Polen: Krakows litterære og maleriske geni – Stanisław Wyspiański

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET — Sun, 05 Oct 2025 12:48:18 +0000

Stanisław Wyspiański var en polsk forfatter, maler og designer. Han betegnes som Polens 4. skjold efter Mickiewicz, Słowacki, og Krasiński.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Selvom Wyspiański (1869-1907) kun levede i kort tid, da Krakow var en del af Østrig, er hans eftermæle stor, hvilket kan mærkes den dag i dag rundt omkring i byen.

Han skrev mange store teaterstykker såsom Brylluppet (Wesele) fra 1901, Befrielse (Wyzwolenie) fra 1903, Akropolis, og November nat (Noc listopadowa), begge fra 1904..

På byens teaterskole bliver han hyldet på et stort gavlmaleri som er designet af Dariusz Vasina fra Kunstakademiet i Krakow. Og udført af Dawid Skowronek, Krzysztof Czarnecki og Łukasz Stec.

Stanisław Wyspiański monument

1 1982 blev der indviet et monument foran National museet, der er udført af Marian Konieczny, og som hylder Wyspianski som en der har det store og visionære kunstneriske udsyn i toppen af det.

Nedenunder ham bliver nogle af karaktererne fra stykket Wesele vist:

Stańczyk er en reference til en polsk konge, som symboliserer historisk visdom og ironisk distance. I Wesele konfronterer han Journalisten med Polens politiske stagnation.

Hetman Branicki var en forræderisk adelsmand fra det 18. århundrede. I Wesele repræsenterer han forræderi og lederskabets fiasko.

Wernyhora var en mytisk ukrainsk profet. I Wesele tilbyder han gæsterne et gyldent horn og en opfordring til nationalt oprør.

Den Sorte Ridder var en spøgelsesfigur, der fremmaner Polens krigeriske fortid og det romantiske ideal om heltemod.

Chochoł var en strådækket rosenbusk, som kommer til live. I Wesele symboliserer det sovende potentiale og cyklisk genfødsel.

Monumentet er dermed en visual dramatisering af Wyspianskis indre verden, hvor Polens fortid, nutid, og fremtid kolliderer.

Karaktererne fra Wesele er en reprænsentation af polske overleveringer, historiske traumaer og åndelig paralysering. Alt sammen med Wyspianski som har det store overblik og som kan se disse mønstre i samfundet alt imens han prøver at råbe folk op.

Stanisław Wyspiański museet

Tæt ved byens teaterskole kan man besøge et museum som er opkaldt efter ham. Indenfor er der forskellige smagsprøver på hans evner som forfatter, tegner, maler, dramatiker, og designer.

Udenfor museet er der en buste forestillende Wyspianski som er udført af Bronisław Chromy. Og, et af de første malerier i udstillingen viser kunstneren sammen med sin kone Teodora Teofila Wyspianska.

Med hendes baggrund som tjenestepige anså mange hende som et upassende match til Wyspianski. Men for Wyspianski som foretrækkede autencitet fremfor optræden var hun den ideelle kvinde.

I museets kælderlokaler er der en righoldig samling af de bogudgivelser han isllustrerede, samt teaterartefakter fra nogle af sine skuespil, der senere hen er blevet opført.

Som en slags opfølgning på filmen Wesele (1972) af Andrzej Wajda, lavede han også et teaterstykke bygget over Wyspianskis værk Novermber nat.

Læs også: Afterimage – Andrzej Wajdas sidste budskab til eftertiden

I udstillingen ses også et teaterplakat over stykket Akropolis som er en mytisk genfortælling af nogle af de begivenheder som fandt sted på Wawelhøjen.

Hvilket også var det sted Wyspianski senerehen fandt hvile, da han som en af få kunstnere ligger begravet i Wawel Katedralen.

I museet vises der også nogle eksempler indenfor møbeldesign og hans arbejde med at lave store religiøse glasmosaikker. Bl.a. dette udkast til værket: Gud Faderen – Lad det ske!

Efterskrift

Wyspianski var en elev af Jan Matejko, og var endel af den bevægelse som holdt den polske nationalisme i live da Krakow var en del af Østrig.

Han deltog også i politik, da han var at finde i Krakows byråd, hvor han kæmpede for kulturelle reformer.

Han var en god ven til Lucjan Rydel og Jozef Mehoffer, som han begge lærte at kende imens han gik på gymnasiet. Senerehen flyttede Mehoffer ind i det hus som havde tilhørt Wyspianskis bedsteforældre.

Selvom han ikke oplevede at Polen kom ud af sit martyrium og genopstod som stat efter at have været væk i 123 år i 1918, så lever han på bedste vis videre i et uafhængig Polen.