|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den måske vigtigste af dem alle sammen, er skulpturen af Gustav II Adolf på Gustaf Adolfs Torg, som bev skabt af den svenske billedhugger Bengt Erland Fogelberg, og indvidet i 1854.

Bengt Erland Fogelberg: Gustav II Adolf

Kongen er afbildet i det øjeblik, hvor han ifølge traditionen udpeger stedet, hvor Gøteborg skulle anlægges.

Derfor peger han ned mod jorden med sin hånd. Mange gøteborgere kender historien som: “Här skall staden ligga” (“Her skal byen ligge”).

Gustav II Adolf

Gustav II Adolf regerede Sverige fra 1611 til 1632 og regnes som en af landets mest betydningsfulde konger.

Han moderniserede hæren, styrkede statsforvaltningen og gjorde Sverige til en stormagt i Europa under Trediveårskrigen. Han faldt i slaget ved Slaget ved Lützen i Tyskland i 1632.

På Gustav II Adolfs initiativ blev Gøteborg grundlagt i 1621 .På den tid havde Sverige kun en smal adgang til Nordsøen og Atlanterhavet.

Byen blev anlagt som en vigtig handels- og forsvarsby for at sikre Sveriges adgang til havet. Derfor kaldes Gustav II Adolf ofte Gøteborgs grundlægger.

Alle gode gange tre

Statuen havde en usædvanlig tilblivelse. Den første bronzestøbning var af så dårlig kvalitet, at den måtte kasseres.

En senere version blev støbt i München og sendt hjem med skib. Skibet sank i Nordsøen. Statuen blev bjærget, men bjærgningsomkostningerne var så høje, at Gøteborg i stedet bestilte endnu en ny støbning. Det er denne tredje udgave, der står på torvet i dag.

Når du står foran statuen på Gustaf Adolfs Torg, ser du altså ikke blot et monument over en svensk konge, men også et symbol på Gøteborgs grundlæggelse og Sveriges vej til at blive en europæisk stormagt.

John Börjesson: Karl IX

Skulpturen af Karl IX i Gøteborg er den berømte rytterstatue, som gøteborgerne kalder “Kopparmärra”.

Den blev skabt af billedhuggeren John Börjesson og indviet i 1904 på Kungsportsplatsen. Statuen er udført i kobber og bronze og er omkring 11 meter høj.

Karl IX

Karl IX regerede Sverige fra 1604 til 1611. Han var søn af Gustav Vasa og far til Gustav II Adolf. Han spillede en vigtig rolle i at sikre, at Sverige forblev protestantisk i en tid med religiøse konflikter i Europa.

Hans regeringstid lagde også grundlaget for den svenske stormagtstid, som hans søn senere førte videre.

Karl IX forbindes med Gøteborg, fordi han grundlagde en tidligere udgave af byen ved Färjenäs på Hisingen omkring 1603–1604.

Denne første by blev dog ødelagt under krige med Danmark-Norge. Senere grundlagde hans søn Gustav II Adolf det Gøteborg, vi kender i dag, i 1621.

Kopparmärra

Statuen blev rejst i 1904 på Kungsportsplatsen. Gøteborgere begyndte hurtigt at kalde den “Kopparmärra” (“kobberhoppen”), selv om hesten faktisk er en hingst.

Nogle mener, at navnet var et humoristisk eller let hånligt kælenavn. I 1935 blev statuen flyttet nogle meter, fordi den stod i vejen for den voksende trafik på Östra Hamngatan.

Den er i dag et af Gøteborgs mest kendte mødesteder. Mange aftaler stadig at “mødes ved Kopparmärra”.

Da John Börjesson arbejdede på monumentet, var planen oprindeligt blot at lave en statue af kongen.

Under arbejdet besluttede han sig imidlertid for at gøre den til en rytterstatue. Ifølge en senere fortælling sagde han, at der simpelthen “kom en hest mellem benene på ham”.

Så mens Gustav II Adolf regnes som grundlæggeren af det nuværende Göteborg, hædrer Kopparmärra Karl IX som manden bag byens første forgænger.

Ivar Johnsson: Torgny Sederstedt

Monumentet for Torgny Segerstedt på Vasaplatsen i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ivar Johnsson.

Monumentet blev afsløret den 31. marts 1955, præcis ti år efter Segerstedts død. Det er en cirka ti meter høj trekantet granitobelisk, som blev rejst til ære for hans forsvar af ytringsfriheden og hans modstand mod nazismen.

Torgny Segerstedt – En stemme for demokrati

Torgny Segerstedt (1876–1945) var oprindeligt professor i religionshistorie, men blev især kendt som chefredaktør for avisen Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning.

Allerede før nazisternes magtovertagelse i Tyskland advarede han mod Adolf Hitler og nazismen. I 1933 skrev han den berømte leder, som sluttede med ordene: “Herr Hitler är en förolämpning” (“Hr. Hitler er en fornærmelse”).

Under hele 1930’erne og Anden Verdenskrig fortsatte han med at kritisere både Nazityskland og den svenske regerings eftergivende holdning over for Hitler-regimet.

Det gjorde ham til en kontroversiel figur, men også til et symbol på pressefrihed og civil courage.

Obelisken

Monumentet er udformet som en enkel, kraftfuld obelisk. På soklen er indhugget et citat fra en lederartikel, Segerstedt skrev i oktober 1940, efter at et nummer af avisen var blevet beslaglagt af myndighederne. Citatet handler om frihed og om at tage risici for sine overbevisninger.

En interessant detalje er, at der senere blev opdaget en lille fejl i den indhuggede tekst. Et ord var blevet gengivet forkert i forhold til Segerstedts oprindelige formulering. Fejlen har selv fået sin egen lille plads i monumentets historie.

Segerstedt betragtes som en af Sveriges vigtigste stemmer for demokrati og pressefrihed i det 20. århundrede.

Mens mange europæiske aviser og politikere undervurderede Hitler, var han blandt de første i Norden til offentligt at advare om nazismens fare.

Derfor står monumentet ikke kun som et minde om en person, men også som et symbol på fri presse og modet til at sige fra over for autoritære kræfter.

Charlotte Gyllenhammar: Till minne av Raoul Wallenbergs gärning

Monumentet står ved Haga Kyrkoplan i Gøteborg og hedder Till minne av Raoul Wallenbergs gärning.

Det blev skabt af den svenske kunstner Charlotte Gyllenhammar og afsløret den 25. maj 2007 af FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan.

Monumentet består af to dele. En høj sten- og betonplade med et portræt af den unge Raoul Wallenberg. Og, en bronzeskulptur foran portrættet, der viser to sovende drenge tæt sammen under en stor frakke.

Gyllenhammar ønskede ikke at fremstille Wallenberg som en traditionel helt på en sokkel. I stedet viser værket ham som ung, før hans skæbne blev beseglet, mens drengene symboliserer de mennesker, der blev ramt af historiens undertrykkelse og krigens rædsler.

Raoul Wallenberg

Raoul Wallenberg (1912–1945?; forsvandt i 1945) var en svensk diplomat, som under Anden Verdenskrig blev sendt til Budapest i Ungarn.

Her organiserede han en omfattende redningsaktion for Ungarns jøder, der var truet af deportation til nazistiske koncentrationslejre.

Hans vigtigste indsats omfattede udstedelse af svenske beskyttelsespas (Schutzpass), som gav tusindvis af mennesker en vis beskyttelse.

Oprettelse af såkaldte “svenske huse”, hvor forfulgte jøder kunne søge tilflugt. Og, direkte indgriben ved togtransporter og deportationer for at få mennesker frigivet.

Da den sovjetiske hær erobrede Budapest i januar 1945, blev Wallenberg arresteret af sovjetiske myndigheder. Derefter forsvandt han.

Sovjetunionen hævdede senere, at han døde i fængsel i Moskva i 1947, men omstændighederne er stadig ikke fuldt afklarede. Hans skæbne er derfor et af efterkrigstidens mest omtalte mysterier.

Wallenbergs eftermæle

Wallenberg regnes som en af de største humanitære helte fra Anden Verdenskrig. Han risikerede sit eget liv for at redde andre og blev senere hædret verden over.

Mindesmærket i Gøteborg er derfor ikke kun et monument over én mand, men også over mod, civilcourage og kampen mod Holocaust.

En interessant detalje er, at Charlotte Gyllenhammar bevidst valgte en eftertænksom og menneskelig fremstilling frem for en heroisk statue.

Monumentet handler lige så meget om de mennesker, Wallenberg reddede, som om Wallenberg selv.

Ivar Johnsson: Christopher Polhem

Monumentet for Christopher Polhem i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ivar Johnsson og blev rejst i 1951, 200 år efter Polhems død. Værket står ved Nya Allén nær Heden i Gøteborg og er udført i granit og bronze.

Statuen viser Christopher Polhem stående i tidstypisk 1700-talstøj med hånden på et tandhjul, som symboliserer hans arbejde med mekanik og maskinkonstruktion. Monumentet er placeret på en høj sokkel i et bassin med springvandsfunktion.

Christopher Polhem

Christopher Polhem (1661–1751) regnes ofte som “den svenske mekaniks fader”. Han var opfinder, ingeniør, industrimand og en af de vigtigste skikkelser i Sveriges tidlige industrialisering.

Blandt hans vigtigste bedrifter var udvikling af maskiner til miner, landbrug og tekstilproduktion.

Konstruktion af låse, ure og mekaniske transmissionssystemer. Oprettelsen af et tidligt teknisk uddannelsesmiljø i Stockholm, som senere blev en del af grundlaget for Sveriges ingeniøruddannelser.

Og, udviklingen af det såkaldte “mekaniske alfabet”, en samling modeller der demonstrerede grundlæggende mekaniske principper.

Han arbejdede også med projekter, der senere fik betydning for anlæg som Göta kanal, og hans idéer om automatiseret produktion var flere generationer forud for sin tid.

Monumentet blev finansieret gennem donationer fra næsten 100 industrivirksomheder i Gøteborg.

Formålet var ikke blot at hædre Polhem som person, men også at markere industriens voksende betydning for Sveriges velstand. På soklen findes en inskription, der understreger netop dette budskab.

Valget af Polhem var oplagt for Gøteborg, som gennem 1800- og 1900-tallet udviklede sig til Sveriges vigtigste industri- og havneby. Han blev derfor et symbol på opfindsomhed, teknik og industrielt fremskridt.

Polhems eftermæle

Polhems betydning i Sverige kan sammenlignes med personer som James Watt i Storbritannien eller Leonardo da Vinci i renæssancen.

Hans portræt prydede endda den svenske 500-kroneseddel fra 2001 til 2016, og Sveriges prestigefyldte ingeniørpris, Polhemspriset, er opkaldt efter ham.

Monumentet i Gøteborg er derfor både et minde om en enkelt opfinder og en hyldest til den teknologiske udvikling, der var med til at forme det moderne Sverige.

Ingel Fallstedt: John Ericsson

Skulpturen af John Ericsson i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ingel Fallstedt.

Monumentet står ved Kungsportsavenyn mellem Allén og Parkgatan og blev indviet i oktober 1899.

John Ericsson

John Ericsson (1803–1889) var en svensk opfinder og ingeniør, som fik størstedelen af sin karriere i England og USA.

Han er især kendt for at have udviklet den moderne skibspropel. At have konstrueret det banebrydende panserskib USS Monitor. At have taget omkring 500 patenter i løbet af sit liv. Og, at have udviklet varm­luftsmaskinen, som blev en af hans største kommercielle succeser.

Hans konstruktion af USS Monitor gjorde ham til en nationalhelt i USA, fordi skibet spillede en afgørende rolle under den amerikanske borgerkrig.

Mange var til stede ved indvielsen

Historien bag monumentet i Gøteborg. Monumentet blev til efter initiativ fra jernbanebyggeren og politikeren Claes Adelsköld, som organiserede en indsamling blandt især Gøteborgs borgere.

Næsten en tiendedel af byens befolkning var til stede ved afsløringen i 1899, trods kraftig regn.

Monumentet blev desværre også det sidste værk af Ingel Fallstedt. Kort efter færdiggørelsen blev han indlagt med svær udmattelse.

Få måneder før statuen blev afsløret, døde han pga. selvmord under et ophold i København. Derfor oplevede han aldrig selv indvielsen af sit største monument i Gøteborg.

En af de største opfindere fra Sverige

Statuen viser Ericsson stående med en passer i hånden som symbol på ingeniørkunst og præcision.

Foran monumentet findes en bronzørn, som symboliserer hans liv og succes i USA.

Monumentet blev restaureret i 2017, hvor blandt andet den forsvundne passer blev genskabt ud fra gamle fotografier.

John Ericsson er måske mindre kendt i Sverige end Gustav II Adolf eller Victor Hasselblad.

Men internationalt set regnes han blandt de mest betydningsfulde svenske opfindere nogensinde. Hans propellerteknologi bruges stadig i princippet på moderne skibe verden over.

Ulf Celén: Viktor Hasselblad

Skulpturen af Victor Hasselblad på Götaplatsen i Gøteborg blev færdiggjort af Ulf Celén og afsløret den 8. marts 2006 på det der kunne have været hans 100-års fødselsdag.

Den oprindelige ler-model blev dog lavet af den svensk-finske forfatter og billedhugger Eino Hanski.

Efter Hanskis død videreudviklede Ulf Celén modellen ved hjælp af fotografier af Hasselblad og skabte den endelige bronzeskulptur.

Victor Hasselblad

Victor Hasselblad (1906–1978) var en af Gøteborgs mest berømte erhvervspersoner.

Han var fotograf, naturinteresseret, opfinder og grundlægger af det kamerafirma, der kom til at bære hans navn. Hans mellemformatkameraer blev verdenskendte for deres billedkvalitet.

Det, der gjorde ham internationalt berømt, var især samarbejdet med det amerikanske rumprogram.

Hasselblad-kameraer blev brugt under flere af NASA’s Apollo-missioner, herunder månelandingerne. Mange af de ikoniske billeder fra Månen blev taget med Hasselblad-kameraer.

Hasselblad er i skulpturen afbildet i en stående position med sit karakteristiske kamera i hænderne.

Ved soklen findes et aftryk af en “månestøvle” som en reference til kameraernes rolle i Apollo-programmet.

Statuen blev indviet af astronauten Harrison H. Schmitt, som selv gik på Månen under Apollo 17.

Det er derfor ikke bare en statue af en lokal erhvervsmand, men også et monument over Gøteborgs forbindelse til rumfarten og nogle af de mest berømte fotografier i menneskehedens historie.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Havnebyen Gøteborg

Havguden Poseidon beskytter Sveriges port til Kattegat og Nordsøen mod uheld.

Lær mere

Avenyn

Langs hovedpulsåren i Gøteborg står der mange skulpurer som fortæller om mennesket.

Lær mere

Skulpturerne på Olof Palmes plats

Socialdemokratiets ide om Folkhemmet bliver holdt i hævdt i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Monumenter og Skulpturer i Göteborg (Del IV) – Personer blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Vi følger tre kvinder i filmen som har oplevet Orbans politiske ageren siden han kom til magten i 2010. Den social-liberale politiker Timea Szábo. Journalisten Babett Oroszi, som undersøger korruption, og den venstreorienterede aktivist og sygeplejeske Niko Antal.

Dengang var Ungarn kendetegnet ved halnazistiske grupperinger og korrupte socialister som Oroszi udtrykker det.

Viktor Orban og hans parti Fidesz stod derfor som det nye friske uberørte pust, som skulle sikre Ungarn fremgang. Ingen så en fare i at stemme på den lille gode mand, der blev valgt ind i parlamentet med mange stemmer, og overtog magten.

Første skridt i at nedbryde demokratiet

Noget af det første Orban og hans stab tog fat i, var at ændre, var selve måden de fremtidige valg skulle afholdes. Efter princippet at Vinderen tager det hele i en valgkreds, så blev de ændret så det var i favør for Fidesz.

Ved parlamentsvalget i 2018 kom disse nye regler kraftig til udtryk. For selvom Fidesz fik under halvdelen af stemmerne, sikrede de sig 2/3 af mandaterne i Parlamentet.

Grundloven blev lavet om. Nu skulle Ungarn fremstå som et kristent land. Ca. 40 procent af befolkningen var på det tidspunkt religiøse, og endnu færre af dem var kristne. Samtidig med blev det kun lovligt at indgå i et ægteskab, hvis det besod af repræsentation af to køn.

Retssystemet blev knust, da Orban indsatte sine egne dommere. Og, da Fidesz i første omgang overtog kontrollen over de offentlige medier. Og, senerehen fik venner af partiet til at købe de største ungarske medier, blev befolkningen udsat for en propagandastrøm, som styrede deres tanker. I dag kontrollerer Orban 400 medier i Ungarn.

Korruptionen gør Orban og hans venner rige

En af de mest grælle eksempler oå korruption i Orbans Ungarn var da han fik bygget et fodboldstadion med 4000 sæder lige ved siden af hans ferielejlighed i Felcsut. Og, en seks kilometer lang jernbanelinie som forbandt den 1700 mand store landsby med nabobyen. Alene den nye jernbanestrækning kostede 2 millioner Euro at anlægge. Hele projektet var støttet med EU-midler.

Selv benægtede Orban alle anklager, da han udtalte at det var en lokal entreprenør som havde stået for alle omkostninger.

Dette udsagn betvivler journalisten Babett Oroszi. Hun forklarer at måden at korruptionen foregår på er ved at staten først laver en udbudsrunde ved større byggeprojekter.. Dernæst er der tre som afgiver et tilbud. Og, altid er det en af Orbans venner som får opgaven.

Staten overfører så pengene til vennen, som bestiller byggematerialerne fra et specielt brud, som ejes af Orbans far.

I løbet af nogle år er den fattige landmandssøn Orban, sammen med hans entreprenørven Lőrinc Mészáros, der er uddannet som gastekniker, blevet nogle af Ungarns rigeste mænd i løbet af nogle år. Pga. EU-midlerne, der har betalt hele gildet.

Selvom Orban på den måde er blevet en velhavende mand pga. EU, så er han skeptisk overfor Bruxelles, som han laver kampagner imod. Dette fik Medlem af Europaparlamentet Frank Engel til at spørge Orban om “Hvorfor at han accepterer at modtage 5 milliarder Euro fra EUs strukturfonde – kun for propagandere mod EU.

Flygtningekrise i 2015

Ifølge Oroszi så skal der være en fjende, som Orban kan tilbyde at beskytte befolkningen imod. Og, i 2015 blev denne ikke navngivne fjende offentliggjort.

Det skete da der kom en stor flygtningestrøm fra Syrien. Og så fik den ellers ikke for lidt. Da de blev fremstillet som værende voldelige og krimminelle, som ville lave optøjer og begå terror, hvis de blev lukket ind i Ungarn.

Tryghedskortet blev spillet ud til stor glæde for hans kernevælgere, som slugte et argument såsom at …det er godt at vi kan gå trygt her – da det ikke er ligesom i Paris, Wien, Tyskland og Sverige, efter Orbans mening, som inspireret af den konservative tænker Samuel Huntington sagde at Ungarn og Europa befinder sig midt i en krig mellem civilsationer
‘
En kvindelig ungarsk parlamentsmedlem modsagde ham: “Ungarn er ikke migranternes endedestination. Det er løgn. Hvordan vil du have det hvis din familie blev tortureret? Eller at din partner blev voldtaget og dræbt? Og at du må flygte fra krig. Vær lidt mere human overfor jeres medmennesker

Et nedslidt sundhedssystem

Under Orban er sundhedsvæsenet blevet endnu mere forringet, end det var i forvejen.

Overalt i landet findes der nedslidte hospitaler, med utætte vinduer, der gør at sygeplejerskerne nogle gange skal arbejde med huer og frakker, for at kunne holde varmen.

For at “levere en god service” overfor borgerne bliver personalet udsat for aflytninger og ransagninger, hvilket gør at mange forlader jobbet.

Aktivisten og sygeplejersken Niko Antal valgte at sige sit arbejde op, da hun skulle bruge nogle at hendes egne penge på medicin til patienterne.

Børnebeskyttelsesloven diskriminerer LGBTQ

Børnebeskyttelsesloven blev for nogle år siden stemt igennem i det ungarske parlament. Dette betød at alt undervisning i og om LGBTQ blev forbudt i folkeskolen.

Derudover forbyder loven promovering og skildring af homoseksualitet i det offentlige rum. Og, det er ikke længere muligt for alle under 18, at få fortaget en kønsskifteoperation.

Slaveloven blev indført pga. unge flygtede

Hundredtusinde af unge ungarere har fået nok af Viktor Orban og hans regime, og er derfor immigreret til andre lande for at søge lykken om et bedre liv.

Dette skabte et problem i Ungarn, som nu manglede arbejdskraft. For at hjælpe virksomhederne fik Fidesz gennemført en lov, hvor det nu var tvunget overarbejde, og ingen betaling for de ekstra par timer for arbejdstagerne. Der for de flestes vedkommende arbejdede til mindstelønnen.

Mange partier gik imod Slaveloven som den kaldt, og fik mange tusinde mennesker til at demonstrere i gaderne. Men loven blev ikke rullet tilbage.

EU begynder langt om længe at stille krav

Viktor Orban vandt igen i 2022, selvom oppositonen, fra den yderste venstrefløj til centrumorienterede partier bakkede op om en uafhængig konservativ kandidat.

Op til valget skyggede Fidesz mange af deres politiske modstandere, deriblandt Timea Szábo, som blev udsat for en smædekampagne af Orbans parti.

Som en konsekvens af valgsejren lovede Viktor Oban sine tilhængere at nu skal venstrefløjen bekæmpes, i lighed med Bruxelles, Soros-imperiets organisationer, de internationale medier, og den ukrainske præsident.

Det fik mange fra oppositionen til at overveje om de skulle flytte til udlandet. Samt fik dem til at udbryde en frustration over EU, som de mente var medskyldig i Orbans magt, da de aldrig havde grebet ind.

Og, endelig begyndte de at reagere i Bruxelles, da EU tilbageholdte støttemidler til både Ungarn og Polen, pga. problemer med retsstaten, for ikke at tage imod asylansøgere, og pga. deres politikker overfor LBGT-samfundet.

For Ungarns vedkommende betød det at 30 milliarder Euro i første omgang ikke blev udbetalt. Senerehen fik Ungarn 10 milliarder Euro udbetalt pga. et kompromis i at få landet til ikke at nedlægge veto mod en EU-støttepakke til Ukraine.

Hvorfor stemmer folk på Orban og Fidesz?

Det er primært på landet at folk stemmer på Fidesz. Her har de opført mange nye skoler og andre institutioner.

Derudover har de indført at alle indbyggere skal have en stor sæk kartofler kvit og frit, hvilket glæder den yderst fattige del af befolkningen.

Børnefamilier bliver også begunstiget. Og, har fået det langt bedre end tidligere. Hvis en ungarsk kvinde føder mere end fire børn, er hun fritaget for at betale personskat resten af tilværelsen.

For andre, så ser de Orban som en stærk leder, der kan skabe orden i Ungarn. Hvilket de mener at liberale og kommunister ikke er i stand til.

Og, når de vil have folk til at tale deres sag, får deres vælgere på landet gratis transport til storbyerne for at demonstrere.

Da stort set alle medier er under kontrol af Fidesz, så bliver det svært for folk at danne andre meninger om samfundet, end dem de bliver præsenteret for.

Efterskrift

I EU-sammenhæng bliver Ungarn set som et pariastat, da mange vigtige beslutninger om landenes sikkerhed bliver blokeret af Viktor Orban, hvilket bl.a. glæder en Putin i Moskva, og en Trump i Washington.

Men med hensyn til demokrati og menneskerettigheder, har Orban været en bannerfører, og har påvirket mange europæiske politkere rundt omkring i Europa.

Yderliggående højrepartier står i dag stærkt i Tyskland, Frankrig, Italien, Polen og Storbritannien. Og, i Danmark har politiske partier som eks. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet også taget mange af Orbans ideer til sig.

Dog kan det være at Orban-æraen slutter senerehen i år, når der er parlamentsvalg i Ungarn i løbet af foråret.

Lige nu står Peter Magyar og hans populistiske centrum-højre parti Tisza til at vinde valget.

Om, det kommer til at betyde så meget nyt rent indenrigspolitisk i Ungarn er dog svært at spå om, hvis det sker han kommer til magten. Men i forhold til EU, vil de være glade i Bruxelles da Tisza er et pro-europæisk parti.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Solidaritet

Den polske fagforening banede på demokratisk vis vejen for et politisk systemstyre i Polen.

Lær mere

Præsident ved et tilfælde

Svetlana Tikhanovskajas kamp for frihed, demokrati og menneskerettigheder i Belarus.

Lær mere

Mordet på Journalisten

Efter drabet på Ján Kuciak blev det afsløret hvor galt det stod til med retsstaten i Slovakiet.

Lær mere

Indlægget Film: I Orbans Skygge – Democracy Noir i nutidens Ungarn blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I 2020 var der præsidentvalg i Belarus. Som i andre autoritære stater, der afholder “frie valg” såsom Rusland, er resultatet normalt kendt på forhånd.

Vinderen blev da også den belarussiske diktator Aleksandr Lukasjenko som har siddet ved magten siden 1994, der ifølge officielle kilder vandt med 80,7 procent af stemmerne.

Nærmeste konkurrent var Svetlana Tikhanovskaja, der fik 10,2 procent af de afgivne stemmer. Hun stillede op da hendes mand, den samfundskritiske blogger Sergej Tsikhanovski kort tid før valget var blevet fængslet af styret i Minsk.

Problemet var bare den, at både internt i Belarus, og eksternt fra udenlandske iagttagere af valget, skønner at det var Tikhanovskaja som vandt en overbevisende sejr. Og, at Lukasjenko derfor er at betragte som en illegitimt præsident.

Valgresultatet gjorde at tusinde af belarussere demonstrerede på fredeligt vis ude i gaderne af Minsk, indtil de blev mødt af en talstærkt sikkerhedsstyrke på 2-3000 mænd, som var voldelige overfor demonstranterne og tilmed skød efter dem.

Præsident ved et tilfælde

Tikhanovskaja bliver efter valget hurtig tilbageholdt af myndighederne, som beder hende om at indtale et besked på en video, hvori hun beder demonstranterne om at dæmpe sig.

Efter tre timers efterhøring, bliver hun smuglet ud af landet til Litauen, hvor hun i dag har base. Egentligt var det meningen at hun ville tilslutte sig demonstranterne, men hun havde ikke modet til det, som hun udtrykker det.

Hurtigt får hun samlet et hold omkring sig i Vilnius, med Franak Vjatjorka som toprådgiver. De vil alle udnytte momentumet i Belarus til at lave revolutionen der vælter Lukasjenko

Problemet for det lille kampagnehold er dog at få de europæiske ledere, med den tyske kansler Angela Merkel i spidsen, op i gear, og handle hurtigt. Hvilket tydligvis frustrerer Vjatjorka.

Det lykkedes dog at få sat et officielt møde op med den amerikanske uderigsminister Andrew Blinken. Og dagen efter et uofficielt møde med Præsident Joe Biden.

De var lydhøre overfor argumenterne for at kæmpe for frihed, demokrati og menneskerettigheder. På den ene eller anden måde ville de gerne hjælpeselvom Belarus bestemt ikke var deres første prioritet.

Belarus – En terrorstat

En af mest markante skikkelser ffra oppositionen under valgkampen var Maryja Kalesnikava.

På vej ud af Belarus bliver hun arresteret. Og, efter at være blevet i dømt en straf på 11 års fængsel for at medvirke til uroligheder i landet, blev hun en dag kørt direkte på en intensiv afdeling på et hospital fra hendes fængselscelle, efter at havde blevet udsat for tortur.

På vej til Vilnius fra Athen bliver et RyanAir fly beordret til at lande i Minsk. I flyet er bl.a. den kritiske blogger Raman Pratasevitj af Lukasjenkos regime, der bliver arresteret.

Efter en uges selskab med KGB ville han gøre alt hvad styret bad ham om. Det betød helt konkret, at alle de kontakter han havde i oppositionen, inklusiv hans egen kæreste som forsvarede ham, blev angivet, imod at han selv gik fri.

Nobelpristageren Ales Bjaljatski blev i dømt 10 års fængsel. Tikhanovskaja og Franak Vjatjorka er også blevet fængslet i henholdsvis 15 og 20 år i absentia. Og, Sergej Tsikhanovski fik en fængselsstraf på 18 år. Alle for at forstyrre den offentlige ro og orden.

I alt er over 1350 mennesker blevet fængslet under Lukasjenko pga. deres politiske overbevisning, og over 50.000 belarussere tilbageholdt. Ofte med anvendelse af tortur som konsekvens.

Efterskrift

Efter valget fik Aleksandr Lukasjenko indført en ny lov, som sikrer ham livslang politisk immunitet. Samt, at oppositionspolitikere ikke kan stille op til præsidentvalg, hvis de bor i eksil.

Maryja Kalesnikava blev i slutningen af 2025, sammen med mange andre systemkritikere løsladt, pga. en aftale mellem USAs præsident Donald Trump og Aleksandr Lukasjenko.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Solidaritet

Den polske fagforening banede på demokratisk vis vejen for et politisk systemstyre i Polen.

Lær mere

Europe. Let’s Come Together

Stærke politiske budskaber fra autoritære stater truer i disse år Eurovision Song Contest.

Lær mere

The Green Border

Agnieszka Holland blev truet af højreradikale polske politikere efter udgivelsen af denne film.

Lær mere

Indlægget Film: Præsident ved et tilfælde – Svetlana Tikhanovskaja & Belarus blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I Rusland er man født til at blive trist, bliver der fortalt i en af filmens første scener. Og, med de meget mørke optagelser, som oftest er filmet sent om aftenen, eller om natten, hvor man knapt kan se de deltagende aktørers kroppe eller ansigtsudtryk, forstærkes dette budskab i Tuxens debutfilm.

Som seer fornemmes det at befinder dig i et totalitært regimes samfund, da denne maskering af karaktererne gør, at indtrykket er at de ikke skal være synlige, af frygt for repressalier, fra styres side.

Vi er Rusland

Vi følger tre forskellige russers liv i årene 2018 til 2022. De tilhører alle den mere anarkistiske del af den russiske befolkning, som ikke kan se meget håb eller fremtid i Putins Rusland, og derfor drømmer om at emigrere fra landet.

De oplever dagligt at nogle af deres medsammensvorne systemkritiske personligheder bliver arresteret af myndighederne pga. gadeuorden og at Putin fylder en nation med løgne om hvorfor det er nødvendigt at gå i krig med Ukraine, et land som de altid har set som deres venner mod vest.

For at dulme nogle af deres mange sorger og bekymringer, bliver tilværelsen fordøjet gennem en masse smøger, og aftener på den lokale klub, hvor der spilles højlydt tecnomusik.

På et tidspunkt vælger en af pigerne at rejse ud af landet, imens det stadigvæk er muligt til Georgien, for at få et nyt liv. Og, med tiden måske at kunne tage skridtet videre mod et andet europæisk land.

Efterskrift

Filmens hovedkarakterer er frustrerede over at deres forældre har valgt at bakke op omkring Putin, en person som de tidligere ikke stemte på.

Men der er også enkelte af den ældre generation som stritter imod det autoritære styre. Vi ser således en gammel kvinde sidde på gaden med nogle plakater, hvor på der står “Stop Krigen i Ukraine”. Dette er et budskab som provokerer mange, som vil hive hendes plakater itu, samtidig med at de råber skælsord efter hende.

Selvom mange i det skjulte, bakker op omkring hendes budskab, er der få der tør at sige styret imod. Og, hvorfor befolkningen finder sig i manglende frihedsrettigheder giver filmen desværre intet bud på.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Solisterne fra Kyiv

Strygeorkestret Kyiv Soloists blev flygtninge første dag da de var rejst fra Ukraine i 2022.

Lær mere

Godnat, Hr. Stalin

En af historiens mest grusomme diktatorer bliver stadig husket i hjembyen Gori.

Lær mere

Mr. Nobody Against Putin

Propaganda og krigstræning blev en del af russiske skoleelevers læreplan i 2022.

Lær mere

Indlægget Film: Vi er Rusland – Unge kvinders udlængsel efter et bedre liv blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Der var forskellige typer af robot (robath) tvangsarbejde. Eksempelvis var begreber som håndrobot (Handrobath) og trækrobot (Zugrobath) noget tvangsarbejde som skulle udføres med et eller flere trækdyr (inklusive vogn og chauffør). Til dette kunne der også bruges fodrobotter.

I de lande som var en del af Habsburg-monarkiet var der meget forskellige robotforpligtelser, og de blev anset for at være en manifestation af livegenskab. Hvilket er en tilstand hvor en persons myndighed bliver varetaget af en anden person, typisk en herremand, eller lignende.

Disse robot, eller arbejdsforpligtelser som de livegne bønder skulle udføre blev beskrevet første gang ved lov i 1680. Loven om robotforpligtelserne blev opdateret i 1717 og 1738, og varede til 1848 hvor de opførte med at gælde, da tvansarbejdet blev forbudt. Dette var iøvrigt samme år hvor Franz Joseph 1 blev kronet som kejser. En post som han bestred indtil sin død i 1916.

Det tjekkiske landområde i tiden under Kejser Franz Joseph den førstes styre

I dag er der blandt turister bred enighed om at Prag er en af verdens smukkeste byer at besøge. De fire historiske bydele af Prag er på UNESCOs verdensarvliste, og i den tilstødende bydel Josefov blev der i Kejser Franz Joseph den førstes lange regeringsperiode opført elegante art nouveau bygninger. Noget som du kan opleve på Pařížská gaden, hvor eksklusive mærkevarefirmaer regerer i dag.

Det var også under Franz Joseph at Nationalteatret i Prag blev opført for tjekkiske penge. Bygningen som regnes for at være Tjekkiets næstvigtigste bygning efter slottet blev åbnet i 1881. Den er karakteristisk ved at have en meget høj og synlig tagkonstruktion, da det var meningen at folk fra slottet ville kunne se denne bygning, som også er et symbol på Tjekkiet. Da det var her at tjekkere kunne opføre dramaer fortalt og udført på tjekkisk, i et samfund, hvor det ellers kun var tilladt at tale tysk i offentligheden.

Økonomisk var der også gode tider i det tjekkiske landområde i tiden under habsburgerne. I årene op til første verdenskrigsudbrud var det en af klodens 10 mest industrialiserede samfund. Her var det bl.a. Škoda Fabrikken i Mladá Boleslav, der blev stiftet i 1895, under navnet Laurin & Klement, som blev en af bannerførerne i denne udvikling. Da fabrikken efter at have startet en bilproduktion op i 1905, hurtig blev den største bilfabrikant i Østrig-Ungarn, bl.a. pga. de integrerede samlebåndsprincippet og scientific management fra USA.

I slutningen af det habsburgske styre, blev det tilladt at lade andre religiøse udtryk komme til orde. Indtil da var det de katolske skulpturer, som de havde tilføjet det nuværende Karlsbroen, som skulle danne befolkningen.

Til brug for den ny opførte rådhus, blev der i årene 1908-1911 udarbejdet to skulpturer, hvor af den ene forestiller den jødiske rabbi Judah Loew ben Bezalel, som også er kendt som Maharal, og den anden af jernridderen, som nogle mener er en reference til den humanoide robotskikkelse Golem, imens andre hælder til at det er en reference til Den Tysk-Romerske Kejser Rudolf den Anden, som styrede området fra 1576-1612.

Den sidste historie er nok den mest sandsynlige fordi det jødiske samfund i Prag havde en stærk interesse i at signalere til omverdenen at jøder og lokalbefolkningen altid havde været gode venner, pga. den stigende antisemitisme der var i Europa i årtierne op mod første verdenskrig. Dette betød også at der i starten af 1900-tallet blev relanceret historien om det stærke forhold der var mellem mystikeren Rudolf den Anden og Rabbi Loew, som bl.a. havde brugt kabbala til at skabe Golem. Kulminationen på denne bølge skete i 1914, da bogen Golem af østrigeren Gustav Meyrink blev udgivet.

Året efter, i 1915, blev den store skulptur af den protestantiske reformator Jan Hus så indviet på byens gamle rådhusplads. I lighed med de andre religiøse skulpturer var det Ladislav Šaloun som var kunstneren bag værkerne.

Den 21 november 1916 dør den habsburgske kejser Franz Joseph den første kort tid før sin 86 års fødselsdag. De sidste par år af hans levetid må bestemt ikke have været sjovt for ham at opleve. For efter at have indlemmet Bosnien i hans store rige i 1878, kom Østrig-Ungarn på kant med Serbien. I 1914 dør hans søn og tronfølger Franz Ferdinand ved et attentat i Saravejo, og da Franz Joseph efterfølgende stiller helt urimelige krav til Serbien, så bliver dette startskuddet til 1. verdenskrig. Og, midtvejs i denne, må han havde gjort sig nogle tanker om at han var blevet ramt af et nemesis, og at det store Østrig-Ungarske rige kunne tabe krigen, og måske endda også synke i grus.

I Žižkov-kvarteret i Prag står der en skulptur, som er udført af Karel Nepraš, med lidt hjælp af datten Karolína som fuldførte den i årene efter hans død i 2002. Den er rejst til ære for den tjekkiske forfatter Jaroslav Hašek tæt ved det sted hvor han skrev den mest solgte tjekkiske bogudgivelse til dato, “Den gode soldat Svejks eventyr”. I denne bog fortæller han om en soldats oplevelser i den Østrig-Ungarske hær under krigen på en sjov og underfundig måde i en krig som kostede mange ofre, også i Tjekkiet, hvor 150.000 soldater omkom, og 200.000 blev krigsinvalide ifølge Anna Parker, som er ekspert i tjekkisk kulturhistorie.

Fra frie robot arbejdere til frie Tjekkoslovakiske borgere

Tomáš Masaryk blev den første præsident for den nyoprettede stat Tjekkoslovakiet, som kom til verdenen efter afslutningen af første verdenskrig i 1918, hvor Habsburgerne blev sat fra magten og Østrig-Ungarn var blevet splittet op i atomer. Andre tabere af krigen var Tyskland som af Frankrig blev fastlagt at skulle betale et uhørt stort beløb i krigsskadeerstatning ved Versailles freden i 1919. Og, Rusland, som i lighed med de nævnte storriger også mistede store landområder, da de allerede havde trukket sig ud af krigen, pga. den russiske revolution, hvor arbejderne havde overtaget magten.

I Tjekkoslovakiet skulle Tomáš Masaryk nu transformere den nyoprettede stat til en bæredygtig demokratisk samfund. Disse tanker var ikke fremmede for ham, fordi allerede før krigen brød ud arbejdede han for at omdanne Østrig-Ungarn til et demokrati.

Efter at de livegne bønder i 1948 slap for at skulle udføre robot arbejder for en herremand, der havde myndigheden over dem, så var det nu hele den tjekkiske og slovakiske nation som var blevet frie borgere.

En af de personer som blev vigtige i dette politiske skifte i styreform blev den unge forfatter Karel Čapek, som skulle advokere for demokratiet ved brug af sine evner for at skrive. Men, først skulle han skrive et værk, som han i et internationalt perspektiv altid vil blive husket for.

Čapek-brøderne gav ordet robot en helt ny betydning

Brøderne Čapek blev født i det habsburgske Østrig-Ungarn i henholdsvis 1897 og 1890. Storebror Josef Čapek var den udadvendte kubistiske maler, som blev uddannet ved AAAD i Prag. I nabobygningen blev, i det filosofiske fakultet af Karlsuniversitetet, blev den indadvendte lillebror, forfatteren Karel Čapek uddannet.

I 1920 skrev Karel Čapek “R:U.R. (Rossum’s Universal Robots)”. Det er fra dette drama at begrebet robot, hvis betydning vi kender det som i dag opstod.

Efter sigende blev det til i løbet af sommeren 1920. Her besøgte Čapek-brøderne deres far som holdt til i kurbyen Trenčianske Teplice (som ligger i nutidens Slovakiet). En dag spurgte Karel broderen Josef om hvad disse artificielle arbejdere skulle hedde. Selv havde han tænkt på ordet “Laboří”, men han synes det lød for fortænkt. “Robota” svarede Josef tørt, og sådan blev det.

Selvom, det virkede som et spontant indtruffen situation, der gjorde at Karel Čapek bare uden videre tog ordet “Robota” til sig, og brugte det i Rossum’s Universal Robots. Så er det mere sandsynlig at han i en tid, hvor begejstringen over genvundet selvstændighed, ville bruge det tjekkiske ord Robota, da det også var en reference til de habsburgske herskere, som de lige var sluppet af med.

Læs også: Rossum’s Universal Robots: Ny udstilling hylder R.U.R.

Selvom, det virkede som et spontant indtruffen situation, der gjorde at Karel Čapek bare uden videre tog ordet “Robota” til sig, og brugte det i Rossum’s Universal Robots. Så er det mere sandsynlig at han i en tid, hvor begejstringen over genvundet selvstændighed, ville bruge det tjekkiske ord Robota, da det også var en reference til de habsburgske herskere, som de lige var sluppet af med.

Det, der adskilte Čapeks brug af Robota fra det udtryk som blev brugt om de livegne bønder, der udførte tvangsarbejde, var at hans robotarbejdere var mekaniske i deres udtryk. Hvilket kan hænge sammen med en rygmarvsskade han havde, hvilket helt konkret gjorde, at han bevægede sig mere mekanisk. Samt, den aktuelle erfaring fra den russiske revolution, der rystede det bedre borgerskab rundt omkring i Europa, da de universelt tænkende arbejdere tog magten. Derfor var det også vigtig for Rossum, som skaber robotterne i Čapeks historie, at de ikke skulle have følelser, da de udelukkende skulle fokusere på at arbejde.

Ved at tillægge robotterne revolutionære evner, så gjorde Čapek robottene til at være nogle stærke skikkelser, som i stærk kontrast til habsburgernes brug af begrebet, gjorde tvangsarbejderne til en svag befolkningsgruppe. Dette twist af Robota, har gjort at mange mennesker i dag frygter robotter, enten pga. de vil tage arbejdet fra mennesket, eller i værste konsekvens, at udrydde menneskeheden.

I dag benytter industrien derfor helst Isaac Asimovs videre bearbejdning af ordet, da hans begreb robotteknologi, udrydder alt hvad der har med mennesket at gøre.

Efterskrift: Bevæger vi os mod en teknofeudal 1000-års rige?

I dagens samfund er vinderne de store teknologivirksomheder, som bl.a. er blevet rige pga. AI og robotteknologi, der styrer verdenen, da de er blevet så velhavende at de på demokratisk vis kan kuppe sig til magten ved hjælp af algoritmer. I det lys bliver habsburgernes brug af livegne robot arbejdere pludselig yderst aktuel igen, fordi bevæger vi mod en universel feudal rige, hvor befolkningen bliver holdt ned pga. avanceret teknologi? Og, er det tid til at lade hovederne rulle af magtens indehavere?

Udenfor Liechtenstein Paladset i Prag er der et værk bestående af 27 skulpturer som er lavet af den tjekkiske kunstner Karel Nepraš. De symboliserer de adelsmænd, som mistede deres hoveder, da de blev henrettet i 1623, pga. deres ledende roller i de afsluttende krigshandlinger mod Habsburgerne, der annekterede området i 1620 efter sejren ved Det hvide bjerg, som i dag er en integreret del af den tjekkiske hovedstad. Beslutningen om deres henrettelse blev foretaget inde i paladset.

Selvom habsburgernes aftryk i Prag stadig er meget markant, specielt udtrykt i mange af de bygninger som findes i den indre bydel af den tjekkiske hovedstad, så er der bortset fra de meget markante skupturer på Karlsbroen, der blev opført i starten af 1700-talet, og Mozarts tilknytning til byen, ikke meget i bybilledet der skal få lokalbefolkningen til at tænke på tiden under deres styre, udover det robotlignende værk af Karel Nepraš.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

R.U.R. udstilling i Prag

En hyldest til Karel Capeks bog R.U.R., hvorfra ordet robot stammer fra.

Lær mere

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Robot – Habsburgerne lagde fundamentet for ordet blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det skete efter at tre andre byer var blevet diskuteret. Krakow og Vilnius blev fravalgt, pga. de var enten for meget polsk eller litauisk i sit udtryk. Og Lublin, fordi den var for speciel.

Kongeslottet i Warszawa

Warszawas geografiske placering midt imellem Vilnius og Krakow gjorde derfor udslaget. Og i årene efter 1596, blev den eksisterende slot i Warszawa udbygget over flere omgange.

Indtil det fandt sin eksisterende form i perioden efter at Polens konge Stanislaw Poniatowski var kommet til magten i 1764. Her tilføjede han den største del af slottet. Samt foretog mange ændringer indvendigt.

Med sine godt og vel en million km2 store areal, var Den Polsk-Litauiske Realunion i sin storhedstid den største statsdannelse i Europa. Strækkende sig fra Østersøen i Nord, næsten hele vejen ned til Sortehavet i Syd.

Læs mere: 20 Dage i Mariupol: Krigens første dage i Ukraine

Arealmæssigt bestod den hovedsageligt af størstedelen af de nuværende landområder i Litauen, Polen, Belarus og Ukraine.

Det var i dette store bygningsværk, at et af verdenens første demokratier i nyere tid blev nedfældet den 3. maj i 1791. Forfatningsskrivelsen kan ses inde i den store sal, hvor det blev til.

Under anden verdenskrig blev kongeslottet næsten totaludslettet. Men i 1971 blev det besluttet af genopføre den så den skulle være en tro kopi af den oprindelige.

Dette kunne bl.a. lade sig gøre, da meget af inventaret, bl.a. den righoldige kunstsamling, samt møblementet, og andre vitale dele af interiøret var blevet bragt i sikkerhed og skjult under krigen.

I midten af 1990erne blev slottet genindviet. Nu som et museum for offentligheden.

Kongeslottet er i dag, det synlige element som binder den gamle bydel af Warszawa sammen i et hele.

Det er en bygning som ikke bare symboliserer fødslen af Warszawa som hovedstad af Polen. Men også etableringen af Europas første demokrati i moderne tid.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistiske togstationeri Warszawa

I den polske hovedstad findes der mange fine modernistiske togstaioner.

Lær mere

Den Sovjetiske Kirkegård i Warszawa

Kirkegården som er opført i socialistisk realistisk stil hylder de soldater der faldt under krigen.

Lær mere

Socialistisk Realisme i Warszawa

Stilretningen var dikteret fra Moskva og skulle hylde arbejderne.

Lær mere

Indlægget Polen: Kongeslottet i Warszawa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

De mørke skyer trænger sig på, og inden længe er der regn på vej. Og, tingene har da også forandret sig gevaldigt i Albanien siden 1991, da folket gjorde oprør mod det kommunistiske styre, og tog magten. Men, dog mere imod en lysere retning.

Tirana er by med kant. Den er ikke lige så velpoleret og glatbarberet som eks. Wien er det. Og, det der skulle være byens største seværdigheder, kan man se inden for kort tid, da de alle er på, eller i nærheden af den store Skanderbegplads i byens centrum.

Det, der så gør Tirana unikt, er byen i sig selv. Det summer af liv, her, der og alle vegne. Dog, ikke på en lige så kaotisk og hektisk måde som eks. i Istanbul, men med den samme gode energi.

Der er masser af rekreative områder i Tirana, og byen bliver ved med at overraske, når man bevæger sig rundt i den, da tingene bestemt ikke tager sig ud på samme måde, i det næste kvarter.

Tirana er også en by som rummer på en anderledes fortælling end mange andre byer i Europa, fordi Albanien i mange årtier under Enver Hoxhas styre forvandlede sig til Europas mest lukkede samfund.

Taiwanparken

Efter at Albanien brød med Kina i 1950erne, blev det samtidig med også det første land i verdenen, som officielt anerkendte Taiwan som en suveræn stat. Midt inde i byen i hovedstaden Tirana kan man derfor finde Taiwanparken, som i dag primært fungerer som en stor legeplads for børn.

I Parken er der også to spændende modernistiske bygninger, som i dag fungerer som en kasino og en restaurant.

Checkpoint

Checkpoint er en memorial til den kommunistiske isolation, som landet oplevede.under Envar Hoxha.

Den indeholder et stykke af Berlin-muren (som er blevet givet i gave af bystyret i Berlin), indgangen til bunkeren TR III 1976 I (hvor Enver Hoxha og hans vigtigste håndlangere fik passage til deres boliger), samt et stykke beton (som er taget fra den frygtelige arbejdslejr fra 1968-1990 i Spac for politiske modstandere af styret).

1. maj i Tirana

Engang blev arbejdernes internationale kampdag fejret med store mængder af mennesker i gadebilledet. Sådan er det også i dag. Dog med den forskel, at nu samles folk ikke om politiske paroler og kampråb.

Således mødte langt flere pressefolk end politiske aktivister mødt frem til dette første maj møde, da folket nød fridagen med at samles på cafeer og vandre rundt i byen.

Udstilling om Polen

I Tirana var det også muligt at se den midlertidige plakatudstilling om Polen, som giver et skønhedsportræt af det store centraleuropæiske land, som desværre ikke helt holder vand.

Det er korrekt at Polen var fremme i skoene mht. demokrati som blev indført allerede i 1791, og at republikken i disse år yder en stor hjælp til folk fra Belarus og Ukraine, som er kommet i knibe pga. de politiske handlinger der udspiller fra Minsk og Moskva. Hvilket i sig selv er meget prisværdigt.

Men, udstillingen nævner ikke med et ord at siden den nationalkonservative regering kom til magten i 2015 er Polen havnet i en stor konflikt med EU om grundlæggende retsstatsprincipper, der skal være til stede, før et land kan kalde sig for et fuldblods-demokrati, og at LGBT-samfundet og kvinders rettigheder er blevet formindsket, i samme periode. Og, det er beklageligt!

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Street Art i Tirana

Albaniens hovedstad er et vibrerende mekka for Street Art som udfolder sig på mange måder.

Lær mere

Enver Hoxha

Det gjalt om for diktatoren Enver Hoxha at Albanien altid var parat til krig.

Lær mere

Ny Arkitektur i Tirana

I disse år sker der en markant og spændende transformation af arkitekturen i Tirana.

Lær mere

Indlægget Albanien: Tirana en fremadstræbende by med kant og sjæl blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.