Det er det flere årsager til. Det er stadigvæk bedst for den enkelte nation at benytte sig af det engelske sprog, hvis de vil vinde Eurovision Song Contest.

Dette har både Irland og Storbritannien smerteligt måtte erkende. For siden det blev tilladt for alle lande at synge på engelsk i 1999, så har ingen af de britiske deltagerlande, som i den grad dominerede konkurrencen op igennnem 1990erne været i stand til at vinde.

Til gengæld har et land som Aserbajdsjan nydt godt af dels at kunne synge nummeret på engelsk. Da de ellers nok ikke havde havde vundet ESC i 2011. Her stillede de op med en sang, som var skrevet af svenske sangskrivere.

Problemet ved denne udvikling var at de enkelte landes specielle musikalske udtryk forsvandt. Samtidig med kom numrerne til at virke for kunstige.

Fra globalisme til nationalisme

I 2017 virkede Salvador Sobral fra Portugal autentisk i sit udtryk. Ikke kun fordi han sang på modersmålet med sin Amar Pelos Dois. Men også fordi det var noget meget portugisisk over nummeret.

Sejren markerede også nationalismens tilbagekomst i konkurrencen. For selvom Armenien i 2015 og Ukraine i 2016 havde gjordt omverdenen opmærksom på folkedrab som tidligere var begået af tyrkere og russere. Så blev flere lande bevidste om at bruge ESC som et politisk redskab til at gøre folk opmærksomme på deres sag.

I 2024 og 2025 steg den nationalistiske bølge til nye højder. Det skete da Israel to gange i træk stillede op med nogle yderst patetiske numre. Hvilket begge år var en klar henvisning til angrebet fra Hamas på Israel i 2023.

Det der var problematisk var at Israel forlængst havde mistet sympatien fra verdenssamfundet. Billederne af det sønderbombede Gaza-striben og det massive folkedrab på den palæstinensiske befolkning rystede folk. Derfor virkede deres bidrag yderst hykleriske. Og, flere lande truede med at trække sig fra konkurrencen.

Derfor er reglerne nu blevet skærpet. Dette har bl.a. gået ud over ytringsfriheden. Nu er det eksempelvis ikke længere tilladt for publikum at medbringe andet end deres eget lands flag med til eventet. Ligesom den svenske deltager i år er blevet udskammet af EBU. Det skete efter at hun havde udtalt sig kritisk om Israels medvirken i Eurovision Song Contest.

Selvom om de fleste af numrerne i år er blottet for alt hvad der minder om politiske budskaber, så er der heldigvis stadig nogle lande som har noget på hjertet i deres sange.

UKRAINE: LELÉKA: Ridnym

Som en følgevirkning af Euromajdan-revolutionen, flygtede den ukrainske præsident Viktor Janukovitj til Rusland i februar 2014. Store dele af det ukrainske folk var rasende over at han havde forkastet forhandlingerne med EU om en associeringsaftale for at rette blikket mod Moskva i stedet for.

Dette blev startskuddet til en endeløs række af krigshandlinger i Østukraine. Inden Rusland i 2022 valgte at indlede fuldskalakrigen mod Ukraine.

Ukraines bidrag til ESC i år er en kommentar fra den Berlin-baserede ukrainske folk-jazz sangerinde Viktoria Leléka om hvad der foregår i hendes hjemland. Det udtrykker hun i nummeret Ridnym. Hvilket kan oversættes til noget i retning af “Til de elskede“, eller ”Til de nærmeste”.

Ligesom den ukrainske litterære nationalskjold Taras Shevchenko benytter hun metaforer taget fra naturen. I sin sang fungerer de til at signalere længslen efter frihed. Og, til at kommentere Ukrainens nuværende politiske situation. Hvori begreber som håb, indre styrke, transformation og forbindelse til sine kære, fylder meget.

Sangen sammenkobler den traditionelle musik i Ukraine med et mere moderne udtryk. Den synes at udforske hvordan mennesker der lever med en dyb frygt i hverdagen, kommer til at acceptere denne ikke normale tilstand.

Samt om, hvordan de finder styrke til at vokse igen. Selv når alt omkring dem synes at falde fra hinanden. Pointen er, at selv i en tid med modgang kan selskabet med dine nærmeste bære dig frem i tilværelsen.

Bookmakernes vurdering

Bookmakerne har igen i år store forventninger til Ukraine som de pt. bedømmer til at ende på en niende plads.

Ukraine har altid været en del af finalen, og vil med garanti også blive det i år. Selvom nummeret efter mit temperament er svagt bedømt ud fra tidligere tiders bidrag, så er jeg sikker på at de vil modtage mange stemmer. Hvilket dels skyldes det faktum at der er mange ukrainerne som i dag lever udenfor landets grænser. Men også fordi der er mange lande som sympatiserer med Ukraine pga. Ruslands invasion af landet.

Så jeg hopper også med på vognen og siger at Ukraine vil få en top-10 placering i år.

MOLDOVA: Satoshi: Viva, Moldova!

I kølvandet på Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i 2022 ansøgte både Moldova og Georgien om medlemskab af EU. Men hvor Moskva sidenhen har formået at infiltrere styret i Tbilisi som nu er blevet pro-russisk. Så arbejder Moldovas liberale præsident Maia Sandu benhårdt for at det østeuropæiske land engang i nærmeste fremtid kan blive en del af den europæiske familie.

Hvis Putin for alvor troede på at Ukraine hurtigt ville overgive sig pga. de ingen ”selvstændig kultur” har. Så har han styrket den nationale selvbevidsthed. Ikke bare der. Men også i mange andre lande. Deriblandt Moldova, som ikke ønsker at blive underlagt en russisk sfære.

Viva, Moldova! bliver fremført af rapperen Satoshi Det er ikke bare et statement om national stolthed. Men også en markering af at landet i en kulturhistorisk kontekst er en del af den latineuropæiske sprogfamilie. Eksempelvis ved at ønske ”Salute a tutti” og erklære ”Hasta la vista”. Og, dermed tager nummeret også tage stærkt afstand fra Putins historiebevidsthed, da Moldova ikke er en del af den russiske sfære.

Derudover bliver vi introduceret byen Soroca som ligger ved grænsen til Ukraine. Danse og folkemusik stilarter som Doina og Hora. Moldovisk kultur, sproget Limba română, og udtrykket ”Familia e baza”, som er basisfundamentet for samfundslivet i Moldova. Slutteligt bliver vi alle inviteret til at udforske dette ved selvsyn, da der bliver sagt Welcome to Moldova.

For Satoshi så handler ”Viva, Moldova!” dybest set om at bekæmpe ideen om at det at være en mindre nation, er lig med at være mindre betydningsfuld. Det handler med andre ord om at være stolte af ens rødder, og se ens lands kultur som værende værdifuld, også overfor andre på en global scene.

Bookmakernes vurdering

Lige nu bedømmer bookmakerne til at de vil blive nummer 20. Det der er værd at hæfte sig ved her, det er at Moldova er et at de få lande som virkeligt har rykket sig på barometeret efter at deres bidrag er blevet offentliggjort. Det de så kan trøste sig med det er at pilen peger op ad efter at det en overgang var placeret helt i bund. Dvs. omkring plads nummer 33.

Der er ingen tvivl om at de ikke vil få mange stemmer fra Fagjuryen. Til gengæld tror jeg at de kan få rigtig mange points fra publikum, specielt hvis de deres bidrag bliver lagt efter nogle ballader. For Viva, Moldova! summer af energi, og en opfordring til folk om at komme op af stolene og more sig med dem. Ligesom deres landsmænd Zdob şi Zdub & Advahov Brothers gjorde det i 2022 hvor det væltede ind med stemmer fra publikum.

Men i et år hvor fagjuryen er vendt tilbage i semifinalen, må succeskriteriet for Moldova i første omgang bare at kvalificere sig til finalen og se hvad der sker.

PORTUGAL: Bandidos do Cante: Rosa

I krisetider søger nogle folk trøst i melankolien eller nostalgien. Eller ”Saudade” som de siger i Portugal, der dækker over begge begreber.

Til at synliggøre denne sindstilstand valgte portugiserne i år at sende folk gruppen Bandidos do Cante, der lyder som noget fra en svunden tid, til Wien.

Her skal de optræde med sangen ”Rosa” der bliver udført i en blanding af moderne sangskrivning og ”Cante Alentejano”. Hvilket er en speciel form for vokalmusik uden instrumentation. Og, som stammer fra deres hjemegn i Alentejo-regionen i den sydlige del af Portugal. I 2014 blev musikgenren optaget på UNESCOs liste over menneskehedens immaterielle kulturarv.

Sangen ”Rosa” er en poetisk sang, som i stedet for at sige at jeg savner dig, benytter sig af metaforer fra naturen til at beskrive et kærlighedsforhold fra det blomstrede til det visnede.

Eksempelvis, er ”Rosen” et symbol på den elskede og tabte skønhed. ”Haven” er en repræsentation af forholdet der visner, hvis det ikke bliver plejet. Endelig er Tagus floden (Rio Tejo) ikke bare en stedbetegnelse, da floden i portugisisk kultur ofte også kan være er et billede på historie, traditioner og tidens gang.

Så, også i år har Portugal vanen tro valgt at gå egne veje i Eurovision Song Contest. Hvilket er prisværdigt da formålet med at deltage i den årlige sangdyst udefra betragtet, synes mere at det handler om at vise omverdenen landets kultur, end at gå efter at vinde selve konkurrencen.

Bookmakernes vurdering

Der er ikke ret mange som tror at Portugal kvalificerer sig til finalen i år. Og, bookmakerne levner dem heller ikke mange chancer i år, da Bandidos do Cante pt. er placeret fjerde sidst af samtlige 35 deltagerlande. Og, personligt tror jeg også på at semifinalen bliver endestationen for gruppen.

Men hvem ved. Måske kan de i lighed med sidste år overraske positivt da NAPA højst uventet kom i finalen. Det der tæller til deres fordel, det er at der er ingen af de andre deltagerlande som har sendt et bidrag som minder om den portugisiske. Og, man skal heller ikke undervurdere at der er mange fra den ældre del af befolkningen som ser konkurrencen, og vil stemme på et nummer, som de bedre kan relatere sig til. Så jeg vil ikke 100 procent afskrive nummeret.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2026 (Del III)

Anmeldelse af Serbien, Rumænien og Danmarks bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del IV)

Anmeldelse af Rumænien, Serbien og Danmarks bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del V)

Anmeldelse af Grækenland, Armenien og Storbritanniens bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2026 – I en tid hvor nationalismen slår rødder blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Pga. Israels ageren i Gaza de sidste to års tid valgte Spanien, Irland, Holland, og Slovenien at trække sig fra Eurovision Song Contest 2026. Og, i næste uge kan det være at Island af samme årsag, vælger at sige fra overfor den årlige europæiske sangdyst.

Så det der skulle markere en ny begyndelse i jubilæumsshowet, hvortil at der er blevet udviklet et nyt grafisk design til, er nu forlængst lagt i graven, da konflikten imellem de forskellige deltagerlande i ESC på ingen måde er løst.

De turbulente starttyvere

I lighed med andre store events såsom De Olympiske Lege og Europamesterskabet i fodbold, blev Eurovision Song Contest ikke afviklet i 2020 pga. COVID-19.

Dette betød også at forhåndsfavoritterne Little Big fra Rusland og islandske Daði & Gagnamagnið ikke oplevede at vinde Eurovision Song Contest.

I stedet for kunne de dog trøste sig med at de en stor positiv omtale, da mange som normalt ikke lytter til ESC delte deres numre på sociale medier. Og, for Little Big betød det også at bandet nåede et stort vestligt publikum. Hvilket de ca. 300.000.000 visninger af den officielle video på ESCs YouTube-kanal også vidner om.

Året efter takkede de dog nej til at optræde for Rusland, da konkurrencen startede igen i Rotterdam. Her forløb eventen med store COVID-19 sikkerhedsforanstaltninger. Dette betød bl.a. andet at det kun var et begrænset publikum, der bar ansigtsmaske og sprittede hænderne, som var tilstede.

Derimod kunne Daði & Gagnamagnið fra et hotelværelse i byen se italienske Måneskin vinde konkurrencen. Her befandt de sig i isolation pga. et af bandets gruppemedlemmer var blevet smittet efter semifinalen.

Som altid var der kritik af vindersangen. Inkarnerede Eurovision fans synes sangen var for rocket og ikke hørte hjemme i ESC. Men det tror jeg at EBU så stort på. Da de kunne se nogle internationale stjerner i svøb, som henvendte sig til et ungt publikum.

Østeuropæisk exit og triumf

I 2021 blev Belarus diskvalificeret da de ville optræde med et nummer som tekstmæssigt var for kontroversielt.

I første forsøg fik de forkastet Ya Nauchu Tebya som hyldede slaveri og politisk undertrykkelse. Da de blev bedt om at ændre teksten, kom de tilbage med et nummer, hvori de tog tykt pis på homoseksuelle mænd.

Virakken omkring Belarus medførte at det østeuropæiske land ikke fik lov til at deltage i ESC. Og seks dage efter at Eurovision var blevet afholdt, blev landet smidt ud af EBU.

Året efter var det Rusland som blev udelukket af medieunionen. Det skete efter at landet havde indledt fuldskalaangrebet på Ukraine i slutningen af februar 2022.

Et par måneder senere kunne Kalush Orchestra sole sig i den sympati Ukraine fik pga. krigen som Rusland startede.

Det ukrainske band vandt suverænt med nummeret Stefania. Teksten til den var på ingen måde tligeså politisk kontroversiel som da landsmandinden Jamala i 2016 vandt med nummeret 1944.

Denne sang var modsat eks. det bidrag som Belarus tænkte at optræde med i 2021 sluppet igennem nåleøjet. Hvilket kan undre, da den var stærkt politisk, da den handlede om russernes folkeudrensning af Krim-tatarerne under 2. verdenskrig,

United by Music

Af sikkerhedsmæssige årsager kunne Eurovision Song Contest ikke blive afviklet i Ukraine i 2023.

I stedet for blev det Storbritannien der blev værtsnation. I 2022 vaskede de et kvart århundredes skuffelse fra sig, da Sam Ryder sluttede som nummer 2 i Torino. Hvilket af mange grandprixfans blev betragtet som den rigtige vinder af konkurrencen,

Under sloganet United by Music sørgede briterne for at forene britisk og ukrainsk kultur i Beatles-byen Liverpool året efter.

Nogle af deltagerlandene sendte en kommentar til krigen. Den gamle kroatiske punkgruppe Let 3 sang om en krigsliderlig Putin. Og den tjekkiske pigegruppe Vesna slog et slag for feminisme og deres ukrainske medsøstre i My Sister’s Crown.

Igen var det Sverige som vandt ESC, da Loreen for anden gang vandt konkurrencen. Denne gang med nummeret Tattoo.

Selvom kvinden der fik et stort Eurodancehit med Euphoria i 2012 var spået af bookmakerne til at vinde, så var der mange både udenfor og indenfor venuet i Liverpool der mente at Finland og Käärijä med sin Cha Cha Cha var blevet frarøvet sejren.

Og, selv i Sverige, så var der mange der var enige i kritikken. Da mange troede på at den egentlige årsag til at det skandinaviske land vandt, udelukkende skyldes at EBU gerne ville fejre 50-året for ABBAs sejr i ESC i Sverige.

EBUs Waterloo i Malmø

Den syvende oktober 2023 angreb den palæstinensiske terrororganisation Hamas Israel, og 1219 israelere blev dræbt.

Modsvaret fra Israel var mange gange mere grusomt. Og den sympati der var for Israel forsvandt udenfor dets grænser i løbet af de næste måneder. Da mange reagerede på billederne af lidende palæstinensere på Gaza-striben.

For at få Europas sympati for deres folkedrab på lokalbefolkningen ønskede Israel at stille op med nummeret October Rain til ESC i 2024. Da EBU fandt nummeret for politisk, blev israelerne bedt om at ændre teksten. Og, det nummer Hurricane (som alle vidste handlede om det samme) blev godkendt.

Da konkurrencen skulle løbe af stablen i Malmø demonstrerede tusinde af borgere mod Israels overgreb på palæstinenserne. Dette betød at den israelske deltager Eden Golan skulle køres frem og tilbage til eventstedet under politibeskyttelse.

Indenfor i Malmø Arena tog mange af deltagerne i ESC skarpt afstand til den israelske deligation. Nogle pga. de sympatiserede med den palæstinensiske sag. Andre fordi, de havde fået dødstrusler, hvis de ikke gjorde det samme.

Europe. Let’s Come Together

Denne syrlige kontekst kunne EBU ikke håndtere. Nogle timer før finalen skulle afvikles var alt kaos. Ingen vidste helt præcist hvor mange lande der ville stille op efter at den hollandske deltager Joost Klein var blevet diskvalificeret. Angiveligt pga. han havde slået en kvindelig kameramand.

En anden version hvorfor han blev smidt på porten, var fordi han under en pressekonference udbrød “Hvorfor skal hun ikke svare på det”. Dette skete efter en polsk jornalist havde spurgt Eden Golan om hvordan hun havde det med at bringe alle deltageres sikkerhed på spil pga. hendes tilstedværelse.

Derfor ønskede mange deltagere at trække sig fra konkurrencen i sympati med hollænderne. Hvis nummer ironisk nok handlede om vigtigheden af at samle Europa kulturelt. Og den polske journalist som havde dækket Eurovision i årevis blev nægtet adgang året efter af EBU.

At mediedækningen blev mere intens end EBU ønskede var fordi de havde tilladt bloggere at være tilstede i nærheden af artisterne. Og, pga. det kunne de derfor ikke “styre” kommunikationen.

The Winner Takes It All

Musikalsk set levede 2024-udgaven af ESC op til konkurrencens værdier om at være fyldt med diversitet, da stort alle musikalske stilarter var repræsenteret,

Det var bedst eksemplificeret ved Irlands bidrag. Det blev fremført af den gotiske sangerinde Bambie Thug. I hendes Doomsday Blue kunne man høre elementer fra alt lige fra pop, jazz, og noise.

Hendes show vil stå forevig i grandprixets historie. Ligesom engelske Olly Alexander, som holdt ord, og leverede den mest bøssede indslag i ESC til dato.

Indslagende fra de britiske øer provokerede meningmand. I den anden ende af skalaen kunne tv-seerne bl.a. se Danmarks bidrag Sand som på ingen måde var stødende. Nummerets vildeste effekt var da Saba strøede sand på scenen. Jeg ved ikke hvordan DR kom på denne geniale ide!

Under normale omstændigheder ville Israels sang være et hurtigt overstået kapitel, da den ligesom det danske bidrag var totalt intetsigende.

Men pga. den store opmærksomhed der var på det mellemøstlige land, og den yderst patetiske fremstilling af Hurricane, blev Eden Golan udsat for en kæmpe pibekoncert, hvilket EBU havde fjernet i transmissionen af eventen.

Under pointafgivningen endte Israel på femtepladsen, hvilket primært skyldes de mange point nummeret fik fra seerne.

Vinderen kom fra Schweiz, hvor den non-binære person Nemo, også havde delt vandene under koncerten pga. sin identitetsopfattelse. Og, mange svenskere var forarget over at ABBA-medlemmerne ikke dukkede op fysisk. Da det var eventen som introducerede dem udenfor landets grænser.

Ytringsfriheden blev indskrænket i Schweiz

Før Eurovision Song Contest blev afviklet i kulturbyen Basel i 2025, blev ytringsfriheden indskrænket fra EBUs side.

Bloggere, og andre mediefolk kunne nu ikke være ligeså tæt på deltagerne på eventstedet, pga. sikkerhedsmæssige årsager! Og, deltagerne skulle nu fremføre deres numre uden at det kunne støde nogen i alle aldersgruppe. Hvilket var en klar hilsen til de to britiske repræsentanter fra Storbritannien og Irland i 2024.

Den progressive og ungdommelige frisind som havde havde kendetegnet eventen i de første par år af 2020erne var nu bombet tilbage til start.

Grækenland stillede op med en sangerinde som lignede og lød som en klon af Nana Mouskouri. Og fyrstendømmet Luxembourg sendte en hilsen til France Galls vindersang fra 1965 Poupée de cire, poupée de son. (som dog både i sin samtid og i dag skaber debat pga. synet på kvinden).

Der var dog stadig plads til mere originale indslag. Estiske Tommy Cash gjorde grin med italiensk livsstil i Espresso Macchiato. Og da Finlands og Australiens deltagere spillede på sex, så var der stadig lidt at grine af i Basel.

Wasted Love

Selvom det var Østrig som løb med sejren, da JJ, en hver bedstemors drøm blandede opera med tekno i nummeret Wasted Love, så var det igen Israel som fungerede som en elefant i rummet.

Nærmest som en tro kopi af den emotionelle ballade Hurricane blev New Day Will Rise fremført af en ung sangerinde Yuval Raphael, som igen ledte tankerne hen på angrebet fra Hamas på Israel den 7 oktober 2023.

Yuval Raphael var en af de mange unge som deltog i musikfestivalen der dræbte mange under aktionen.

Og, publikums reaktion var det samme. Folk i salen var temmelig utilfredse med hendes tilstedeværelse, og igen fik Israel mange stemmer fra tv-seerne og få point fra fagjuryerne rundt omkring i Europa.

Dette var dog nok til at sikre Israel nok til at sikre en andenplads i Eurovision Song Contest. Men mon ikke EBU var godt tilfredse med at ESC i jubilæumsåret 2026 skulle afholdes i Jerusalem.

Kontrorversielle Afstemningsresultater

I maj 2023, hvilket var et par måneder før krigen startede i Mellemøsten, stillede Israel op med en ung sangerinde Noa Kirel.

Hendes catchy og radiovenlige sang Unicorn, der blev fremført i et energisk sceneshow, blev efterfølgende et hit mange steder i Europa.

Hun fik mange point fra både fagjury og tv-seerne hvilket skaffede hende en tredjeplads.

Bare ikke fra Danmark, som ikke tildelte nummeret et eneste point, hvilket jeg undrede mig over, da det var en af mine personlige favoritter til at vinde konkurrencen i Liverpool.

I 2024 og 2025 sluttede Israel på henholdsvis en femte og en andenplads. Men det var med nogle numre som både grandprixfans og fagjuryer fandt middelmådige.

Alligevel var der en sand pointregn som regnede ned over Israel, da hver tv-seer kan afgive op til 20 stemmer.

Lande bliver væk pga. Israels deltagelse i ESC 2026

Allerede i 2024 startede den offentlige debat om hvorfor Israel skulle deltage i Eurovision, da EBU uden at blinke af forskellige årsager havde kylet Belarus og Rusland ud af konkurrencen.

Men hvor Israel reddede skindet i 2024 med at ændre lidt i teksten til deres bidrag, så var det dels blandingen imellem Israels grusomheder mod den palæstinensiske befolkning og afstemningsresultaterne fra både 2024 og 2025 som fik mange lande op i det røde felt i 2025.

Dette førte til en ny justering af reglerne. Her blev de befolkningstynde lande tilgodeset ved at fagjuryen bliver genindført i semifinalen. Og, at det nu fremadrettet kun er mulig for tv-seerne at afgive 10 stemmer hver.

Deruover er det ikke længere tilladt for deltagelandene at lave betalte kampagner for at promovere deres numre på sociale medier. Denne regel var direkte myntet på Israel som har brugt store summer på markedsføring af de sidste to bidrag på sociale medier.

For at få fat i et yngre publikum, skal to af jurymedlemmerne i en national jury nu bestå af mindst to medlemmer i aldersgruppen 18-25 år.

Forståelig boykot af eventen

Selvom EBU på den måde prøvede at række ud til en række lande, som i lang tid har opnået skuffende placeringer i ESC, så var det ikke nok til at berolige de lande som ville udelukke Israel, da der var et flertal som talte landets sag.

Kort tid efter at beslutningen om Israels deltagelse i ESC 2026 var offentliggjort, valgte fire lande at boykotte eventen.

Det som var kendetegnet ved disse lande, er at de igennem årerne har udmærket sig ved ikke at sende kontroversielle numre med problematiske tekster afsted til konkurrencen.

På den baggrund er der ingen af de lande, som har kravlet for højt op i et træ de ikke kunne komme ned ad igen, som en kommentator fra DR udtalte til en formiddagsavis.

Men snarere nogle lande som føler sig dårlig behandlet af EBU, da de i gennem de senere år har oplevet EBUs dobbeltmoral og politiske ageren, hvor nogle lande kan sende politiske bidrag afsted uden konsekvens, imens andre bliver straffet for det.

EBU og styring af kampagner

Selvom nogle af de nye regler synes at være logisk for at forhindre at et land såsom Israel dræber konkurrencen indefra, så har jeg mine tvivl med hvordan de vil kontrollere kampagner på nettet, da det synes umuligt.

I de seneste to år har Eurovision fansider på sociale medier oplevet at der er blevet en diskurs som går på at hvis du som enkelt individ er kritisk over et bidrag fra Israel bliver stemplet som antisemit. Og, modsat hvis du roser Israels bidrag, bliver samme person betragtet som en helt.

Antallet af likes er ekstremt højt på de indlæg som omhandler Israel er ekstremt højt i forhold til andre indlæg. Dette gør at indlæggene bliver synlig, eller går viral på sociale medier overfor en modtagelig grandprixpublikum, som ikke reflekterer dybt over hvad kampagnerne dækker over.

Israelsk markedføring på sociale medier

Hvordan vil EBU nu sikre sig at de lande eller artister som bakker op om at bpykotte eventen ikke bliver forfulgt af et blodtørstig jodisk publikum?

For selom en meme der sammenligner Israels placeringer i 2018, 2023, 2024 og 2025 med Spaniens i samme år, kan synes uskyldig. Så er pointen klar, at træde Spanien over tæerne over landets dårlige placeringer i ESC.

Og når en anden meme som viser en tekstudsnit fra X hvor en blogger skriver om det ikke er en god ide at invitere Palæstina med til en musikfestival, så er svaret fra en anden blogger, at det er det ikke, for hvad sker der ikke når de bevæger sig ind på en festival. Dermed bliver palæstinensere stemplet som terrorister.

Endelig så er der kommentarer og holdninger fra gamle grandprixdeltagere som bliver benyttet til at skabe opmærksomhed om Israels sag uanset om de udtaler sig for eller imod det mellemøstlige lands deltagelse.

I ovenstående eksempler er der ingen af dem som direkte promoverer eksempelvis et israelsk bidrag, men som er med til at skabe synlighed på sociale medier. Og spørgsmålet er hvordan EBU vil forholde sig til disse mekanismer i fremtiden.

ESC 2026 i Wien

Inden for den nærmeste fremtid vil EBU vide hvor mange lande som vil deltage i ESC 2026 i Wien.

Hvis Island som ventet gør alvor af at trække sig, så vil det med Rumænien, Moldova, og Bulgariens genkomst til konkurrencen ende på 35 nationer.

Dette antal gør at det stadig giver mening at afholde to semifinaler. Men hvis opløsningstendenserne fortsætter i de følgende år, vil det så give mening at holde Eurovision Song Contest i sin nuværende koncept. Hvilket igen vil lægge et pres på dem som skal arrangere eventen. Ikke bare organisatorisk, men også finansielt.

Derfor er der et stort pres på at eventen i Wien kommer til at forløbe på en måde hvori de lande som boykotter ESC i år kan se sig selv ind i igen. Ellers ser det sløjt ud med sloganet United by Music.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2023

Storbritannien ønskede sammen med Ukraine at forene Europa musikalsk Liverpool.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del II)

Politiske temaer blev behandlet i bidragene fra Israel, Serbien og Kroatien.

Lær mere

Før ESC 2025 (Del II)

Anmeldelse af Estland, Australien, og Finlands bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Europe. Let’s Come Together. It’s Now Or Never! blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Her har Alpelandet levet i fredelig sameksistens med sine nabolande i over 500 år. Derudover er Schweiz også et land, hvor der er i styreformen er inkorporeret en stor grad af borgerinddragelse i deres demokrati.

Dette medførte også at der skulle en folkeafstemning til i årets værtsby Basel om de ville afholde arrangementet, da en højreradikal politiker ikke var tilfreds med at skulle huse ”en satanistisk begivenhed”.

Nye toner i ESC 2025

Forslaget blev stemt ned. Og, det betyder også at Basel er klar til at løfte arven fra sidste års event i Malmø, der endte i en kæmpeskandale, da en af deltagerne nogle timer før finalen skulle afvikles blev udelukket i at deltage.

Efter en intern selvransagelsesproces hvor der var rejst en heftig kritik af ledelsen, nogle af deltagernes optræden, og sikkerhedsforanstaltningerne omkring den store musikalske begivenhed, blev der udsendt en erklæring i juli 2024 at dette nu ville der blive strammet op.

Dette betød bl.a. også at fremover skal deltagerne levere et show som skal kunne ses af almindelige mennesker i alle aldre. Og hvad betyder dette så?

EBU og politisk dobbeltmoral

Årets finske deltager Erika Vikman er kommet med et statement om at hun af EBU er blevet bedt om ikke at stille op i ESC 2025 i hendes latex outfit som hun havde på da hun vandt UMK25.

Dette er hun meget fortørnet over, da hendes mandlige kollegaer som repræsenterede Finland i 2023 og 2024 var endnu mere afklædt end hende. Og, derfor vil hun ikke følge deres råd.

Det har Malta dog valgt at gøre. Efter at EBU havde lyttet til nummeret Serving fandt de det maltetiske ord Kant forkastelig da det lyder som Cunt på Engelsk. Og Kant er derfor blevet erstattet med et mere EBU venligt ord.

Selvom Eurovisionsnumrene ikke må være politiske, så er Israel igen i år sluppet afsted med at sende et bidrag afsted som omhandler det terror angreb som Hamas rettede mod en israelsk musikfestival hvor 1200 unge mennesker døde, uden anmærkninger.

Dette skyldes måske det faktum at hovedsponsoren for Eurovision Song Contest, som det også har været det i de seneste par år, er den israelske virksomhed Moroccanoil.

ZOË MË: Voyage (2025)

I år stiller Schweiz i ESC 2025 op med Zoë Më, som blev født i værtsbyen Basel i 2000, og som i dag lever i Tyskland. Hun skal performe det fransksprogede nummer Voyage, som hun selv har komponeret i samarbejde med Emily Middlemas og Tom Oehler.

Sangen, som minder om noget en kunstner som Agnes Obel kunne have skrevet, handler om et ulykkelig kærlighedsforhold. Som hun dog vil blive i og kæmpe for at for det til at fungere.

I nummeret Voyage benytter hun sig af blomster som en metafor for hendes sindstilstand. Du har skåret i mig mange gange synger hun om hendes kæreste.

Men alligevel tror hun på at forholdet kan komme til at fungere, da hun tilbyder en rejse hvori hun vil give ham hendes dybeste empati og vilje til at få dem igennem svære tider.

For hende så er blomster dog smukkest når de bliver vandet. Og hun lægger derfor op til hvordan hun med omsorg og pleje kan får det til at fungere. Da hun med sit store engagement aldrig vil holde op med at synge for dem.

I en tid hvor verden dag for dag synes at blive mere kaotisk, og vestens sammenbrud nærmer sig sin realitet, tilbyder Zoë Më i ESC 2025 at kæmpe for at problematiske forhold kan komme til at fungere igen.

SANDRA SIMÓ: Canzone Per Te (1991)

Når de tre Eurovision shows vil løbe af stablen den 13.,15., og 17. maj i Basel, vil det være med Sandra Studer, som den ene af tre kvindelige værter, der skal føre ESC 2025 sikkert i havn.

I 1991 repræsenterede hun Schweiz med nummeret Canzone Per Te, der sluttede som nummer fem i Rom.

Efterfølgende har hun været synlig i medielandskabet i Schweiz i form af hendes arbejde som tv-vært, skuespillerinde, og sangerinde.

I lighed med Zoë Mës nummer handler Canzone Per Te om en kæreste som er på vej væk fra hende. Nu ønsker hun at følge ham på hans rejse. Og, at det sangen som binde dem sammen forevig.

En tæt afgørelse

1991 var øvrigt var det samme år hvor Carola Häggkvist vandt med Fångad av en stormvind. Selvom hun sluttede med det samme antal point som den franske toer Amina og hendes C’est le dernier qui a parlé qui a raison.

Grunden til at Carola blev tildelt sejren var fordi hun havde modtaget flere 10-taller end den franske kvinde. Efter at de begge havde fået tildelt 12 point lige mange gange.

Carolas sejr markerede også afslutningen på en epoke hvor det var pop schlagere som styrede Eurovision. Og som havde holdt familien sammen foran tv-skærmene op igennem firserne.

Fra da af stod der irske ballader på programmet de næste fem år tid, hvor Irland vandt konkurrencen fire gange.

CELINE DION: Ne Partez Pas Sans Moi (1988)

I 1988 stillede canadiske Celine Dion op for Schweiz og vandt Eurovision Song Contest med nummeret Ne Partez Pas Sans Moi.

Selvom sangen handler om skyhøje ambitioner og en længsel efter at være en del af noget større, så var der stort set ingen i hendes samtid som vidste hvem hun var kort tid efter hendes grandprix sejr.

Hvilket stod i skærende kontrast til eksempelvis vindersangene J’aime La Vie (1986) af Sandra Kim og Hold Me Now (1987) af Johnny Logan, der begge blev pæne sommerhits.

Ne Partez Pas Sans Moi derimod, gjorde efterfølgende kun indtryk i Belgien, hvor den lå nummer et i fire uger. Og, i Storbritannien blev nummeret ikke engang udgivet.

Where Does My Heart Beat Now

Året efter da ESC blev afholdt i Schweiz i 1989 åbnede hun showet med Where Does My Heart Beat Now.

Selvom publikum trofast klappede efter hendes performance, er der ikke ret mange som husker dette øjeblik, hvor hun for første gang præsenterede nummeret i en engelsksproget version.

Så det var først da singlen blev udgivet i løbet af det sene efterår i 1990 at hun udviklede sig til at blive en international popstjerne 2½ år efter at hun vandt ESC.

Hendes gennembrud udenfor grandprixet medførte ironisk nok at Ne Partez Pas Sans Moi nu bliver betragtet som en Eurovisions klassiker.

Livet har ikke altid været en dans på roser

Livet har dog ikke været en dans på roser for Celine Dion som i 2022 bekendtgjorde at hun lider af Stiff personsyndromet der bevirker at hun har stivhed i hendes muskler. Hvilket gør det svært for hende at optræde.

Efterfølgende har det medført at det kun er få gange at offentligheden har set hende, som de eks. gjorde da hun var med til at åbne OL sommerlegene i Paris i 2024.

Hun har dog på trods af dette udtrykt en interesse for at være en del af ESC 2025 når det bliver afholdt i Basel.

PETER, SUE & MARC: Io Senza Te (1981)

Peter, Sue & Marc stillede op for Schweiz fire gange. I 1971 deltog de med et fransksproget nummer. I 1976 blev nummeret udført på engelsk. Tre år senere i 1979 var det på tysk. Og da de optrådte i 1981, var det på italiensk med nummeret Io Senza Te.

Denne massive brug af forskelligt sprog, skyldtes landets ønske om at repræsentere de forskellige sprog og kulturer som der er i Schweiz bedst muligt. Det var først da det igen blev muligt at synge på et andet sprog end en af de officielle sprog i landet i 1998, at de gik væk fra denne strategi.

Hvor det i et historisk perspektiv måske har synes at være mest oplagt at de forskellige sproggrupperinger havde tilsluttet sig Tyskland / Østrig. Frankrig. Eller Italien. Og, tilslutte sig disse lande. Så har de forskellige kantoner valgt at forblive sammen gennem flere hundrede år.

At denne konstruktion ikke altid har været lige nemt, afspejles også i indholdet af deres Eurovisionsbidrag.

Io senza te

I deres 1981 bidrag Io senza te, som på dansk betyder mig uden dig, er moralen den samme, som i mange af bidragene fra Schweiz. At selvom et forhold kan være hårdt og stormfuld. Så vil den ene af parterne altid prøve at få det til at fungere ved at udvikle kærligheden til hinanden.

Selvom Io senza te blev det sidste nummer fra Peter, Sue & Marc i grandprixsammenhæng. Så sluttede de af med maner.

Nummeret, som af mange var spået til at vinde konkurrencen, blev måske lidt skuffende nummer 4. Kun overgået af den engelske gruppe Bucks Fizz som vandt med deres Making Your Mind Up. Og bidragene fra Tyskland og Frankrig, der sluttede som nummer 2 og 3.

Det var en af de mest spændende pointafgivninger i Eurovisions historie hvor de fire numre skiftes til at være i front, og det var først til allersidst at det blev tydelig hvem der vandt konkurrencen.

Sanger, Komponist, og Konduktør

Noget der dog har gjort Peter Reber fra gruppen kendt i grandprixhistorien, er han er en af lille håndfuld, som udover at være artist og komponist, også har agereret som konduktør.

Dette skete i 1980 da han ledede dirigentstokken i nummeret Cinéma han havde skrevet til Paola Cortellesi.

I forbindelse med et pressemøde om ESC 2025 som blev afholdt for nylig ser det ud til at Peter Reber vil blive brugt i en aktiv rolle i dette års Eurovision Song Contest.

LYS ASSIA: Refrain (1956)

Efter Anden verdenskrig var store dele af økonomien i Europa lagt i ruiner. For at underlægge sig kontrol over de europæiske lande tilbød USA Marshallhjælpen som de vesteuropæiske lande takkede ja til. Hvilket skete samtidig med at de østeuropæiske lande under pres fra Moskva afslog det amerikanske udspil.

Dette betød også at Washington pressede de vesteuropæiske lande til at indgå i en større grad af økonomisk, sikkerhedsmæssige, og kulturelle alliancer. For med tiden at kunne stå på egne ben, og styrke relationerne imellem landene. Disse politiske tanker lagde bl.a. grundfundamenterne til EU, NATO, og EBU.

Inspireret af den italienske San Remo festival, besluttede The European Broadcasting Union (EBU), der blev grundlagt i 1950, at lave en tilsvarende musikbegivenhed, som skulle samle de vesteuropæiske lande i et kulturelt fællesskab.

Den første European Song Contest

I 1955 blev strukturen og reglerne i den nye sang konkurrence godkendt. Da EBU-komiteen som stod for tilrettelæggelsen af eventen var ledet af Marcel Bezençon fra Schweiz, var det et meget naturlig valg for dem at vælge hans hjemland som vært for den første udgave af European Song Contest.

Året efter havde syv lande tilmeldt sig konkurrencen. Udover Schweiz, var de øvrige seks deltagerlande stifterne af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) som var forløberen til EU.

De syv lande kunne hver især stille med to bidrag. En af Vesttysklands to bidrag blev fremført af jøden Walter Andreas Schwarz. Han overlevede koncentrationslejren i Holzen fordi en af kommandørerne var en tidligere barndomskammerat.

I nummeret Im Wartensaal zum grossen Glück kritiserer Schwarz kritiserer den tyske Vergangenheitsbewältigung, hvilket var et begreb der dækkede over de tyskere der benægtede fortiden og fejede deres egen involvering i Holocaust ind under gulvtæppet. Så fra dag et har der altid været politiske indslag i ESC.

Vinderen blev Lys Assia fra Schweiz med nummeret Refrain. Sangen skildrer og begræder de forliste kærlighedsforhold som hun havde i hendes unge år.

Var Assia den rigtige vinder af ESC?

Afstemningsproceduren var ikke transparant, da den blandt andet omfattede en hemmelig afstemning. Her kunne hvert jurymedlem stemme på deres eget lands bidrag.

Normalt vil det ikke betyde noget, fordi så kunne alle lande i teorien få lige mange point. Problemet var bare det at den schweiziske jury fik lov til at stemme på vegne af Luxembourg, da de ikke stille op med en jury.

Derudover blev det heller ikke publiceret hvordan de forskellige juryer havde stemt. Så det offentligheden fik at vide efter et pausenummer i showet at det var Lys Assia som havde vundet.

Før hun døde i 2018 som 94-årig i Zürich, blev hun ofte inviteret til at deltage i forskellige Eurovision begivenheder. I forbindelse med fejringen af de første 50 år med ESC i København i 2005 sang hun nummeret.

Og i 2012 deltog hun igen i det schweiziske grandprix Die grosse Entscheidungs Show. Her blev hun nummer 8. Men blev inviteret til at kigge forbi Baku, hvor finalen dette år blev afholdt.

ESC 2025

Ifølge de schweiziske arrangører vil historien om at Schweiz var arnestedet for afholdelsen af den første udgave af Eurovision blive behandlet i den første semifinale af ESC 2025.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Francos Spanien i ESC

Den spanske autoritære nationalistiske leder ønskede at vinde ESC for enhver pris.

Lær mere

Intervision Song Contest

Østblokkens modsvar til Eurovision Song Contest var en kortvarig succes.

Lær mere

Sverige i Eurovision

Med syv sejre, er Sverige sammen med Irland, det mest vindende land i ESC.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2025 – Schweiz i Eurovision Song Contest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.