|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Bygningen er tegnet af Carl Westman og blev indviet i 1916. Den blev skabt i en tid, hvor designmuseer havde et klart formål, hvilket var at uddanne offentligheden i god smag, godt håndværk og god form.

Mere end hundrede år senere står museet over for et helt andet spørgsmål. Nu handler det Ikke længere om hvordan man lærer folk at værdsætte design, men hvordan design kan bruges til at forstå verden.

Efter en omfattende renovering og genåbning har Röhsska Museum udviklet sig til et af Nordens mest interessante eksempler på den forandring, som præger mange europæiske kulturinstitutioner.

Hvor designmuseer tidligere organiserede deres samlinger omkring stilarter, perioder og berømte formgivere, er fokus i stigende grad flyttet mod identitet, globalisering, bæredygtighed, beredskab og sociale relationer.

Denne udvikling bliver særlig tydelig i fire af museets aktuelle udstillinger: Inspiration East Asia, 18th-Century Design & Craft, We Will Survive – The Prepper Movement and Design og Design Stories.

Tilsammen fortæller de ikke blot om design. De fortæller om museets egen transformation.

Inspiration East Asia – Mødet mellem Østasien og Norden

I Inspiration East Asia vender museet blikket mod en af sine vigtigste samlinger: kinesisk og japansk kunsthåndværk.

Historisk har europæiske museer ofte præsenteret østasiatiske genstande som eksotiske inspirationskilder for vestlige kunstnere og designere. Röhsska forsøger at nuancere denne fortælling.

Udstillingen viser, hvordan kulturelle impulser har bevæget sig mellem kontinenter gennem handel, diplomati og samlerkultur.

Her bliver kinesisk porcelæn, japanske lakarbejder og nordisk design ikke præsenteret som isolerede traditioner, men som dele af et langt historisk netværk af påvirkninger.

Kuratorisk repræsenterer udstillingen en moderne museumsforståelse. Fokus ligger ikke alene på objekternes æstetiske kvaliteter, men også på de kulturelle forbindelser, som gjorde dem mulige.

Samtidig bevarer udstillingen en stærk forankring i genstandene selv. De besøgende møder stadig håndværket, materialerne og formgivningen.

Måske derfor har den også undgået de større kontroverser, som ofte følger med nyere museumsfortolkninger.

18th-Century Design & Craft – Da design blev moderne

Hvor Inspiration East Asia åbner verden, vender 18th-Century Design & Craft tilbage til designhistoriens klassiske kerne.

Her møder man møbler, interiører, sølv, tekstiler og kunsthåndværk fra det attende århundrede.

Udstillingen viser en periode, hvor design endnu ikke eksisterede som profession i moderne forstand, men hvor mange af de idéer, der senere skulle definere feltet, begyndte at tage form.

1700-tallet var en tid præget af international handel, voksende forbrugerkultur og nye forestillinger om komfort og repræsentation.

De aristokratiske interiører og raffinerede håndværksteknikker fremstår som forløbere for den moderne designverden.

Det er bemærkelsesværdigt, at denne udstilling næsten ikke har affødt debat. Den leverer præcis det, man traditionelt forventer af et designmuseum: historisk kontekst, materiel kultur og æstetisk fordybelse.

Men netop derfor fungerer den også som et vigtigt sammenligningspunkt. Når man træder videre ind i museets øvrige udstillinger, bliver det tydeligt, hvor langt designbegrebet siden er blevet udvidet.

We Will Survive – The Prepper Movement and Design – Kan design hjælpe os med at overleve?

Den mest overraskende udstilling på Röhsska er uden tvivl We Will Survive – The Prepper Movement and Design.

Her handler design ikke om møbler, keramik eller mode. I stedet undersøges nødproviant, beredskabsudstyr, beskyttelsesrum, kommunikationssystemer og strategier for overlevelse under kriser.

Udstillingen tager udgangspunkt i den voksende prepperbevægelse, som især har fået fornyet opmærksomhed efter pandemien, krigen i Ukraine og en stigende bevidsthed om klimarelaterede katastrofer.

Det mest interessante ved udstillingen er måske ikke dens emne, men dens definition af design.

Design forstås her som noget langt mere omfattende end formgivning. Det bliver en metode til at organisere hverdagen under ekstreme omstændigheder. En måde at skabe orden i usikkerhed.

Denne tilgang blev generelt positivt modtaget af kritikerne. Udstillingen blev rost for sin aktualitet og sin evne til at forbinde design med spørgsmål, der optager mange mennesker netop nu.

Samtidig pegede enkelte anmeldere på en væsentlig svaghed. Ved at fokusere på prepperkulturens redskaber og strategier risikerede udstillingen at acceptere dens grundlæggende verdensbillede.

Hvor går grænsen mellem ansvarligt beredskab og individualistisk katastrofetænkning? Kunne museet have udfordret disse forestillinger mere direkte?

Spørgsmålet afslører en grundlæggende spænding i moderne museumsarbejde: Skal museet beskrive samfundet eller kritisere det?

Design Stories – Historien, der forsvandt

Hvis We Will Survive udvider designbegrebet, udfordrer Design Stories selve måden, designhistorie fortælles på.

Traditionelt ville en designhistorisk udstilling begynde med ældre genstande og bevæge sig kronologisk frem mod nutiden. Röhsska har valgt en anden vej.

I stedet organiseres mere end 600 genstande omkring temaer som identitet, innovation, forbrug, kreativitet og sociale relationer. Målet er ikke at fortælle én samlet historie, men mange forskellige historier.

Metoden afspejler en bredere tendens inden for international museologi. Objekter ses ikke længere primært som repræsentanter for bestemte perioder eller stilarter, men som afsæt for samtaler om menneskers liv og erfaringer.

For nogle besøgende vil dette gøre samlingen mere relevant og tilgængelig. For andre betyder det, at designhistorien mister sin struktur.

Netop denne kritik blev formuleret af flere anmeldere. De anerkendte ambitionen om at skabe en mere inkluderende fortælling, men mente samtidig, at udstillingen nedtonede designets egen historie.

Når kronologien opløses, bliver det vanskeligere at forstå forbindelserne mellem perioder, stilarter og kunstneriske strømninger.

Kritikken rammer et spørgsmål, som rækker langt ud over Göteborg. Hvad er et museums vigtigste opgave? At bevare historisk viden eller at skabe relevans for nutiden?

Efterskrift

Ser man de fire udstillinger samlet, fremstår Röhsska Museum som en institution midt i en større transformation.

18th-Century Design & Craft repræsenterer den klassiske designhistoriske tradition. Inspiration East Asia udvider perspektivet gennem globale kulturmøder. We Will Survive flytter fokus fra objekter til samfundsmæssige udfordringer. Og Design Stories stiller spørgsmål ved selve den måde, historien organiseres på.

Resultatet er et museum, der ikke længere blot handler om design, men om designets rolle i verden.

Det er en udvikling, som ikke alle kritikere bifalder. Nogle savner den ældre designhistoriske tilgang, hvor håndværk, stiludvikling og æstetik stod i centrum.

Andre ser museets nye retning som et nødvendigt svar på en tid, hvor kulturinstitutioner forventes at engagere sig i globale og sociale spørgsmål.

Måske er netop denne uenighed det mest interessante ved Röhsska Museum i dag.

Museet er ikke længere blot et sted, hvor man lærer om designhistorien. Det er blevet et sted, hvor man diskuterer, hvad design overhovedet er, og hvorfor det fortsat betyder noget.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gøteborgs Kunstmuseum

Göteborgs konstmuseum byder både på kunst fra nutiden og fra før modernismen

Lær mere

Matters of dirt and longing

I maj 2026 kunne besøgende hos Röda Sten se årets afgangsudstilling fra HDK-Valand

Lær mere

Världskulturmuseet

Mødestedet mellem kulturer og et forum for dialog i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Röhsska Museum i Göteborg – Kunsthåndværk og Design blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Virksomhedens historie går tilbage til da skotten Alexander Keiller i 1841 under navnet Keiller og Co. startede det første mekaniske værksted i Gøteborg.

Det var dog først i 1906 da virksomheden fik nye indehavere og i 1917, da virksomheden skiftede navn til AB Götaverken at historien om skibsværtet for alvor blev skrevet. I en af dens gamle kontorbygninger fik jeg fornøelsen af at arbejde inde i de første dage i min tid i Gøteborg.

AB Götaverken

Når man går rundt i dag i Lindholmen er det stadig muligt at forestille sig at værftet sammen med to andre lagde grunden til den store succes Gøteborg havde indenfor skibsproduktion.

Specielt ved området langs vandet kan man se de gamle bygninger. De er i dag blevet retransformeret til begreber som The Yard, fortalt med nutidens grafiske sprogbrug og design.

Det var i tiden mellem 1920-1970 at Sverige nød godt af ikke at have været indblandet i nogle af krigene. Da det var i dette tidsrum at værftsindustrien genererede 10.000-vis af arbejdspladser i byen.

I løbet af tresserne lakkede skibsværftseventyret i Gøteborg dog mod enden, da de ikke kunne begå sig mod konkurrencen fra specielt Japan, men også tildels Sydkorea.

Her var produktionsomkostningerne væsentligt lavere, og det var billigere for virksomhederne at optage lån. Dette medførte også at den svenske stat købte værftene da finaskrisen indtraf sig i slutningen af årtiet. Hvilket ydermere blev forstærket af oliekrisen i 1973.

Da årtiet var omme var der ikke meget at gøre for den svenske stat der forgæves prøvede at holde beskæftigelsen i gang. Da mange ordrergivere fra eks. de norske rederier også måtte lukke, så var det dødstødet til de svenske skibsværfter.

I slutningen af 1980erne var det endeligt slut for AB Götaverken, der drejede nøglen om i 1989. Et over 150-årigt industrihistorie synes nu at kunne sætte sit sidste punktum.

Efterskrift

Efter at det kinesiske selskab Geely overtog Volvo i 2010, begyndte Lindholmen at få en økonomisk opblomstring igen.

Nu er det gamle værtsområde i fulde omdrejninger i gang med at blive omdannet til et et innovationsområde med fokus på mobilitet, software og teknologi.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Nils Ericson Terminalen

Den prisvindende senmodernistiske busterminal i Gøteborg blev tegnet af arkitekten Niels Torp.

Lær mere

Hotel Hyatt Place

Frisk og moderne hotel med en venlig reception inde i Gøteborgs Centralstation.

Lær mere

UNI3

Et af Nordens mest markante innovationsbyggerier ligger i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Göteborg – Det tidligere AB Götaverken på Lindholmen blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I dag forbinder mange landet og byen Monaco som et sted hvor rige sportsstjerner og andre kendte personligheder søger hen pga. professionelle og skattemæssige årsager.

Tur til Monaco

For mit vedkommende var der dog ikke meget stjerne dust over turen til Monaco.
Selvom toget ankom til tiden til perronen i Nice, så blev det hurtig proppet med mennesker.

Så vi stod som en sild i en tønde, inde i et togsæt, hvor temperaturen hurtig blev mere varm end de 32 grader der var udenfor.

En kvinde i en gul kjole var skyld i at toget blev en halv time forsinket i afgang. Da denne person, var under mistanke for at have stjålet noget fra en medpassager.

Problemet var bare den, at der var mange kvinder iført en gul kjole. Og, mange folk blev stressede over situationen. Der ikke blev bedre i de efterfølgende stationer, hvor folk kæmpede for at komme ind og ud af toget.

Så da toget endelig kom til Monaco var der en stor lettelse over at kunne komme ud af saunaen med livet i behold. Og nu var det endelig tid til at udforske byen.

Gåtur i Monaco

Det jeg hurtig bemærkede i Monaco var hvor rent der var over det hele. Samt, hvor stille der var. Det mindede mest af alt om en spøgelsesby.

Alt imens jeg ikke anede hvor jeg var henne i Monaco havde jeg bl.a. passeret to kirker, samt set folk køre rundt i eksklusive biler i Formel 1 byen.

Udsigt over Monaco

Da jeg ankom til stationen i Monaco gik folk mod to udgange. Jeg valgte at forfølge en udgang, hvor jeg blev fragtet op i klippebyen.

Så da jeg steg ud, og havde vandret i et godt stykke tid, var der tid til at se byen lidt fra oven. Mest synlig var Kongrescenteret, stranden, samt havneområdet i det lille fyrstedømme.

Monacos haver

Det der dog imponerede mig mest i Monaco var muligheden for at benytte nogle af de mange smukke haveanlæg, der er i mikroputstaten.

I de to haver jeg besøgte var inspireret af Afrika og Japan, og inde i dem kunne jeg se dyre kunst skulpturer.

Casinoet i Monte Carlo

Det blev også til et stop ved landets berømte Casino i Monte Carlo. Det var en af de få steder i byen hvor der var en større forsamling af mennesker.

Fyrstefamilien

Da den amerikanske Hollywood skuespiller Grace Kelly i 1956 blev gift med Prins Rainier var hun med til at kaste noget stjernedrys over Monaco.

I 1982 døde hun af de kvæstelser hun pådrog sig i en bilullykke. Her kørte hun en aften sammen med sin datter Stephanie, inden det gik galt. Stephanie slap dog uden skrammer.

Havneområdet

Ved havnefronten er der udsigt til lystbådene der ligger til kajs. Samtidig med giver minder vejen om det årlige Formel 1 løb som bliver afviklet her.

I horisonten var der også udsigt til slottet for de verdslige herskere bor, og har sin daglige gang.

Efterskrift

Da jeg tænkte på at forlade Monaco håbede jeg på at jeg ikke skulle gå den lange vej op af klippen tilbage til den indgang hvor jeg startede udflugten.

Heldigvis var der en anden indgang som var svært at finde, på trods af der var skilte som pegede hen mod den.

Mange som også ønskede at gå til stationen gav op. Og, det var jeg også ligeved at gøre. Men, ligepludselig fandt jeg en trappe, som førte mig hele vejen op til togstationen. Og turen tilbage mod Nice var heldig ikke ligeså kaotisk.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Franske Riviera

På tur til velkendte franske bynavne, såsom Nice, Cannes, Saint Tropez og Marseilles.

Lær mere

Split

Fra gammel kroatisk industriby til attraktiv turist destination.

Lær mere

Den Italienske Riviera

Havnebyen Genova og de idyliske landsbyer i Cinque Terre området.

Lær mere

Indlægget Monaco: Den uimodståelige fyrstendømme ved Middelhavet blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Efter et personligt møde med først forskerne Cathrine Hasse og Stine Trentemøller i Emdrup og dernæst Gunhild Ravn Borggreen på en cafe i indre by, anbefalede sidstnævnte at tage til ferniseringen på Japanomania.

Det gjorde jeg så. Her var jeg vidner til et program, som i den grad var et kulturelt officielt fremstød for japansk kultur i Danmark.

Efter et indledende oplæg fra Direktøren af Statens Museum for Kunst, som lagde bygning til udstillingen, var det tid til at høre en tale fra den japanske udenrigsminister og den danske kulturminister Mette Bock.

Kronprins Frederik var også til stede ved ferniseringen. Her blev han sammen med nogle af de andre talere iklædt en japansk kappe.

Og så var han klar til at spise sushi med tun, inden den japanske del af underholdnigen fortsatte.

Til slut var det Københavns Filharmoniske Orkester som tog over, inden Direktøren for SMK kunne runde den officielle del af ferniseringen af med at ridse aftenens program op.

Så var der tid til at se Japanomania, som skilder den periode i anden halvdel af det nittende århundrede, hvor japansk kunst inspirerer de nordiske kunstner. I denne periode bliver kompositionerne i maleriet mere asymmetriske, og billedsproget mere dekorativt, forenklet og meditativt.

Efterskrift

Selvom de modernistiske malerier var en appetitvækker i en kold tid, var det mere fire robotskulpturer af den sydkoreanske kunstner Nam June Paik som gjorde mest indtryk på mig.

Robotterne er en fortolkning af filmskaberen Carl Th. Dreyer og forfatteren Hans Christian Andersen. De to øverste billeder fra venstre mod højre. Nedesrt ses filosoffen Søren Kierkegaard og videnskabsmanden Niels Bohr robotterne.

Læs også: Tyskland: Nam June Paik – I Expose the Music

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

LEGO Serious Play

En workshop for voksne, hvor der bliver brugt LEGO klodser til HR-lignende formål.

Lær mere

Big Bang Konference

En fagmesse for naturvidenskabelige lærere som blev afholdt i Odense Kongrescenter.

Lær mere

LEGO World

I Bella Centeret i København udstillede LEGO mange spændende kreationer for børn og voksne.

Lær mere

Indlægget Danmark: Fernisering af Japanomania i Statens Museum for Kunst blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.