|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

På grund af krige i årernes løb har Wawel Slottet mistet mange af sine historiske og værdifulde artefakter.

Enten på grund af vandalisme, hvori de er blevet ødelagt. Eller fordi at de er blevet stjålet og ført andensteds hen i Europa.

Så selvom skattekammeret på Wawel Slottet har været betydelig større og mere omfangsrig end den er i dag, er der alligevel mange genstande som fortæller noget om dets glorværdige fortid.

Det Jagiellonske Rum

Władysław II Jagiełło forenede Litauen med Polen da han giftede sig med Jadwiga i 1386. Han styrede det store rige indtil sin død i 1434. Med ham blev Det Jagiellonske Dynasti grundlagt. Det varede indtil 1569, da Den polsk-litauiske realunion blev stiftet.

I 1410 var han den ledende hærfører i Slaget ved Grunwald, hvor de teutonske riddere, også kendt som Den Tyske Orden blev slået i middelalderens største og vigtigste slag i Europa.

Læs også: Korsridderne – Slaget ved Tannenberg i 1410

På Wawel slottet bliver Jagiełło og Jadwiga foreviget i et lille rum. Her kan man se Szczerbiec, som er et kroningssværd. Det blev brugt fra det 14. århundrede og fremefter. På sværdet er der indgraveret mystiske symboler og latinske indskrifter.

I rummet er der også en kugle og et scepter, som repræsenter den kongelige autoritet og guddommelig ret.

Kroningsbanneret for Dronning Katarina af Østrig

Noget af det første man ser i udstillingen er et stort velbevaret og veldekoreret banner som er placeret i et stort montre.

Det blev brugt i forbindelse med kroningen af Kong Sigismund II Augustus tredje kone Dronning Katarina af Østrig i 1553. I dag betragtes det som en af de mest betydningsfulde ceremonielle relikvier i historien om det polske monarki.

Ægteskabet mellem den polske konge og den habsburgske dronning var fra starten dømt til at gå gal. Bl.a. pga. Sigismund tidligere havde været gift med Katarinas søster indtil hun døde.

Det endte også med at de gik fra hinanden og døde med kort tids mellemrum efter hinanden i hvert deres land.

Bannerets historie rækker derfor udover de historiske skikkelser, da det er et vidnesbyrd om styrkelsen i relationen mellem de østrigske habsburgere og polakkerne.

Helligåndsordenens kappe

Kong Jan III Sobieski (1629 – 1696) var en af de stærke konger i Den polsk-litauiske realunion som varede fra 1569 – 1795.

Han er blevet æret for at have været med til at slå de ottomanske tyrkere i Slaget ved Khotyn i 1673, og senere hen i Slaget ved Wien i 1683, som satte en endelig stop for den ottomanske ekspansion nordpå.

Læs også: Ukraine: Den Khotynske Fæstning i Khotyn

Derudover var en glimrende politiker og diplomat, som bygge stærke relationer imellem Polen og mange andre europæiske stater. Og, var med til at hele såerne i Polen igen efter den svenske syndflod skyllede indover landet fra 1655-1660.

Læs også: Belejringen af Kolding den 25. December 1658

Som et resultat af den naturlige autoritet han bestod tildelte den franske solkonge Ludvig den 14 ham Helligåndsordenens kappe i 1676.

At det var noget af en gave som Jan III Sobieski blev tildelt af Ludvig den 14. understreges af at der ikke er blevet bevaret en af samme høje kvalitet i Frankrig i dag.

Efterskrift

En af de mere kuriøse artefakter i udstillingen er vinhanebægeret som vejer over to kilo, og som er beregnet til at drikke af.

Det var et bæger som kun blev brugt i forbindelse med højtidlige begivenheder på Wawel slottet, da dens væsentligste funktion var at imponere slottets gæster.

Sel uden at have smagt vin af bægeret, så var det indvendige bæger ved at flyde over af begejstring. Dette skyldes bl.a. at udstillingen i korte træk introducerer til nogle af de væsentligste perioder fra den tid hvor Polen blev styret fra krakow.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Wawel Slottet (Del I)

Det Kongelige Slot i Krakow er et vidnesbyrd om byens vigtige betydning i Middelalderen.

Lær mere

Wawel Slottet (Del II)

I udstillingen De tabte skatte på Wawel Slottet føres de besøgende på en rejse under det.

Lær mere

Wawel Slottet (Del III)

I Wawel Slottet kan man se bl.a. sølvtøj, porcelæn og store tekstile tapeter.

Lær mere

Indlægget Polen: Det Kongelige Wawel Slot i Krakow (Del IV) – Skathuset blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det skete efter at tre andre byer var blevet diskuteret. Krakow og Vilnius blev fravalgt, pga. de var enten for meget polsk eller litauisk i sit udtryk. Og Lublin, fordi den var for speciel.

Kongeslottet i Warszawa

Warszawas geografiske placering midt imellem Vilnius og Krakow gjorde derfor udslaget. Og i årene efter 1596, blev den eksisterende slot i Warszawa udbygget over flere omgange.

Indtil det fandt sin eksisterende form i perioden efter at Polens konge Stanislaw Poniatowski var kommet til magten i 1764. Her tilføjede han den største del af slottet. Samt foretog mange ændringer indvendigt.

Med sine godt og vel en million km2 store areal, var Den Polsk-Litauiske Realunion i sin storhedstid den største statsdannelse i Europa. Strækkende sig fra Østersøen i Nord, næsten hele vejen ned til Sortehavet i Syd.

Læs mere: 20 Dage i Mariupol: Krigens første dage i Ukraine

Arealmæssigt bestod den hovedsageligt af størstedelen af de nuværende landområder i Litauen, Polen, Belarus og Ukraine.

Det var i dette store bygningsværk, at et af verdenens første demokratier i nyere tid blev nedfældet den 3. maj i 1791. Forfatningsskrivelsen kan ses inde i den store sal, hvor det blev til.

Under anden verdenskrig blev kongeslottet næsten totaludslettet. Men i 1971 blev det besluttet af genopføre den så den skulle være en tro kopi af den oprindelige.

Dette kunne bl.a. lade sig gøre, da meget af inventaret, bl.a. den righoldige kunstsamling, samt møblementet, og andre vitale dele af interiøret var blevet bragt i sikkerhed og skjult under krigen.

I midten af 1990erne blev slottet genindviet. Nu som et museum for offentligheden.

Kongeslottet er i dag, det synlige element som binder den gamle bydel af Warszawa sammen i et hele.

Det er en bygning som ikke bare symboliserer fødslen af Warszawa som hovedstad af Polen. Men også etableringen af Europas første demokrati i moderne tid.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistiske togstationeri Warszawa

I den polske hovedstad findes der mange fine modernistiske togstaioner.

Lær mere

Den Sovjetiske Kirkegård i Warszawa

Kirkegården som er opført i socialistisk realistisk stil hylder de soldater der faldt under krigen.

Lær mere

Socialistisk Realisme i Warszawa

Stilretningen var dikteret fra Moskva og skulle hylde arbejderne.

Lær mere

Indlægget Polen: Kongeslottet i Warszawa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det store historiske bygningsmonument ligger ganske uberørt fra et moderne bysamfund i et stort kuperet område ved floden Dniester floden.

Den fred man mærker når man på en overskyet novemberdag i 2019 besøger fæstningsværket står dog i stærk kontrakt til fortidens mange krige.

Slaget ved Khotun (1621)

Udenfor Den Khotynske Fæstning kan de besøgende se et stort guldfarvet skulptur af Petro Konashevych-Sahaidachny.

Den er udført af skulptøren I. Hamal i kølvandet på Ukraines selvstændighed i 1991. Her ville den nye nation markere 370 året for slaget ved Khotyn i 1621, hvor Den Polsk-Litauiske Realunion slog Det Osmanniske Rige.

Petro Konashevych-Sahaidachny deltog i krigen ved at støtte Den Polsk-Litauiske Realunion. Den uovervindelige militære kommandør ledte og med hans hær der bestod 25-40.000 tropper.

Under sin embedsperiode samlede han forskellige grupperinger af kosakkere til at bakke op om en regulær hærenhed.

Derudover forbedrede han forholdet mellem kosakkere, de ortodokse gejstlige og Ukraines bønder. Dette bidrog senere til etableringen af ​​en moderne ukrainsk nationalbevidsthed.

Den Khotynske Fæstning

Fortets historie går lang tilbage. Der blev de første spæde bebyggelser opført. I denne periode var Khotyn en vigtig destination for vikinger på handelsruten imellem Skandinavien og Kiev.

Det, som vi i dag kender som den nuværende stenfæstning i Khotyn, blev påbegyndt i slutningen af ​​det XIV århundrede.

I 1380erne og i 1460erne gennemgik Den Khotynske Fæstning, under de rumænske fyrster Alexander den Gode og Stefan den Store, betydelige forbedringer.

Nu om dage er det yndet lokation for filmoptagelser. Bl.a. er fortet brugt som kulisse for film om De 4 musketeer, Robin Hood og Ivanhoe.

I fortets kældrer kan man se en udstilling om middelalderlige våbenredskaber og torturinstumenter.

F.eks..er det et instrument som svenskerne brugte til at mishandle danskerene med. Så også gengang var der problemer med svensken.

Efterskrift

Den nemmeste måde at se Den Khotynske Fæstning på som turist, er at hyre en lokal turistbureau til at stå for arrangementet, da det ligger in the middle of nowhere.

Det er dog muligt at komme dertil ved at bruge offentlige transportmidler. Eks. kan man stige på en minibus fra Tjernivtsi og stige af i Khotyn. Derfra kan man bestille en taxi til at fragte en de sidste par kilometer.

Da det er meget begrænset hvor meget lokalbefolkningen forstår engelsk, anbefales det at have en som kan tale ukrainsk med som vejleder.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Tsjernivtsi Universitet

Den tjekkiske arkitekt Josef Hlávka tegnede universitet som i dag er en del af verdensarven.

Lær mere

Slottet i Kamianets-Podilskyi

Fæstningsværket er opført i den historiske by Kamianets-Podilskyi i Ukraine.

Lær mere

Tsjernivtsi

Fødebyen for skuespillerinden Mila Kunis er kendt som en Lille Wien pga. Habsburg-arkitekturen.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Den Khotynske Fæstning i Khotyn blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.