|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I dag er det en fridag i Polen fordi landet i lighed med mange andre katolske lande afholder Kristi legems- og blodsfest. Begivenheden, som bliver synliggjort med kristne optøjer, fejrer nadveren med brød og vin, og markerer derved Jesus virkelige tilstedeværelse.

Da jeg var nysgerrig på om der ville ske noget spændende i forbindelsen med dagen tog jeg derfor en tur forbi den nærliggende gamle kirkegård i Łódź, som har sine rødder i fremkomsten af tekstilindustrien op igennem det 19. århundrede. Dette historiske faktum kan man også mærke på kirkegården.

Den gamle kirkegård i Łódź

Łódź var kendt som en multikulturel by før 2. verdenskrig. Her boede katolske polakkere sammen med protestantiske tyskere, ortodokse russere, og jøder.

Efter krigen var der hovedsaglig kun polakkere tilbage. Men på Den gamle kirkegård, så er lidt over. halvdelen af gravstederne katolske. Lidt under halvdelen er protestantiske, og den sidste del er tilegnet de ortodokse.

Andet sted i byen kan man besøge industrigiganten Izrael Poznańskis Masouleum på Den jødiske kirkegård.

På Den gamle kirkegård er der ca. 200 monumenter. En af dem står ved gravstedet for Karol Jonscher (1850-1907). Han var en læge som udførte et stort socialt arbejde i Łódź. I kraft af at han var også var Karol Scheiblers personlige læge, overtalt han ham til at opføre byens første hospital tilegnet kun for arbejdere.

Benedykt Grzymała-Pęczkowski (1897-1920) var en ledende militærperson fra Łódź, som blev dræbt i Slaget om Warszawa i 1920, hvor 5.000 polske mænd fik jaget 15.000 russere væk. Efter sin død blev han tildelt Virtuti militærordenen. Og blev æret med et stort monument udført af Wacław Konopka.

Karol Scheiblers Mausoleum

Karol Scheibler (1820 – 1881) var en tysk industrimand. Bomuldens konge, som han blev kaldt, var en af ​​de allerstørste industrialister i Łódź. Ved sin død ejede han 1/7-del af alle grunde i tekstilbyen.

Fra midten af ​​1870’erne producerede Scheiblers fabrikker omkring 60% af den samlede tekstilproduktion i Kongeriget Polen, med 55% af dens arbejdere tilknyttet.

Efter hans død blev der afholdt to arkitektkonkurrencer udskrevet af Łódźs stadsarkitekt Hilary Majewski. Da Scheibler-familien ikke blev sig om vinderforslagene hyrede de selv arkitekten Edward Lilpop, der allierede sig med Józef Dziekoński som designede det store mausoleum.

Det store nygotiske monument er inspireret af Stephansdom i Wien og Sainte-Chapelle i Paris fik offentligheden i sin samtid til at spærre øjnene op. Ikke bare i Polen. Men overalt i Europa.

Efter 2. verdenskrig var der ingen vilje fra de kommunistiske magthavere til at velligeholde mausolæet som sidenhen forfaldt. Efter nye tider indfandt sig i Polen efter 1989 er der blevet gjort nogle forskellige forsøg på at redde det.

Ludwik Grohman

I lighed med Karol Scheibler stammede Ludwik Grohman (1826-1889) fra Tyskland. Under polakkernes oprør i 1861 støttede han den russiske zar.

Senerehen lagde medstifteren af Commercial Bank i Łódź mange finansielle midler og kræfter i at få opført den ortodokse Sankt Alexander Nevsky kirke. For dette arbejde blev han i 1884 tildelt Sankt Annes Orden af ​​tredje klasse.

Måden familien ønskede at iscenesætte deres overhoved kan ses på Den gamle kirkegård. Her vises en statue i naturlig størrelse af den barmhjertige Kristus, som er placeret på obelisksokkelen i hoveddelen af ​​monumentet for Grohman-familien.

Nedenunder er der en brun tondo med et portræt af Ludwik Grohman. Skulpturen som er mejslet af Henrich Epler, er en af ​​de mest værdifulde i Den gamle kirkegård.

Juliusz Kunitzer og Juliusz Heinzel

Juliusz Kunitzer /1843-1905) var en fattig polak fra Łódź regionen som hurtig gjorde opmærksom på sig selv da han kom til at arbejde i en ledende stilling i den første tekstilfabrik han arbejdede hos.

Efter at han havde fået kapital nok startede han sin egen produktion, først i samarbejde med Ludwik Meyer som han kendte fordi han var gift med hans søster. Senerehen med Juliusz Heinzel. De to herrer slog tøjlerne sammen et par år senere med stor succes, efter først at havet kørt deres egne forretninger seperat fra hinanden.

Kunitzer var også en entreprenør ud i transportsektoren, da han sørgede for at der blev lagt jernbanespor hen til det som i dag er Łódź Fabryczna. Samt var dybt engaeret i byens sporvognsselskab.

Ironisk nok endte han sine dage i 1905 i en sporvogn af to venstreorienterede aktivister som dræbte ham, som en reaktion mod de meget hårdhændede metoder han tog i brug under et arbejderoprør tidligere samme år.

Juliusz Heinzel (1834-1895) var en tysktalende katolik som oprindeligt stammede fra det nuværende Tjekkiet eller Silesien. Efter at have været en del af arbejderoprøret i 1861, så endte han med at han blive en erhvervsdrivende og velhavende uldkonge i Łódź, som støttede opførelsen af Sankt Alexander Nevsky kirken.

Byens rådhus i dag, som holder til på Piotrkowska 104 var oprindeligt den fabrik som han grundlagde, og hvor han slog sit navn fast.

Npgle år efter hans død blev den største mausoleum i den katolske del af Den gamle kirkegård opført i årene 1899-1903 i nyrenæssancestil efter tegninger af arkitekten Franz Schwechten fra Berlin. Her ligger hans familie begravet.

Gustaw Lorenz

Et andet mausoleum som også har set bedre dage er den som blev opført til ære for den mere ukendte tekstilfabrikant Gustaw Lorenz.

Hans mekaniske uldvæveri blev grundlagt i 1862 i området mellem Piotrkowska 57 og Kościuszki alleen.

Sophie Biedermann monumentet

Ludwik Meyers eneste barn var Sophie. Hun blev gift med en af de mest markante af tekstilkongerne i byen Alfred Biedermann. Tre uger efter at hun havde født søn nummer to døde hun pga. barselsfeber. På Meyer-familiens gravsted er der et monument som ærer hendes minde.

Marmormonumentet blev lavet i Rom i 1898. Det forestiller en skytsengel, som er et portræt af hende, der bøjer sit hoved over hendes børn, som nærmer sig afgrunden. Foran monumentet er der to gravsten for hendes forældre Ludwik og Matilda Meyer.

Hele gravpladsens arkitektoniske udformning anses for at være en af ​​de smukkeste på kirkegården. Og, måske også den mest tankevækkende, da den understeger den sorg hendes forældre måtte have haft ved den dobbelttragedie som ramte dem, da de mistede to familiemedlemmer med kort mellemrum.

Efterskrift

En tur på Den gamle kirkegård i Łódź fortæller meget om det efterbillede familierne til de afdøde gerne ville fortælle omverdenen. Lige fra Karol Scheiblers mausoleum der er en fyrste værdig, til Ludwik Meyers mere ydmyge tilgang, da det er datteren som skal hyldes.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Park Staromiejski

Den Gamle By Park i Łódź rummer en masse skulpturer og monmenter.

Lær mere

Skulpturer i Łódź

I Łódź hyldes byens industrielle forfædre og kunstneriske personligheder.

Lær mere

Radegast

Stationen tjente som Umschlagplatz til transport af jøder fra Łódź-ghettoen til udryddelseslejrene.

Lær mere

Indlægget Polen: Den gamle kirkegård i Łódź – Tekstilfyrsternes eftermæle blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ligesom mange andre, søgte den unge Helena Faustina Kowalska (1905-1938) til Łódź for at tjene til dagen og vejen. Efter at arbejdet som husholderske i nogle år fik hun i 1924 et guddommelig syn fra Jesus som befalede hende til at blive nonne i et kloster i Warszawa.

På grund af hendes beskedne og selvopofrene livsførelse blev hun i 2000 af Vatikanstaten kanoniseret som helgen. Og, fem år senere som Łódźs skytshelgen. I dag er hun kendt som Barmhjertighedens sekretær.

Udenfor Sankt Faustina kirken i Łódź er der et stort monument af kvinden, som i sit nonneliv skiftede navn til Maria Faustina Kowalska.

Industriens fædre i Łódź

Rajmund Jacek Rembieliński (1775-1841) var en polsk embedsmand som lagde grunden for det erhverseventyr Łódź oplevede op igennem det 19. hundrede og frem til 1. verdenskrigs start.

Det skete da han i 1820 efter et besøg i den lille landsby som lå i den vestlige udkant af Rusland lavede de første plantegninger for hvordan industrialiseringen skulle foregå i Łódź, der dengang kun talte nogle få hundrede indbyggere.

Senere samme år godkendte den polske guvenør Józef Zajączek hans planer. Nu kunne fabriksbebyggelser som var beregnet til tekstilproduktion for klæde, vævere og spindere etableres.

Łódź var ideel til dette formål, fordi med dens beliggenhed nær den preussisk-russiske grænse, var det en indgangsport for driftigere preussere at komme ind på det store russiske marked. Desuden så lå den på handelsruten Łęczyca – Piotrków.

Snart begyndte de første vævere fra Preussen at ankomme til byen, og inden for blot et halvt år var der allerede et dusin af dem i Łódź. De fremmede som kunne bevise deres vævefærdigheder for byens borgmester, og som ønskede at flytte til byen, fik favorable forhold.

Udover en grund med de materialer som var nødvendligt for at bygge et hus, kunne de tage et lån. Alt dette gjorde, at Łódź hurtigt voksede til en betydelig fabriksby med 300.000 indbyggere i år 1900.

På Europas længste handelsgade Piotrkowska, som Rembieliński skabte rammerne for, kan man se skulpturen af skaberne af det industrielle Łódź.

Så hvis du har lyst til at deltage i samtalen med de tre store tekstilfabrikanter Karol Scheibler (1820-1881), Izrael Poznanski (1833-1900) og Henryk Grohman (1862-1939), kan du tage plads ved bordet.

Læs også: Den gamle kirkegård i Łódź – Tekstilfyrsternes eftermæle

Kunstneres Łódź

I Łódź hylder man også nogle af regionens store kunstnere såsom Wladyslaw Reymont (1867-1925), Julian Tuwin (1894-1953) og Arthur Rubinstein (1887-1982).

Den samfundskritiske forfatter Wladyslaw Reymont er bedst kendt for værkerne Det forjættede land og Bønderne, som han vandt Nobelprisen for i litteratur i 1924.

I romanen Det forjættede land, som foregår ii 1800-tallets Łódź møder vi en polak, tysker og en jøde, som sammen beslutter sig for at etablere en tekstilfabrik. I tidens ånd er der en brutal udnyyttelse af både de naturlige ressourcer og de menneskelige, hvori arbejderne arbejder under farlige og kummerlige forhold til en dårlig løn.

I 1975 udkom Andrzej Wajdas filmatisering af bogen, som var tæt på at give ham en Oskar for bedste internationale film. Men da det jodiske samfund i USA ikke brød sig om skildringen af den jødiske karakter i filmen, så lobbyerede de for at han ikke skulle have prisen.

Bønderne er fortællingen om de fire årstider i et lille landsbysamfund i Łódź regionen, hvor den unge smukke og idealistiske Jagna havner i et trekantsdrama i forhold til den ældre storbonde Maciej Boryna, som hun gifter sig med. Og, hans søn Antek, som hun er forelsket i, selvom han har en kone.

Læs også: Bønderne: Wladyslaw Reymonts storværk omsat til film

En anden kendt litterær skikkelse fra Łódź området var den poslk-jødiske poet Julian Tuwin, som ofte skrev om Łódź. Om dens grå bygninger, de handlende, og charmen ved industrien.

Ligesom Reymont kan man finde en skulptur af ham siddende på en bænk på hovedgaden Piotrkowska i Łódź. Samt en mere unik monument andetsteds i byen.

Udenfor sit barndomshjem på Piotrkowska 78 kan man se monumentet til ære for den polsk-amerikanske pianist Arthur Rubinstein, der levede de 10 første år af sin tilværelse i Łódź.

I sin levetid var han kendt som en af de bedste til at formidle Chopins musik, og i 1975 gav han sin sidste koncert i byen.

HollyŁódź

Den første direktør for Łódź Filmskole fra 1946-1949 var skuespilleren Leon Schiller (1987-1954), som også havde været leder af nogle teater i Warszawa.

Under krigen blev han arresteret pga. drabet på den polske nazistiske kollaboratør Igo Sym i marts 1941.

To måneder senere, efter at han havde været indespærret i Pawiak Fængslet og i Auschwitz-Birkenau blev han løskøbt af sin søster Anna Jackowska.

I Łódź hylder man berømte filmfolk som en af pionerene af animationsfilm Władysław Starewicz, og internationale anerkendte polske filminstruktører som Roman Polanski, Andrzej Wajda og Krzysztof Kieślowski, der alle blev uddannet på Łódź Filmskole.

Læs også: Łódź Filmskole – Den mest prestigefyldte filmskole i Polen

Ofrerne under 2. verdenskrig

Før krigen levede polakkere side om side med tyskere, russere og jøder. Efter krigen var de enten blevet dræbt, flyttet, eller forflyttet til andre destinationer.

I Szarych Szeregów-parken i Łódź kan man se Monumentet for børnemartyrerne som blev indviet i 1971. Formålet med det store værk er at minde befolkningen om de polske børn som døde i den tyske koncentrationslejr på Przemysłowa gaden.

Kunstværket blev udformet af kunstneren Jadwiga Janus (1931-2019( i samarbejde med ingeniøren Ludwik Mackiewicz (1928-2007), som stod for det arkitektoniske arbejde.

Læs også: Radegast var under krigen Umschlagplatz for jøderne

Læs også: Park Ocalałych – De Overlevendes Park i Łódź

Polske Nationalhelte

I byen findes der også monumenter af nogle af dem som går igen i hele Polen, såsom frihedskæmperen Tadeusz Kościuszko (1746-1817), landsfaderen Józef Piłsudski (1867-1935). og Pave Johannes Paul II (1920-2005), som gav polakkerne nyt håb i tiden under kommunisme.

Kościuszko havde først kæmpet i den amerikanske uafhængighedskrig på George Washingtons side. Sidenhen, i 1794, stod generalen bag det såkaldte Kościuszko-opstand mod Preussen og Rusland.

Det endte med en total polsk fiakso, da lederen blev hårdt såret og taget til fange af russerne. Og, året efter blev Polen udslettet fra landkortet i 123 år.

I 1978 blev der på Frihedspladsen i Lodz afsløret et monument som er udført af Adam Haupt (1920-2006), som ærer den gamle kriger.

Józef Piłsudski var en polsk militærmand som bragte Polen tilbage som en selvstændig nation i kølvandet på 1. verdenskrig i 1918. Og, i de fire følgende år var han Polens krigeriske præsident. Han vendte tilbage som Polens de facto leder i 1926 og frem til sin død i 1935.

Nær byens kulturhus findes momumentet der blev skabt af Zbigniew Władyka (1950-2002), og indviet i 1997.

Læs også: Józef Piłsudski mindesmærket i Krakow

Pave Johannes Paul II blev Polens første pave. Udover det var han også en samlende punkt for de mange polakkere som ønskede et systemskifte i kommunistiden. Derfor menes det at det var kræfter med forbindelse til Sovjetunionen som lavede et attentatforsøg på ham i 1981.

På Plac Katedralny er der en skulptur af Krystyna Fałdyga-Solska (1942-). Den forestiller hvordan paven så ud da han i 1987 besøgte Lodz. Det, der derudover er værd at hæfte sig ved er han står på tre granitblokke. De symboliserer de tre årtusinder, der adskiller Kristus fra nutiden.

Læs også: Pave Johannes Paul den Andens skygge i Krakow

Efterskrift

På gågaden Piotrkowska kan man se en skulptur foran Szmulovitz-huset som engang for lang tid siden var kendt som en luksuriøs butik. I 1907 fik de som nogle af de første i byen elektrisk lys.

I 2009 blev statuen af tegneseriefiguren Miś Uszatek af Magdalena Walczak og Marcin Mielczarek indivet. Den er en del af Łódź Eventyr, som viser karakterer fra børnebogsuniverset forskellige steder i byyen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Monumenter og Skulpturer i Kyiv

Der findes mange markante skulpturer i Kyiv. De mest markante er dog opført under Sovjet-tiden.

Lær mere

Monumenter og Skulpturer i Bukarest

Kulturen, store statsledere, samt 21 december revolutionen bliver hyldet i Rumænien

Lær mere

Monumenter og Skulpturer i Tbilisi

Tbilisi er et mekka for modernistiske skulpturer og monumenter fra Sovjettiden.

Lær mere

Indlægget Polen: Monumenter og Skulpturer i Łódź blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Karol Scheibler var en af de mest toneangivende tekstilfabrikanter, hvis fabriksanlæg, arbejderboliger, mm, stadig er at finde i den midtpolske by.

I den største af de to paladser han opførte til eget bolig boede hans efterkommere i den nyrenæssance bygning indtil 1932, hvor det overgik til en bank for at undgå en truende konkurs af deres virksomhed.

Efter 2. verdenskrig blev paladset overtaget af staten, som i første omgang brugte det som uddannelsessted for byens tekniske universitet. Sererehen holdt bl.a. en musikskole til i bygningen inden det i 1986 blev til et Filmmuseum.

King Size

Udenfor indgangen til Filmmuseet ses nogle af rekvisitterne der blev brugt i den polske fantasy komedie Kingsajz som er instrueret af Juliusz Machulski i 1987.

Efter at have blevet uddannet på den nationale filmskole i Łódź slog han sit navn fast i Polen op igennem firserne.

Filmens titel refererer til den drik som dvægene kan drikke sådan de kan få en normal højde. Eller en kongelig størrelse.

I sin samtid blev den bl.a. hædret med en pris for bedste produktionsdesign ved den årlige polske film uddeling.

Philemon og Boniface

På paladset blev der i 2011 tilføjet to skulturer af kattene Philemon og Boniface som oprindeligt var en polsk tv-serie for børn der blev optaget i Se-Ma-For studierne i Łódź, og som blev vist mellem 1972-1974. Senerehen blev der lavet tre spillefilm op igennem 190erne om de to katte.

Skulpturerne er udarbejdet af Magdalena Walczak og Marcin Mielczarek for Łódź Eventyr projektet. Ved indvielsen deltog Łódźs borgmester Hanna Zdanowska, og viceborgmester Agnieszka Nowak. Samt mauskriftforfatter Sławomir Grabowski og enken Aleksandra Kronic til instruktøren Ludwik Kronic.

Læs også: Polen: Monumenter og Skulpturer i Łódź

Det som er det sjove ved skulpturerne af de to katte er at de har byttet roller. Normalt er det den sorte kat Boniface som slapper af ovenpå et komfur, alt imens Philemon leger med uldkuglen. Nu er det den omvendte verden.

Łódź Filmmuseum

Museets samling rummer over 50.000 genstande. Herunder cirka tusind celluloidfilm og videobånd.

I de permanente udstillinger, “Filmsættets hemmeligheder” og “Det levende fotografis mirakel”, vises apparater relateret til den teknologiske udvikling af film. Hvilket konkret kan være historiske projektorer, kameraer, og klippeborde.

I museet er der også en stor samling af de kunstnerisk udformede filmplakater fra kommunisttiden, som skulle virke som en modvægt mod de kommercielle plakater fra vesten.

Læs også: Polen: Polsk plakat udstilling i Krakows Kunstpalads

Et central udstilling i museet er “Paladset fyldt med eventyr”, som er dedikeret til polsk animationsfilm. Her kan man se bamser og figurer sat op i en scenografi der stemmer overens med det udtryk publikum husker dem for efter at have set filmene.

Efterskrift

Łódź Filmmuseum rummer derudover i arkivet en imponerende samling af nogle af de største polske filminstruktører såsom Aleksander Ford, Zbigniew Rybkowski og Andrzej Wajdas værker.

Derudover har en museet en biografsal hvor det er muligt at se nogle kortfilm af talentfulde instruktører som har gået på filmskolen i Łódź.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Łódź Filmskole

Det er her at instruktører såsom Polanski, Wajda og Kieslowski blev uddannet fra.

Lær mere

Museum for Animation i Łódź

Museet hylder polsk animation og specielt dem som Se-ma-for udviklede.

Lær mere

Se-ma-for studierne i Łódź

Se-ma-for fra en polsk film og animationsfilm producent som eksisterede fra 1947-2018.

Lær mere

Indlægget Polen: Filmmuseet i Karol Scheiblers gamle palads i Łódź blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.