|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ved første øjekast kan museet ligne endnu et traditionelt bymuseum med montre, gamle kort og historiske genstande.

Men bag de klassiske facader gemmer sig en af Sveriges mest ambitiøse fortællinger om, hvordan en moderne by bliver til – og om de mennesker, der skabte den.

Göteborg Stadsmuseum

Museet er i sig selv et stykke Gøteborg-historie. Bygningen blev opført som hovedsæde for Svenska Ostindiska Companiet, der i 1700-tallet gjorde Gøteborg til Sveriges vigtigste port mod verden.

Herfra sejlede skibe til Kina og andre dele af Asien, og handelen skabte den velstand, som stadig præger byens identitet. I dag er det samme hus rammen om en rejse gennem mere end 12.000 års regional historie.

Blandt museets mange udstillinger skiller én sig særligt ud: Göteborgs Födelse – “Gøteborgs fødsel”.

Det er en udstilling, der udfordrer den traditionelle fortælling om, at byen blev grundlagt på én bestemt dato i 1621 af kong Gustav II Adolf.

I stedet viser udstillingen, at byens tilblivelse var resultatet af århundreders konflikter, handel, migration og menneskelige drømme.

En by før byen

Udstillingen begynder ikke med Gøteborg, men med Nya Lödöse, den handelsby der lå øst for det nuværende centrum.

Her møder besøgende fortællingen om mennesker, som levede længe før Gøteborg blev anlagt.

Arkæologiske fund. Alt fra keramik og mønter til personlige ejendele giver et sjældent indblik i dagliglivet i en by, der ofte overskygges af sin mere berømte efterfølger.

Det er netop her, udstillingen viser sin styrke. Historien fortælles ikke kun gennem konger, krige og politiske beslutninger, men gennem almindelige mennesker.

Købmænd, håndværkere, kvinder, børn og tilrejsende får en stemme. Besøgende kommer tæt på de personer, der oplevede usikkerheden ved grænsekrige mellem Danmark-Norge og Sverige, og som måtte tilpasse sig en verden i konstant forandring.

Da Gøteborg blev skabt

Anden del af udstillingen handler om selve grundlæggelsen af Gøteborg. Her forklares, hvorfor Sverige havde brug for en stærk havneby ved Göta älvs udløb.

Landets adgang til Nordsøen var begrænset, og en ny by kunne sikre både handel og militær kontrol.

I stedet for at fremstille grundlæggelsen som et nationalt projekt understreger udstillingen den internationale dimension.

Hollandske ingeniører tegnede kanalerne. Tyske handelsfolk investerede kapital. Skotter etablerede virksomheder. Mennesker fra mange dele af Europa slog sig ned i den nye by.

Denne vinkel er blandt udstillingens mest interessante. Gøteborg fremstilles ikke som et isoleret svensk projekt, men som et resultat af internationalt samarbejde og migration.

Dermed bliver historien overraskende relevant for nutidens diskussioner om globalisering og kulturel mangfoldighed.

En moderne museumsoplevelse

Göteborgs Födelse er langt fra en traditionel udstilling med lange teksttavler og passive besøgende.

Interaktive installationer, digitale kort, lydspor og fortællinger inviterer publikum til at udforske historien aktivt.

Særligt bemærkelsesværdigt er museets forsøg på at bygge bro mellem fortid og nutid.

Migration, identitet, kulturelle møder og sociale forskelle er temaer, der løber som en rød tråd gennem udstillingen.

Besøgende opfordres ikke blot til at lære om historien, men også til at reflektere over dens betydning i dag.

Kritisk anerkendt

Museologer og kulturhistorikere har rost udstillingen for dens moderne tilgang til formidling.

Hvor ældre byhistoriske udstillinger ofte fokuserede på nationale helte og officielle fortællinger, giver Göteborgs Födelse plads til flere perspektiver og mere komplekse historier.

Samtidig undgår udstillingen den fælde, som mange moderne museer risikerer at falde i: at gøre historien så tematisk, at de konkrete genstande mister betydning.

Her fungerer artefakterne stadig som fortællingens fundament, mens de digitale og interaktive elementer understøtter oplevelsen.

Mere end et bymuseum

Göteborgs Stadsmuseum er i dag langt mere end et museum om én by. Det er et museum om handel, migration, magt, kulturmøder og menneskelige erfaringer.

Gennem Göteborgs Födelse viser museet, hvordan en by ikke opstår ud af ingenting, men formes af generationer af mennesker med forskellige baggrunde, interesser og drømme.

Det er netop denne erkendelse, der gør udstillingen så relevant. Når man forlader museet, har man ikke blot lært, hvordan Gøteborg blev grundlagt.

Man har fået en dybere forståelse af, hvordan byer i det hele taget bliver til – og hvordan historien fortsat lever i de gader, mennesker og fællesskaber, der omgiver os.

Göteborgs Stadsmuseum er derfor ikke kun en rejse tilbage i tiden. Det er også en refleksion over den verden, vi lever i i dag.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gøteborgs Kunstmuseum

Göteborgs konstmuseum byder både på kunst fra nutiden og fra før modernismen

Lær mere

Röhsska Museum

Sveriges eneste museum der er dedikeret til design og kunsthåndværk ligger i Gøteborg.

Lær mere

Världskulturmuseet

Mødestedet mellem kulturer og et forum for dialog i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Göteborgs Stadsmuseum – Fortællingen om dens fødsel blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den måske vigtigste af dem alle sammen, er skulpturen af Gustav II Adolf på Gustaf Adolfs Torg, som bev skabt af den svenske billedhugger Bengt Erland Fogelberg, og indvidet i 1854.

Bengt Erland Fogelberg: Gustav II Adolf

Kongen er afbildet i det øjeblik, hvor han ifølge traditionen udpeger stedet, hvor Gøteborg skulle anlægges.

Derfor peger han ned mod jorden med sin hånd. Mange gøteborgere kender historien som: “Här skall staden ligga” (“Her skal byen ligge”).

Gustav II Adolf

Gustav II Adolf regerede Sverige fra 1611 til 1632 og regnes som en af landets mest betydningsfulde konger.

Han moderniserede hæren, styrkede statsforvaltningen og gjorde Sverige til en stormagt i Europa under Trediveårskrigen. Han faldt i slaget ved Slaget ved Lützen i Tyskland i 1632.

På Gustav II Adolfs initiativ blev Gøteborg grundlagt i 1621 .På den tid havde Sverige kun en smal adgang til Nordsøen og Atlanterhavet.

Byen blev anlagt som en vigtig handels- og forsvarsby for at sikre Sveriges adgang til havet. Derfor kaldes Gustav II Adolf ofte Gøteborgs grundlægger.

Alle gode gange tre

Statuen havde en usædvanlig tilblivelse. Den første bronzestøbning var af så dårlig kvalitet, at den måtte kasseres.

En senere version blev støbt i München og sendt hjem med skib. Skibet sank i Nordsøen. Statuen blev bjærget, men bjærgningsomkostningerne var så høje, at Gøteborg i stedet bestilte endnu en ny støbning. Det er denne tredje udgave, der står på torvet i dag.

Når du står foran statuen på Gustaf Adolfs Torg, ser du altså ikke blot et monument over en svensk konge, men også et symbol på Gøteborgs grundlæggelse og Sveriges vej til at blive en europæisk stormagt.

John Börjesson: Karl IX

Skulpturen af Karl IX i Gøteborg er den berømte rytterstatue, som gøteborgerne kalder “Kopparmärra”.

Den blev skabt af billedhuggeren John Börjesson og indviet i 1904 på Kungsportsplatsen. Statuen er udført i kobber og bronze og er omkring 11 meter høj.

Karl IX

Karl IX regerede Sverige fra 1604 til 1611. Han var søn af Gustav Vasa og far til Gustav II Adolf. Han spillede en vigtig rolle i at sikre, at Sverige forblev protestantisk i en tid med religiøse konflikter i Europa.

Hans regeringstid lagde også grundlaget for den svenske stormagtstid, som hans søn senere førte videre.

Karl IX forbindes med Gøteborg, fordi han grundlagde en tidligere udgave af byen ved Färjenäs på Hisingen omkring 1603–1604.

Denne første by blev dog ødelagt under krige med Danmark-Norge. Senere grundlagde hans søn Gustav II Adolf det Gøteborg, vi kender i dag, i 1621.

Kopparmärra

Statuen blev rejst i 1904 på Kungsportsplatsen. Gøteborgere begyndte hurtigt at kalde den “Kopparmärra” (“kobberhoppen”), selv om hesten faktisk er en hingst.

Nogle mener, at navnet var et humoristisk eller let hånligt kælenavn. I 1935 blev statuen flyttet nogle meter, fordi den stod i vejen for den voksende trafik på Östra Hamngatan.

Den er i dag et af Gøteborgs mest kendte mødesteder. Mange aftaler stadig at “mødes ved Kopparmärra”.

Da John Börjesson arbejdede på monumentet, var planen oprindeligt blot at lave en statue af kongen.

Under arbejdet besluttede han sig imidlertid for at gøre den til en rytterstatue. Ifølge en senere fortælling sagde han, at der simpelthen “kom en hest mellem benene på ham”.

Så mens Gustav II Adolf regnes som grundlæggeren af det nuværende Göteborg, hædrer Kopparmärra Karl IX som manden bag byens første forgænger.

Ivar Johnsson: Torgny Sederstedt

Monumentet for Torgny Segerstedt på Vasaplatsen i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ivar Johnsson.

Monumentet blev afsløret den 31. marts 1955, præcis ti år efter Segerstedts død. Det er en cirka ti meter høj trekantet granitobelisk, som blev rejst til ære for hans forsvar af ytringsfriheden og hans modstand mod nazismen.

Torgny Segerstedt – En stemme for demokrati

Torgny Segerstedt (1876–1945) var oprindeligt professor i religionshistorie, men blev især kendt som chefredaktør for avisen Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning.

Allerede før nazisternes magtovertagelse i Tyskland advarede han mod Adolf Hitler og nazismen. I 1933 skrev han den berømte leder, som sluttede med ordene: “Herr Hitler är en förolämpning” (“Hr. Hitler er en fornærmelse”).

Under hele 1930’erne og Anden Verdenskrig fortsatte han med at kritisere både Nazityskland og den svenske regerings eftergivende holdning over for Hitler-regimet.

Det gjorde ham til en kontroversiel figur, men også til et symbol på pressefrihed og civil courage.

Obelisken

Monumentet er udformet som en enkel, kraftfuld obelisk. På soklen er indhugget et citat fra en lederartikel, Segerstedt skrev i oktober 1940, efter at et nummer af avisen var blevet beslaglagt af myndighederne. Citatet handler om frihed og om at tage risici for sine overbevisninger.

En interessant detalje er, at der senere blev opdaget en lille fejl i den indhuggede tekst. Et ord var blevet gengivet forkert i forhold til Segerstedts oprindelige formulering. Fejlen har selv fået sin egen lille plads i monumentets historie.

Segerstedt betragtes som en af Sveriges vigtigste stemmer for demokrati og pressefrihed i det 20. århundrede.

Mens mange europæiske aviser og politikere undervurderede Hitler, var han blandt de første i Norden til offentligt at advare om nazismens fare.

Derfor står monumentet ikke kun som et minde om en person, men også som et symbol på fri presse og modet til at sige fra over for autoritære kræfter.

Charlotte Gyllenhammar: Till minne av Raoul Wallenbergs gärning

Monumentet står ved Haga Kyrkoplan i Gøteborg og hedder Till minne av Raoul Wallenbergs gärning.

Det blev skabt af den svenske kunstner Charlotte Gyllenhammar og afsløret den 25. maj 2007 af FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan.

Monumentet består af to dele. En høj sten- og betonplade med et portræt af den unge Raoul Wallenberg. Og, en bronzeskulptur foran portrættet, der viser to sovende drenge tæt sammen under en stor frakke.

Gyllenhammar ønskede ikke at fremstille Wallenberg som en traditionel helt på en sokkel. I stedet viser værket ham som ung, før hans skæbne blev beseglet, mens drengene symboliserer de mennesker, der blev ramt af historiens undertrykkelse og krigens rædsler.

Raoul Wallenberg

Raoul Wallenberg (1912–1945?; forsvandt i 1945) var en svensk diplomat, som under Anden Verdenskrig blev sendt til Budapest i Ungarn.

Her organiserede han en omfattende redningsaktion for Ungarns jøder, der var truet af deportation til nazistiske koncentrationslejre.

Hans vigtigste indsats omfattede udstedelse af svenske beskyttelsespas (Schutzpass), som gav tusindvis af mennesker en vis beskyttelse.

Oprettelse af såkaldte “svenske huse”, hvor forfulgte jøder kunne søge tilflugt. Og, direkte indgriben ved togtransporter og deportationer for at få mennesker frigivet.

Da den sovjetiske hær erobrede Budapest i januar 1945, blev Wallenberg arresteret af sovjetiske myndigheder. Derefter forsvandt han.

Sovjetunionen hævdede senere, at han døde i fængsel i Moskva i 1947, men omstændighederne er stadig ikke fuldt afklarede. Hans skæbne er derfor et af efterkrigstidens mest omtalte mysterier.

Wallenbergs eftermæle

Wallenberg regnes som en af de største humanitære helte fra Anden Verdenskrig. Han risikerede sit eget liv for at redde andre og blev senere hædret verden over.

Mindesmærket i Gøteborg er derfor ikke kun et monument over én mand, men også over mod, civilcourage og kampen mod Holocaust.

En interessant detalje er, at Charlotte Gyllenhammar bevidst valgte en eftertænksom og menneskelig fremstilling frem for en heroisk statue.

Monumentet handler lige så meget om de mennesker, Wallenberg reddede, som om Wallenberg selv.

Ivar Johnsson: Christopher Polhem

Monumentet for Christopher Polhem i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ivar Johnsson og blev rejst i 1951, 200 år efter Polhems død. Værket står ved Nya Allén nær Heden i Gøteborg og er udført i granit og bronze.

Statuen viser Christopher Polhem stående i tidstypisk 1700-talstøj med hånden på et tandhjul, som symboliserer hans arbejde med mekanik og maskinkonstruktion. Monumentet er placeret på en høj sokkel i et bassin med springvandsfunktion.

Christopher Polhem

Christopher Polhem (1661–1751) regnes ofte som “den svenske mekaniks fader”. Han var opfinder, ingeniør, industrimand og en af de vigtigste skikkelser i Sveriges tidlige industrialisering.

Blandt hans vigtigste bedrifter var udvikling af maskiner til miner, landbrug og tekstilproduktion.

Konstruktion af låse, ure og mekaniske transmissionssystemer. Oprettelsen af et tidligt teknisk uddannelsesmiljø i Stockholm, som senere blev en del af grundlaget for Sveriges ingeniøruddannelser.

Og, udviklingen af det såkaldte “mekaniske alfabet”, en samling modeller der demonstrerede grundlæggende mekaniske principper.

Han arbejdede også med projekter, der senere fik betydning for anlæg som Göta kanal, og hans idéer om automatiseret produktion var flere generationer forud for sin tid.

Monumentet blev finansieret gennem donationer fra næsten 100 industrivirksomheder i Gøteborg.

Formålet var ikke blot at hædre Polhem som person, men også at markere industriens voksende betydning for Sveriges velstand. På soklen findes en inskription, der understreger netop dette budskab.

Valget af Polhem var oplagt for Gøteborg, som gennem 1800- og 1900-tallet udviklede sig til Sveriges vigtigste industri- og havneby. Han blev derfor et symbol på opfindsomhed, teknik og industrielt fremskridt.

Polhems eftermæle

Polhems betydning i Sverige kan sammenlignes med personer som James Watt i Storbritannien eller Leonardo da Vinci i renæssancen.

Hans portræt prydede endda den svenske 500-kroneseddel fra 2001 til 2016, og Sveriges prestigefyldte ingeniørpris, Polhemspriset, er opkaldt efter ham.

Monumentet i Gøteborg er derfor både et minde om en enkelt opfinder og en hyldest til den teknologiske udvikling, der var med til at forme det moderne Sverige.

Ingel Fallstedt: John Ericsson

Skulpturen af John Ericsson i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ingel Fallstedt.

Monumentet står ved Kungsportsavenyn mellem Allén og Parkgatan og blev indviet i oktober 1899.

John Ericsson

John Ericsson (1803–1889) var en svensk opfinder og ingeniør, som fik størstedelen af sin karriere i England og USA.

Han er især kendt for at have udviklet den moderne skibspropel. At have konstrueret det banebrydende panserskib USS Monitor. At have taget omkring 500 patenter i løbet af sit liv. Og, at have udviklet varm­luftsmaskinen, som blev en af hans største kommercielle succeser.

Hans konstruktion af USS Monitor gjorde ham til en nationalhelt i USA, fordi skibet spillede en afgørende rolle under den amerikanske borgerkrig.

Mange var til stede ved indvielsen

Historien bag monumentet i Gøteborg. Monumentet blev til efter initiativ fra jernbanebyggeren og politikeren Claes Adelsköld, som organiserede en indsamling blandt især Gøteborgs borgere.

Næsten en tiendedel af byens befolkning var til stede ved afsløringen i 1899, trods kraftig regn.

Monumentet blev desværre også det sidste værk af Ingel Fallstedt. Kort efter færdiggørelsen blev han indlagt med svær udmattelse.

Få måneder før statuen blev afsløret, døde han pga. selvmord under et ophold i København. Derfor oplevede han aldrig selv indvielsen af sit største monument i Gøteborg.

En af de største opfindere fra Sverige

Statuen viser Ericsson stående med en passer i hånden som symbol på ingeniørkunst og præcision.

Foran monumentet findes en bronzørn, som symboliserer hans liv og succes i USA.

Monumentet blev restaureret i 2017, hvor blandt andet den forsvundne passer blev genskabt ud fra gamle fotografier.

John Ericsson er måske mindre kendt i Sverige end Gustav II Adolf eller Victor Hasselblad.

Men internationalt set regnes han blandt de mest betydningsfulde svenske opfindere nogensinde. Hans propellerteknologi bruges stadig i princippet på moderne skibe verden over.

Ulf Celén: Viktor Hasselblad

Skulpturen af Victor Hasselblad på Götaplatsen i Gøteborg blev færdiggjort af Ulf Celén og afsløret den 8. marts 2006 på det der kunne have været hans 100-års fødselsdag.

Den oprindelige ler-model blev dog lavet af den svensk-finske forfatter og billedhugger Eino Hanski.

Efter Hanskis død videreudviklede Ulf Celén modellen ved hjælp af fotografier af Hasselblad og skabte den endelige bronzeskulptur.

Victor Hasselblad

Victor Hasselblad (1906–1978) var en af Gøteborgs mest berømte erhvervspersoner.

Han var fotograf, naturinteresseret, opfinder og grundlægger af det kamerafirma, der kom til at bære hans navn. Hans mellemformatkameraer blev verdenskendte for deres billedkvalitet.

Det, der gjorde ham internationalt berømt, var især samarbejdet med det amerikanske rumprogram.

Hasselblad-kameraer blev brugt under flere af NASA’s Apollo-missioner, herunder månelandingerne. Mange af de ikoniske billeder fra Månen blev taget med Hasselblad-kameraer.

Hasselblad er i skulpturen afbildet i en stående position med sit karakteristiske kamera i hænderne.

Ved soklen findes et aftryk af en “månestøvle” som en reference til kameraernes rolle i Apollo-programmet.

Statuen blev indviet af astronauten Harrison H. Schmitt, som selv gik på Månen under Apollo 17.

Det er derfor ikke bare en statue af en lokal erhvervsmand, men også et monument over Gøteborgs forbindelse til rumfarten og nogle af de mest berømte fotografier i menneskehedens historie.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Havnebyen Gøteborg

Havguden Poseidon beskytter Sveriges port til Kattegat og Nordsøen mod uheld.

Lær mere

Avenyn

Langs hovedpulsåren i Gøteborg står der mange skulpurer som fortæller om mennesket.

Lær mere

Skulpturerne på Olof Palmes plats

Socialdemokratiets ide om Folkhemmet bliver holdt i hævdt i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Monumenter og Skulpturer i Göteborg (Del IV) – Personer blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I dette indlæg fokuseres der på nogle af de mest karakteristiske miljøer i den vestsvenske by som alle gøteborgere kender og har et forhold til.

Klippan

Området ligger ved en markant klippeformation ved Göta älvs udløb mod havet. I middelalderen ragede klippen frem ved den smalle sejlrute ind til Sveriges eneste direkte adgang til Nordsøen.

Denne strategiske placering gjorde stedet ideelt til forsvar, og derfor blev borgen Gamla Älvsborgs fästning anlagt på og omkring klippen allerede i 1300-tallet.

Selve ordet “Klippan” betyder ganske enkelt “klippen” på svensk. Før Gøteborg blev grundlagt i 1621, var dette et af de vigtigste steder i hele riget, fordi den smalle kyststrækning mellem Danmark og Norge gav Sverige adgang til havet netop her.

Borgen på klippen blev flere gange angrebet og erobret af danskerne, før den til sidst blev sprængt væk i 1660’erne. I dag findes kun ruinerne tilbage.

Efter borgens tid blev området kendt for havn, skibsfart og handel. Fra 1700-tallet brugte Det Svenske Ostindiske Kompagni havnen ved Klippan, og der blev opført pakhuse, smedjer og værksteder omkring klippen. Det historiske miljø er bevaret i dag som Klippan kulturresevat.

Hvis du går rundt ved Klippan i dag, kan du stadig se den klippefyldte terrænform, som gav området sit navn, selv om havnebyggeri, veje og industribebyggelse har ændret landskabet gennem århundreder. Klippen var oprindeligt langt mere dominerende i forhold til vandet end den fremstår i dag.

En sjov historisk detalje er, at Klippan faktisk er ældre som stednavn end Gøteborg selv. Da byen blev grundlagt, var Klippan allerede et velkendt havne- og forsvarsområde ved indsejlingen til Göta älv.

Masthugget

Masthugget er en af Gøteborgs ældste og mest karakteristiske arbejderbydele. Dets historie er tæt knyttet til havnen, skibsfarten og værftsindustrien.

Navnet “Masthugget” stammer fra 1600-tallet og henviser til produktionen af skibsmaster. Store træstammer blev sejlet ind til havnen ved Stigberget, hvor de blev tilhugget og forarbejdet til master til sejlskibe.

Allerede i 1647 omtales området som “Mastehugget”, og samme år fik en gruppe masthuggere borgerskab i Gøteborg.

Da Gøteborg blev grundlagt i 1621, lå byens fæstningsmure længere østpå. De pladskrævende havneaktiviteter måtte derfor placeres uden for byen langs Göta älv.

Området omkring Masthugget udviklede sig gradvist til en forstad med havneanlæg, træoplag, værksteder og små træhuse for søfolk og arbejdere.

I slutningen af 1800-tallet voksede Gøteborg eksplosivt som industriby. Masthugget blev et tæt befolket arbejderområde, hvor havnearbejdere, sømænd, værftsarbejdere og fabriksarbejdere boede.

Mange boede i små lejligheder i træhuse og senere i de karakteristiske landshövdingehuse. Levestandarden var ofte beskeden med fælles toiletter i gården og begrænset komfort.

Et af bydelens mest kendte vartegn er Masthuggskyrkan, som blev indviet i 1914 på toppen af Masthuggsberget. Kirken blev hurtigt et symbol på bydelen og er stadig et af Gøteborgs mest kendte udsigtspunkter.

Saneringerne i 1960’erne og 1970’erne

En stor del af det gamle Masthugget blev revet ned under de omfattende bysaneringer i 1960’erne og 1970’erne.

Myndighederne vurderede, at mange boliger havde meget lav sanitær standard, og hele kvarterer blev erstattet af moderne boligkomplekser og terrasserede bebyggelser.

Dette er stadig et omdiskuteret kapitel i Gøteborgs historie, fordi mange historiske bygninger og gademiljøer gik tabt.

I dag er Masthugget en blanding af gammelt og nyt. Området omkring Andra Långgatan og Stigberget bærer stadig præg af den historiske arbejderkultur, mens nye projekter ved Masthuggskajen omdanner havnefronten til moderne boliger, kontorer og byrum.

Havnen og søfarten er ikke længere dominerende arbejdsgivere, men de har sat et varigt aftryk på bydelens identitet. Kort fortalt begyndte Masthugget som et område for skibsbygning og masteproduktion, blev Gøteborgs klassiske havne- og arbejderkvarter, og er i dag en af byens mest historisk interessante og kulturelt levende bydele.

Kellers park

Parken blev skænket til Göteborgs kommune i 1906 af industrimanden James Keiller, direktør for værfts- og industrikoncernen Götaverken.

Området på Ramberget havde tidligere tilhørt familien Keiller, som var blandt de vigtigste skikkelser bag Gøteborgs industrialisering i 1800-tallet.

Familien stammede oprindeligt fra Skotland. James’ far, Alexander Keiller, grundlagde den mekaniske virksomhed Alex. Keiller & Co., som senere udviklede sig til en af Sveriges vigtigste værfts- og industrivirksomheder.

Da James Keiller donerede området til byen, ønskede han, at det skulle være et offentligt rekreativt område for alle göteborgere. Parken blev udformet i en nationalromantisk stil af blandt andre landskabsarkitekten Eugen Thorburn.

Ramberget er en markant klippebakke, der rejser sig cirka 87 meter over havet. Fra toppen har man en af Gøteborgs mest berømte udsigter over havnen, Göta älv, centrum og skærgården.

I århundreder blev området brugt som græsningsland, før det gradvist blev beplantet, blandt andet med bøgeskov i 1800-tallet.

Parken rummer blandt andet skulpturen Najad af Carl Milles samt flere mindesten og udsigtspunkter. Den er i dag både naturpark og et af Gøteborgs mest populære steder for gåture og panoramaudsigter.

Det interessante ved Keillers Park er derfor, at den ikke blot er en park – den er også et monument over den industrielle familie, som var med til at forme det moderne Gøteborg.

Carolus XI Rex Bastion

Carolus XI Rex Bastion er en af de sidste synlige rester af det gamle fæstnings-Gøteborg.

Bastionen blev opført som en del af byens omfattende forsvarsværker i 1600-tallet, da Sverige ønskede at beskytte sin vigtigste havneby mod angreb fra især Danmark-Norge.

Da Gustav II Adolf grundlagde Gøteborg i 1621, lå byen strategisk, men også udsat. Derfor anlagde man et moderne fæstningssystem inspireret af hollandsk militærarkitektur med voldgrave, mure og bastioner. Arbejdet begyndte i 1624 under ledelse af hollandske ingeniører.

En bastion er et fremskudt, spidst forsvarsværk, der gjorde det muligt for forsvarerne at beskyde fjender fra flere vinkler og undgå blinde områder langs murene. Carolus XI Rex var én af i alt 13 bastioner rundt om byen.

Navnet “Carolus XI Rex” er latin og betyder “Kong Karl XI”. Mange af Gøteborgs bastioner blev opkaldt efter medlemmer af den svenske kongefamilie. Selve den nuværende stenkonstruktion stammer hovedsageligt fra slutningen af 1600-tallet, hvor fæstningsingeniøren Erik Dahlbergh moderniserede byens forsvar efter Karl XI’s ønsker.

Inde i bastionen findes et gammelt krudtmagasin fra 1700-tallet. Det blev bygget ekstra kraftigt for at kunne modstå beskydning, men fugtproblemer gjorde det mindre egnet til opbevaring af krudt. Under den store svenske militærperiode blev anlægget brugt som en vigtig del af byens forsvar.

I begyndelsen af 1800-tallet voksede Gøteborg hurtigt, og de gamle fæstningsværker blev anset som en hindring for byudviklingen. Nedrivningen begyndte i 1807, og næsten alle bastioner, mure og porte forsvandt i løbet af få årtier. Carolus XI Rex overlevede som den eneste bevarede bastion på skråningen ved Kungshöjd og Esperantoplatsen.

I dag fungerer bastionen som et kulturhistorisk monument og udsigtspunkt med flot udsyn over centrale Gøteborg, blandt andet mod Skansen Kronan. Ved restaureringsarbejder i 2020–2021 fandt arkæologer blandt andet et velbevaret rum, der oprindeligt var tænkt til krudtopbevaring.

Hvis du besøger stedet i dag, står du faktisk på den eneste overlevende del af det fæstningssystem, der engang gjorde Gøteborg til en af Nordeuropas bedst befæstede byer.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

De kvindelige billedhuggers haver i Krakow

I Krakow kan man se nogle af tre store polske kvindelige billedhuggeres værker i det fri.

Lær mere

Modernistiske skulpturer i Tbilisi

Tbilisi er et mekka for modernistiske skulpturer og monumenter fra Sovjettiden.

Lær mere

Indlægget Sverige: Klipperne er med til at forme og gøre Göteborg meget unik blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.