Tóth blev som ung uddannet fra Bauhausskolen i Dessau. Efter at have skabt store modernistiske bygninger i Ungarn, overlevede han holocaust under krigen.

László Tóths første møde med Lee Van Buren

Første stop bliver hos familiemedlemmet Attila, der driver en møbelforretning som tilbyder arkitekttegnede løsninger. Her får László ophold og arbejde.

En af de første opgaver for ham bliver at redesigne bibioteket hos den velhavende familie Lee Van Buren.

Selvom opgaven bliver løst tilfredsstillende, bliver arbejdet i den grad ikke værdsat af familiens overhoved Harrison. Efterfølgende vil han ikke betale for renoveringen.

Dette fører også til et brud mellem Attila og László, der må indkassere et stort økonomisk tab.

Harrison genoptager kontakten til Tóth

Harrison er nu kommet sig over chokket over det nyistandsatte bibliotek, som han er begyndt at holde meget af. Specielt efter at nogle af hans arkitekturkyndige venner har lovprist det.

Han kontakter derfor László, da han har et projekt i hoved som han vil tilbyde ham. Derfor inviterer han ham til en fest hjemme i privaten.

Tóth, der nu har et usselt hårdt arbejde, og som er blevet heroinmisbruger, takker ja til invitationen.

Middagsselskabet

Ved middagsselskabet svarer László undvigende til forsamlingen på spørgsmålet om hvad han lavede i Europa før han kom til USA. Da sårene langt fra er helet fra krisens rædsler.

Til gengæld er han ikke bleg for at fremhæve at mange af de bygningsværker han lavede før krigen, stadig står der.

Efter middagen er over sidder Harrison og fører en samtale med László. Da han gerne vil vide hvad hans mening er om arkitektur.

Han fåer et visionært svar som i den grad tilfredsstiller ham. Kort tid efter tilbyder han derfor László at han skal tegne en stor og monumental forsamlingsbygning, som skal ære hans afdøde mor.

Et liv via dolorosa

Lászlós liv som indtil nu i store træk har været en hård prøvelse for ham, går i gang med opgaven.

Her erfarer han at processen med at skabe hans første store brutalistiske bygningsværk i Amerika også bliver en tur via dolorosa,

I en sen alder modtager en stor hyldest i forbindelse med arkitekturbiennalen i Venedig i 1980.

Kusinen som holder åbningstalen til udstillingen om hans værker, siger at det som altid har været en drivende kraft i alle hans bygningerne i efterkrigstiden er mindet om holocaust.

Til slut runder hun af med at sige, at for László Tóth så er hans læresætning i livet altid været, at “Uanset hvad de andre prøver at sælge dig, er det destinationen, ikke rejsen”.

Dermed bliver det kendte citat af den danske eksistensfilosof Søren Kierkegaard, om at “Målet er intet, vejen er alt” twistet 180 grader rundt.

László Tóths karakter er inspireret af Marcel Breuer

László Tóth, hvis karakter er delvis inspireret af den ungarske-tyske Bauhaus studerende og mesterlærer Marcel Breuers liv. Dette ses specielt i de møbler han skaber efter ankomsten til USA.

En anden lighedspunkt er at Marcel Breuer også flyttede til staterne. Her opførte han mange store modernistiske bygningsværker som eftertiden stadig kan se.

En musikalsk intermezzo

Adrien Brody som spiller László Tóth i “The Brutalist”, spillede også hovedrollen i Roman Polanskis Oscar-vindende film “Pianisten” fra 2002.

Her spiller han den polsk-jødiske klassisk musikalske begavelse Wladyslaw Szpilman, der overlevede holocaust i Warszawa.

Efter krigen var han med at skabe et minde om sig for sin eftertid, da han skabte en af Polens største musikfestivaler i Sopot. Polens svar på Skagen som ligger ved Østersøen, midt imellem Gdansk og Gdynia.

På nogle punkter minder de to film om hinanden. I “Pianisten” så er det Szpilmans polske venner, som i mange år under krigen hjalp ham med at overleve.

Inden det så i de sønderbombede ruiner af Warszawa, er en nazist som i den sidste ende skåner hans liv.

Han hjælper ham med mad og drikke, efter han er blevet betaget af Szpilmans evner ved klaveret.

Læs også: Polen: Mødet mellem Pianisten og Nazisten i Warszawa

I “The Brutalist”, så er det i første omgang et familemedlem i USA som hjælper Tóth med at overleve.

Inden det så bliver Harrison Lee Van Buren, der bliver redningsplanken for Tóth, der var på vej ud i et omfattende heroinmisbrug.

Efter krigen så skaber de to store kunstneriske personligheder deres eget monument for eftertiden. Szpilman indenfor musikken. Og, Tóth indenfor arkitekturen.

Udover det, så behandler begge film anti-semitismen. Men, hvor det i “Pianisten” drejer sig om holocaust under krigen, så er det fremmedhadet i efterkrigstiden, der bliver skildret i “The Brutalist”.

Her er det brutale arkitekturudtryk i den grad med til at opsætte rammerne for handlingen.

Da det ifølge instruktøren Brady Corbet er den mest omdiskuterede arkitektform, der har set verdenen. Og, som i den grad har splittet folk gennem tiderne.

Skuespilspræstationer udover det sædvanlige

Med “The Brutalist” har Brady Corbet slået sit navn fast som instruktør. Filmen har allerede vundet et hav af priser. Senest prisen for bedste film ved Golden Globes.

Her modtog Corbet prisen for bedste instruktør, imens Adrien Brody også blev belønnet med prisen for bedste mandlige hovedrolle.

Grunden til det er lykkes Brady Corbet at skabe en så vellykket film som “The Brutalist”, skyldes primært at skuespilpræstationerne er eminente i filmen.

Det skyldes sikkert det faktum at han har kunnet trække på sine erfaringer som skuespiller. Nogle husker ham måske i rollen som voldtægtsofferet Tim i Lars von Trier filmen “Melancholia”.

Adrien Brody

Af mange filmkritikere bliver Adrien Brody rost for sin præstation som László Tóth,. Som i sin skabelsesproces af monumentet er tæt på at skræmme alle sine nærmeste fra sig, i sit forsøg på at nå det ypperste.

Kulminationen sker da Harrison, der efter en natlig bytur i Italien voldtoger ham og gør ham syg. Efterfølgende skal han også gennemleve de traumer som skyldes dette overgreb.

Men det er ikke kun Brody som fortjener ros. Guy Pearce, leverer en mesterlig præstation som mæcenen Harrison Lee Van Buren.

Guy Pearce

Han holder masken hele vejen igennem filmen, hvor biografpublikummet i lighed med Tóth fornemmer at også han bærer rundt på nogle mørke personlige historier.

Sandsynligvis er han opvokset i et hjem uden kærlighed. Hvortil at det udtryk som Tóth vil give monumentet også passer ind i Harrisons ønske om at portrættere og hylde moderen, dels med ynde, men også med afsky.

Felicity Jones

Felicity Jones, som nogle måske husker fra “Rogue One: A Star Wars” filmen, hvor hun spillede hovedrollen som Jyn Erso, fortjener også en stor applaus.

I “The Brutalist” spiller hun rollen som Lászlós intelligente og kærlige kone Erzsébet Tóth, der pga. krigen er havnet i en kørestol.

Som filmen udvikler sig, bliver hun dog i stand til at rejse sig op fra den som en anden Lazarus.

Dette gør hende også i stand til, med dyb foragt i stemmen, at fortælle Harrison nogle sandheder, hvilket får nogle katastrofale konsekvenser.

Et brutalt efterspil

I dag lever vi i en tid, hvor USA med en kommende Præsident Donald Trump i spidsen, vil gøre op med indvandringen til føderationen. Dette skal ske ved at smide millioner af migranter ud af staterne.

Samtidig med, hvor hadet til de fremmede er stigende i mange lande kloden over, så er “The Brutalist” også en kommentar til denne udvikling.

For selvom en karakter som Harrison Lee Van Buren ikke kan siges at være en yderliggående højreradikal skikkelse, da han bl.a. er belæst og hyrer László Tóth til at arbejde for sig, så mærkes hverdagsracismen fra hans side i filmen.

På den måde kommer han til at repræsentere mange af de skikkelser som virker til at være liberale og åben overfor modernisme, til at være et skrækeksempel på hvad der kan ske, hvis der ikke bliver sat nogle etiske regelsæt op i interaktionen imellem mennesker.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistisk Arkitektur i Skopje (Del II)

I denne anden del af modernistisk arkitektur i Skopje er fokuset på Brutalisme.

Lær mere

Nationalbiblioteket i Pristina

Biblioteket skulle forene de to store etniske grupper i Kosovo

Lær mere

Unité D’Habitation

Beboelsesbygningen af Le Corbusier i Marseilles anses som starten på stilretningen Brutalisme

Lær mere

Indlægget Film: The Brutalist – At skabe i en verden fyldt med had blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.