|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Der var forskellige typer af robot (robath) tvangsarbejde. Eksempelvis var begreber som håndrobot (Handrobath) og trækrobot (Zugrobath) noget tvangsarbejde som skulle udføres med et eller flere trækdyr (inklusive vogn og chauffør). Til dette kunne der også bruges fodrobotter.

I de lande som var en del af Habsburg-monarkiet var der meget forskellige robotforpligtelser, og de blev anset for at være en manifestation af livegenskab. Hvilket er en tilstand hvor en persons myndighed bliver varetaget af en anden person, typisk en herremand, eller lignende.

Disse robot, eller arbejdsforpligtelser som de livegne bønder skulle udføre blev beskrevet første gang ved lov i 1680. Loven om robotforpligtelserne blev opdateret i 1717 og 1738, og varede til 1848 hvor de opførte med at gælde, da tvansarbejdet blev forbudt. Dette var iøvrigt samme år hvor Franz Joseph 1 blev kronet som kejser. En post som han bestred indtil sin død i 1916.

Det tjekkiske landområde i tiden under Kejser Franz Joseph den førstes styre

I dag er der blandt turister bred enighed om at Prag er en af verdens smukkeste byer at besøge. De fire historiske bydele af Prag er på UNESCOs verdensarvliste, og i den tilstødende bydel Josefov blev der i Kejser Franz Joseph den førstes lange regeringsperiode opført elegante art nouveau bygninger. Noget som du kan opleve på Pařížská gaden, hvor eksklusive mærkevarefirmaer regerer i dag.

Det var også under Franz Joseph at Nationalteatret i Prag blev opført for tjekkiske penge. Bygningen som regnes for at være Tjekkiets næstvigtigste bygning efter slottet blev åbnet i 1881. Den er karakteristisk ved at have en meget høj og synlig tagkonstruktion, da det var meningen at folk fra slottet ville kunne se denne bygning, som også er et symbol på Tjekkiet. Da det var her at tjekkere kunne opføre dramaer fortalt og udført på tjekkisk, i et samfund, hvor det ellers kun var tilladt at tale tysk i offentligheden.

Økonomisk var der også gode tider i det tjekkiske landområde i tiden under habsburgerne. I årene op til første verdenskrigsudbrud var det en af klodens 10 mest industrialiserede samfund. Her var det bl.a. Škoda Fabrikken i Mladá Boleslav, der blev stiftet i 1895, under navnet Laurin & Klement, som blev en af bannerførerne i denne udvikling. Da fabrikken efter at have startet en bilproduktion op i 1905, hurtig blev den største bilfabrikant i Østrig-Ungarn, bl.a. pga. de integrerede samlebåndsprincippet og scientific management fra USA.

I slutningen af det habsburgske styre, blev det tilladt at lade andre religiøse udtryk komme til orde. Indtil da var det de katolske skulpturer, som de havde tilføjet det nuværende Karlsbroen, som skulle danne befolkningen.

Til brug for den ny opførte rådhus, blev der i årene 1908-1911 udarbejdet to skulpturer, hvor af den ene forestiller den jødiske rabbi Judah Loew ben Bezalel, som også er kendt som Maharal, og den anden af jernridderen, som nogle mener er en reference til den humanoide robotskikkelse Golem, imens andre hælder til at det er en reference til Den Tysk-Romerske Kejser Rudolf den Anden, som styrede området fra 1576-1612.

Den sidste historie er nok den mest sandsynlige fordi det jødiske samfund i Prag havde en stærk interesse i at signalere til omverdenen at jøder og lokalbefolkningen altid havde været gode venner, pga. den stigende antisemitisme der var i Europa i årtierne op mod første verdenskrig. Dette betød også at der i starten af 1900-tallet blev relanceret historien om det stærke forhold der var mellem mystikeren Rudolf den Anden og Rabbi Loew, som bl.a. havde brugt kabbala til at skabe Golem. Kulminationen på denne bølge skete i 1914, da bogen Golem af østrigeren Gustav Meyrink blev udgivet.

Året efter, i 1915, blev den store skulptur af den protestantiske reformator Jan Hus så indviet på byens gamle rådhusplads. I lighed med de andre religiøse skulpturer var det Ladislav Šaloun som var kunstneren bag værkerne.

Den 21 november 1916 dør den habsburgske kejser Franz Joseph den første kort tid før sin 86 års fødselsdag. De sidste par år af hans levetid må bestemt ikke have været sjovt for ham at opleve. For efter at have indlemmet Bosnien i hans store rige i 1878, kom Østrig-Ungarn på kant med Serbien. I 1914 dør hans søn og tronfølger Franz Ferdinand ved et attentat i Saravejo, og da Franz Joseph efterfølgende stiller helt urimelige krav til Serbien, så bliver dette startskuddet til 1. verdenskrig. Og, midtvejs i denne, må han havde gjort sig nogle tanker om at han var blevet ramt af et nemesis, og at det store Østrig-Ungarske rige kunne tabe krigen, og måske endda også synke i grus.

I Žižkov-kvarteret i Prag står der en skulptur, som er udført af Karel Nepraš, med lidt hjælp af datten Karolína som fuldførte den i årene efter hans død i 2002. Den er rejst til ære for den tjekkiske forfatter Jaroslav Hašek tæt ved det sted hvor han skrev den mest solgte tjekkiske bogudgivelse til dato, “Den gode soldat Svejks eventyr”. I denne bog fortæller han om en soldats oplevelser i den Østrig-Ungarske hær under krigen på en sjov og underfundig måde i en krig som kostede mange ofre, også i Tjekkiet, hvor 150.000 soldater omkom, og 200.000 blev krigsinvalide ifølge Anna Parker, som er ekspert i tjekkisk kulturhistorie.

Fra frie robot arbejdere til frie Tjekkoslovakiske borgere

Tomáš Masaryk blev den første præsident for den nyoprettede stat Tjekkoslovakiet, som kom til verdenen efter afslutningen af første verdenskrig i 1918, hvor Habsburgerne blev sat fra magten og Østrig-Ungarn var blevet splittet op i atomer. Andre tabere af krigen var Tyskland som af Frankrig blev fastlagt at skulle betale et uhørt stort beløb i krigsskadeerstatning ved Versailles freden i 1919. Og, Rusland, som i lighed med de nævnte storriger også mistede store landområder, da de allerede havde trukket sig ud af krigen, pga. den russiske revolution, hvor arbejderne havde overtaget magten.

I Tjekkoslovakiet skulle Tomáš Masaryk nu transformere den nyoprettede stat til en bæredygtig demokratisk samfund. Disse tanker var ikke fremmede for ham, fordi allerede før krigen brød ud arbejdede han for at omdanne Østrig-Ungarn til et demokrati.

Efter at de livegne bønder i 1948 slap for at skulle udføre robot arbejder for en herremand, der havde myndigheden over dem, så var det nu hele den tjekkiske og slovakiske nation som var blevet frie borgere.

En af de personer som blev vigtige i dette politiske skifte i styreform blev den unge forfatter Karel Čapek, som skulle advokere for demokratiet ved brug af sine evner for at skrive. Men, først skulle han skrive et værk, som han i et internationalt perspektiv altid vil blive husket for.

Čapek-brøderne gav ordet robot en helt ny betydning

Brøderne Čapek blev født i det habsburgske Østrig-Ungarn i henholdsvis 1897 og 1890. Storebror Josef Čapek var den udadvendte kubistiske maler, som blev uddannet ved AAAD i Prag. I nabobygningen blev, i det filosofiske fakultet af Karlsuniversitetet, blev den indadvendte lillebror, forfatteren Karel Čapek uddannet.

I 1920 skrev Karel Čapek “R:U.R. (Rossum’s Universal Robots)”. Det er fra dette drama at begrebet robot, hvis betydning vi kender det som i dag opstod.

Efter sigende blev det til i løbet af sommeren 1920. Her besøgte Čapek-brøderne deres far som holdt til i kurbyen Trenčianske Teplice (som ligger i nutidens Slovakiet). En dag spurgte Karel broderen Josef om hvad disse artificielle arbejdere skulle hedde. Selv havde han tænkt på ordet “Laboří”, men han synes det lød for fortænkt. “Robota” svarede Josef tørt, og sådan blev det.

Selvom, det virkede som et spontant indtruffen situation, der gjorde at Karel Čapek bare uden videre tog ordet “Robota” til sig, og brugte det i Rossum’s Universal Robots. Så er det mere sandsynlig at han i en tid, hvor begejstringen over genvundet selvstændighed, ville bruge det tjekkiske ord Robota, da det også var en reference til de habsburgske herskere, som de lige var sluppet af med.

Læs også: Rossum’s Universal Robots: Ny udstilling hylder R.U.R.

Selvom, det virkede som et spontant indtruffen situation, der gjorde at Karel Čapek bare uden videre tog ordet “Robota” til sig, og brugte det i Rossum’s Universal Robots. Så er det mere sandsynlig at han i en tid, hvor begejstringen over genvundet selvstændighed, ville bruge det tjekkiske ord Robota, da det også var en reference til de habsburgske herskere, som de lige var sluppet af med.

Det, der adskilte Čapeks brug af Robota fra det udtryk som blev brugt om de livegne bønder, der udførte tvangsarbejde, var at hans robotarbejdere var mekaniske i deres udtryk. Hvilket kan hænge sammen med en rygmarvsskade han havde, hvilket helt konkret gjorde, at han bevægede sig mere mekanisk. Samt, den aktuelle erfaring fra den russiske revolution, der rystede det bedre borgerskab rundt omkring i Europa, da de universelt tænkende arbejdere tog magten. Derfor var det også vigtig for Rossum, som skaber robotterne i Čapeks historie, at de ikke skulle have følelser, da de udelukkende skulle fokusere på at arbejde.

Ved at tillægge robotterne revolutionære evner, så gjorde Čapek robottene til at være nogle stærke skikkelser, som i stærk kontrast til habsburgernes brug af begrebet, gjorde tvangsarbejderne til en svag befolkningsgruppe. Dette twist af Robota, har gjort at mange mennesker i dag frygter robotter, enten pga. de vil tage arbejdet fra mennesket, eller i værste konsekvens, at udrydde menneskeheden.

I dag benytter industrien derfor helst Isaac Asimovs videre bearbejdning af ordet, da hans begreb robotteknologi, udrydder alt hvad der har med mennesket at gøre.

Efterskrift: Bevæger vi os mod en teknofeudal 1000-års rige?

I dagens samfund er vinderne de store teknologivirksomheder, som bl.a. er blevet rige pga. AI og robotteknologi, der styrer verdenen, da de er blevet så velhavende at de på demokratisk vis kan kuppe sig til magten ved hjælp af algoritmer. I det lys bliver habsburgernes brug af livegne robot arbejdere pludselig yderst aktuel igen, fordi bevæger vi mod en universel feudal rige, hvor befolkningen bliver holdt ned pga. avanceret teknologi? Og, er det tid til at lade hovederne rulle af magtens indehavere?

Udenfor Liechtenstein Paladset i Prag er der et værk bestående af 27 skulpturer som er lavet af den tjekkiske kunstner Karel Nepraš. De symboliserer de adelsmænd, som mistede deres hoveder, da de blev henrettet i 1623, pga. deres ledende roller i de afsluttende krigshandlinger mod Habsburgerne, der annekterede området i 1620 efter sejren ved Det hvide bjerg, som i dag er en integreret del af den tjekkiske hovedstad. Beslutningen om deres henrettelse blev foretaget inde i paladset.

Selvom habsburgernes aftryk i Prag stadig er meget markant, specielt udtrykt i mange af de bygninger som findes i den indre bydel af den tjekkiske hovedstad, så er der bortset fra de meget markante skupturer på Karlsbroen, der blev opført i starten af 1700-talet, og Mozarts tilknytning til byen, ikke meget i bybilledet der skal få lokalbefolkningen til at tænke på tiden under deres styre, udover det robotlignende værk af Karel Nepraš.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

R.U.R. udstilling i Prag

En hyldest til Karel Capeks bog R.U.R., hvorfra ordet robot stammer fra.

Lær mere

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Robot – Habsburgerne lagde fundamentet for ordet blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Derudover er Malá Strana kendt for sin righoldige samling af barokarkitektur. Her er det specielt Sankt Nikolaj Kirken og Karlsuniversitetets afdeling for matematik og fysik, inde på byens centrale plads som skiller sig ud.

I Malá Strana finder du også nogle af de mest populære værker af den tjekkiske kunstner David Černý, der enten fremkalder et smil på læberne, eller som forarger folk.

Såsom de kravlende babyer udenfor Kampa Museet, hvor der er frit udsyn til anus. Eller hos de to mænd ved Kafka museet som med deres pissen i et vandbassin, der har form efter Tjekkiets grænser, skriver poetiske digte!

Malá Strana

I sommerhalvåret valfarter turister til Malá Strana. Der med sin beligenhed mellem Prags Slot og Den Gamle By er et naturligt og yndet knudepunkt.

Her er der også en god udsigt til Karlsbroen, bynes berømte varetegn. Og, det er også her du kan finde hipsterstedet Containall, som er en kulturel cafe bygget op af containere.

Her blev jeg i 2013 inviteret som en af de første til at give et foredrag om LEGO MINDSTORMS og robot performance festivalen Cafe Neu Romance som jeg var tovholder for.

Når vejret er godt samles mange af de lokale i Kampaparken til socialt hygge og afslapning. Det var også i dette område, tæt på parken, at kunstnerne og brødrerne Karel Čapek og Josef Čapek boede under deres opvækst.

Udover at de henholdsvis var en blændende forfatter og en kubistisk maler. Så var det også dem som i fællesskab skabte begrebet robot i dramaet R.U.R.

Læs også: Rossum’s Universal Robots – Ny udstilling hylder R.U.R.

I Újezd kvarteret er der udover nogle fine grønne områder, også en kabelbane som fører hele vejen op til toppen af Petrinhøjen. Her kan man gøre et stop ved Nebozízek restauranten, der i 1930erne var et sted datidens kulturelite holdt til, inden turen går videre mod Petrintårnet. En tjekkisk version af Eiffeltårnet.

Efter et ophold ved kirsebærtræerne er det nu tid til at bevæge sig i de næste tyve minutter for at komme hjem.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Staré Město

I Den Gamle By i Prag kendt for sine mange smalle, krogede veje, hvor du fæler byen.

Lær mere

Smíchov

En gammel arbejderbydel i Prag, som i disse år gennemgår en stor gentrification.

Lær mere

Vltava

Vltava, som i Danmark kendes som Moldau, er floden som løber igennem Prag.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Malá Strana – Den pompøse og sanselige bydel i Prag blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.