsen af 1900-tallet skulle man i nogle byer faktisk have en slags officiel tilladelse eller medlemskort for at deltage i bestemte baller eller dansearrangementer.

Udover at have fået tildelt en invitation skulle personen kunne danse nogle bestemte danse, som eks. vals, og følge meget strenge sociale regler, for at kunne deltage.

Nogle østrigske kulturkommentatorer mener derfor at “Tanzschein” også er en kommentar til Wiens gamle, aristokratiske dansekultur, hvori der er en kontrast og sammenhæng mellem klassiske baller og moderne klubber. Samt ideen om, at man stadig skal føle, at man skal have en “tilladelse” for at være med.

Derfor rammer sangen en ret typisk østrigsk selv-ironi, hvori landet med de elegante wienervalse sender en absurd klubsang om danse-licenser.

For at opsummere, så kan Tanzschein ses som en humoristisk klubsang om at bryde nogle sociale barrierer og turde slippe sig selv løs.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Francos Spanien i ESC

Den spanske autoritære nationalistiske leder ønskede at vinde ESC for enhver pris.

Lær mere

Sverige i Eurovision

Med syv sejre, er Sverige sammen med Irland, det mest vindende land i ESC.

Lær mere

Schweiz i Eurovision

Med syv sejre, er Sverige sammen med Irland, det mest vindende land i ESC.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2026 – Østrig i Eurovision Song Contest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I 2020 var der præsidentvalg i Belarus. Som i andre autoritære stater, der afholder “frie valg” såsom Rusland, er resultatet normalt kendt på forhånd.

Vinderen blev da også den belarussiske diktator Aleksandr Lukasjenko som har siddet ved magten siden 1994, der ifølge officielle kilder vandt med 80,7 procent af stemmerne.

Nærmeste konkurrent var Svetlana Tikhanovskaja, der fik 10,2 procent af de afgivne stemmer. Hun stillede op da hendes mand, den samfundskritiske blogger Sergej Tsikhanovski kort tid før valget var blevet fængslet af styret i Minsk.

Problemet var bare den, at både internt i Belarus, og eksternt fra udenlandske iagttagere af valget, skønner at det var Tikhanovskaja som vandt en overbevisende sejr. Og, at Lukasjenko derfor er at betragte som en illegitimt præsident.

Valgresultatet gjorde at tusinde af belarussere demonstrerede på fredeligt vis ude i gaderne af Minsk, indtil de blev mødt af en talstærkt sikkerhedsstyrke på 2-3000 mænd, som var voldelige overfor demonstranterne og tilmed skød efter dem.

Præsident ved et tilfælde

Tikhanovskaja bliver efter valget hurtig tilbageholdt af myndighederne, som beder hende om at indtale et besked på en video, hvori hun beder demonstranterne om at dæmpe sig.

Efter tre timers efterhøring, bliver hun smuglet ud af landet til Litauen, hvor hun i dag har base. Egentligt var det meningen at hun ville tilslutte sig demonstranterne, men hun havde ikke modet til det, som hun udtrykker det.

Hurtigt får hun samlet et hold omkring sig i Vilnius, med Franak Vjatjorka som toprådgiver. De vil alle udnytte momentumet i Belarus til at lave revolutionen der vælter Lukasjenko

Problemet for det lille kampagnehold er dog at få de europæiske ledere, med den tyske kansler Angela Merkel i spidsen, op i gear, og handle hurtigt. Hvilket tydligvis frustrerer Vjatjorka.

Det lykkedes dog at få sat et officielt møde op med den amerikanske uderigsminister Andrew Blinken. Og dagen efter et uofficielt møde med Præsident Joe Biden.

De var lydhøre overfor argumenterne for at kæmpe for frihed, demokrati og menneskerettigheder. På den ene eller anden måde ville de gerne hjælpeselvom Belarus bestemt ikke var deres første prioritet.

Belarus – En terrorstat

En af mest markante skikkelser ffra oppositionen under valgkampen var Maryja Kalesnikava.

På vej ud af Belarus bliver hun arresteret. Og, efter at være blevet i dømt en straf på 11 års fængsel for at medvirke til uroligheder i landet, blev hun en dag kørt direkte på en intensiv afdeling på et hospital fra hendes fængselscelle, efter at havde blevet udsat for tortur.

På vej til Vilnius fra Athen bliver et RyanAir fly beordret til at lande i Minsk. I flyet er bl.a. den kritiske blogger Raman Pratasevitj af Lukasjenkos regime, der bliver arresteret.

Efter en uges selskab med KGB ville han gøre alt hvad styret bad ham om. Det betød helt konkret, at alle de kontakter han havde i oppositionen, inklusiv hans egen kæreste som forsvarede ham, blev angivet, imod at han selv gik fri.

Nobelpristageren Ales Bjaljatski blev i dømt 10 års fængsel. Tikhanovskaja og Franak Vjatjorka er også blevet fængslet i henholdsvis 15 og 20 år i absentia. Og, Sergej Tsikhanovski fik en fængselsstraf på 18 år. Alle for at forstyrre den offentlige ro og orden.

I alt er over 1350 mennesker blevet fængslet under Lukasjenko pga. deres politiske overbevisning, og over 50.000 belarussere tilbageholdt. Ofte med anvendelse af tortur som konsekvens.

Efterskrift

Efter valget fik Aleksandr Lukasjenko indført en ny lov, som sikrer ham livslang politisk immunitet. Samt, at oppositionspolitikere ikke kan stille op til præsidentvalg, hvis de bor i eksil.

Maryja Kalesnikava blev i slutningen af 2025, sammen med mange andre systemkritikere løsladt, pga. en aftale mellem USAs præsident Donald Trump og Aleksandr Lukasjenko.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Solidaritet

Den polske fagforening banede på demokratisk vis vejen for et politisk systemstyre i Polen.

Lær mere

Europe. Let’s Come Together

Stærke politiske budskaber fra autoritære stater truer i disse år Eurovision Song Contest.

Lær mere

The Green Border

Agnieszka Holland blev truet af højreradikale polske politikere efter udgivelsen af denne film.

Lær mere

Indlægget Film: Præsident ved et tilfælde – Svetlana Tikhanovskaja & Belarus blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Pga. Israels ageren i Gaza de sidste to års tid valgte Spanien, Irland, Holland, og Slovenien at trække sig fra Eurovision Song Contest 2026. Og, i næste uge kan det være at Island af samme årsag, vælger at sige fra overfor den årlige europæiske sangdyst.

Så det der skulle markere en ny begyndelse i jubilæumsshowet, hvortil at der er blevet udviklet et nyt grafisk design til, er nu forlængst lagt i graven, da konflikten imellem de forskellige deltagerlande i ESC på ingen måde er løst.

De turbulente starttyvere

I lighed med andre store events såsom De Olympiske Lege og Europamesterskabet i fodbold, blev Eurovision Song Contest ikke afviklet i 2020 pga. COVID-19.

Dette betød også at forhåndsfavoritterne Little Big fra Rusland og islandske Daði & Gagnamagnið ikke oplevede at vinde Eurovision Song Contest.

I stedet for kunne de dog trøste sig med at de en stor positiv omtale, da mange som normalt ikke lytter til ESC delte deres numre på sociale medier. Og, for Little Big betød det også at bandet nåede et stort vestligt publikum. Hvilket de ca. 300.000.000 visninger af den officielle video på ESCs YouTube-kanal også vidner om.

Året efter takkede de dog nej til at optræde for Rusland, da konkurrencen startede igen i Rotterdam. Her forløb eventen med store COVID-19 sikkerhedsforanstaltninger. Dette betød bl.a. andet at det kun var et begrænset publikum, der bar ansigtsmaske og sprittede hænderne, som var tilstede.

Derimod kunne Daði & Gagnamagnið fra et hotelværelse i byen se italienske Måneskin vinde konkurrencen. Her befandt de sig i isolation pga. et af bandets gruppemedlemmer var blevet smittet efter semifinalen.

Som altid var der kritik af vindersangen. Inkarnerede Eurovision fans synes sangen var for rocket og ikke hørte hjemme i ESC. Men det tror jeg at EBU så stort på. Da de kunne se nogle internationale stjerner i svøb, som henvendte sig til et ungt publikum.

Østeuropæisk exit og triumf

I 2021 blev Belarus diskvalificeret da de ville optræde med et nummer som tekstmæssigt var for kontroversielt.

I første forsøg fik de forkastet Ya Nauchu Tebya som hyldede slaveri og politisk undertrykkelse. Da de blev bedt om at ændre teksten, kom de tilbage med et nummer, hvori de tog tykt pis på homoseksuelle mænd.

Virakken omkring Belarus medførte at det østeuropæiske land ikke fik lov til at deltage i ESC. Og seks dage efter at Eurovision var blevet afholdt, blev landet smidt ud af EBU.

Året efter var det Rusland som blev udelukket af medieunionen. Det skete efter at landet havde indledt fuldskalaangrebet på Ukraine i slutningen af februar 2022.

Et par måneder senere kunne Kalush Orchestra sole sig i den sympati Ukraine fik pga. krigen som Rusland startede.

Det ukrainske band vandt suverænt med nummeret Stefania. Teksten til den var på ingen måde tligeså politisk kontroversiel som da landsmandinden Jamala i 2016 vandt med nummeret 1944.

Denne sang var modsat eks. det bidrag som Belarus tænkte at optræde med i 2021 sluppet igennem nåleøjet. Hvilket kan undre, da den var stærkt politisk, da den handlede om russernes folkeudrensning af Krim-tatarerne under 2. verdenskrig,

United by Music

Af sikkerhedsmæssige årsager kunne Eurovision Song Contest ikke blive afviklet i Ukraine i 2023.

I stedet for blev det Storbritannien der blev værtsnation. I 2022 vaskede de et kvart århundredes skuffelse fra sig, da Sam Ryder sluttede som nummer 2 i Torino. Hvilket af mange grandprixfans blev betragtet som den rigtige vinder af konkurrencen,

Under sloganet United by Music sørgede briterne for at forene britisk og ukrainsk kultur i Beatles-byen Liverpool året efter.

Nogle af deltagerlandene sendte en kommentar til krigen. Den gamle kroatiske punkgruppe Let 3 sang om en krigsliderlig Putin. Og den tjekkiske pigegruppe Vesna slog et slag for feminisme og deres ukrainske medsøstre i My Sister’s Crown.

Igen var det Sverige som vandt ESC, da Loreen for anden gang vandt konkurrencen. Denne gang med nummeret Tattoo.

Selvom kvinden der fik et stort Eurodancehit med Euphoria i 2012 var spået af bookmakerne til at vinde, så var der mange både udenfor og indenfor venuet i Liverpool der mente at Finland og Käärijä med sin Cha Cha Cha var blevet frarøvet sejren.

Og, selv i Sverige, så var der mange der var enige i kritikken. Da mange troede på at den egentlige årsag til at det skandinaviske land vandt, udelukkende skyldes at EBU gerne ville fejre 50-året for ABBAs sejr i ESC i Sverige.

EBUs Waterloo i Malmø

Den syvende oktober 2023 angreb den palæstinensiske terrororganisation Hamas Israel, og 1219 israelere blev dræbt.

Modsvaret fra Israel var mange gange mere grusomt. Og den sympati der var for Israel forsvandt udenfor dets grænser i løbet af de næste måneder. Da mange reagerede på billederne af lidende palæstinensere på Gaza-striben.

For at få Europas sympati for deres folkedrab på lokalbefolkningen ønskede Israel at stille op med nummeret October Rain til ESC i 2024. Da EBU fandt nummeret for politisk, blev israelerne bedt om at ændre teksten. Og, det nummer Hurricane (som alle vidste handlede om det samme) blev godkendt.

Da konkurrencen skulle løbe af stablen i Malmø demonstrerede tusinde af borgere mod Israels overgreb på palæstinenserne. Dette betød at den israelske deltager Eden Golan skulle køres frem og tilbage til eventstedet under politibeskyttelse.

Indenfor i Malmø Arena tog mange af deltagerne i ESC skarpt afstand til den israelske deligation. Nogle pga. de sympatiserede med den palæstinensiske sag. Andre fordi, de havde fået dødstrusler, hvis de ikke gjorde det samme.

Europe. Let’s Come Together

Denne syrlige kontekst kunne EBU ikke håndtere. Nogle timer før finalen skulle afvikles var alt kaos. Ingen vidste helt præcist hvor mange lande der ville stille op efter at den hollandske deltager Joost Klein var blevet diskvalificeret. Angiveligt pga. han havde slået en kvindelig kameramand.

En anden version hvorfor han blev smidt på porten, var fordi han under en pressekonference udbrød “Hvorfor skal hun ikke svare på det”. Dette skete efter en polsk jornalist havde spurgt Eden Golan om hvordan hun havde det med at bringe alle deltageres sikkerhed på spil pga. hendes tilstedværelse.

Derfor ønskede mange deltagere at trække sig fra konkurrencen i sympati med hollænderne. Hvis nummer ironisk nok handlede om vigtigheden af at samle Europa kulturelt. Og den polske journalist som havde dækket Eurovision i årevis blev nægtet adgang året efter af EBU.

At mediedækningen blev mere intens end EBU ønskede var fordi de havde tilladt bloggere at være tilstede i nærheden af artisterne. Og, pga. det kunne de derfor ikke “styre” kommunikationen.

The Winner Takes It All

Musikalsk set levede 2024-udgaven af ESC op til konkurrencens værdier om at være fyldt med diversitet, da stort alle musikalske stilarter var repræsenteret,

Det var bedst eksemplificeret ved Irlands bidrag. Det blev fremført af den gotiske sangerinde Bambie Thug. I hendes Doomsday Blue kunne man høre elementer fra alt lige fra pop, jazz, og noise.

Hendes show vil stå forevig i grandprixets historie. Ligesom engelske Olly Alexander, som holdt ord, og leverede den mest bøssede indslag i ESC til dato.

Indslagende fra de britiske øer provokerede meningmand. I den anden ende af skalaen kunne tv-seerne bl.a. se Danmarks bidrag Sand som på ingen måde var stødende. Nummerets vildeste effekt var da Saba strøede sand på scenen. Jeg ved ikke hvordan DR kom på denne geniale ide!

Under normale omstændigheder ville Israels sang være et hurtigt overstået kapitel, da den ligesom det danske bidrag var totalt intetsigende.

Men pga. den store opmærksomhed der var på det mellemøstlige land, og den yderst patetiske fremstilling af Hurricane, blev Eden Golan udsat for en kæmpe pibekoncert, hvilket EBU havde fjernet i transmissionen af eventen.

Under pointafgivningen endte Israel på femtepladsen, hvilket primært skyldes de mange point nummeret fik fra seerne.

Vinderen kom fra Schweiz, hvor den non-binære person Nemo, også havde delt vandene under koncerten pga. sin identitetsopfattelse. Og, mange svenskere var forarget over at ABBA-medlemmerne ikke dukkede op fysisk. Da det var eventen som introducerede dem udenfor landets grænser.

Ytringsfriheden blev indskrænket i Schweiz

Før Eurovision Song Contest blev afviklet i kulturbyen Basel i 2025, blev ytringsfriheden indskrænket fra EBUs side.

Bloggere, og andre mediefolk kunne nu ikke være ligeså tæt på deltagerne på eventstedet, pga. sikkerhedsmæssige årsager! Og, deltagerne skulle nu fremføre deres numre uden at det kunne støde nogen i alle aldersgruppe. Hvilket var en klar hilsen til de to britiske repræsentanter fra Storbritannien og Irland i 2024.

Den progressive og ungdommelige frisind som havde havde kendetegnet eventen i de første par år af 2020erne var nu bombet tilbage til start.

Grækenland stillede op med en sangerinde som lignede og lød som en klon af Nana Mouskouri. Og fyrstendømmet Luxembourg sendte en hilsen til France Galls vindersang fra 1965 Poupée de cire, poupée de son. (som dog både i sin samtid og i dag skaber debat pga. synet på kvinden).

Der var dog stadig plads til mere originale indslag. Estiske Tommy Cash gjorde grin med italiensk livsstil i Espresso Macchiato. Og da Finlands og Australiens deltagere spillede på sex, så var der stadig lidt at grine af i Basel.

Wasted Love

Selvom det var Østrig som løb med sejren, da JJ, en hver bedstemors drøm blandede opera med tekno i nummeret Wasted Love, så var det igen Israel som fungerede som en elefant i rummet.

Nærmest som en tro kopi af den emotionelle ballade Hurricane blev New Day Will Rise fremført af en ung sangerinde Yuval Raphael, som igen ledte tankerne hen på angrebet fra Hamas på Israel den 7 oktober 2023.

Yuval Raphael var en af de mange unge som deltog i musikfestivalen der dræbte mange under aktionen.

Og, publikums reaktion var det samme. Folk i salen var temmelig utilfredse med hendes tilstedeværelse, og igen fik Israel mange stemmer fra tv-seerne og få point fra fagjuryerne rundt omkring i Europa.

Dette var dog nok til at sikre Israel nok til at sikre en andenplads i Eurovision Song Contest. Men mon ikke EBU var godt tilfredse med at ESC i jubilæumsåret 2026 skulle afholdes i Jerusalem.

Kontrorversielle Afstemningsresultater

I maj 2023, hvilket var et par måneder før krigen startede i Mellemøsten, stillede Israel op med en ung sangerinde Noa Kirel.

Hendes catchy og radiovenlige sang Unicorn, der blev fremført i et energisk sceneshow, blev efterfølgende et hit mange steder i Europa.

Hun fik mange point fra både fagjury og tv-seerne hvilket skaffede hende en tredjeplads.

Bare ikke fra Danmark, som ikke tildelte nummeret et eneste point, hvilket jeg undrede mig over, da det var en af mine personlige favoritter til at vinde konkurrencen i Liverpool.

I 2024 og 2025 sluttede Israel på henholdsvis en femte og en andenplads. Men det var med nogle numre som både grandprixfans og fagjuryer fandt middelmådige.

Alligevel var der en sand pointregn som regnede ned over Israel, da hver tv-seer kan afgive op til 20 stemmer.

Lande bliver væk pga. Israels deltagelse i ESC 2026

Allerede i 2024 startede den offentlige debat om hvorfor Israel skulle deltage i Eurovision, da EBU uden at blinke af forskellige årsager havde kylet Belarus og Rusland ud af konkurrencen.

Men hvor Israel reddede skindet i 2024 med at ændre lidt i teksten til deres bidrag, så var det dels blandingen imellem Israels grusomheder mod den palæstinensiske befolkning og afstemningsresultaterne fra både 2024 og 2025 som fik mange lande op i det røde felt i 2025.

Dette førte til en ny justering af reglerne. Her blev de befolkningstynde lande tilgodeset ved at fagjuryen bliver genindført i semifinalen. Og, at det nu fremadrettet kun er mulig for tv-seerne at afgive 10 stemmer hver.

Deruover er det ikke længere tilladt for deltagelandene at lave betalte kampagner for at promovere deres numre på sociale medier. Denne regel var direkte myntet på Israel som har brugt store summer på markedsføring af de sidste to bidrag på sociale medier.

For at få fat i et yngre publikum, skal to af jurymedlemmerne i en national jury nu bestå af mindst to medlemmer i aldersgruppen 18-25 år.

Forståelig boykot af eventen

Selvom EBU på den måde prøvede at række ud til en række lande, som i lang tid har opnået skuffende placeringer i ESC, så var det ikke nok til at berolige de lande som ville udelukke Israel, da der var et flertal som talte landets sag.

Kort tid efter at beslutningen om Israels deltagelse i ESC 2026 var offentliggjort, valgte fire lande at boykotte eventen.

Det som var kendetegnet ved disse lande, er at de igennem årerne har udmærket sig ved ikke at sende kontroversielle numre med problematiske tekster afsted til konkurrencen.

På den baggrund er der ingen af de lande, som har kravlet for højt op i et træ de ikke kunne komme ned ad igen, som en kommentator fra DR udtalte til en formiddagsavis.

Men snarere nogle lande som føler sig dårlig behandlet af EBU, da de i gennem de senere år har oplevet EBUs dobbeltmoral og politiske ageren, hvor nogle lande kan sende politiske bidrag afsted uden konsekvens, imens andre bliver straffet for det.

EBU og styring af kampagner

Selvom nogle af de nye regler synes at være logisk for at forhindre at et land såsom Israel dræber konkurrencen indefra, så har jeg mine tvivl med hvordan de vil kontrollere kampagner på nettet, da det synes umuligt.

I de seneste to år har Eurovision fansider på sociale medier oplevet at der er blevet en diskurs som går på at hvis du som enkelt individ er kritisk over et bidrag fra Israel bliver stemplet som antisemit. Og, modsat hvis du roser Israels bidrag, bliver samme person betragtet som en helt.

Antallet af likes er ekstremt højt på de indlæg som omhandler Israel er ekstremt højt i forhold til andre indlæg. Dette gør at indlæggene bliver synlig, eller går viral på sociale medier overfor en modtagelig grandprixpublikum, som ikke reflekterer dybt over hvad kampagnerne dækker over.

Israelsk markedføring på sociale medier

Hvordan vil EBU nu sikre sig at de lande eller artister som bakker op om at bpykotte eventen ikke bliver forfulgt af et blodtørstig jodisk publikum?

For selom en meme der sammenligner Israels placeringer i 2018, 2023, 2024 og 2025 med Spaniens i samme år, kan synes uskyldig. Så er pointen klar, at træde Spanien over tæerne over landets dårlige placeringer i ESC.

Og når en anden meme som viser en tekstudsnit fra X hvor en blogger skriver om det ikke er en god ide at invitere Palæstina med til en musikfestival, så er svaret fra en anden blogger, at det er det ikke, for hvad sker der ikke når de bevæger sig ind på en festival. Dermed bliver palæstinensere stemplet som terrorister.

Endelig så er der kommentarer og holdninger fra gamle grandprixdeltagere som bliver benyttet til at skabe opmærksomhed om Israels sag uanset om de udtaler sig for eller imod det mellemøstlige lands deltagelse.

I ovenstående eksempler er der ingen af dem som direkte promoverer eksempelvis et israelsk bidrag, men som er med til at skabe synlighed på sociale medier. Og spørgsmålet er hvordan EBU vil forholde sig til disse mekanismer i fremtiden.

ESC 2026 i Wien

Inden for den nærmeste fremtid vil EBU vide hvor mange lande som vil deltage i ESC 2026 i Wien.

Hvis Island som ventet gør alvor af at trække sig, så vil det med Rumænien, Moldova, og Bulgariens genkomst til konkurrencen ende på 35 nationer.

Dette antal gør at det stadig giver mening at afholde to semifinaler. Men hvis opløsningstendenserne fortsætter i de følgende år, vil det så give mening at holde Eurovision Song Contest i sin nuværende koncept. Hvilket igen vil lægge et pres på dem som skal arrangere eventen. Ikke bare organisatorisk, men også finansielt.

Derfor er der et stort pres på at eventen i Wien kommer til at forløbe på en måde hvori de lande som boykotter ESC i år kan se sig selv ind i igen. Ellers ser det sløjt ud med sloganet United by Music.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2023

Storbritannien ønskede sammen med Ukraine at forene Europa musikalsk Liverpool.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del II)

Politiske temaer blev behandlet i bidragene fra Israel, Serbien og Kroatien.

Lær mere

Før ESC 2025 (Del II)

Anmeldelse af Estland, Australien, og Finlands bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Europe. Let’s Come Together. It’s Now Or Never! blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Tilstede ved indvielsen var bl.a. Warszawas borgmester Rafał Trzaskowski og den belarussiske oppositionspolitiker Sviatlana Tsikhanouskaya.

Åbningstalen af Rafał Trzaskowski

Monumentet som hylder den polske fagforening Solidaritet blev til under pandemien.

I sin åbningstale kom Rafał Trzaskowski ind på “…at uden Solidaritet ville vi sandsynligvis ikke have været i stand til at være sammen i så vanskelige tider, hvor vi viser empati og hjælper hinanden”.

Derefter slog han fast at “…når vi vender blikket tilbage, kan vi med sikkerhed sige, at Solidaritet ændrede hele Europa. Og i dag er denne internationale kontekst også meget vigtig. Vi håber, at der også vil ske ændringer uden for vores østlige grænse”.

Inden Trzaskowski henvendt til Tikhanovskaja kom ind på “…at de der har modet til at kæmpe for frihed og demokrati, kritisere regimer med åbent øje og ikke være bange for undertrykkelse, fortjener solidaritet.

I dag er vi også her for at vise vores solidaritet. Vi er forenet af meget mere end blot en grænse. Og derfor støtter vi vores naboer, der kæmper for frihed og demokrati. De vil aldrig være alene i denne sag”, tilføjede Warszawas borgmester.

Tikhanovskajas tale

Svetlana Tikhanovskaja der måtte flygte ud af Belarus efter valget i 2020 som oppositionen vandt, mente at Solidaritet ikke bare navnet på en fagforening, men også var en social bevægelse, der hjalp hele samfundet med at stå sammen.

“For polakkerne er denne erfaring ikke forblevet i fortiden. Nu deler Polen denne solidaritet med nabolandene. For Belarus er dette en meget værdifuld hjælp. Jeg er overbevist om, at den belarussiske nation snart vil gengælde for denne hjælp,” afsluttede Svetlana Tikhanovskaja.

Monumentet for Solidariet

Jerzy Janiszewski, der er manden bag Solidaritetlogoet var med til at skabe monumnetet, som også indeholder originale brudstykker af Berlinmuren. I sin tale understregede han at værket var blevet til takket være private midler. Bl..a. fra Ronald Reagan fonden.

På monumentet er der påskrevet en berømt sætning fra Ronald Reagan: ”Mr. Gorbachev, Tear Down This Wall!”.

Hvilket understeger pointen med at Solidaritet på demokratisk vis satte gang i en række processer, som spredte sig udenfor Polens grænser, hvilket tilsidst kulminerede med murens fald i Berlin et årti efter.

Efterskrift

I Polen er der delte meninger om Solidaritet i dag. Hvor alle stort set er enige om dets betydning i firserne, så forholder det sig anderledes da de kom til magten i slutningen af årtiet, hvor Pave Johannes Paul II og Ronald Reagan var markante figurer.

Her er det specielt de gamle Solidaritets folk som Lech Wałęsa, Lech Kaczyński, og Jarosław Kaczyński som står for skud.

Eksempelvis mener en lokal guide Maciek Goralski “…at hele post-solidaritetsbanden er ligeså rusten og råden som Monumenet.

Da de ikke holdt hvad de lovede. Snød millioner af mennesker da de fyldte deres lommer med penge og er ligeglade. Derfor er det et patetisk værk hvor du ikke tror på sandhedsværdien i det”.

Trods denne hårde verbale udfald mod Solidaritet, så er langt de fleste polakker glade for Monumentet for Solidaritet, som for dem signalerer frihed.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Enver Hoxha

Det gjaldt om for diktatoren Enver Hoxha at Albanien altid var parat til krig.

Lær mere

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

April Parken i Tbilisi

Parken som ligger i Centrum af byen indeholder en righoldig samling af skulpturer.

Lær mere

Indlægget Polen: Monumentet for Solidaritet i Warszawa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

EBU besluttede i vinters at ”UNITED BY MUSIC” skal gøres til et permanent slogan for ESC. Sloganet stammer fra det delte værtskab imellem Ukraine og Storbritannien sidste år.

I de sidste par år er EBU blevet kraftig udfordret i forhold til deres værdier om inklusion og diversitet.

Autoritære stater såsom Tyrkiet og Ungarn har for længst trukket sig fra konkurrencen. Uofficielt pga. de har det svært med dets fokus på LGBT-personer i tv.

På den anden side har EBU valgt at kyle andre autoritære stater såsom Hviderusland og Rusland ud af konkurrencen.

Dette er sket af forskellige årsager i forlængelse af andre politiske tiltag fra Vesten indenfor de sidste par år.

I år er der også politik at spore i sangene i Eurovision Song Contest. Tre af de mere politiske bidrag kommer fra EDEN GOLAN, TEYA DORA, og BABY LASAGNE.

ISRAEL: Eden Golan: Hurricane

I år blev der lagt et pres fra Island, samt nogle andre af de nordiske lande, om at udelukke Israel fra at deltage i ESC. Dette skyldes landets overgreb mod palæstinensere i Gaza.

Dette medførte at Israel selv truede med at blive hjemme. De ønskede at deltage med den oprindelige tekst til nummeret ”HURRICANE”. Hvilket er en sang som EBU fandt for politisk. Og i strid med reglerne.

Det endte dog med at Israel rettede i teksten til ”OCTOBER RAIN” som bidraget oprindelig hed.

Den handlede om de israelske følelser der var til stede efter at det var blevet angrebet af HAMAS sidste år.

Efterfølgende valgte Island den eneste deltager i deres lokale grandprix, som med sikkerhed ville deltage i Malmø, hvis hun vandt. Og, dette betød også at alle de stridende parter derfor stiller op i år.

OCTOBER RAIN

Noget af det som EBU havde svært ved at forlige sig med i teksten til ”OCTOBER RAIN” var dens fokus på blomster,. Hvilket i overført betydning refererer til faldne israelske soldater:

”Evening. Everything is black and white. Who is the fool. Who told you boys don’t cry. Hours and hours, and flowers. Life is not a game for the cowards… While time goes by. Every day, I’m losing my mind. Holding on”.

Nu er dette vers blevet modereret sådan at der ikke er nogle links til døde soldater på israelsk side længere.

Dele af den israelske presse er heller ikke begejstret for sangen. Da de mener den minder om en dårlig AI-genereret udgave af en popballade.

Bookmakernes vurdering

Hos bookmakerne er der større tiltro til nummeret. Som de pt. spår til at gå sikkert videre fra semifinalen. Og som vil få en Top-10 placering i finalen.

Efter at EBU sidste år ændrede reglerne, har jeg dog svært ved at se, hvordan Israel kan gå videre. Da det kun er publikums stemmer som tæller i semifinalen.

Lige nu er der en stigende og yderst berettiget international kritik af en af Donald Trumps gode venner. Den autoritære højre-nationalistiske Benjamin Netanyahus ageren i Gaza. Som er ansvarlig for at civilbefolkningen dagligt omkommer, og lider under Israels tilstedeværelse.

SERBIEN: Teya Dora: Ramonda

Balkanlandet stiller i år op med Teya Dora, og hendes sang Ramonda. Som er betegnelsen for en modstandsdygtig blomst.

Et Rusland venligt land

I Serbien bakker 95 procent af befolkningen op omkring den russiske leder Vladimir Putin.

Han er en person som de anser for at være en sand ven af landet. Hvorimod EU, som er landets største finansielle bidragsyder, kun får støtte af omkring 11 procent.

Dette er på trods af at landet er et EU-kandidat land. Som under ledelse af den autoritære Aleksandar Vučić, har valgt ikke at indføre nogle økonomiske sanktioner mod Rusland.

Derimod har de lavet en ny gasaftale med Rusland. Og hele 82 procent af serberne mener tilmed at de økonomiske sanktioner mod landet skal fjernes.

69 procent af den serbiske befolkning er også af den overbevisning at det var NATOs skyld at krigen i Ukraine startede.

Flertallet af befolkningen tror på at det var på foranledning af NATO, at Ukraine blev adskilt fra Rusland, og Kosovo fra Serbien.

Men for at Serbien engang kan blive en del af EU må de afstå ønsket om at indlemme Kosovo. Ligesom der er mange andre forhold der skal være afstemt imellem EU og Serbien.

Serbiens mistro mod Vesten

Den serbiske mistro mod Vesten har dybe historiske rødder. Den bosnisk-serbiske nationalist Gavrilo Princip dræbte tronfølgeren til Østrig-Ungarn, Ærkehertug Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914. Og antændte dermed bålet til 1. verdenskrig.

Læse også: Bosnien-Hercegovina: Drabet på Franz Ferdinand i Sarajevo

Under krigen anslås det fra serbisk side, at både Østrig og Tyskland begik et folkedrab mod serberne. Her døde op imod 29 procent af serberne pga. krigshandlingerne.

Symbolet på serbernes modstandskraft, styrke, håb og endelig sejr under krigen er den serbiske ramonda lilje. Som også trives under ekstreme forhold i bjergene.

TEYA DORAs ballade ”RAMONDA” kan tolkes som en politisk reference, hvor Vesten ofte har været et problem for Serbien.

Men også til en personlig tragedie for TEYA DORA som fornyeligt mistede hendes far. Og som nu er ved at genopstå som menneske igen, efter en hård tid.

At EBU ikke valgte at slå ned på indholdet i den serbiske tekst, skyldes sandsynligvis at EU har en interesse i at holde sig på god fod med Serbien.

Bookmakernes vurdering

Bookmakerne tror pt. på at Serbien kvalificerer sig til finalen. Men at det vil slutte langt nede i feltet på en 20. plads i finalen.

KROATIEN: Baby Lasagne: RIM TIM TAGI DIM

I år det 35 år siden et kroatisk indslag har vundet ESC. Det skete med bandet RIVA, som vandt med ”ROCK ME” for Jugoslavien.

Da grandprixet det følgende år, i 1990, blev afviklet i Zagreb, var Berlinmuren faldet, og et nyt Europa var opstået, hvilket gav håb om fred og forening imellem øst og vest.

Dette var et tema i mange landes bidrag, og blev måske bedst udtrykt i vindersangen ”INSIEME (Unite, Unite, Europe)” af italienske Toto Cutugno.

Men, allerede året efter blæste der nye vinde i Europa da den jugoslaviske borgerkrig brød ud, og som medførte dannelsen af mange nye europæiske stater, deriblandt Kroatien.

Mange unge kroatere søger lykken udenlands

Hvor det er tydelig for enhver som besøger landet ved Adriaterhavet i dag at velstanden er vokset siden starten af halvfemserne. Så er velfærden desværre ikke fulgt med i samme tempo.

Dette har betydet at specielt mange kroatere er flyttet fra hjemlandet for at søge lykken i et andet land. Og i dag bor der flere kroatere udenfor landets grænse end i selve Kroatien.

”RIM TIM TAGI DIM”, der bliver leveret af BABY LASAGNA, er et humoristisk indslag, som kommenterer denne samfundsudvikling.

I det Rammstein inspireret nummer lyder det bl.a. ”Ayy. I’m a big boy now. I’m going away and I sold my cow. …Gonna miss you all, but mostly the cat. … Bye mom, bye dad. Meow, cat, please, meow back. Don’t cry, just dance. Rim-tim-tagi-digi-dim-tim-tim”.

Bookmakernes vurdering

Hvem ved. Så er det måske i stedet for Europas befolkning som drager mod Zagreb næste år.

I lighed med bookmakerne, som pt. spår ”RIM TIM TAGI DIM” til at ende på andenpladsen, er jeg ikke et øjeblik i tvivl om at sangen vil få mange points fra tv-publikummet hjemme i stuerne.

Men om den vil få ligeså mange fra landenes fagjuryer er jeg dog i tvivl om. Jeg vil dog blive overrasket hvis den ikke ender i Top-3.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

ør ESC 2024 (Del I)

Verdensmusik og kønne kvinder fra Armenien, Italien og Grækenland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del IV)

Der var mange numre som bød op til en fest. Bl.a. fra Finland, Estland og Holland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del III)

LGBT+ samfundet var synlig repræsenteret i bidragene fra Irland, Schweiz og Storbritannien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2024 – Storpolitik, Musik og Samfund blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Tre af de mere kreative, ambitiøse og provokerende bidrag til dette års Eurovision Song Contest kommer fra OLLY ALEXANDER, BAMBIE TRUG, og NEMO. 

Mange fra LGBT-samfundet ser showet

Den transkønnede Dana International vandt Eurovision Song Contest for Israel i 1998. Efterfølgende fandt arrangørerne bag verdens største tv-dækkede musik event ud af, at der var mange fra LGBT-samfundet som så showet.

Det skete i en tid hvor engelsktalende lande som Irland og Storbritannien var ved at sejre konkurrencen igen. Og, hvor nye deltagerlande fra Central- og Østeuropa ønskede at være med i konkurrencen.

Ved at sprede vesteuropæiske ideer om tolerence, som en fast del af showets indholdsmæssige udtryk, kunne det være med til at danne de nye deltagerlande.

Disse tanker var ikke et problem i starten. Da specielt de gamle postkommunistiske lande ønskede at vifte med flaget.

Men i takt med at autoritære ledere tog over i omtalte lande. Har dette ført til at lande såsom Tyrkiet og Ungarn nu har valgt at trække sig. Dette skete samtidig med at Eurovision Song Contest blev mere progressiv i udtrykket.

Efterfølgende har Eurovision i 2021 og 2022 valgt at udelukke Belarus og Rusland, pga. nogle andre årsager.

STORBRITANNIEN: Olly Alexander: Dizzy

I år har BBC valgt at sende den tidligere frontfigur i YEARS & YEARS afsted til Sverige. Nogle husker måske bandet, som hittede stort med numrene ”KING” og ”SHINE” i 2015.

BBCs valg giver god mening. Da lidt over 20 procent af tv-seerne af Eurovision Song Contest i Storbritannien tilhører LGBT-samfundet. Hvilket OLLY ALEXANDER er en aktiv stemme for.

På den anden side, så vil homoseksuelle ALEXANDER, bruge ESC til at få gang i sin solokarriere.

Solisten har tidligere samarbejdet med ELTON JOHN, KYLIE MINOGUE, og PET SHOP BOYS. Derudover har han en vokskopi stående af sig i MADAME TUSSAUD i London.

Dizzy

Nummeret ”DIZZY” bliver af The Guardian betegnet som en god sang. Avisen synes dog at der mangler noget passion fra ALEXANDERs side.

Tilmed synes The Guardian at nummeret minder om noget som kunstig intelligens kunne have skrevet, hvis den fik denne opgave. Hvordan ville det lyde hvis PET SHOP BOYS stillede op i ESC?

Derudover hæfter mediet sig også ved, at han i teksten til ”DIZZY” refererer til et andet firserband DEAD OR ALIVE. Som havde queer-ikonet PETE BURNS som forsanger.

Da OLLY ALEXANDER i omkvædet synger følgende. ”Won’t you make me dizzy from your kisses? Will you take my hand and spin me ’round and ’round until the moment never ends”.

Specielt den sidste linie kan fortolkes som en direkte reference ti DEAD OR ALIVEs store hitsingle YOU SPIN ME ROUND.

På sociale medier udtrykker gamle fans af YEARS & YEARS dog stor begejstring for nummeret.

Nogle af dem vil dog gerne have lagt noget mere bass på. Så i skrivende stund, bliver der stadig arbejdet på nummeret.

Bookmakernes vurdering

Bookmakerne er ikke helt oppe og ringe over ”DIZZY”. Og regner med at det britiske bidrag vil ende midt i finalefeltet.

IRLAND: Bambie Thug: Doomsday Blue

Efter at Sverige sidste år vandt Eurovision Song Contest, er de nu sammen med Irland de mest vindende lande i konkurrencen. Da begge lande har vundet konkurrencen syv gange.

I år er det så den nonbinære irsk-svenske gotiske sangerinde BAMBIE THUG, der repræsenterer hjemlandet Irland.

Men på sin vis repræsenterer hun også Sverige, da svenskerne i år har valgt to nordmænd at stille op for værtslandet. Når konkurrencen bliver afviklet om mindre end en måneds tid i Malmø.

Læs også: Før ESC 2024: Sverige i Eurovision Song Contest

Irlands gyldne periode var imellem 1990-1997. Her vandt den grønne ø fire gange, og blev nummer to, to gange.

Men lige siden, så har det set meget slemt ud for Irland. Dette hang bl.a. sammen med, at efter det igen blev mulig for deltagerlandene at synge på et andet sprog, end deres officielle sprog.

Siden 2013 har Irland kun formået at kvalificere sig til finalen en gang, og der blev de nummer 18 i 2016.

Doomsday Blue

Det er set mange gange før i konkurrencen, at når et land ikke performer godt rent resultatmæssigt, så sniger der en desperation ind.

Og, det mærkes tydeligt i år i nummeret ”DOOMSDAY BLUE”, som handler om de svære følelser der opstår efter et brud med en kæreste.

Her blandes elementer fra Industrial, Noise, Jazz og Pop, ind i noget, der mest af alt lyder som et skizofrent råb efter kærlighed.

Læs også: Før ESC 2024: Verdensmusik og kønne kvinder med attitude

I Irland har nummeret delt vandene. Grandprix-legenden Johnny Logan mener at det har potentiale til at vinde konkurrencen. Og han er sikker på at Europa nok vil huske nummeret mange år efter.

Knap så positiv er meldingen ikke fra en af de højreorienterede irske politikere i parlamentet. Han mener at nummeret er en skændsel og en skamplet på Irland.

Og, en katolsk præst tilføjede i en prædiken ”at den lille djævel hverken kan synge eller danse”.

Stilen i musikvideoen

Da musikvideoen til ”DOOMSDAY BLUE” skulle laves, ønskede holdet bag, at den skulle holdes meget mørk.

Men da de fik meldinger om at det specielt var børn som kunne lide sangen, ændrede de videoen til at være lidt lysere, mere uhyggelig og komisk.

Derfor kan den godt kan minde lidt om Tim Burtons animationsfilm ”The Nightmare Before Christmas”.

Bookmakernes vurdering

Efter at ”DOOMSDAY BLUE” igennem længere tid lå på 20. pladsen på bookmakernes liste. Er der sket ting og sager indenfor den sidste uges tid, da den nu er rykket op på 10. pladsen, hvilket er en placering bedre end Sverige.

Meget afhænger dog af om den klarer cuttet i semifinalen, hvor BAMBIE THUG kæmper med et par andre deltagere om de sidste par pladser.

SCHWEIZ: NEMO: The Code

Sidste gang Schweiz vandt Eurovision Song Contest var da CELINE DION i 1988 sang ”NE PARTEZ PAS SANS MOI” i Dublin.

Bookmakernes vurdering

Men i år kan det være, at det for første gang i 36 år lykkedes for alpelandet at få deres tredje sejr i alt i sangkonkurrencen.

Da bookmakerne i skrivende stund tror på at NEMO, der med ”THE CODE”, har fundet nøglen til hvordan sejren skal komme i hus, da artisten ligger øverst på deres liste.

Populært at blande musikalske stilarter i ESC

En stigende tendens i de senere års udgaver af ESC, er at blande mange forskellige musikalske stilarter i et nummer.

Det skyldes de enkelte landes tv-selskaber er bange for at netop deres nummer af tv-publikummet bliver benyttet til at holde en tissepause.

Derfor skal der ske meget mere under de tre minutter som hvert land har til at afvikle deres nummer.

”THE CODE” er ingen undtagelse. Og vi bliver bl.a. præsenteret for pop, opera, og rap, mm. Men alt sat sammen på en måde, der virker naturligt og ikke påtaget.

The Code

Nummeret, der får undertegnede til at tænke på en tidlig udgave af QUEEN i mødet med MARC ALMOND, handler om artistens vej til en selvforståelse som en nonbinær person.

Læs også: ABBA: Waterloo blev ikke den musikalske endestation

Efterfølgende har NEMO fået meget ros fra omverdenen for at komme frem til denne selverkendelse.

Samtidig med har han også modtaget mange hadefulde beskeder som er under bæltestedet på sociale medier.

Nogle af kommentarerne har vist sig at være så grove, at NEMO nu har måttet trække stikket og aflyse nogle offentlige arrangementer. Da disse sætninger har ramt NEMO så meget at artisten er gået ned med flaget rent følelsesmæssigt.

Efterskrift

Om ”THE CODE” vil vinde i Malmø er dog for tidligt at spå om. For selvom NEMO har demonstreret ved diverse pre-ESC-events, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at synge det svære nummer live, så er der 3-4 andre bidrag i år som også kan snuppe titlen.

Hvilket også bevirker at 2024-udgaven af ESC bliver mere spændende at overvære end de to foregående udgaver af popdysten, hvor der ikke var den store tvivl om at Ukraine og Sverige ville vinde i henholdsvis 2022 og 2023.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2024 (Del I)

Verdensmusik og kønne kvinder fra Armenien, Italien og Grækenland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del IV)

Der var mange numre som bød op til en fest. Bl.a. fra Finland, Estland og Holland.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del II)

Politiske temaer blev behandlet i bidragene fra Israel, Serbien og Kroatien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2024 – Homosex og nonbinære personer blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Derfor siger det også sig selv at dette indslag langt fra er dækkende, når Sverige i Eurovison Song Contest skal beskrives. Alene kapitlet om ABBA kunne fylde et par indlæg. Og, for grand prix fans undrer det nok også en del, hvorfor jeg også har fravalgt deres popdronning Carola, ligesom andre markante bidrag fra Sverige ikke bliver behandlet, som eks. Tomas Ledin i 1980, Lena Philipsson i 2004, og Måns Zelmerlöw i 2015, og Benjamin Ingrosso i 2017. Men, det sker måske næste gang broderlandet mod øst vinder næste gang.

Læs også: Før ESC 2024: Storpolitik, Musik og Samfund

I stedet for har jeg valgt at fokusere, på nogle andre numre, som alle det til fælles, at de alle er nogle som jeg har valgt, og for nogle nogle af dem også rummer nogle unikke historier. Rejsen starter med ÖSTEN WARNERBRING i 1967 og slutter med Loreen i 2023.

ÖSTEN WARNERBRING: SOM EN DRÖM” (1967)

Engang for længe siden var Eurovision Song Contest virkelig en sang konkurrence hvor smørtenorer såsom italienske DOMENICO MODUGNO, spanske JULIO IGLESIAS, østrigske UDO JÜRGENS, tjekkiske KAREL GOTT, og svenske ÖSTEN WARNERBRING, m.fl. kunne boltre sig.

ÖSTEN MED RÖSTEN som han blev kaldt i Sverige, blev født i Malmø i 1934, årets hjemby for ESC, og gjorde sig ikke kun bemærket i hjemlandet, hvor han bl.a. arbejdede sammen med Cornelis Vreeswijk og Ernst-Hugo Järegård, og var en af de første svenske popsangere som indspillede sange på skånsk, hvilket dengang var ildeset.

Også i Danmark, oparbejdede han et stort publikum op igennem halvfjerdserne, hvor han ofte spillede sammen med DAIMI. Der huskes bl.a. for sin version af den danske folkevise ”DET VAR EN LÖRDAGSAFTON”, som handlede om hans personlige oplevelser af befrielsesaftenen i København fredag d. 4. maj 1945 og pladen ”ÖSTEN PÅ DANSK”.

I årene mellem 1959-1974 optrådte han hele 7 gange i Melodifestivalen, hvilket er Sveriges svar på Dansk Melodi Grandprix, med 11 forskellige numre. I 1960 var han manden, som først fremførte “ALLA ANDRA FÅR VARANN” i Melodifestivalen, men i ESC blev han erstattet af Siw Malmkvist. Syv år senere, i 1967 vandt han så igen det svenske grandprix med ”SOM EN DRÖM”, der sluttede på en delt ottendeplads sammen med Vesttyskland og Jugoslavien, da ESC blev afholdt i Wien, pga. UDO JÜRGENS sejr året forinden.

Sidste gang han optrådte ved Melodifestivalen i 1974, blev han nummer 10 og sidst med 10 point. Vinderen dette år hed ABBA, og de fik 302 point. I 2006 døde han på et hotel i De Kanariske Øer, i forbindelse med en række koncerter han skulle give for svenske turister.

Christer Björkman: I Morgon Är En Annan Dag (1992)

I starten af 1990erne anså de fleste Storbritannien som værende den bedste deltager indenfor ESC, men i dag er det Sverige som folk retter blikket på.

Den primære grund til denne transformation skyldes CHRISTER BJÖRKMAN som producerede Melodifestivalen fra 2001-2021. Han fik gennem årene overtalt musikbranchen til at sende nogle af de mest lovende talenter til det svenske grandprix, sådan at den fik et kvalitetsløft og blev mere tiltrækkende for artisterne at deltage i. Derudover forvandlede han Melodifestivalen til at være en event som oprindelig varede en aften (som vi kender det i DK) til at være en begivenhed som strækker sig over seks uger, med delfinaler, opsamlingsfinale, og finale.

Læs også: Før ESC 2024: Homoseksualitet og nonbinære personligheder

I 2022 var han også en af bagmændene til at implementere AMERICAN SONG FESTIVAL, hvilket var et forsøg på at kopiere ESC-konceptet ind i en amerikansk kontekst. Men, det mislykkedes, da interessen for eventen ikke var stor i USA, og efterfølgende udtrykte CHRISTER BJÖRKMAN en frustration over de amerikanske organisatorer ikke fulgte den aftalte plan. Og, 2022-udgaven af ASC blev dermed den første, og hidtil sidste udgave af den stor anlagte event.

30 år tidligere, i 1992, gik det ham heller ikke specielt godt, da han stillede op for Sverige i Malmö. Ud af 23 deltagere endte han som nummer 22 foran Finland med ”I MORGON ÄR EN ANNAN DAG”. Værtslandets medier, der inden ESC havde udråbt ham som favorit, da sangen var skrevet af en af dens tid mest populære svenske popartister Niklas Strömstedt, der også havde et kæmpe hit i Danmark med sangen ”Om”, gjorde ham så nervøs, at han kunne ikke levere varen i finalen. Da resultatet var ved at stå klar, og Finland skulle afgive deres stemmer, havde de svenske tv-værter svært ved at finde en grimasse som kunne passe. Derfor havde de mere travlt med at spørge den finske pointgiver om hvordan finnerne vurderede deres chancer mod Sverige i VM-finalen i Ishockey dagen efter som var et opgør mellem de to nordiske lande, end at få deres stemmer.

Da ESC vendte tilbage til Malmö i 2013, hvilket var det år, hvor danske EMMELIE DE FOREST vandt med ”ONLY TEARDROPS”, producerede han showet. Det gør han også i år, ligesom i 2016, hvor ESC var en tur i Stockholm, efter at MÅNS ZELMERLÖW vandt med ”HEROES” i Wien året før.

Sammen med Richard Herrey, der vandt ESC i 1984 sammen med to af sine brødre i gruppe HERREYS med ”DIGGI-LOO, DIGGI-LEY”, og året efter SOPOT FESTIVALEN med ”SUMMER PARTY”, grundlagde han Marcel Bezençon Awards i 2002. Selve prisuddelingen der foregår i forbindelse med afviklingen af ESC, men som ikke er en del af det officielle program, kårer pressen og komponisterne deres vindere i hver deres kategori. Derudover har BJÖRKMAN ageret dommer ved mange landes udtagelseskonkurrencer.

One More Time: Den Vilda (1996)

Som 16-årig blev BENNY ANDERSSON fra ABBA far til PETER GRÖNVALL og to år senere til datteren HELENE GRÖNVALL. Selvom han følte sig mere moden end mange af sine klassekammerater dengang, var det alligevel lidt for stort et ansvar for ham lige pludselig at få børn, så det blev hans forlovede CHRISTINA GRÖNVALL der fik forældremyndigheden over dem efter de gik fra hinanden året efter at Helene var blevet født, og efterfølgende stod hun for deres opdragelse, alt imens han fik tid til at fordybe sig i musikken.

Læs også: ABBA: Waterloo blev ikke den musikalske endestation

PETER GRÖNVALL blev som voksen, musiker ligesom hans berømte far, hvilket er en person som han ikke bærer nag til, pga. han og hans søster har en forståelse for hvorfor han gjorde som han gjorde. Tilmed, mener han, at hvis det ikke var pga. de mange penge som de fik fra BENNY ANDERSSON, så havde familien GRÖNVALL skulle have levet et meget mere beskedent liv, og ikke haft de samme muligheder for at udfolde sig.

Mange år senere stillede PETER GRÖNVALL sammen med konen NANNE GRÖNVALL og MARIA RÅDSTEN op i ESC i 1996, hvor de som ONE MORE TIME sikrede Sverige en 3. plads med nummeret ”DEN VILDA” i Oslo.

Nogle år forinden havde gruppen haft et hit i mange europæiske lande med ”HIGHLAND”. Derudover skrev ONE MORE TIME sangen ”DET VACKRASTE” til CECILIA VENNERSTEN, der blev et stort hit Norge og Sverige, og som er det første nummer fra MELODIFESTIVALEN, der blev tildelt en svensk grammy for årets sang.

Efter at ONE MORE TIME lukkede og slukkede i 1997, har PETER GRÖNVALL skrevet mange af de numre som NANNE GRÖNVALL efterfølgende har optrådt med ved MELODIFESTIVALEN, samt været involveret i at skrive filmmusik.

Malena Ernman: La Voix (2008)

I dag er den svenske mezzosopran operasangerinde MALENA ERNMAN nok mest kendt fordi hun er mor til klimaaktivisten GRETA THUNBERG, men i 2009 nåede hun ud til et større publikum, da hun sammen med Fredrik Kempe skrev ”LA VOIX”, som efter at have vundet Melodifestivalen, endte på en overraskende og skuffende 21. plads ved Det Internationale Melodi Grandprix, der dette år blev afholdt i Moskva.

Læs også: Før ESC 2024: Verdensmusik og kønne kvinder med attitude

Det har ikke altid været nemt for karrierekvinden MALENA ERNMAN at være mor til GRETA THUNBERG. For efter at have arbejdet for bl.a. Kungliga Operan i Stockholm, Staatsoper Berlin, La Monnaie i Bruxelles, og optrådt på Aix-en-Provence Festivalen og Salzburg Festivalen, måtte hun i 2014 erkende at det som betyder mest i hendes liv er om hendes børn har det godt. Og, det havde GRETA THUNBERG ikke, der i en alder af 11 fra den ene dag til den anden, pludselig nægtede at spise, tale, læse, eller i det hele taget være aktiv.

MALENA ERNMAN som ikke vidste hvad hun skulle stille op, brød sammen tre gange, og fem optrædener blev aflyst, i løbet af de næste mange måneder før datteren fik stillet diagnosen Aspergers syndrom, OCD, og led af angst. Senere hen lagde MALENA ERNMAN kortene på bordet overfor de svenske medier for at hjælpe familier med samme udfordringer.

GRETA THUNBERGs far SVANTE, som ofrede sin karriere som skuespiller for at hjælpe konen, og tage sig af børnene, alt imens de flyttede fra den ene europæiske by til den anden, var ikke begejstret da hun begyndte hendes skolestrejker, da han mente hun skulle passe skolen. Men, som det er set mange gange før i tilværelsen, så er det børnene som lærer forældrene noget, og siden slutningen af 10erne, har hele familien THUNBERG kraftigt begrænset deres brug af flyrejser, og er i det hele taget begyndt at leve mere miljørigtigt.

Loreen: Euphoria (2012)

I dag er svenskerne stjernerne af Eurovision Song Contest. I de 12 konkurrencer som er blevet afholdt fra 2011-2023 har Sverige vundet 3 gange, og kun tre gange endt udenfor top-5. Det er ganske enkelt imponerende.

En del af denne ”EUPHORIA” om Sverige, skyldes dels svenskernes seriøse tilgang til eventen, men også fordi der et ønske i det svenske samfund om at fremstå som et humanitært land, der hylder tolerance, inklusion og diversitet, hvilket også er kerneværdierne i ESC.

Sveriges succes har fået mange andre lande til at benytte nogle af deres sangskrivere. Deriblandt eks. svenskernes svar på Danmarks KELD HEICK, eller Tysklands RALPH SIEGEL, der hedder TOMAS G:SON, og som har været med til at skrive, eller producere 16 sange som har deltaget i ESC, deriblandt Loreens to vindersange, ”EUPHORIA” og ”TATTOO”, samt ”INVICEBLE” til CAROLA HÄGGKVIST. Derudover har G:SON været indblandet i 74 sange der har stillet op i MELODIFESTIVALEN, og 41 sange i nationale finaler udenfor Sverige, deriblandt fem i Danmark, hvor han sammen med to andre skrev “IN A MOMENT LIKE THIS” fremført af CHANEE and N’EVERGREEN, som blev nummer 4 i 2010.

Efter at have deltaget i en del talentshows i Sverige blev 2012 året hvor LOREEN for alvor slog igennem. I Baku vandt hun i overbevisende stil med ”EUPHORIA”, som fik point fra de 42 deltagende nationer minus to, Italien, samt Sverige, som ikke kunne stemme på sig selv.

At LOREEN ikke er bange for at ytre sig politisk, har bl.a. givet sig udslag i Aserbajdsjan, hvor hun var den eneste af grandprix-deltagerne, som besøgte menneskerettighedsaktivister. Senere samme år, hvor hun gav koncert i Hviderusland (som bl.a. blev overværet af den hviderussiske præsident Alexander Lukashenko), var hun efterfølgende ude og hilse på den politiske fange Ales Bialiatski, velvidende at hun måske ville blive tilbageholdt i Minsk lufthavn på vej væk. Og, efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022, deltog hun i en støttekoncert for Ukraine.

Læs også: Før ESC 2024: Tid til at starte Eurovision festen

”EUPHORIA” blev efter ESC et kæmpe hit mange steder i Europa, bl.a. i Storbritannien, hvor sangen peakede som tre, og tilbragte 20 uger på hitlisten. Og, i 16 andre lande var den oppe og vende som nummer 1, deriblandt i Danmark.

Sidste år var LOREEN tårnhøj favorit til at vinde EUROVISION SONG CONTEST i Liverpool med nummeret ”TATTOO”. Selvom den også levede op til favoritværdiheden, så blev det ikke et monsterhit såsom ”EUPHORIA”, på trods af gode hitliste placeringer primært i Europa.

Med sejren blev LOREEN den anden person i Grandprix-historien som har vundet ESC to gange. Den første var irlænderen JOHNNY LOGAN.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Melodifestivalen 1975

ABBA gav Sverige den første sejr i ESC, men også SVT store panderynker i hovedet.

Lær mere

ABBA

Waterloo blev ikke endestationen for den svenske pop gigant gruppe.

Lær mere

Intervision Song Contest

Østblokkens modsvar til Eurovision Song Contest var en kortvarig succes.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2024 – Sverige i Eurovision Song Contest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det skete efter at tre andre byer var blevet diskuteret. Krakow og Vilnius blev fravalgt, pga. de var enten for meget polsk eller litauisk i sit udtryk. Og Lublin, fordi den var for speciel.

Kongeslottet i Warszawa

Warszawas geografiske placering midt imellem Vilnius og Krakow gjorde derfor udslaget. Og i årene efter 1596, blev den eksisterende slot i Warszawa udbygget over flere omgange.

Indtil det fandt sin eksisterende form i perioden efter at Polens konge Stanislaw Poniatowski var kommet til magten i 1764. Her tilføjede han den største del af slottet. Samt foretog mange ændringer indvendigt.

Med sine godt og vel en million km2 store areal, var Den Polsk-Litauiske Realunion i sin storhedstid den største statsdannelse i Europa. Strækkende sig fra Østersøen i Nord, næsten hele vejen ned til Sortehavet i Syd.

Læs mere: 20 Dage i Mariupol: Krigens første dage i Ukraine

Arealmæssigt bestod den hovedsageligt af størstedelen af de nuværende landområder i Litauen, Polen, Belarus og Ukraine.

Det var i dette store bygningsværk, at et af verdenens første demokratier i nyere tid blev nedfældet den 3. maj i 1791. Forfatningsskrivelsen kan ses inde i den store sal, hvor det blev til.

Under anden verdenskrig blev kongeslottet næsten totaludslettet. Men i 1971 blev det besluttet af genopføre den så den skulle være en tro kopi af den oprindelige.

Dette kunne bl.a. lade sig gøre, da meget af inventaret, bl.a. den righoldige kunstsamling, samt møblementet, og andre vitale dele af interiøret var blevet bragt i sikkerhed og skjult under krigen.

I midten af 1990erne blev slottet genindviet. Nu som et museum for offentligheden.

Kongeslottet er i dag, det synlige element som binder den gamle bydel af Warszawa sammen i et hele.

Det er en bygning som ikke bare symboliserer fødslen af Warszawa som hovedstad af Polen. Men også etableringen af Europas første demokrati i moderne tid.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistiske togstationeri Warszawa

I den polske hovedstad findes der mange fine modernistiske togstaioner.

Lær mere

Den Sovjetiske Kirkegård i Warszawa

Kirkegården som er opført i socialistisk realistisk stil hylder de soldater der faldt under krigen.

Lær mere

Socialistisk Realisme i Warszawa

Stilretningen var dikteret fra Moskva og skulle hylde arbejderne.

Lær mere

Indlægget Polen: Kongeslottet i Warszawa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Her har bl.a. præsidenten og justitsministeren i skarpe vendinger taget afstand fra filmen.

The Green Border

Filmen sætter fokus på de umenneskelige vilkår som en gruppe flygtninge, primært fra Mellemøsten, oplevede i november 2021.

Her bliver deres liv skildret i de vinterkolde omgivelser i skovene i grænselandet mellem Polen og Belarus.

Den negative kampagne fra statens side har sammenlignet filmen med den tredje riges propagandafilm. I dem bliver polakkerne beskrevet som de rene umennesker.

Kritikken bliver også støttet af grænsevagternes fagforening, som mener at biografgængerne til The Green Border, må betegnes som svin.

Alt dette, har bl.a. på den ene side medført, at instruktøren en overgang har måttet betale for personlig beskyttelse. Ligesom hun nu ikke kan gå tur med sin hund, i frygt for at blive overfaldet på gaden.

På den anden side har den massive omtale også medført at en smal film har trukket tusinder af mennesker ind i biograferne.

Flygtninge som “politisk affald” og pression mellem Belarus og Polen

The Green Border er inddelt i nogle kapitler, hvori vi bliver præsenteret for henholdsvis:

a) Flygtningene.
b) Grænsevagterne.
c) Aktivisterne.
d) Julia (en almindelig borger, som engager sig i flygtningesituationen).

Vi møder bl.a. den afghanske engelsklærerinde, der er på flugt fra Taliban. Og, som nu er på vej mod det civiliserede Polen, hun har hørt meget godt om.

Samtidig med bliver vi præsenteret for en stor gruppe syrere, som er flygtet pga. ISIS, der har tortureret nogle af dem, pga. politiske og religiøse årsager.

Syrene er blevet fortalt af en pårørende, at der er sørget for at de kan komme sikkert fra Minsk over Polen til Malmø i bil.

Men, allerede så snart denne gruppe af flygtninge er ankommet til grænsen mellem Belarus og Polen går det galt.

De bliver nu kastebold imellem de korrupte og sadistiske belarussiske grænsevagter og de polske grænsevagter. Som også går hårdhændet til værks med at få dem gennet tilbage til Belarus.

Humane aktivister i det grønne grænseland

I skovene er det ikke kun grænsevagterne som flygtningene kan løbe ind i. Men også aktivisterne, som kan yde dem lægehjælp, og give dem lidt mad og drikke. Samt oplyse dem om hvilke retslige rettigheder de har.

Til denne gruppe tilslutter psykologen Julia sig, da hun bliver oprørt over den måde flugtningerne bliver behandlet på.

Hun trodser dog aktivisternes retningslinjer, og bevæger sig på egen hånd ind på de områder som er sat i undtagelsestilstand af de polske myndigheder, og bliver bl.a. vidne til at en ung syrisk dreng dør i sumpen.

Læs også: Pigen med nålen: Vic Carmen Sonne stråler i mørket

Men, det er ikke kun hos aktivisterne, og nogle af de almindelige borgere i Polen som bliver berørt af situationen.

En af grænsevagternes hårde facade begynder langsomt at krakelere. Og begynder stiltiende at hjælpe flygtningene, når det er muligt.

Forskelsbehandling af flygtninge

I filmens epilog oplever vi hvordan flygtninge også kan modtages i Polen. Da landet med åbne arme modtog to millioner ukrainske flygtninge på en uge i slutningen af februar 2022.

Efter at landet i årevis ikke en gang ville leve op til bare at kunne tage imod EU’s kvoteflygtninge.

Selvom det er den polske stat, som siger god for at tage imod ukrainerne. Så er det i praksis den polske befolkning, som viser menneskelighed, solidaritet, medfølelse og empati.

De bidske grænsevagter er nu som forvandlet. De bliver portrætteret som nogle der kan samle små tøjbamser op som børnene har tabt på vejen og give dem til deres mødre.

De ukrainske flygtninge ses nu i nogle busser, der gratis vil fragte dem videre til de polske storbyer, som de har udset sig til at være deres nye holdepunkter i tilværelsen.

Agnieszka Hollands instruktørskab

Den 74-årige polske instruktør Agnieszka Holland tog i sine unge år til Prag, for at studere på byens berømte filmskole FAMU.

Hun var optaget af den tjekkoslovakiske New Wave som rummede et stærkt element af sort humor. Det kan bl.a. ses i nogle af filmene som er instrueret af Miloš Forman og Jiří Menzel.

Dermed skilte hun sig ud i forhold til mange af de andre store polske instruktører, der blev uddannet i 1950erne og 60erne primært i Łódź.

Grotesk humor i en alvorlig film

I The Green Border kommer den groteske humor sig til udtryk i det hjerteskærende realistiske drama, der er meget svært ikke at blive berørt af.

F.eks. i en scene, hvor en bil fuld af aktivister bliver stoppet i en skov af to grænsevagter.

Da den ene af dem undrer sig over, hvorfor den mørkhårede Julia ikke siger noget, vil han gerne have hende til at sige noget på polsk.

Hun går så højlydt i gang med at fremsige fadervor, som med sine sætninger om næstekærlighed, bliver for meget for grænsevagterne. De siger til aktivisterne at nu kan de godt passere.

Senere i The Green Border, bliver nogle flygtninge indlogeret hos en af psykologen Julias kunder. Hans traume er den siddende polske regering!

Lige pludselig er hans humør steget betydeligt, da han nu gør noget aktiv som trodser deres politik, i stedet for bare at tale om det.

Efterskrift

Filmen vandt for nylig Specialprisen ved filmfestivalen i Venedig. Og den er nu blevet indstillet til European Film Awards.

Denne skulderklap til holdet bag, er værdsat. Da der har været seriøse problemer med at få den finansieret. Filmen blev derfor udskudt med et års tid.

Instruktøren frygtede i denne periode, at projektet i værste fald kunne blive censureret af den polske stat.

Dette scenarie kunne udspille sig, hvis den nuværende regering forsætter i en ny valgperiode, efter det forestående polske parlamentsvalg om to uger.

Heldigvis overlevede The Green Border. Og blev den mest sete polske film i premiereweekenden.

I fredags, en uge efter lanceringen, har over 260.000 mennesker nu set filmen om flygtningernes overlevelseskamp i skovene mellem Polen og Belarus.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

20 dage i Mariupol

Dokumentaren om de indledende dage af Ruslands invasion af Ukraine vandt en Oscar.

Lær mere

The Zone of Interest

Oscar-vindende film om livet i en nazi-familie som lever ved siden af kz-lejren i Auschwitz.

Lær mere

Bønderne

Wladyslaw Reymonts nobelprisvindende storværk om et landsbysamfund omsat til film

Lær mere

Indlægget The Green Border: Velkommen til Fort Europa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

De mørke skyer trænger sig på, og inden længe er der regn på vej. Og, tingene har da også forandret sig gevaldigt i Albanien siden 1991, da folket gjorde oprør mod det kommunistiske styre, og tog magten. Men, dog mere imod en lysere retning.

Tirana er by med kant. Den er ikke lige så velpoleret og glatbarberet som eks. Wien er det. Og, det der skulle være byens største seværdigheder, kan man se inden for kort tid, da de alle er på, eller i nærheden af den store Skanderbegplads i byens centrum.

Det, der så gør Tirana unikt, er byen i sig selv. Det summer af liv, her, der og alle vegne. Dog, ikke på en lige så kaotisk og hektisk måde som eks. i Istanbul, men med den samme gode energi.

Der er masser af rekreative områder i Tirana, og byen bliver ved med at overraske, når man bevæger sig rundt i den, da tingene bestemt ikke tager sig ud på samme måde, i det næste kvarter.

Tirana er også en by som rummer på en anderledes fortælling end mange andre byer i Europa, fordi Albanien i mange årtier under Enver Hoxhas styre forvandlede sig til Europas mest lukkede samfund.

Taiwanparken

Efter at Albanien brød med Kina i 1950erne, blev det samtidig med også det første land i verdenen, som officielt anerkendte Taiwan som en suveræn stat. Midt inde i byen i hovedstaden Tirana kan man derfor finde Taiwanparken, som i dag primært fungerer som en stor legeplads for børn.

I Parken er der også to spændende modernistiske bygninger, som i dag fungerer som en kasino og en restaurant.

Checkpoint

Checkpoint er en memorial til den kommunistiske isolation, som landet oplevede.under Envar Hoxha.

Den indeholder et stykke af Berlin-muren (som er blevet givet i gave af bystyret i Berlin), indgangen til bunkeren TR III 1976 I (hvor Enver Hoxha og hans vigtigste håndlangere fik passage til deres boliger), samt et stykke beton (som er taget fra den frygtelige arbejdslejr fra 1968-1990 i Spac for politiske modstandere af styret).

1. maj i Tirana

Engang blev arbejdernes internationale kampdag fejret med store mængder af mennesker i gadebilledet. Sådan er det også i dag. Dog med den forskel, at nu samles folk ikke om politiske paroler og kampråb.

Således mødte langt flere pressefolk end politiske aktivister mødt frem til dette første maj møde, da folket nød fridagen med at samles på cafeer og vandre rundt i byen.

Udstilling om Polen

I Tirana var det også muligt at se den midlertidige plakatudstilling om Polen, som giver et skønhedsportræt af det store centraleuropæiske land, som desværre ikke helt holder vand.

Det er korrekt at Polen var fremme i skoene mht. demokrati som blev indført allerede i 1791, og at republikken i disse år yder en stor hjælp til folk fra Belarus og Ukraine, som er kommet i knibe pga. de politiske handlinger der udspiller fra Minsk og Moskva. Hvilket i sig selv er meget prisværdigt.

Men, udstillingen nævner ikke med et ord at siden den nationalkonservative regering kom til magten i 2015 er Polen havnet i en stor konflikt med EU om grundlæggende retsstatsprincipper, der skal være til stede, før et land kan kalde sig for et fuldblods-demokrati, og at LGBT-samfundet og kvinders rettigheder er blevet formindsket, i samme periode. Og, det er beklageligt!

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Street Art i Tirana

Albaniens hovedstad er et vibrerende mekka for Street Art som udfolder sig på mange måder.

Lær mere

Enver Hoxha

Det gjalt om for diktatoren Enver Hoxha at Albanien altid var parat til krig.

Lær mere

Ny Arkitektur i Tirana

I disse år sker der en markant og spændende transformation af arkitekturen i Tirana.

Lær mere

Indlægget Albanien: Tirana en fremadstræbende by med kant og sjæl blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.