|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Kirkegården kan sammenlignes lidt med Assistens Kirkegården i København. Blot med den væsentlige forskel, at den er langt smukkere. Det er her at Lvivs intelligentsia, middel og overklasse siden 1787 er blevet begravet.

I midten af 1850erne skabte Tytus Tchórzewski det nuværende stisystem og rundkørsler på Lychakiv Kirkegården. Efterfølgende blev det den største kirkegård i Lemberg, som Lviv hed dengang,

Efter 2. Verdenskrig blev den polske by Lwow til den sovjetiske by Lviv. Størstedelen af dens indbyggere blev herefter forflyttet til de tyske områder som Polen havde fået tildelt i Jaffa-aftalen.

Indtil 1971 smadrede Sovjetstyret mange af de historiske skulpturer på Lychakiv Kirkegården. Men, fire år efter, blæste der nye politiske vinde, da den blev ophøjet til at være et historisk monument, som er bevaringsværdig.

Siden slutningen af 1980erne har kirkegården gennemgået en omfattende renovering, og i dag er den stadigvæk en af Lvivs største turistattraktioner.

I 2006 blev der annoceret nogle planer om at flytte gravene for Stepan Bandera, Yevhen Konovalets, Andriy Melnyk og andre centrale ledere af Organisationen af ​​Ukrainske Nationalister (OUN) / Den Ukrainske Oprørshær (UPA) til et nyt område på kirkegården dedikeret til den ukrainske nationale befrielseskamp.

Lwóws Forsvarernes Kirkegård

Nekropolen er en del af Lychakiv Kirkegården. Det er et kæmpemonument som dækker 3000 ensartede gravsteder, der samlet hylder de polakkere og ukrainere, som kæmpede på polsk side i to krige fra 1918-1921.

Først besejrede Polen Den Vestukrainske Nationalrepublik i 1919 og sideløbende med under den konflikt startede Den Polsk-Sovjetiske krig, som endte med en overraskende polsk sejr i 1921. Og Lviv var imellemkrigstiden den polske by Lwów.

De nye magthavere besluttede at der skulle opføres et mindesmærke til ære for dem der kæmpede på polsk side. Arbejdet med at designe nekropolen blev givet til Rudolf Indruch, en student fra Lviv Tekniske Universitet.

Nekropolen blev aldrig færdiggjort pga. 2. Verdenskrigs udbrud. Derefter blev mange af monumenterne og gravene ødelagt eller forsømt af de sovjetiske myndigheder i et par årtier.

Det var først i 2005 at Lviv Forsvarernes Kirkegård (som den var blevet omdømt til nu) blev genidviet. Ved åbningscermonien deltog både den ukrainske præsident Viktor Yushchenko og den polske præsiden Aleksander Kwaśniewski.

Grunden til at Ukraine så med mere milde øjne på projektet som havde været undervejs siden 1997, var pga. de nye og varmere politiske forbindelser imellem de to nabolande. Hvor den polske støtte Den Orange Revolution i 2004 var en alt afgørende faktor.

Læs også: Polen: Den Sovjetiske Kirkegård i Warszawa

Efterskrift

På Lychakiv Kirkegården ligger mange kunstnere begravet. Nogle af de vigtigste er forfatterne Ivan Franko (1856-1916), Seweryn Goszczyński (1801-1876), Roman Ivanychuk (1929-2016). Komponisterne Ihor Bilozir (1955-2000), Stanislav Liudkevych (1879-1979), Mykola Kolessa (1903-2006), Volodymyr Ivasiuk (1949-1979) og Serhii Kuzminskyi 1962-2009). Samt, arkitekterne Julian Zachariewicz (1837-1898), Ivan Levynskyi (1851-1919), Zygmunt Gorgolewski (1845-1903)

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Lviv

Løvebyen Lviv i Ukraine er det østeuropæiske lands kulturelle hjerte

Lær mere

Shevchenkivskyi Hai

I udkanten af Lviv ligger et museum som foukserer på folkearkitektur og landliv.

Lær mere

Monumenter og Skulpturer i Lviv

I byen hylder de både den vestukrainske del og hele Ukraine i deres skulpturelle værker.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Den kunstneriske nekropol i Lviv – Lychakiv Kirkegården blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Efter Ruslands annektering af Krim og involvering i krigen i Donbas i 2014, blev der vedtaget en afkommuniseringslove, der bl.a. førte til nedtagning eller ændring af mange sovjetiske monumenter.

Lovene førte til en heftig debat om emnet, for hvilke monumenter og skulpturer fra Sovjettiden var nu stuerene? Selvom hovedvægten i dette indlæg er på de synlige værker fra tiden under kommunistisk styre, så er der også andre udtryk som bliver behandlet.

Sankt Olga Monumentet

Monumentet skildrer kristendommens komme til Ukraine. Her ses den første kvindelige hersker af Kyivriget Prinsesse Olga, som beskytter sit barnebarn, Vladimir, den fremtidige døber af Rusland. Samt disciplen Sankt Andreas og lærerne Kyril og Methodius.

Monumentet der står på Mykhailivska-pladsen, blev skabt i 1911 af billedhuggeren Ivan Kavaleridze. I 1919 blev det ødelagt af bolsjevikkerne. Mange år senere blev det religiøse monument frestaureret i 1996.

Den Gyldne Port

Porten var en af tre porte i Kyivs fæstningsanlæg. Den blev opført imellem 1017–1024. Ca. samtidig med at Sankt Sofia Katedralen blev bygget.

Læs også:

I forbindelsen med fejringen af Kyivs 1500 års jubilæm, blev Den Gyldne Port rekonstrueret for offentligheden. Men, da ingen ved hvordan den oprindeligt har set ud, har replikaen allerede fra start været kontroversielt.

Udover at være en del af en fæstning, så fungerede Den Gyldne Port også som en kirke, med eget meninghed.

Den monumentale Moderland skulptur

Jevgén Víktorovitj lavede hovedskitsen til Moderland skuplturen, som oprindelig skulle have været 80 meter høj i 1970. Men pga. protester fra det nærliggende Petjerskaklostret, som ikke ønskede at det skulle være højere end deres bygninger, blev nedskaleret til at være 62 meter høj.

Læs også: Petjerskaklostret – Østeuropas Center for Ortodokse

Da Víktorovitj døde i 1974, overtog Vasyl Borodai arbejdet med at færdiggøre projektet, som med den 40 meter høje piedestal er 102 meter høj. .

Statuens design blev først godkendt efter at 11 forskellige forslag var blevet præsenteret. De første udkast viste Moderlandfiguren eksempelvis holdende en skål, et barn eller en laurbærgren. Men det endte med et sværd og skjold, som viser Sovjetunionens nationalvåben.

Folkets Venskabsbue

Den 35 meter regnbueformet monument fra Sovjettiden symboliserer venskabet mellem Rusland og Ukraine.

Inspirationen til det, stammer fra den ukrainske digter Pavlo Tychyna, som i 1938 i digtet “Følelsen af ​​en forenet familie” fremkalder billedet af en “bue til alle folkene” og en “stålbro mellem nationer”.

Digtet som tidligere var oblikatorisk læsestof udtrykker meget godt Stalins koncept fra 1930erne om venskab imellem socialistiske stater, efter at han var gået bort fra ideen om et kommunistisk verdenssamfund.

For at fremme dette “venskab” blev dette fulgt op med stærk undertrykkelse af det ukrainske folk, hvor en hver form for borgelig nationalisme skulle slås hårdhændet ned.

Stalin udnævnte derfor Lazar Kaganovich førstesekretær i Ukraine. Og han bragte orden med en jernnæve, da 80-90 procent af de ukrainske kulturpersonligheder blev forfulgt i begyndelsen af ​​1930’erne.

I forbindelse med afholdelsen af Eurovision Song Contest i 2017 blev monumentet midlertidig iklædt regnbuens farver og omdømt til Mangfoldighedensbuen. Og året efter prydede menneskerettighedsaktivister buen med et klistermærke, der lignede en revne, for at symbolisere umuligheden af ​​venskab med Moskva.

Til det kontroversielle monument er der også to skulpturer som den ukrainske billedhugger Oleksandr Skoblikov udførte, inden fremvisningen af dem i 1982.

Den ene forestiller Perejaslav-rådet i 1654, og den anden forestiller en ukrainsk og en russisk arbejder som sammen løfter en venskabsorden op mod himlen.

Uafhængighedspladsen

Maidan Nezalezhnosti, som pladsen hedder på ukrainsk, er Kyivs centrale mødested. Det her at både Den Orange Revolution i 2004 og Majdan Revolutionen i 2014 samlede tusindevis af demonstranter.

Gennem tiderne har pladsen haft mange forskellige navne. Eksempelvis hed den Oktoberrevolutionens plads fra 1977 og frem til to dage efter Ukraines genvundne selvstændighed, i 1991 blev omdøbt til Uafhængighedspladsen.

Det 61 meter højer Uafhængighedsmonumentet blev opført i 2001 på det sted hvor der tidligere var et monument som ærede Vladimir Lenin.

Øverst på den barokke søjle ses en statue af Berehynia. Som i slavisk tradition er en vandnymfe, som både kan give og tage liv, ved hjælp af sit bærende element, vandet.

På Uafhængighedspladsen ses også en står blomsterdekoration og gravskilte som hylder ofrene der døde under revolutionerne.

Et andet markant kunstnerisk indslag på pladsen er Globus Monumentet som symbolisere fred på jord.

Monument for veteraner fra Afghanistan

I den afghansk-sovjetiske krig som udspillede sig fra 1979-1989 deltog 620.000 sovjetiske soldater. 15.000 af dem vendte aldrig tilbage, og fra Kyiv var der 115 som blev dræbt.

I 1994 blev monumentet, der er udført af kunstneren Mykola Oliynyk, som ærer de døde soldater indviet i Kyiv. Det bliver ofte fremvist til statsoverhoveder når de besøger Ukraine.

Efterskrift

Udover de politiske monumenter og skulpturer der findes i Kyiv, så er der også mange som hylder kulturen.

På Landskabsgyden kan man finde figurer som er udformet med keramisk fremstillet mosaikker. Ligesom eksempelvis en af Den Lille Prins, eller figurer fra Alice i Eventyrland. De er alle lavet af kunstneren Kostiantyn Skrutytsky.

læs også: Kyivs grønne parker indbyder til kreativitet og hygge

Monumentet til Pronia Prokopivna og Holokhvastov fra 1999, som ligger tæt ved Sankt Andreas kirken, er en hyldest til heltene fra filmen “Chasing Two Hares”. Hvilket er baseret på skuespillet af samme navn af den ukrainske forfatter Mykhailo Starytskyi.

Efter signede vil du få en en stærk og lykkelig familie, hvis du rører ved billen på ryggen af ​​Svyryd Petrovych. Og, hvis du gnider en finger på ringen som sidder på Pronia Prokopivnas pegefinger, så vil en pige blive lykkelig gift i fremtiden.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

2. Verdenskrig Monument i Kyiv

Ved Nationalmuseet for Ukraines historie under 2. verdenskrig er der en stor brutalitisk monument.

Lær mere

Modernistiske skulpturer i Tbilisi

Tbilisi er et mekka for modernistiske skulpturer og monumenter fra Sovjettiden.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Monumenter og Skulpturer i Kyiv blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.