|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Inden kampen gik i gang lå IFK Göteborg på en 15. og næstsidsteplads kun foran bysbørnene fra Örgryte IS i Allsvenskan, alt imens Mjällby AIF var placeret på en femte plads.

Det var et møde mellem to klubber med vidt forskellige identiteter. IFK Göteborg, der på trods af at de benytter sig af FCKs slogan “Hela Stadens Lag”, bedst kan sammenlignes med Brøndby IF, og Mjällby AIF, som med sit progressive talentarbejde minder om FC Nordsjælland.

IFK Göteborg – Nordens fodboldmyte

I Sverige kaldes IFK Göteborg for “Blåvitt”. Det er en klub som blev til i arbejderbyen Göteborg, og som er bygget på fællesskab, stolthed og en næsten urimelig tro på, at et hold fra Norden kunne udfordre Europas elite.

I dag står klubben som et af de største navne i skandinavisk fodboldhistorie. Men også som et symbol på længslen efter fordums storhed.

Arbejderbyen og den blå-hvide identitet

Göteborg er ikke Stockholm. Byen har altid haft sit eget tempo, sin egen humor og sin egen mentalitet. Havnebyen på Sveriges vestkyst blev bygget af industri, værfter og arbejdskraft, og netop dér voksede IFK Göteborg frem som folkets klub.

Klubben blev grundlagt i 1904 og udviklede hurtigt en identitet, der skilte sig ud fra mange andre svenske storklubber. Hvor andre steder kunne virke mere elitære eller akademiske, blev IFK forbundet med almindelige mennesker. Med dem, der stod tidligt op, arbejdede hårdt og samledes om fodbolden som et fælles holdepunkt.

Det skabte en kultur, der stadig lever i klubben i dag. For IFK Göteborg handler fodbold ikke kun om sejre. Det handler om tilhørsforhold.

Sensationen der chokerede Europa

Hvis man skal forstå, hvorfor IFK Göteborg stadig har næsten mytisk status i Skandinavien, skal man tilbage til 1980erne. Det var her, klubben skrev sig ind i europæisk fodboldhistorie.

I 1982 vandt IFK Göteborg UEFA Cuppen som den første, og stadig eneste – skandinaviske klub nogensinde til at vinde en stor europæisk turnering. Under ledelse af den unge Sven-Göran Eriksson besejrede holdet blandt andre Valencia og Kaiserslautern, før de i finalen knuste Hamburger SV med samlet 4-0.

Det var mere end bare en triumf. Det var en fodboldrevolution, da der lige pludselig stod et svensk hold fra Göteborg og viste engelske, tyske, italienske og spanske klubber at kollektiv disciplin, organisation og viljestyrke kunne overvinde hold med langt større budgetter.

Mange af spillerne var ikke superstjerner. Nogle havde almindelige jobs ved siden af fodbolden. Men de spillede med en taktisk modenhed og en intensitet, som overraskede hele kontinentet.

Da IFK igen vandt UEFA Cuppen i 1987, var det ikke længere en tilfældighed. Det var beviset på, at klubben havde skabt noget helt særligt.

Kamratsagan – idéen om holdet over individet

I Sverige taler man ofte om “Kamratsagan”, når man beskriver IFK Göteborgs storhedstid.

Det handler om idéen om kammeratskab som fundament for succes. Holdet var vigtigere end stjernerne. Arbejdet vigtigere end egoet. Fællesskabet vigtigere end individualismen.

IFK blev kendt for disciplin, en stærk organisation, fysisk styrke, lokal forankring, og kompromisløs arbejdsmoral. Klubben skabte en identitet, som mange supportere stadig ser som den “ægte” IFK-ånd.

Det er også derfor, nostalgien fylder så meget omkring klubben i dag. For mange fans handler længslen ikke kun om at vinde igen. Det handler om at genfinde følelsen af, hvad IFK Göteborg engang var.

Nordens Flagskib

1980’erne og begyndelsen af 1990’erne blev IFK Göteborg et internationalt navn. Klubben spillede Champions League, udfordrede europæiske storklubber og producerede profiler, som blev respekteret langt uden for Sverige.

Spillere som Glenn Hysén, Torbjörn Nilsson, og Johnny Ekström blev symboler på den blå-hvide storhedstid. Det siges at mange drengebørn som blev født i denne periode kom til at hedde Glenn, pga. der var mange spillere fra IFKs som hed dette.

I 1994/95 nåede klubben Champions League-kvartfinalen efter blandt andet at have slået FC Barcelona i gruppespillet. På det tidspunkt var IFK ikke længere bare en svensk klub med stolte traditioner. De var Nordens flagskib.

En gigant fanget mellem fortid og nutid

Men moderne fodbold ændrede sig. Pengene voksede eksplosivt i de største ligaer. Dataanalyse, scouting-netværk og internationale investeringer blev afgørende. Svensk fodbold havde sværere ved at følge med økonomisk, og IFK Göteborg begyndte gradvist at miste sit europæiske momentum.

Selv om klubben fortsat vandt svenske mesterskaber, blev afstanden til Europas top større år for år. Siden det sidste mesterskab kom hjem i 2007 har klubben kæmpet med ustabilitet.

Der er blevet skiftet hyppigt ud på trænerbænken, og blandet med sportslige fejlvurderinger, økonomisk pres, skuffende placeringer, samt konstante forventninger fra fans og medier, har dette lagt et stprt pres på klubben.

Samtidig har en rival som Malmö FF opbygget et stærkere økonomisk fundament gennem europæiske gruppespil og moderne sportslige strukturer.

For IFK Göteborg har udfordringen været dobbelt. Hvordan bevarer man sin identitet og tradition, uden at blive fanget i fortiden?

Supporterne som holder klubben levende

Det mest imponerende ved IFK Göteborg er måske, at fansenes passion for klubben aldrig er forsvundet.

Selv i sportsligt svære perioder fylder fansene stadion. Interessen omkring klubben er enorm, og i Göteborg er IFK stadig mere end bare et hold. Det er en del af byens identitet.

Generationer vokser op med Blåvitt:. Bedsteforældre leverer fortællinger videre til deres børn og fra dem til deres børnebørn.

Klubben bæres af noget, som moderne fodbold ofte mangler. En følelsesmæssig arv, hvilket gør IFK speciel i nordisk sammenhæng. Mange klubber kan købe sig til succes. Men meget få kan købe sig til kultur.

Fremtiden – genrejsning eller evig nostalgi?

Spørgsmålet omkring IFK Göteborg er derfor ikke, om klubben stadig betyder noget. Det gør den uden tvivl. Spørgsmålet er, om den igen kan blive en sportslig stormagt. For potentialet er der stadig. En massiv fanbase. Et stærkt brand. En historisk vinderkultur. Talentudvikling, og en af Sveriges største klubbrands.

Men moderne fodbold belønner stabilitet og langsigtet planlægning. Hvis IFK skal tilbage til toppen, kræver det mere end nostalgi. Det kræver sportslig kontinuitet, moderne ledelse og tålmodighed.

Måske er det netop dér, klubbens største kamp ligger, at finde balancen mellem historie og fremtid. For IFK Göteborg er ikke bare en fodboldklub. Det er en fortælling om, hvad nordisk fodbold engang turde drømme om.

Mjällby AIF

I moderne fodbold bliver succes ofte målt i penge. Store stadioner. Internationale investorer. Milliontransfers. Globale brands. Derfor virker historien om Mjällby AIF næsten som noget fra en anden tid.

En lille klub fra Hällevik i Blekinge, der er omgivet af hav, skov, og et lokalsamfund med få tusinde indbyggere, rejste sig pludselig og udfordrede svensk fodbolds største institutioner. Ikke gennem økonomisk magt, men gennem struktur, sammenhold og en kompromisløs tro på fællesskabet.

Mjällby AIF er ikke bare en underdoghistorie.

Det er fortællingen om, hvordan en lille klub blev et symbol på alt det, mange mennesker føler, moderne fodbold har mistet.

Mjällby AIF blev grundlagt i 1939 i den lille by Hällevik i Blekinge på Sveriges sydøstlige kyst. Området er kendt for fiskeri, natur og små lokalsamfund. Men ikke for storslået elitefodbold.

I årtier levede klubben et stille liv i de lavere svenske divisioner. Mjällby var langt fra rampelyset. Der var ingen store sponsorater, ingen nationale forventninger og ingen økonomiske muskler.

Men netop i anonymiteten voksede klubbens identitet frem. Mjällby blev formet af hårdt arbejde, lokal loyalitet, stærkt fællesskab, og idéen om, at sammenhold kunne kompensere for mangel på ressourcer. Det blev fundamentet for hele klubbens kultur.

En outsider blandt storbyerne

Når Mjällby spiller i Allsvenskan, er kontrasten næsten surrealistisk. På den ene side står storklubber fra Stockholm, Göteborg og Malmö med store budgetter, store stadioner og millioner af fans.

På den anden side står en klub fra et lille samfund tæt ved Østersøen. Det er netop dét, der gør Mjällby så fascinerende.

I en tid hvor topfodbold bliver mere og mere centraliseret omkring økonomisk magt, repræsenterer Mjällby noget andet. Idéen om, at organisation, kultur og identitet stadig betyder noget.

Mange neutrale svenske fans holder derfor af klubben, selv når Mjällby spiller mod deres egne hold. Klubben fremstår autentisk i en sport, som ofte kritiseres for at være blevet for kommerciel.

Strandvallen

Mjällbys hjemmebane ligger tæt ved havet og har en stemning, som mange beskriver som værende unik i nordisk fodbold. Her mødes lokalsamfundet omkring klubben på en måde, der minder om en ældre fodboldkultur.

Når mørket falder over Blekinge, og vinden kommer ind fra kysten, føles Strandvallen mindre som en moderne arena og mere som et samlingspunkt for mennesker, der deler en fælles identitet.

For mange fans er det netop dét, der gør Mjällby speciel, da klubben stadig føles menneskelig.

Klubben der skaber spillere

Mens større klubber ofte køber etablerede profiler, har Mjällby udviklet en anden strategi. De finder spillere, som andre overser.

Spillere fra lavere divisioner. Uudnyttede talenter. Fodboldspillere med potentiale, men uden stort navn. Klubben har gennem årene opbygget et ry som en af Sveriges dygtigste organisationer inden for scouting og spillerudvikling.

Det er ikke tilfældigt da Mjällby arbejder metodisk, hvori der er en klar rollefordeling, stærk kultur, taktisk disciplin, tydelig identitet, og langsigtet planlægning.

Resultatet er, at spillere ofte præsterer bedre i Mjällby, end mange forventer. Klubben køber ikke stjerner. De udvikler dem.

Sæsonen som ændrede svensk fodbold

I mange år blev Mjällby betragtet som en sympatisk outsider. En klub, der kunne overraske enkelte sæsoner, men som aldrig for alvor ville true toppen.

Så kom sæsonen, der ændrede alt. Da Mjällby sensationelt vandt det svenske mesterskab i 2025, blev det straks kaldt en af de største overraskelser i svensk fodboldhistorie.

Ikke bare fordi klubben vandt. Men fordi det virkede fortjent. Mjällby havde over flere år opbygget noget stabilt. En klar spillestil. Intelligent scouting. Kontinuitet i ledelsen, og en stærk kollektiv kultur.

De spillede ikke som et mirakelhold. De spillede som et veldrevet fodboldprojekt. Det gjorde succesen endnu mere bemærkelsesværdig.

Pludselig begyndte internationale medier at sammenligne klubben med Leicester City og andre moderne eventyrhistorier. Men forskellen var, at Mjällbys succes ikke var drevet af milliardinvesteringer eller kortsigtet hype. Den var bygget langsomt.

Hemmeligheden bag Mjällby

Måske er hemmeligheden faktisk ret simpel. Mjällby ved præcis, hvad de er. Mange klubber forsøger konstant at blive noget større, mere glamourøst eller mere internationalt. Mjällby virker derimod komfortable i deres egen identitet.

Klubben forsøger ikke at kopiere Europas storklubber. De forsøger at være den bedst mulige version af Mjällby. Det giver en sjælden selvbevidsthed, da spillerne ved, hvad der forventes. Fansene forstår klubbens værdier. Ledelsen arbejder langsigtet. I moderne fodbold er den slags stabilitet næsten blevet revolutionær.

Fremtiden – kan eventyret fortsætte?

Spørgsmålet er naturligvis, om Mjällby kan blive ved, da historien ofte har vist, at små succesklubber ofte får problemer, når forventningerne stiger. Spillere bliver solgt. Budgetterne presses. Modstanderne tilpasser sig.

Mjällby vil også møde disse udfordringer. Klubben har stadigvæk begrænsede økonomiske ressourcer, et lille opland, et relativt lille stadion, og svært ved at konkurrere lønmæssigt.

Men samtidig virker Mjällby mere bæredygtige end mange andre outsiderhistorier. De bygger ikke på kaos eller tilfældigheder. De bygger på struktur.

Det betyder måske ikke, at klubben bliver svensk mester igen og igen. Men det betyder sandsynligvis, at Mjällby kan forblive relevant langt længere, end mange tidligere havde forestillet sig.

Mere end bare en fodboldklub

Mjällby AIF er blevet noget større end resultater. Klubben repræsenterer en idé:
at fodbold stadig kan handle om lokalsamfund, kultur og mennesker og ikke kun penge.

I en tid hvor sporten bliver mere global og kommerciel, minder Mjällby os om, hvorfor mange mennesker forelskede sig i fodbold til at begynde med. Ikke fordi de største altid vinder. Men fordi de små nogle gange tør tro på noget større.

Dagens kamp i Allsvenskan

Det var tæt på udsolgt stadion da 16.553 tilskuere dukkede op på Gamla Ullevi for at se kampen imellem IFK Göteborg og Mjällby AIF. De var vidner til en kamp mellem to tekniske gode hold, som manglede en targetmand eller to i front som kunne banke nogle af de mange halvløse chancer ind.

Ved halvleg stod der 0-0 og kampen virkede fastlåst indtil det lykkedes danske Sebastian Clemmensen fra IFK Göteborg at score til 1-0 efter fem minutters spil. Glæden blev dog kort for kort tid efter fik Mjällby et straffespark som Jacob Bergström satte sikkert satte ind for gæsterne.

Målene løsnede op for kampen, og der var pæne muligheder til begge mandskaber for at afgøre den. Men slutresultatet blev et uførløsende 1-1, noget som begge mandskaber ikke kan være helt tilfredse med.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Örgryte IS – BK Häcken

Bundproppen i Allsvenskan Örgryte IS vandt en overraskende sejr over BK Häcken.

Lær mere

Holland – Sverige

Storskærmsarrangement imellem Sverige og Holland på Nya Ullevi i Gøterborg

Lær mere

BK Hacken – Hammarby IF

Der var dømt topopgør i Allsvenskan da BK Hacken tog imod Hammarby IF.

Lær mere

Indlægget Sverige: IFK Göteborg – Mjällby AIF på Gamla Ullevi i Göteborg blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Den 17. november 2025 ligger FC Midtjylland både nummer et i Europa Leagues gruppespil efter halvdelen af de otte kampe er spillet, og nummer et i den danske Superliga.

Selvom dette er et øjebliksbillede som hurtig kan ændre sig, så vidner 4 x Guld, 3 x Sølv, og 1 x bronze i Superligaen i perioden 2015-2025 at den midtjyske fusionsklub mellem Herning Fremad og Ikast FS er blevet til et af dansk fodbolds flagskibe.

Dette scenarie var der få af den nye klubs støtter som turde drømme om da klubben blev stiftet i 1999 på et tidspunkt begge klubber spillede i den næstbedste danske fodboldrække.

Pga. de gode sportslige resultater og konstante satsning og udvikling af FC Midtjylland er interessen for klubben også blevet noteret i både ud- og indland, hvor der er blevet produceret mange artikler og rapportager om klubben fra den tyndtbefolkede jyske hede.

Bogudgivelser om fodbolden i midtjylland

I Danmark udkom bl.a. bogen ”Dansen om Guldulven” i 2020 og ”Ulvetider” i 2024, som begge omhandler FC Midtjyllands historie.

Og, senest i år, er ”De første fire professionelle fodboldspillere i Danmark” udkommet som primært er en opridsning af historien om en af de to moderklubber bag FCM, Ikast FS.

For mig er sidstnævnte udgivelse interessant, da jeg siden 1984 har været fan af Ikast FS og fra 1999 FC Midtjylland.

Men også fordi, som Hernings tidligere borgmester Helge Sander kommer ind på i bogen, at det var i Ikast at fodboldkulturen bag FCM blev grundlagt. Og hvor det i dag er det daglige liv som bliver levet på de gode træningsfaciliteter.

Kontraktfodbold i Ikast

I 1977 varslede Helge Sander og ”Guld” Harald Nielsen oprettelsen af en ny professionel piratliga, som var et opgør med amatørismen i dansk fodbold. Da disse tanker kom DBU for øre, så kom de dem i forkøbet ved at tillade kontraktfodbold i Danmark.

I Ikast havde de allerede i starten af halvfjerdserne lavet en hvidbog, hvori der var en plan for hvordan klubben skulle organiseres. Hvilken spillestil de skulle have, og hvilke typer af spillere de gerne ville tegne kontrakt med.

Fire Ikast legender

Dette betød også at de var lynhurtige til at få tegnet økonomiske kontrakter med Anders Bjerregaard, Ivan Lysgaard, Johannes Bastrup, og Kurt Møller, som allerede var tilknyttet klubben. I et historisk perspektiv blev de dermed også de fire første spillere i Danmark som fik penge for at spille i de hjemlige rækker i fodbold.

I første omgang var der dog kun tale om at de kunne træne en ekstra gang om ugen, da økonomien ikke rakte til mere. Så der var ikke tale om den store radikale forskel da professionel fodbold blev indført i Danmark. Men det var nok til at Ikast året efter kunne rykke op landets bedste række i 1978.

Det var først da Brøndby IF i midten af firserne indførte fuldtidsprofessionelle tilstande at Ikast FS som den første klub prøvede at gå med dem ved at indføre halvtidsprofessionelle tilstande at der kom gang i betalt fodbold i Danmark.

I firserne var Ikast FS Midtjyllands fodboldstolthed

Med oprykningen til 3 division i 1955 og 2. division blev Ikast med Kristian Mosegaard på holdet kendt som De Jyske Ungarer, da de spillede samme teknisk flotte og offensive fodbold som Ungarn, der dengang var en af verdens bedste landshold.

Efter to årtier hvor de levede livet i den anden og tredje bedste fodboldrække, blev perioden fra 1979-1991, hvor de konstant spillede i den bedste række, de bedste år i klubbens historie.

I denne periode vandt IFS sølv i 1987 og bronze i 1990, og var i landspokalfinalen i 1986 og 1989. De flotte resultater udmøntede sig også i europæisk fodbold, hvor de deltog i 1988, 1989 og 1991. Her blev de dog alle tre gange slået ud i første runde.

Hele regionens hold

Folk kom langvejs fra i det midt og vestjyske område, da Ikast FS i store dele af årtiet havde området for sig selv. Viborg FF var repræsenteret en enkel sæson (1981) og Herning Fremad i to sæsoner (1983-1984).

Her kunne de bl.a. se den talentfulde målmand Mogens Krogh, forsvarsdirigenten Ejner Rahbek, midtbaneslideren Sigurd Kristensen, kreatøren Torben Christensen, og den lynhurtige Ove Hansen i aktion.

Det var først da Silkeborg med et talentfuldt hold rykkede op i 1988 at magtbalancen begyndte at rykke.

At de forsvarende sølvvindere fra Ikast tabte 1-0 i Silkeborg var ærgerlig, men det var decideret pinligt for uldjyderne da de senere hen i sæsonen i den omvendte kamp i Ikast tabte 4-1 som i det sidste kvarter af kampen kunne have øget til 7-1.

Livet som elevatorhold i 90erne

1991 var det første år hvor der var Superligafodbold på skemaet. Den bedste række som hidtil havde haft 14 hold repræsenteret, var nu nede på 10 hold.

Og ikke nok med det. Den første sæson blev afgjort på over en kort tidsperiode på tre måneder, da ønsket var at sæsonen skulle starte om sommeren, fremfor at følge kalenderåret, for at de hold der havde kvalificeret sig til de europæiske turneringer nu kunne starte forberedelserne til det lige efter sæsonafslutningen.

Her trak Ikast FS nitten, da de sluttede som nummer 10 og sidst. Optakten til sæsonen var katastrofalt da holdets svenske træner Lennart Søderberg som havde bragt disciplin og fysik ind i holdet, blev ramt af en blodprop under en træningstur til Kenya. Og, inden han var tilbage i trænersædet, havde uldjyderne allerede tabt alt for mange kampe, så nedrykningen var uundgåelig.

Silkeborg IF bliver de nye midtjyske kæledægger

Dette blev starten til enden for topfodbold under navnet IFS, da holdet fra det midtjyske nu var for gode til den næstbedste række men for dårlige til at begå sig i Superligaen.

Silkeborg IF blev nu det hold fra Midtjylland som folk begyndte at følge. Specielt efter at holdet fra Søhøjlandet vandt DM i 1994. Dette blev fulgt op med bronze i 1995 og 2001. Derudover blev det også til et sæt sølvmedaljer i 1998. I 2001 vandt SIF tilmed også landspokalfinalen (hvilket i mange år virkede som en forbandelse for IFS/FCM).

Da Viborg fra midten af halvfemserne begyndte at bide sig fast i Superligaen, var Ikast FS nu blevet tredjeviolin.

Nød lærer klub at spinde

De mange op og nedrykninger som Ikast FS oplevede i dette årti, hvor det var svært både at lave budget og engagere gode erfarne spillere, gjorde at der blev tænkt i nye baner.

Nu handlede det om at få talenterne til at flytte til Ikast imens de stadig var teenagere og nemmere at forme. Da håbet var at de kunne blive integreret på førsteholdet når de var blevet lidt ældre.

Et samarbejde med byens uddannelsesinstitutioner blev etableret og i stedet for at gå i gymnasiet i tre år, blev det nu muligt for de unge at tage studiet over fire år. Dette gjorde det muligt at træne mere intens imens de studerede.

Fusionen trækker sig på

I 1998 da Herning Fremad og Ikast FS nu var at finde i den samme række igen efter at Fremad i 14 år havde befundet sig minimum en række under naboklubben blev det nu tid til at tale om fusion igen.

Men ligesom de tidligere forhandlinger i halvfjerdserne, strandede disse, da Herning Fremad trak sig pga. de ikke troede på projektet.

FS Midtvest

Det gjorde de til gengæld i Ikast hvor de startede FS MidtVest i samarbejde med en lang række mindre fodboldklubber. Som primært holdt til i de gamle Ringkøbing og Viborg amtsgrænser.

Udover at kunne spotte talenter i det lokale. Så var ideen også at styrke Ikast som det sted hvor topfodbolden i området skulle udfolde sig i fremtiden. Samtidig med at det skulle styrke det økonomiske fundament for IFS. Hvilket skete i en tid hvor byens tekstilfabrikanter lukkede eller rykkede deres produktion til udlandet.

Et nyt barn i klassen

Et års tid efter kastede Ikasts bestyrelsesformand Johnny Rune håndklædet i ringen. Dette skete i de hektiske påskedage 1999 hvor FC Midtjylland blev født.

Overbygningskonstruktionen med Herning Fremad betød at FCMs licens byggede på den som Fremad havde. Det vil sige at hvis klubberne ønskede en hurtig skilsmisse, så skulle IFS degraderes til Danmarksserien.

HF derimod kunne køre videre med FCMs. Derudover blev den nye klubs direktør Jens Ørgaard og træner Ove Pedersen begge hentet fra holdet fra Herning.

Det var en yderst risikabel beslutning for IFS som Johnny Rune trumfede igennem overfor dens bestyrelse. Hvilket iøvrigt skete alt imens Ikast-kæmpen Anders Hust var på forretningsrejse i Fjernøsten.

Fra Uldjyder til Guldjyder

Ligesom FCM er en overbygning så var IFS i sine velmagtsdage det også. Da det startede som en sammenslutning imellem Ikast Tennisklub, Ikast Boldklub 1929 og Ikast Salonskytteforening i 1935.

Dengang som i 1999 da FCM blev til, var det en pragmatisk indstilling der forenede forskellige interesser.

Nye Sportslige faciliteter

Den primære forskel var at hvor det i 1930erne handlede om at skaffe bedre sportsfaciliteter for byens idrætsforeninger. Så var den primære mission for FCM at etablere sig som et Top-6 hold i Danmark. Der med tiden kunne kæmpe med om mesterskaber og møde hold som Manchester United i Europa. For at nå dette mål så skulle der etableres et nyt stadion.

Selvom stadionet blev placeret i den sydvestlige del af Herning. Eller så langt væk fra Ikast det var mulig. Så fortsatte den daglige sportslige administration i Ikast, hvor de på tæt hold kunne følge holdets spillere.

Fodbold og uddannelse

I forlængelse af dette var det et naturligt træk at FC Midtjyllands Akademi (2004) og friskolen Guldminen (2019) blev etableret i Ikast. Nu under samme tag i det moderne træningsanlæg Dream99.

Klubsamarbejdet er forsat, og nu også forstærket med FCM Samfund. Hvilket gør at klubben fra Ikast og Herning nu kan erobre noget af det tabte land tilbage fra Silkeborg IF og Viborg FF. Som i dag halser på at følge med FC Midtjylland, der nu er holdet som vinder guldmedaljer og hæder.

På denne måde har FCM bibeholdt nogle af de mellemmenneskelige relationer. Sammenholdt med en benhård konkurrencementalitet, der også kendetegnede IFS i deres glansdage i firserne.

De første fire professionelle fodboldspillere i Danmark

Meget vand er løbet i åen siden at karle på nogle gårde i Ikast spillede fodbold for over 100 år siden.

Med bogen “De første fire” har Carsten Jensen været en tur i lokalarkiverne i Ikast for at kortlægge historien bag Ikast FS. Den bygger hovedsagelig på referater. Samt interviews med bogens hovedaktører. Som noget usædvanlig først bliver introduceret og træder i karakter midtvejs i den 180 sider lange bog.

Bogen mangler fokus

Det er det kommet mange gode historier ud af. Problemet er bare den at bogen virker ufokuseret. Er det Anders Bjerregaard, Ivan Lysgaard, Johannes Bastrup, og Kurt Møllers historier han ønsker at dække? Eller, er det hvordan kontraktfodbold blev til i Danmark? Og hvordan den udfoldede sig? Samt, er det historien om Ikast FS?

Derudover kan man med rette spørge, hvad er meningen med de lange udredninger. Eks. om den tragiske dødsfald for Erling Spalk, OL i Rom i 1960 og Vejle Boldklubs sæson i 1978? Når klubbens sportslige højdepunkt, hvilket var sølvmedaljerne i 1987 knap nok bliver dækket.

Ifølge forfatteren så er det fordi han gerne vil dykke lidt ned i alle emner og dyrke noget lokalhistorisk og fodboldnørderi. Dette er der såment ikke noget galt i. Så længe læseren ikke undrer sig over hvad er hovedformålet med bogen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Legia Warszawa – FC Midtjylland

Den afgørende playoff kamp om en plads i Conference League sluttede dramatisk.

Lær mere

Tyskland Fodbold Museum

Museet i Dortmund gennemgår både tysk klub- og landsholdsfodbolds historie.

Lær mere

FC Midtjylland

Midtjyllands førende fodboldklub kommer under luppen i en ny bog.

Lær mere

Indlægget Bøger: De første fire professionelle fodboldspillere i Danmark blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det næsten nye arena, varme på græsplænen, har plads til cirka 18.000 tilskuere. Udover fodbold bliver der spillet rugby og amerikansk fodbold her. Ligesom det er muligt at afholde koncerter og andre kulturelle events, eller at købe sig ind i VIP-områder, konference- og mødelokaler, i stadionbygningerne.

Arkitekturen, som er iklædt klubbens røde-hvide-røde farver, med mursten som et bærende element, er en reference til klubbens historie, hvor det startede som en arbejderklub i bydelen Widzew da tekstilindustrien med de mange røde murstensfabrikker, peakede i byen i 1910.

20 år efter sin stiftelse som fodboldklub fik klubben sin hjemmebanestadion i 1930. I 2015, samme år klubben oplevede at gå konkurs, og rykke fem rækker ned pga. korruptionsproblemer, blev stadionet revet ned, for at give plads til den nye som stod klar to år efter.

Da Polen og Ukraine i 2012 afholdt Europamesterskaberne i fodbold, blev der opført en masse nye stadions i de to lande. Det skyldes primært at der var masse af støttemidler forbundet fra stat og EU til byggeprojekterne.

Łódź byråd lagde i den forbindelse ikke billet ind på at de skulle være en af værtsbyerne, da de fejlagtig troede at de selv skulle afholde alle udgifterne selv. Derfor stammede midlerne til opførelsen af det nye stadion primært fra klubbens fans, da arbejdet med at få opført en ny stadion i byen gik i gang i kølvandet efter EM.

Widzew Łódź – En polsk traditionsklub

Klubben blev grundlagt i 1910 i arbejderkvarteret Widzew i Łódź. Den startede som en lokal sportsforening for fabriksarbejdere i byens tekstilindustri under navnet TMRF Widzew. 12 år senere skiftede de deres navn til det nuværende RTS Widzew,

I de første mange år spillede holdet i lavere polske ligaer og var ikke blandt landets stærkeste klubber. Det var først i 1960erne og 1970erne at klubben begyndte at markere sig som en seriøs konkurrent i polsk fodbold.

Det store gennembrud kom dog først i 1980erne. Her blev klubben en af de bedste i Polen. I 1981, hvilket var samme år klubben vandt en international træningsturnering i Ikast, vandt de deres første mesterskab, som blev fulgt op året efter af et nyt mesterskab.

Den hjemmelige succes udmøntede sig også i Europa Cuppen for Mesterholdene. Her slog de i 1983 et af verdensbedste klubhold Liverpool FC i kvartfinalen. Inden de så i semifinalen blev slået ud af italienske Juventus. I denne periode spillede Zbigniew Boniek for klubben inden han røg videre til Widzew Łódźs overmænd Juventus.

Der skulle dog gå mange år før de igen vandt et dobbeltmesterskab. Det skete i 1996 og 1997. I kvalifikationsspillet til Champions League mødte klubben Brøndby IF som tabte kampen i Polen med 2-1. Men da holdet fra vestegnen ikke var i stand til at vinde med mere end 3-2 på hjemmebane, røg de ud pga. reglen om udebanemål.

Formanden for Widzew Łódźs fanklub, som jeg har haft fornøjelsen at arbejde sammen med, husker kampene tydeligt.

Fra årtusindeskiftet og frem begyndte økonomien at skrante og i forbindelse med en storstillet koruptionsskandale gik klubben konkurs og skulle starte forfra i den femte bedste fodboldrække i Polen i 2015.

De to rivaliserende klubber i Łódź

Et af de mest berømte lokalderbys mellem to klubber i Polen er den mellem Widzew Łódź og ŁKS Łódź.

Det er et lokalopgør som er lige så intens som dem der finder sted mellem Brøndby IF og FC København.

Widzew Łódź opstod i et område af Łódź som var kendt for tekstilfabrikker og masser af arbejderboliger. Og, som hurtig fik et ry for at være hårdtarbejdende, passioneret, og tæt knyttet til arbejderklassen.

ŁKS Łódź derimod, er en klub fra byens centrum. Deres fanskare var primært bygget op omkring håndværkere, studerende, og folk fra byens mere etablerede områder. Selvom forskellene ikke altid var strengt sociale, så opstod der hurtigt en følelse af to forskellige identiteter.

Første gang de mødte hinanden var I 1912. Siden da har de mødtes mange gange. Specielt husker fansene i kamp fra 1997 som værende den mest intense mellem klubberne. Udover at vinde kampen, så blev Widzew Łódź også polsk mester det år.

Når man går rundt i Łódź kan man se utrolige mange fodbold-tags. Nogle er ført i ŁKS Łódźs farvekombination hvidt-rødt-hvidt, og andre i Widzew Łódźs, der er rødt-hvidt-rødt.

At begge klubber har valgt de røde og hvide farver skyldtes at klubberne gerne ville linkes til den polske uafhængighedsbevægelse som var stærk i årene op til 1. verdenskrig. Men ikke at kunne kende forskel på farveopstillingerne er en dødssynd i Łódź er en dødssynd.

En anden kuriositet er at ŁKS Łódź blev stiftet i 1908. Derfor spiller de deres hjemmekampe startende klokken 19:08. Widzew Łódź begynder deres hjemmekampe klokken 19:10, fordi de blev stiftet i 1910.

Rivaliseringerne mellem de to klubber har gennem tiden skabt grobund for hvilken identitetsopfattelse folk har. Om, de tilhører arbejderklassen, eller middelklassen i byen. Og, derfor repræsenter fodboldklubberne mere end bare det at være to forskellige sportsvirksomheder.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

RTS Widzew Lodz – Olympia-Zambrow

Over 16.000 tilskuere var på plads til kampen i den fjerde bedste polske fodboldrække.

Lær mere

Legia Warszawa – FC Midtjylland

Den afgørende playoff kamp om en plads i Conference League sluttede dramatisk.

Lær mere

Arka Gdynia – FC Midtjylland

Hjemmeholdet slog det danske hold i den første kamp i Eurupa League kvalifikationen.

Lær mere

Indlægget Polen: Stadion Miejski i Łódź – Her spiller RTS Widzew Łódź blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.