|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I den dystopiske fremtidskommentar, hvor teknologi erstatter menneskelige relationer og følelsesmæssig nærhed, retter Jiří Trnka en skarp kritik af en automatiseret, koldt samfund, som tager sig af at passe og underholde børn.

Her møder vi kontrasten mellem den menneskelige bedstemor og den teknologiske kopi, hvori moralen synes at være at kunstig funktionalitet ikke kan erstatte ægte kærlig omsorg og menneskeligt nærvær. Noget HC Andersen også kommer ind på i Nattergalen, hvor den mekaniske fugl ikke kan udkonkurrere den virkelige nattergal.

”Den Kybernetiske Bedstemor” var ligesom mange andre tjekkoslovakiske produktioner i sin samtid tæt på at være ordløs, da det var tænkt til brug overfor et internationalt publikum.

Filmen bygger derfor stemningen og fortællingen op igennem billeder, lyd og musik. Og, benytter sig af scenografiske symbolske virkemidler såsom maskiner, mennesketomme landskaber, og mekanisk ordnede systemer.

Den Kybernetiske Bedstemor

Filmen ses gennem øjnene på en lille pige, hvis biologiske bedstemor bringer hende hen til en forlystelsespark, hvor hun rejser gennem en futuristisk, teknologisk verden.

Efterfølgende møder barnet en kybernetisk bedstemor, som er et robotlignende væsen, der er designet til at ligne en komfortabel kontorstol med mekaniske “vinger”.

Den er programmeret til at virke venlig venlig i sin form, men mangler empati og menneskelighed. Pga. dens adfærd er kold, mekanisk og fremmedgørende, skræmmer robottens adfærd pigen.

Til sidst genforenes pigen med sin rigtige bedstemor, som slukker robotten og giver hende menneskelig omsorg og varme.

Efterskrift

I kølvandet på Sputnik-opsendelsen, var der i begyndelsen af 1960erne en stor optimisme omkring teknologi i de postkommunistiske lande, hvilket ledte til at naturvidenskaben blev hyldet.

Det, Trnka advarer imod i ”Den Kybernetiske Bedstemor”, er en alt for blind tro på automatisering, hvori mennesket kan blive erstattet af maskiner i et samfund, hvor effektivitet er vigtigere end relationer. Dette gør filmens budskab relevant i dag i en tid med AI og robotter. Da robotbedstemoren kan symbolisere et system der siger det passer på mennesker, men i praksis kontrollerer og fremmedgør dem.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Flow

Lettisk animationsfilm om en kat som møder andre dyr efter en naturkatastrofe.

Lær mere

Robot Dreams

Den ensomme Hund får en ny buddy da han køber en Robot.

Lær mere

Hånden

Prisbelønnet animation af Jirí Trnka om en kunstner som tvinges til at lave en skulptur.

Lær mere

Indlægget Film: Den Kybernetiske Bedstemor – Jiří Trnkas kolde fremtidsvision blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Selvom om modernistiske bygninger såsom Statscirkusset, Nationaloperaen, teatre, og koncertsale er imponerende og skiller sig ud. Så er det dog den nedslidte Guguță café der tiltrækker sig størst opmærksomhed.

Guguță Café

Den modernistiske bygning, som oprindelig skulle huse en restaurant, blev tegnet af V. Kudinov og V. Zakharov og stod færdig i 1969.

Ti år senere, i 1979 ændrede arkitekterne Sergei Lebedev og Nicon Zaporojan bygningens ydre udtryk markant.

I forbindelse med ombygningen af restauranten, som nu skulle fungere som en cafe, blev der tilføjet et andet design, som bl.a. indeholdt den i dag røde metal konstruktion.

Over indgangen, blev der tilføjet de tre beton hatte. som er reference til den hat som tegneseriefiguren Guguță bærer.

Ligesom mange af de andre modernistiek bygninger i Chișinău, trænger Guguță Café til en kærlig hånd, fordi der ikke er penge til at vedligeholde dem.

Guguță var mere end en bare en café. Den udviklede sig også med tiden til at blive et kulturelt ikon.

Derfor blev der også oprettet en bevægelse i 2018 som går imod nedrivningen af den. Da staten samme år gav den nuværende ejer lov til at få opført et nyt shoppingcenter. Men i 2023 står den der endnu.

Chișinău Statscirkus

Circul, som statscirkusset i Chișinău hedder, blev tegnet af arkitekterne Semyon Shoihet, Ala Kirichenko, Anatoly Kolotovkin i 1981.

Cirkusset er udstyret med moderne udstyr, såsom lyd, lys, radio og biografapparater.

Inde i bygningen er der også en øvearena, lokaler til kunstnere og servicepersonale, samt særlige lokaler til dyr og et dyrlægepunkt.

Omkring forestillingssalen er der en halvcirkelformet foyer, som er dekoreret med vægmalerier, og sommerterrasser med udsigt over byen.

Maria Bieșu Nationalopera og Balletteater

Maria Bieșu Nationalopera og Balletteater har efter at den åbnede i 1957 udviklet sig til at blive er et af de førende opera- og balletteatre i Østeuropa

Efter Sovjetunionens sammenbrud var dette teater et af de få, der beholdt sin egen ballet, opera og orkester med sine egne solister og kor.

Teatret har fremragende udstyr og faciliteter, og er opkaldt efter den moldoviske operasangerinde Maria Bieșu.

Nationaliteternes Hus

Nationaliteternes Hus er et stort kulturhus i Chișinău, som i dag bl.a. huser det eksperimenterende Geneza kunstteater, udstillingsrum, og kontorlokaler.

Ginta Latinsk Kultur og Kunstcenter

Ginta latinsk kultur og kunstcenter har siden sin grundlæggelse i 1989 fokuseret på børn og unge. De har igennem årene kunne se koncerter og teater der er rettet mod dem.

Nicolae Sulac Nationalpaladset

Nationalpaladset i Chișinău blev opført i 1972. Det er opkaldt efter den folkekære moldoviske sanger Nicolae Sulac, og fungerer i dag som et stort teater og koncertsted.

Republikpaladset

Republikpaladset er en central koncert og teaterbygning i Chișinău. Her er den moldoviske præsiden Maia Sandu bl.a. blevet indsat. Det skete i 2020.

Venuet blev tegnet af Ivan Zagoretsky, Alexander Shevtsov, Mikhail Orlov, og Stanislav Makarchuk i 1984.

Jernbanearbejdernes Kulturpalads

Moldovas Jernbaneselskab er indehaver af Jernbanearbejdernes Kulturpalads som er beliggende i hovedstaden Chișinău.

Det store bygningskompleks som betår af flere bygninger blev tegnet af B. Vaisbein og S. Şoihet, og stod færdigopført i 1980.

Paladset er vært for forskellige typer af events som for det meste forbundet med jernbanearbejderes gøremål.

Det kan eksempelvis være tale om koncerter, kunstudstillinger, kurser, og sportsbegivenheder.

Derudover benyttes lokalerne i Jernbanearbejdernes Kulturpalads af forskellige danse- og sportsgrupper i Chișinău.

Det Republikanske Marionetdukketeater Ildfluer

Ildfluer blev grundlagt lige efter afslutningen på anden verdenskrig i 1945. To årtier senere, i 1966, kunne teatergruppen rykke ind i den bygning som stadig huser marionetdukketeatret.

Samme år blev “Teatrul Licurici” medlem af UNIMA, som er en fagforening for marionetdukketeatre, inden for UNESCO.

Teatret har i over et halvt århundrede iscenesat flere hundrede forestillinger, som bl.a. er baseret på de mest berømte eventyr af HC Andersen, Brødrene Grimm, Carllo Collodi, Antoine de Saint-Exupéry, Alexander Pushkin, med flere.

I 1995 kunne teatregruppen fejre 50 års kunstnerisk aktivitet. Og, for at markere fødselsdagen organiserede de den første udgave af den internationale galla for dukketeatre “Ildfluer-50”.

Her deltog dukketeatre fra Rumænien, Bulgarien, Tyskland, Frankrig, Ukraine, Rusland og Tyrkiet.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Transnistrien

Der er Sovjet nostalgi for alle rubler i udbryderrepublikkens hovedby Tiraspol.

Lær mere

Riffel-monumentet

Riffel-monumentet i Chișinău er i dag et mødested for folk som vil minde deres kære.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del II)

Grunden til de mange modernistiske bygninger i Chișinău skyldes Anden Verdenskrig.

Lær mere

Indlægget Moldova: Modernistisk arkitektur i Chișinău (Del I) blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Automaterne kan ses på Musée d’Art et d’Histoire i Neuchâtel en gang om måneden.

Her er der inklusiv en fremvisning af en kort videofilm, cirka en times demostation af dem.

Derudover kan de også ses, udenfor de planlagte fremvisninger, hvis der bliver lagt et klækkelig beløb.

Tre automater som var forud sin tid

De tre musikalske automater, blev i årene mellem 1768 og 1774 bygget af urmagerne Pierre-Jaquet Droz og sønnen Henri-Louis. Samt af det tekniske geni Jean-Frédéric Leschot, som hjalp til.

Maskinerne blev skabt et par årtier før Charles Babbage lancerede hans ”Difference engine”.

De kan betragtes som en form for forfædre til moderne computerteknologi. Da de kan programmeres til at udføre forskellige opgaver.

Læs også: Tyskland: Robot og Computer Teknologi i Paderborn

Automaterne har gennem tiden henrykket mange mennesker. Lige fra Ludvig XVI og Marie Antoinette, til vores egen Hans Christian Andersen (som dog lod sig inspirere af en anden kreation af Droz) til ”Nattergalen”.

Deruodver kan det også nævnes at filminstruktøren Martin Scorsese brugte ”Skriveren” og Maillardet’s automat som inspiration til den Oscarbelønnede film ”Hugo” fra 2011.

De tre automater

Skriveren

”Skriveren” er med sine over 6000 forskellige dele, den mest komplekse af automaterne. Den kan skrive små tekster ved brug af en fjerpen, der først bliver dyppet i blæk.

Efterfølgende kan den så med armen føre pennen over til papiret, hvor den kan skrive de tekster den er programmeret til.

I ”maskinrummet” på automatens bagside kan man udskifte op til 40 bogstaver, så den kan skrive stort set alt.

Et rygte siger at den ca. 100 år efter at filosoffen Rene Descartes, havde lanceret sin berømte tese ”Cogito Ergo Sum” om hvad der er unikt ved mennesket, fik robotten til at skrive sætningen “Jeg tænker, derfor er jeg (til)”.

Tegneren

”Tegneren” kan tegne fire forskellige tegninger. Deriblandt en hund, et portræt af en kvinde (som siges at være Marie Antoinette), og to andre tegninger.

Læs også: Napoleon Bonaparte: Frankrig, Hæren, Josephine

Spinetspillersken

”Spinetspillersken” kan spille fem forskellige musikalske værker. Med sine fingre, som automaten presser på klaveret, kommer der nogle fine stykker af klassisk musik ud i æteren.

Når hun er færdig med at spille, så løfter hun sit brystparti, så det ser ud til at hun ånder, og nejer derefter lidt med hovedet.

HC Andersen og Pierre-Jaquet Droz

Tilbage til HC Andersen og til eventyret om Nattergalen, hvori der også optræder en mekanisk fugl i fortællingen.

Det efterfølgende handler ikke så meget om eventyrdigterens mislykkede forhold til den svenske sangfugl Jenny Lind, som han var så inderlig forgabt i.

I 1833 var Andersen på en udlandsrejse til Italien, som gik over Frankrig og Schweiz.

Her mødte han en dansk urmager, som introducerede ham til den schweiziske tradition med at lave ure i Neuchâtel-regionen.

I den forbindelse så han nogle af automaterne som nogle af efterkommerne til Pierre-Jaquet-Droz lavede.

Læs også: Schweiz: Ure, biler og Helvetica

Pierre-Jaquet-Droz urvirksomheden fremstillede bl.a. en gulddåse, som når man løftede låget på den, så steg der en kunstig fugl op fra æsken og begyndte at synge.

Da Andersen var i Schweiz, så var virksomheden nu kommet i problemer. Og måtte lukke pga. nedgang af salg af disse dåser til Fjernøsten.

Forskere af Andersen mener at der er en sammenhæng imellem disse begivenheder.

Samt det, at den kunstige nattergal i fortællingen holder op med at virke, imens den virkelige er levende ved eventyrets slutning.

Efterskrift

De tre berømte og unikke robotter, som Jaquet-Droz udformede, lever i bedste velgående 250 år efter.

De er stadig i stand til at få folk til at måbe over, hvor fantastiske de er, når de først er ladet op.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Nikola Tesla Tekniske Museum

I Zagreb er der et museum som er opkaldt efter ”robotteknologiens far” Nikola Tesla.

Lær mere

Det Astronomiske Ur i Strasbourg

Uret er et enestående kunsthåndværk, hvis historie går tilbage til 1352-1354.

Lær mere

Trogir

Den kroatiske adriaterhavsby er kendt for sin righoldig veneziansk arkitektur.

Lær mere

Indlægget Schweiz: De tre musikalske automater af Pierre-Jaquet Droz blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den fransktalende egn har stolte traditioner indenfor fremstilling af ure. Området som dækker strækningen fra Geneve til Basel i Schweiz, kaldes også for The Watch Valley. Bl.a. stammer mærkerne Omega og Rolex fra La Chaux-de-Fonds.

Det er også her, at kendte personer, såsom psykologen Jean Piaget, arkitekten Le Corbusier, racerkørerne Louis Chevrolet og Arthur Chevrolet, og urmageren Pierre-Jaquet Droz, blev født.

Læs også: Schweiz: Le Corbusiers La Chaux-de-Fonds

Ur-industrien i La Chaux-de-Fonds

Det gode ry Schweiz har i dag for at producere ure stammer helt tilbage fra det 15. århundrede. Her startede ur-produktionen i Geneve.

I midten af 1700-talet levede berømte urmagere såsom Vacheron Constantin, Favre-Leuba, Breguet og Blancpain, som i dag er brandnavne for luksus uremærker.

Det var også i denne periode at Pierre-Jaquet Droz lavede.sine ure og avancerede automater, der har gjort ham kendt indenfor en robothistorisk kontekst.

I 1790 kreerede Breguet den vigtigste innovation for ure til dato. Det var en speciel støddæmper som hjalp med at forhindre sarte dele i et ur i at gå i stykker, når det blev tabt på gulvet.

Samtidig med forbedrede innovationen til at nøjagtigheden af tidens gang i ​​urene blev kraftig forbedret. I sin samtid banede opdagelsen vejen frem mod den teknologi der bliver brugt i nutidens ure.  .

For at ære dens store betydning ur-industrien igennem århundreder har haft af betydning for samfundsudviklingen i området, er der et ur-museum i La Chaux-de-Fonds.

Bil-brøderne Chevrolet

La Chaux-de-Fonds er også kendt for sine to racerkørere Louis Chevrolet og Arthur Chevrolet. De blev begge født i byen i henholdsvis 1878 og 1884.

I 1911 stiftede de bilfirmaet Chevolet sammen med stifteren af General Motors William C. Durant.

I forbindelse med bilvirksomhedens 100 års fødselsdag skænkede Chevrolet en fem meter høj og otte tons tung buste af Louis Chevrolet.

Skulpturen, som er formet i rustfrit og glat stål, er en gave til La Chaux-de-Fonds. I dag står monumentet, der er lavet af kunstneren Christian Gonzenbach, i Parc de l’Ouest, i centrum af byen.

Neuchâtel Kunst og Historie Museum

I Neuchâtel blev psykologen Jean Piaget født. Og, det er også i denne idyliske by at man finder det store Neuchâtel Kunst og Historie Museum.

Her kan få information om regionens historie, samt se deres hovedattraktion, som er tre musiske automater, der blev fremstillet af Pierre-Jaquet Droz.

Læs også: Schweiz: De tre musiske Automater af Pierre-Jaquet Droz

HC Andersen besøgte regionen i 1833, og besøgte deriblandt Jaquet Drozs urfabrik.

Her fik han ideen til Nattergalen ifølge nogle historikere. At byen også gav ham et stort indtryk, understreges af, at han tilegnede digtet Neuchâtel til byen.

Helvetica: Togstations skilt i Basel

Tilbage i Basel, tog jeg et billede at dette skilt. Noget er det som Schweiz også er kendt for er Helvetica, som er navnet på en af de mest benyttede skrifttyper i verdenen.

Den stammer, som navnet antyder fra Schweiz, hvor den i 1957 så dagens lys. For så at gå sin sejrsgang rundt omkring på kloden.

Skrifttypen er designet af Max Miedinger og Eduard Hoffmann. Deres ønsker var at skabe en font som var neutral, og blottet for en enhver betydning i sin formsprog.

Og, måske vigtigst af alt kunne blive benyttet på mange forskellige slags skilte. Det må siges at være lykkedes over alt forventning.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Pierre-Jaquet Drozs automater

En af de helt store milepæle i robothistorien er de tre musikalske automater af Pierre-Jaquet Droz.

Lær mere

Det Astronomiske Ur i Strasbourg

Uret er et enestående kunsthåndværk, hvis historie går tilbage til 1352-1354.

Lær mere

Vitra Design og Arkitektur

Vitra er en design virksomhed, hvis fabriksbygninger er tegnet af førende arkitekter.

Lær mere

Indlægget Schweiz: Ure, Biler og Helvetica blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Efter et personligt møde med først forskerne Cathrine Hasse og Stine Trentemøller i Emdrup og dernæst Gunhild Ravn Borggreen på en cafe i indre by, anbefalede sidstnævnte at tage til ferniseringen på Japanomania.

Det gjorde jeg så. Her var jeg vidner til et program, som i den grad var et kulturelt officielt fremstød for japansk kultur i Danmark.

Efter et indledende oplæg fra Direktøren af Statens Museum for Kunst, som lagde bygning til udstillingen, var det tid til at høre en tale fra den japanske udenrigsminister og den danske kulturminister Mette Bock.

Kronprins Frederik var også til stede ved ferniseringen. Her blev han sammen med nogle af de andre talere iklædt en japansk kappe.

Og så var han klar til at spise sushi med tun, inden den japanske del af underholdnigen fortsatte.

Til slut var det Københavns Filharmoniske Orkester som tog over, inden Direktøren for SMK kunne runde den officielle del af ferniseringen af med at ridse aftenens program op.

Så var der tid til at se Japanomania, som skilder den periode i anden halvdel af det nittende århundrede, hvor japansk kunst inspirerer de nordiske kunstner. I denne periode bliver kompositionerne i maleriet mere asymmetriske, og billedsproget mere dekorativt, forenklet og meditativt.

Efterskrift

Selvom de modernistiske malerier var en appetitvækker i en kold tid, var det mere fire robotskulpturer af den sydkoreanske kunstner Nam June Paik som gjorde mest indtryk på mig.

Robotterne er en fortolkning af filmskaberen Carl Th. Dreyer og forfatteren Hans Christian Andersen. De to øverste billeder fra venstre mod højre. Nedesrt ses filosoffen Søren Kierkegaard og videnskabsmanden Niels Bohr robotterne.

Læs også: Tyskland: Nam June Paik – I Expose the Music

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

LEGO Serious Play

En workshop for voksne, hvor der bliver brugt LEGO klodser til HR-lignende formål.

Lær mere

Big Bang Konference

En fagmesse for naturvidenskabelige lærere som blev afholdt i Odense Kongrescenter.

Lær mere

LEGO World

I Bella Centeret i København udstillede LEGO mange spændende kreationer for børn og voksne.

Lær mere

Indlægget Danmark: Fernisering af Japanomania i Statens Museum for Kunst blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.