|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I den dystopiske fremtidskommentar, hvor teknologi erstatter menneskelige relationer og følelsesmæssig nærhed, retter Jiří Trnka en skarp kritik af en automatiseret, koldt samfund, som tager sig af at passe og underholde børn.

Her møder vi kontrasten mellem den menneskelige bedstemor og den teknologiske kopi, hvori moralen synes at være at kunstig funktionalitet ikke kan erstatte ægte kærlig omsorg og menneskeligt nærvær. Noget HC Andersen også kommer ind på i Nattergalen, hvor den mekaniske fugl ikke kan udkonkurrere den virkelige nattergal.

”Den Kybernetiske Bedstemor” var ligesom mange andre tjekkoslovakiske produktioner i sin samtid tæt på at være ordløs, da det var tænkt til brug overfor et internationalt publikum.

Filmen bygger derfor stemningen og fortællingen op igennem billeder, lyd og musik. Og, benytter sig af scenografiske symbolske virkemidler såsom maskiner, mennesketomme landskaber, og mekanisk ordnede systemer.

Den Kybernetiske Bedstemor

Filmen ses gennem øjnene på en lille pige, hvis biologiske bedstemor bringer hende hen til en forlystelsespark, hvor hun rejser gennem en futuristisk, teknologisk verden.

Efterfølgende møder barnet en kybernetisk bedstemor, som er et robotlignende væsen, der er designet til at ligne en komfortabel kontorstol med mekaniske “vinger”.

Den er programmeret til at virke venlig venlig i sin form, men mangler empati og menneskelighed. Pga. dens adfærd er kold, mekanisk og fremmedgørende, skræmmer robottens adfærd pigen.

Til sidst genforenes pigen med sin rigtige bedstemor, som slukker robotten og giver hende menneskelig omsorg og varme.

Efterskrift

I kølvandet på Sputnik-opsendelsen, var der i begyndelsen af 1960erne en stor optimisme omkring teknologi i de postkommunistiske lande, hvilket ledte til at naturvidenskaben blev hyldet.

Det, Trnka advarer imod i ”Den Kybernetiske Bedstemor”, er en alt for blind tro på automatisering, hvori mennesket kan blive erstattet af maskiner i et samfund, hvor effektivitet er vigtigere end relationer. Dette gør filmens budskab relevant i dag i en tid med AI og robotter. Da robotbedstemoren kan symbolisere et system der siger det passer på mennesker, men i praksis kontrollerer og fremmedgør dem.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Flow

Lettisk animationsfilm om en kat som møder andre dyr efter en naturkatastrofe.

Lær mere

Robot Dreams

Den ensomme Hund får en ny buddy da han køber en Robot.

Lær mere

Hånden

Prisbelønnet animation af Jirí Trnka om en kunstner som tvinges til at lave en skulptur.

Lær mere

Indlægget Film: Den Kybernetiske Bedstemor – Jiří Trnkas kolde fremtidsvision blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Af mange kritikere regnes ”Hånden” (Ruka) som et af hans vigtigste værker, og bliver ofte nævnt som et af de bedste animerede kortfilm der nogensinde er lavet.

Filmen er en mørk, symbolsk og politisk allegori om en kunstners kreative frihed under et undertrykkende system.

Hånden

Vi følger en pottemager som ligner Harlekin, der laver keramiske potter til sine blomster, som han vander og plejer.

En dag dukker der en gigantisk Hånd op i hans liv og forsøger at manipulere, true og tvinge ham til at lave en statue i socialrealistisk stil af Hånden selv.

Dette er Harlekin-dukken ikke med på, da han insisterer på at lave blomsterpotter. Da Hånden ikke forstår dette budskab, prøver han at slippe af med hånden ved at barrikadere sit lille hjem. Hvilket dog ikke hjælper, da Hånden med lethed kan trænge ind.

Til sidst udfører Harlekin jobbet under tvang med at skabe en skulptur af Hånden. Da den er tilfreds med resultatet, bliver han efterfølgende tildelt forskellige ordener for arbejdet.

Da han kort tid efter dør af stress og udmattelse, får han en statsmands-begravelse af Hånden. Dette kan forstås som om den totalitære stat, som Hånden er et billede på, forsætter med at kontrollere fortællingen om kunstneren, selv efter hans død.

Efterskrift

I Vesten blev kortfilmen forstået på en måde hvortil kommunismen tvang befolkningen til at adlyde. Hvortil ”Hånden” i starten i Tjekkoslovakiet blev tolket som en kritik af kapitalismen, da den hårdt arbejdende kunstner dør til sidst for sit arbejde.

Efter Foråret i Prag i 1968 og Trnkas død året efter, blev ”Hånden” forbudt i Tjekkoslovakiet da den nu blev set som en kritik af regimet, da den viser, hvordan magt kan forsøge at manipulere, bruge og til sidst ødelægge mennesket.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Flow

Lettisk animationsfilm om en kat som møder andre dyr efter en naturkatastrofe.

Lær mere

Robot Dreams

Den ensomme Hund får en ny buddy da han køber en Robot.

Lær mere

Den Kybernetiske Bedstemor

Den tjekkiske animator Jiří Trnkas vision om en fremtid mellem mennesker og roboter.

Lær mere

Indlægget Film: Hånden – Jiří Trnkas dobbelttydede politiske kommentar blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.