Slovakiet: Bratislava – Hovedstaden i det centraleuropæiske land

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET — Sun, 08 Jan 2017 10:46:04 +0000

På vej mod Budapest gjorde jeg et stop i Bratislava, som med urette er en af de mest oversette europæiske hovedstæder, for et par timer.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Efter ankomst til Bratislava fra Prag en tidlig morgenstund er der ikke så meget liv i gaderne, da der stort set ikke er nogle mennesker jeg ser på min tur rundt omkring i byen.

Noget af det første der møder mig på min vej mod centrum fra bustationen i Bratislava er broen for den slovakiske nationale opstand (Most SNP), som stod færdig i 1972.

UFO-broen, der løber hen over Donau-floden, og som er et fint eksempel på socialistisk modernistisk byggeri, blev tegnet af Arpád Tesár, Jozef Lacko og Ivan Slameň.

Bratislava

På byens centrale plads Hlavné námestie er byens gamle rådhus den mest synlige bygning. Byggeriet, som vi kender i dag stod færdig i 1599.

I slutningen af det 19. århundrede ændres bygningens funktion til noget andet. Før det blev til Bratislavas Bymuseum, så har det fungeret bl.a. som et fængsel, våbenarsenal, handelsbygning, og byarkiv.

Tæt ved bymuseet ligger Det gamle Slovakiske Nationalteater som bygningen hedder i dag. Da det blev åbnede i 1886 i tiden under Østrig-Ungarn blev det kaldt for Stadsteatret.

Tilstede ved indvielsen af teatret, som er tegnet af Fellner & Helmer, var bl.a. den daværende ungarsk premierminister Kálmán Tisza, og hele hans kabinet, samt den kendte ungarske forfatter Mór Jókai, der så operaen Bánk bán af Ferenc Erkel, der selv ledte orkesteret.

På vej op mod slottet

En af de smukkeste bygninger i Centraleuropa er Den gode hyrdes hus, som blev opført i årerne 1760-1765 af murermesteren Matthäus Hollrig.

I dag er den gamle forretning et urmuseum. Det er et af de få tilbageblevne bygninger i den gamle jødiske bydel, som ikke blev revet ned af kommunisterne efter krigen, da de ønskede at anlægge en stor motorvej istedetfor.

Imens man går længere og længere op mod toppen af den høje bakke, så bliver Tjekkoslovakiets tidligere præsident Alexander Dubček hyldet.

Den slovakiske statsmand som i 1968 mente at tiden var moden til socialisme med et menneskeligt ansigt.

Dette førte i første omgang til Foråret i Prag, som efterfølgende blev knust af Warszawa-pagten om sommeren. I Januar 1969 blev han afsat, og erstattet af Gustáv Husák, som fik til opgave at “normalisere” landet igen.

Sidste stop inden Slottet, er ved Det Slovakiske Nationalråd, som svarer til Christiansborg i Danmark. Det er her at alle de folkevalgte politikere sidder og varetager deres daglige arbejde.

Bratislava Slot

Slottets historie i den slovakiske hovedstad går mere end tusinde år tilbage. Den version vi kan oplev i dag stammer tilbage fra 1960erne hvor den blev genopført.

Som en følgevirkning af det mislykkede forsøg på at forandre samfundet hen imod et der var mere inspireret af Vesten, blev den centralistiske stat Tjekkoslovakiet til en føderation den 28. oktober 1968.

I den var der en Tjekkisk Socialistisk Republik og en Slovakisk Socialistisk Republik. I lighed med ophøret af føderationen, som blev vedtaget den 3. spetember 1992, blev begge aftaler indgået på Bratislava Slot.

Fra slottet er der en god udsigt. Her kan man ikke bare se Bratislava by, med den karakteristiske Sankt Martin Katedral i forgrunden. Det er også muligt at se dele af Østrig og Ungarn hvis vejret egner sig til det.

På vej ned ad bakken kunne jeg nyde solen som varmede en op midt i vinterkulden, på en dag hvor der var frostgrader.

Efterskrift

Tilbage i Bratislavas centrum gik jeg en tur langs Donau. Her kan man både finde moderne nybyggeri ved det store indkøbscenter Eurovea, og mere klassiske bygninger.

Klokken fem om eftermiddagen gik bussen mod Budapest. Og, et par timer efter var jeg fremme i den ungarske hovedstad, hvor jeg hurtigt fandt mit hotel.