|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I dette indlæg, er fokusset på Hotel Scanticon, Danmarks Radio Aarhus, Danmarks Journalisthøjskole og Glasalstrup. Alle sammen bygninger som blev opført i 1960erne og 1970ernes Danmark.

Hotel Scanticon (1969)

Det gamle hotel er i dag en del af Aarhus Business School, og er kendt som Handelsfagskolen Skåde.

Den store brutalististiske bygningskompleks i den sydlige del af Aarhus tæt ved Marselisborgskovene, er tegnet af Friis & Moltke A/S.

Knud Friis fortæller i et tv-program om Scanticon, er når man skal designe en stor bygning, at det handler om at gøre den mindre end den er.

Samt, at det var en del af konceptet, at den skulle tilpasses bakkehøjen i Skåde. Hvilket er lykkedes meget fint.

Grunden til at arkitekterne valgte betonen, var fordi det var det eneste materiale, som gjorde det muligt at kunne gennemføre byggeriet.

Ved indvielsen kunne hotellets ejere tilbyde store kursusarrangementer da det husede 66 værelser og moderne, højteknologiske faciliteter.

Danmarks Radio Aarhus (1975-1981)

Tæt ved den store ringvej i Aarhus ligger Danmarks Radio Aarhus, der er tegnet af C.F. Møller Architects. Hovedkonceptet og største parten af bygninger er blevet til imellem 1975-1981. Men er mange gange senere hen blevet tilbygget.

Det 28.000 m² store bygningsanlæg er opført i robust jernbeton og ligger på et plateau, der omkranses af markante brostensbeklædte volde.

Dekorationen i betonen minder meget om Svetlana Kana Radevićs Hotel Podgorica i den montenigrinske hovedstad.

I det brutalistiske byggeri har CF Møller tænkt funktionalisme ind i det. Derfor er radio og tv-byen inddelt i et radiobånd, et kontorbånd, et tv-teknikbånd og et værkstedsbånd.

Danmarks Journalisthøjskole (1973)

Bygningen som i dag huser Kulturhus Bunkeren, er tegnet af Kjær & Richter, som bl.a. også har stået bag opførelsen af Musikhuset i Aarhus. Og, er beliggende lige overfor DR Aarhus i byens nordlige bydel.

Huset rummer en række faciliteter, herunder mødelokaler i forskellige størrelser, eventlokaler, foreningslokaler, en café med plads til over 300 gæster samt Museum Ovartaci.

Selvom bygningen, der tidligere husede Danmarks Journalisthøjskole, i dag er et kulturelt samlingssted for byens borgere, er der stadig referencer til dens tidligere brugere, da der i barlokalet i kælderen findes portrætter af tv-journalister på væggene.

Glasalstrup (1965-1966)

Glasalstrup i Aarhus-forstaden Hesselager var administrationsbygningen for glasvirksomheden J.A. Alstrup. Det åbne kontorbygning, som er beklædt med store vinduespartier hele vejen rundt, er tegnet af arkitekt Knud Blach Petersen.

Læs også: Knud Blach Petersen – Gellerupplanen i Aarhus Vest

Bygningen er opført i armeret beton støbt på stedet. Det enorme betongitter af en tagkonstruktion bliver båret af en række betonsøjler, som får det til at se ud som om, at taget svæver en meter over en let glasboks.

Læs også: Knud Blach Petersen – Skjoldhøjkollegiet i Aarhus Vest

De adskilte og synlige konstruktioner, som kontrasterer hinanden, var et markant udtryk i den modernistiske arkitektur; velsagtens bedst kendt hos Mies van der Rohe, som i 1968 gør brug af det i Neue Nationalgalerie i Berlin.

Læs også: Spanien: Barcelona-pavillonen af Ludwig Mies van der Rohe

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Svetlana Kana Radević

Nogle af den første montenigrinske kvindelig arkitekts værker kan ses i Podgorica.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Skopje (Del II)

I denne anden del af modernistisk arkitektur i Skopje er fokuset på Brutalisme.

Lær mere

Brutalistisk Arkitektur i Tblisi

Hovedkvarteret for Bank of Georgia er en af mange gode eksempler på Brutalisme i Tbilisi.

Lær mere

Indlægget Danmark: Modernistisk Arkitektur i Aarhus – Brutalisme blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Landskabsarkitekturen i Skjoldhøjkollegiet stod Sven Hansen for. Og den kunstneriske udsmykning: blev udført af Kasper Heiberg.

Skjoldhøjkollegiet

Fra slutning af august 2005 til slutning af januar 2007 boede jeg i Skjoldhøjkollegiet.

I 1½ år oplevede jeg tre forskellige oplevelser af at bo på kollegiet, hvilket skyldes at der var en stor udskiftning af beboerne hvert halve år.

Det fandt sted i januar/august når de udenlanske udvekslingsstuderende skulle starte/afslutte deres semesterophold. Og, derfor flyttede ud og ind i hvert afsnit af det stor kollegie.

Så det er ikke kun arkitekturen der definerer menneskers liv. Det er i ligeså høj defineret af de mennesker som bor der.

Faciliteterne i Skjoldhøj kollegiet

Det var ikke første gang jeg havde været i Skjoldhøjkollegiet, da jeg flyttede ind. De karakteristiske betonbygninger der var tilpasset det kuperede terræn fremstod dog klart i hukommelsen.

Efter at have fundet den rette bygning, var jeg klar til sammen med to kammerater at slæbe mine ting opad den indvendige trappeopgang til værelse nummer 6.

Værelset som befandt sig midt i bygningen, hvor der var en lejlighed på stueplan, og seks værelser på 1. sal, og yderlig seks værelser i hemsen, lå direkte ud til fællesarealerne.

I fællesarealerne i bygningen var der to toiletter og to badeværelser, stort opholdsrum med spiseareal og stueareal, samt en stor aflang køkken.

Udenfor kunne man få vasket tøjet i et møntvaskeri. Hygge sig omkring en øl i kollegiets bar, eller benytte sig af musik øvelokalet, fitnessrummet, og andre fællesrum. Samt, handle ind i den lokale brugs.

Første semester (Aug 2005 – Jan 2006)

De øvrige beboere var flinke, men også generelt set meget reseverede. Når der eksempelvis var en af beboerne som benyttede sig af køkkenet holdt de andre sig væk.

Der var ingen som sad og spiste ved det fælles spisebord, da folk slæbte maden ind på værelset. Og, det var meget sjældent at nogen så fjernsyn i fælleslokalet.

I dette semester tog folk deres rengøringspligter af fællesarealerne, uden der opstod problemer med det.

Min bosnisk-danske nabo inviterede mig til nogle af hendes forelæsninger om idehistorie på Aarhus Universitet.

Og, min islandske overbo introducerede mig til islandsk kultur, dels ved at jeg fik en masse mp-3 filer med musik fra sagaøen. Og, da han forlod Skjoldhøjkollegiet gav han mig en bog om Island.

Derudover fortalte den ukrainske beboer om hans arbejdsplads, hvor han plukkede og pakkede frugt. Dette studiearbejde tog jeg også på et senere tidspunkt.

Anden semester (Feb 2006 – Aug 2006)

I starten af det nye år flyttede der bl.a. to meget socialt anlagte piger ind i kollegiebygningen, som kom fra henholdsvis Slovakiet og Norge.

Den slovakiske pige var meget socialt anlagt. Hun var dog ikke særlig populær på Journalisthøjskolen fortalte en af hendes medstuderende en dag.

Men, i kollegiebygningen sørgede hun for at der kom liv, da hun elskede at organisere middage, hvor hun inviterede folk hun mødte udenfor, eller fra hendes studie.

Den norske pige var også social anlagt. Og, i starten af semesteropholdet sad hun sammen med den slovakiske pige og spiste aftensmad med hende.

Efter en måneds tid, begyndte flere og flere at beboerne i opgangen at tilslutte sig dem, og benytte sig af fælleslokalerne.

I maj måned kulminerede det hele, da hele opgangen var samlet, og så det maskerede finske heavyband Lordi vinde Eurovision Song Contest.

Den svenske studerende som studerede på musik, fortalte efterfølgende, at hvis det slap ud på konservatoriet at han havde set dette, var det udsmidningsgrund.

Tredje semester (Aug 2006 – Jan 2007)

En sommerdag hvor jeg kom hjem efter studiejobbet var opstået, så jeg tre nye beboere fra Litauen sidde i fællesrummet. Og, senerehen sad der 15-20 litauere der, og hyggede sig sammen.

En af dem fortalte mig at unge i Litauen flyttede fra landet når de var færdige med gymnasiet for at studere og arbejde i udlandet. Hvilket nu var muligt pga. Litauen var trådt ind i EU to år tidligere.

Problemet var bare, at mange af de unge ønskede ikke at vende tilbage, og i Litauen havde de et navn for det: “The lost generation”. Så, derfor var der nu hvervekampagner i Hviderusland og Ukraine om at flytte til EU-landet Litauen.

I opgangen boede der en ny journaliststuderende fra Slovakiet. Han var meget ambitiøs, og fortalte mig, at hans lærer var meget bekymret for hvordan den kvindelig studerende havde klaret sig.

Da han var af den overbevisning om at hvis Journalisthøjskolen erfarede hendes faglige niveau, var det sidste gang, at Universitetet i Bratislava fik lov til at sende en afsted.

I en ganske kort tidsperiode boede der også en dansk filosofistuderende. Grunden til at jeg husker ham den dag i dag er primært fordi vi havde mange gode samtaler i køkkenet, og senerehen har vi holdt forbindelsen vedlige.

Så var der også to fra Porto i Portugal som holdt store middage for andre portugisere på kollegiet.

De var meget hyggelige. Men, de havde det med at lade opvasken stå til stor irritation for de øvrige beboere. Og, når de blev irrettesat, gjorde de ikke noget for at løse problemet.

Det medførte også at beboerne i opgangen var i vildrede, fordi på den ene side, vil de gerne hygge sig socialt med portugiserne. Men, på den anden side ville de også gerne have en ren køkken.

Og, efterhånden var det mig, som sad alene med aben, da jeg var “bestyrer” af opgangen.

Efter flere konfliktsituationer med de portugisiske beboere. Og fordi jeg ikke mærkede en reel opbakning om at holde kollegiet nydelig og rent, valgte jeg at flytte fra kollegiet.

Mine tanker om Skjoldhøj i dag

Selvom jeg til sidst blev træt af at bo på Skjoldhøjkollegiet, står mindende om det stadig meget klart i ens hukommelse.

Måske fordi det var en periode i mit liv hvor jeg så værdien om at leve i et internationalt community.

For selvom der var bump med på vejen, så var sammenblandingen af mennesker, arkitektur og natur med til at sætte rammerne for varige venskaber rundt omkring i Europa.

Efterskrift

Skjoldhøjkollegiet blev tagnet af Knud balch Petersen. I lighed med hans andet projekt Gellerupplanen, har Skjoldhøjkollegiet også oplevet nogle udfordringer.

Mange danskere ønsker har i årtier ikke ønsket at bo der. Og, når de så endelig er blevet placeret der, flytter de væk ligeså hurtig som det går med at finde noget andet.

Sådan var det ikke i begyndelsen. Og for at få flere fastboende mennesker til at flytte ind, indrettede de værelserne med eget toilet. Og, for de større værelser, også til at have eget køkken.

Dette tiltag har dog ikke hjulpet på problemet. Og, mange gange har der været tale om at lukke Skjoldhøjkollegiet.

At den så stadigvæk stadig står der, skyldes primært stadigvæk de udenlandske Eramus-studerende. Men, også at når der optår en ny situation i samfundet. Som da Rusland invaderede Ukraine i 2022, og mange ukrainere behøvede et nyt sted at bo.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gellerupplanen

Arkitekten Knud Blach Petersens store modernistiske prestige projekt i Aarhus Vest.

Lær mere

Wonderful Copenhagen

Ny arkitektur, infrastruktur, street food, og hygge i Danmarks hovedstad København.

Lær mere

Unité D’Habitation

Beboelsesbygningen af Le Corbusier i Marseilles anses som starten på stilretningen Brutalisme.

Lær mere

Indlægget Danmark: Knud Blach Petersen – Skjoldhøjkollegiet i Aarhus Vest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.