|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Når du ankommer til Moldovas hovedstad fra lufthavnen, er det første du ser, den store ”byport”, som består af to store højhuse på hver sin side af hovedvejen.

Byporten i Moldovas hovedstad

Byporten blev bygget i slutningen af ​​70erne og blev færdig i begyndelsen af ​​80erne. De to imponerende bygninger giver indtryk af at invitere gæster ind i et venligt, gæstfrit rum.

Idéen om byporten blev skabt af arkitekten Yuri Tumanean. Og, den blev tegnet af arkitekterne Yulia Borisovna Skvortova, A. Markovic og Anatol Spasov.

På vej mod centrum

Lidt tættere mod centrum findes de to markante hoteller, Cosmos, og National (som nu er en ruin udsmykket med det Ukrainske flag).

Det er også i dette område at man kan se pressehuset Casa Presei og beboelseslejligheden Romanița.

Hotel Cosmos

Cosmos, der er tegnet af A. Gorbuntsov og V. Shalaginov, blev opført i årene 1974-1983. Og var da den stod færdig det største hotel i Moldova.

Storhedstiden for hotellet var 1980erne, pga. de begrænsede muligheder befolkningen i Sovjet-blokken havde for at rejse.

Men, pga. de nye tider fra starten af halvfemserne mistede hotellet årligt mange besøgende. Og, i dag er hotellet funktionsdygtig på “halv drift”.

Hotel National

Hotellet blev opført i kommunisttiden, og stod færdig opført i 1974, efter oplæg af arkitekterne A. Gorbuntsov og V. Shalaginov.

I sin storhedstid blev det betragtet som et symbol på hovedstaden i Moldova. Det var her at byens mest populære restaurant og bar befandt sig, og hotellet var det mest besøgte sted i Chişinău.

I dag er det kun hjemløse som beboer Hotel National, som i dag fremtræder som en ruin. Hvor der også efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 blevet dekoreret i de ukrainske farver blå og gul.

Byrådet har besluttet at det kan blive revet ned. Men, der er også dem at det gamle modernistiske hotel skal bevares, ved at det skal gennemgå en omfattende renovering.

Casa Presei

Mediehuset Casa Presei blev opført i årene 1964-1967. Arkitekterne var S. Shoykhet og B. Vaysbeyn.

Det var her Journalistforbundet og mange forlagsvirksomheder holdt til. Ligesom mange pressekorrespondenter havde deres daglige gang i bygningen.

Bygningen blev i sin tid designet i en enkel æstetik. I dag er det gamle mediehus statsejet, og dets vigtigste økonomiske aktivitet er udlejning af lokalerne til forskellige virksomheder.

Romanița

Beboelselejligheden Romanița er tegnet af O. Vronschi, O. Blogu, S. Crani, N. Rebenko, P. Feldman. Og, blev bygget i årene 1978-1986.

Den er engang blevet kaldt verdens grimmeste bygning af nogle franske arkitekter. Dette må også må betyde, at den har masser af kvalitet over sig..

Den omkring 77 meter høje bygning var i sin tid den blev opført den højeste i Moldova.

I fire af de tyve etager er der fælleslokaler, hvor der er vaskerier, tørre- og rengøringsrum, samt opholdsrum. De to øverste etager er beregnet som et sightseeing-område, hvor der også er mulighed for at solbade.

Derudover er der to underjordiske etager. Her er de teknikske installationer til bygningen installeret.

I 1980erne var Romanița et af de mest ambitiøse boligprojekter i Chişinău. Indtil 1997 blev bygningen betragtet som et kollegium, og derefter blev Romanițas juridiske status ændret til at være en “beboelsesbygning”.

I magtens centrum

Helt inde i centrum ligger de ministerielle bygninger langs de gader i nabolaget, hvor jeg overnattede på hotel. Dem kan man nå med få minutters gang fra hinanden.

I dette område er der også andre markante spots såsom Moldavas Telekomselskab, Nationalbanken og et kommunalt hospital.

Justitsministeriet i Moldova

Justitsministeriet i Moldova blev dannet i 1990, ca. et års tid før den gamle sovjetrepublik erklærede uafhængighed.

Landbrugs- og Fødevareministeriet i Moldova

På den store hovedgade der går som en lige linje fra vest til øst ligger Landbrugs- og Fødevareministeriet.

Udenrigsministeriet i Moldova

Ikke så langt væk fra Justitsministeriet ligger Udenrigsministeriet, på en stille sidegade til hovedgaden.

Parlamentsbygningen i Moldova

Moldovas parlament er placeret i en lang aflang bygningsværk på hovedgaden. Og, er den mest synlige bygning i Chişinău.

Præsidentpalæet i Moldova

Skråt overfor Parlamentsbygningen ligger Præsidentpalæet.

Regeringsbygningen i Moldova

Regeringsbygningen er i lighed med Parlamentsbygningen en aflang bygning placeret på hovedgaden.

Telekomselskabet i Moldova

Lidt længere mod øst ligger Moldovas Telekomselskabs hovedkvarter, som er opført i brutalistisk stil.

Nationalbanken i Moldava

Moldavas nationalbank blev etableret lige efter at Moldova blev selvstændig i 1991. Den ligger et stykke væk fra de ministerielle bygninger.

Kommunehospital nr. 1

Den modernistiske bygning Spitalul Clinic Municipal de Copii Nr. 1 er et kommunehospital, som ligger på en stille sidevej.

Efterskrift

Chişinău er en meget andeledes hovedstad at bevæge sig rundt i. Der er ingen gammel markant slotsbygning, eller en stor domkirke, som er et must see.

Til gengæld er de kulturelle og ministerielle bygninger meget synlig i en by, hvis nuværende identitet hænger meget sammen med de centrale modernistiske bygningsværker, der blev opført i 1970erne og 1980erne.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del I)

Kulturlivet er meget synlig repræsenteret i arkitekturen i Moldovas hovedstad.

Lær mere

Riffel-monumentet

Riffel-monumentet i Chișinău er i dag et mødested for folk som vil minde deres kære.

Lær mere

Transnistrien

Der er Sovjet nostalgi for alle rubler i udbryderrepublikkens hovedby Tiraspol.

Lær mere

Indlægget Moldova: Modernistisk arkitektur i Chișinău (Del II) blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Hvilket giver god mening, når man ser Riffel-skulpturen (der består af fem rifler, der peger op mod himlen), og den gennemgående stærke røde farver der går igen i den, og i de mange supplerende skulpturer som fortæller historien om hærens lidelser.

Nu om dage, bliver det kaldt for Riffel-monumentet, og den overordnede diskurs er ændret fra at handle om kommunisternes sejr over nazisterne, til at være et monument som hylder alle de mennesker, som f.eks. mistede et familiemedlem, ven, eller en god kollega.

Og, stort set alle indbyggere i Chișinău blev direkte, eller indirekte berørt af begivenhedernes gang.

Derfor er der også mange som den dag i dag en gang om året samles om monumentet, for at ære de mennesker som gik bort.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Transnistrien

Der er Sovjet nostalgi for alle rubler i udbryderrepublikkens hovedby Tiraspol.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del I)

Kulturlivet er meget synlig repræsenteret i arkitekturen i Moldovas hovedstad.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del II)

Grunden til de mange modernistiske bygninger i Chișinău skyldes Anden Verdenskrig.

Lær mere

Indlægget Moldova: Riffel-monumentet i Chișinău ærer de afdøde blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Jeg har aldrig før set så mange EU-flag på samme tid. Og, så i et land, som ikke engang er et EU-land. Men iscenesættelsen fra den liberale moldoviske præsident Maia Sandus side er ikke til at tage fejl af.

Moldova ønsker nu at opgive en del af sine hidtidige neutralitetsprincipper det havde haft siden nationens oprettelse i 1992, da det ca. samtidig med Georgien søgte medlemskab af EU, mindre end 10 dage efter at Rusland startede sin fuldskalakrig mod Ukraine den 24. februar 2022.

Hvad den pro-europæiske Maia Sandu så fortalte sine tilhængere fra talerstolen, som den første taler, i dagens program der handlede om Moldovas forhold til Europa, kan jeg af gode grunde ikke referere. Men, jeg hørte adskillige højlydte ”BRAVO” og ”EUROPA” imens Moldovas første kvindelige præsident var på.

Hvornår der så kommer gang i reelle forhandlinger imellem EU og Moldova om medlemskabet er dog svært at spå om, bl.a. pga. Moldovas specielle og uafklarede forhold til Transnistrien.

Det afspejler sig også til parlamentsvalgene fordi befolkningen i Moldova politisk set er meget splittede, da den ene halvdel vil Bruxelles, og den anden halvdel vil Moskva (hvilket også betyder at den 50-årige Sandu på ingen måde sidder sikker på magten).

I forlængelse af dette: Selvom befolkningen er noget lunken overfor et NATO-medlemskab (kun en fjerdedel af tilhængere af dette), så er der ingen tvivl om at både i NATO og i den liberale politiske elite i Moldova kan se et interessefællesskab pga. krigen i Ukraine, som også påvirker landets situation. Og, jeg så da også nogle enkelte, der viftede med et NATO-flag ved dagens møde.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Transnistrien

Der er Sovjet nostalgi for alle rubler i udbryderrepublikkens hovedby Tiraspol.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del I)

Kulturlivet er meget synlig repræsenteret i arkitekturen i Moldovas hovedstad.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del II)

Grunden til de mange modernistiske bygninger i Chișinău skyldes Anden Verdenskrig.

Lær mere

Indlægget Moldova: EU-dag med Maia Sandu i det østeuropæiske land blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Selvom om modernistiske bygninger såsom Statscirkusset, Nationaloperaen, teatre, og koncertsale er imponerende og skiller sig ud. Så er det dog den nedslidte Guguță café der tiltrækker sig størst opmærksomhed.

Guguță Café

Den modernistiske bygning, som oprindelig skulle huse en restaurant, blev tegnet af V. Kudinov og V. Zakharov og stod færdig i 1969.

Ti år senere, i 1979 ændrede arkitekterne Sergei Lebedev og Nicon Zaporojan bygningens ydre udtryk markant.

I forbindelse med ombygningen af restauranten, som nu skulle fungere som en cafe, blev der tilføjet et andet design, som bl.a. indeholdt den i dag røde metal konstruktion.

Over indgangen, blev der tilføjet de tre beton hatte. som er reference til den hat som tegneseriefiguren Guguță bærer.

Ligesom mange af de andre modernistiek bygninger i Chișinău, trænger Guguță Café til en kærlig hånd, fordi der ikke er penge til at vedligeholde dem.

Guguță var mere end en bare en café. Den udviklede sig også med tiden til at blive et kulturelt ikon.

Derfor blev der også oprettet en bevægelse i 2018 som går imod nedrivningen af den. Da staten samme år gav den nuværende ejer lov til at få opført et nyt shoppingcenter. Men i 2023 står den der endnu.

Chișinău Statscirkus

Circul, som statscirkusset i Chișinău hedder, blev tegnet af arkitekterne Semyon Shoihet, Ala Kirichenko, Anatoly Kolotovkin i 1981.

Cirkusset er udstyret med moderne udstyr, såsom lyd, lys, radio og biografapparater.

Inde i bygningen er der også en øvearena, lokaler til kunstnere og servicepersonale, samt særlige lokaler til dyr og et dyrlægepunkt.

Omkring forestillingssalen er der en halvcirkelformet foyer, som er dekoreret med vægmalerier, og sommerterrasser med udsigt over byen.

Maria Bieșu Nationalopera og Balletteater

Maria Bieșu Nationalopera og Balletteater har efter at den åbnede i 1957 udviklet sig til at blive er et af de førende opera- og balletteatre i Østeuropa

Efter Sovjetunionens sammenbrud var dette teater et af de få, der beholdt sin egen ballet, opera og orkester med sine egne solister og kor.

Teatret har fremragende udstyr og faciliteter, og er opkaldt efter den moldoviske operasangerinde Maria Bieșu.

Nationaliteternes Hus

Nationaliteternes Hus er et stort kulturhus i Chișinău, som i dag bl.a. huser det eksperimenterende Geneza kunstteater, udstillingsrum, og kontorlokaler.

Ginta Latinsk Kultur og Kunstcenter

Ginta latinsk kultur og kunstcenter har siden sin grundlæggelse i 1989 fokuseret på børn og unge. De har igennem årene kunne se koncerter og teater der er rettet mod dem.

Nicolae Sulac Nationalpaladset

Nationalpaladset i Chișinău blev opført i 1972. Det er opkaldt efter den folkekære moldoviske sanger Nicolae Sulac, og fungerer i dag som et stort teater og koncertsted.

Republikpaladset

Republikpaladset er en central koncert og teaterbygning i Chișinău. Her er den moldoviske præsiden Maia Sandu bl.a. blevet indsat. Det skete i 2020.

Venuet blev tegnet af Ivan Zagoretsky, Alexander Shevtsov, Mikhail Orlov, og Stanislav Makarchuk i 1984.

Jernbanearbejdernes Kulturpalads

Moldovas Jernbaneselskab er indehaver af Jernbanearbejdernes Kulturpalads som er beliggende i hovedstaden Chișinău.

Det store bygningskompleks som betår af flere bygninger blev tegnet af B. Vaisbein og S. Şoihet, og stod færdigopført i 1980.

Paladset er vært for forskellige typer af events som for det meste forbundet med jernbanearbejderes gøremål.

Det kan eksempelvis være tale om koncerter, kunstudstillinger, kurser, og sportsbegivenheder.

Derudover benyttes lokalerne i Jernbanearbejdernes Kulturpalads af forskellige danse- og sportsgrupper i Chișinău.

Det Republikanske Marionetdukketeater Ildfluer

Ildfluer blev grundlagt lige efter afslutningen på anden verdenskrig i 1945. To årtier senere, i 1966, kunne teatergruppen rykke ind i den bygning som stadig huser marionetdukketeatret.

Samme år blev “Teatrul Licurici” medlem af UNIMA, som er en fagforening for marionetdukketeatre, inden for UNESCO.

Teatret har i over et halvt århundrede iscenesat flere hundrede forestillinger, som bl.a. er baseret på de mest berømte eventyr af HC Andersen, Brødrene Grimm, Carllo Collodi, Antoine de Saint-Exupéry, Alexander Pushkin, med flere.

I 1995 kunne teatregruppen fejre 50 års kunstnerisk aktivitet. Og, for at markere fødselsdagen organiserede de den første udgave af den internationale galla for dukketeatre “Ildfluer-50”.

Her deltog dukketeatre fra Rumænien, Bulgarien, Tyskland, Frankrig, Ukraine, Rusland og Tyrkiet.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Transnistrien

Der er Sovjet nostalgi for alle rubler i udbryderrepublikkens hovedby Tiraspol.

Lær mere

Riffel-monumentet

Riffel-monumentet i Chișinău er i dag et mødested for folk som vil minde deres kære.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del II)

Grunden til de mange modernistiske bygninger i Chișinău skyldes Anden Verdenskrig.

Lær mere

Indlægget Moldova: Modernistisk arkitektur i Chișinău (Del I) blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.