|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I timerne op til koncerten gik mange folk rundt med en D-A-D t-shirt på i forlystelsesparken i Göteborg, hvilket også antydede at det danske rockorkester var lige så populære som da Gasolin slog sine folder hinsidan i 1970erne.

Da klokken nærmede sig klokken 19:00 bevægede jeg mig indenfor til Stora Scenen inden at strømmen (og dermed også billetten) forsvandt på min mobeltelefon.

Her var det primært folk fra den ældre generation som stod og ventede på bandet foran scenen med en Carlsberg dåseøl i hånden. Samtidig med blev der spillet rockmusik fra højtalerne for at gøre folk klar til aftenens hovednavn.

Da der blev skruet ned for Steppenwolfs udødelige klassiker Born to Be Wild vidste alle at nu var det tid til at D-A-D skulle gå på scenen.

No Fuel Left for the Pilgrims

Efter to underholdende cowpunk plader, der musikalsk bl.a. var inspireret af The Gun Club, så var det tid til albummet No Fuel Left for the Pilgrims fra 1989. En plade, hvor humoren stadig væk var bevaret, men hvor Disneyland After Dark bevægede sig hen imod en mere hard rock lyd, som de sidenhen har bibeholdt.

Allerede året før kunne folk høre smagsprøver fra udgivelsen i forbindelse med bandets koncert til Roskilde festival, hvor mange af dem stadig står som klassiske D-A-D sange i det som blev gruppens adgangsbillet til et bredere mainstreampublikum. Både nationalt og internationalt.

Fra Stora Scenen i Liseberg kunne de ca. 7000 fremmødte mennesker bl.a. høre den evige aktuelle titelnummer, hvis indhold bliver præsenteret i Jihad. Sangen skildrer de mange meningsløse krige der i gang rundt omkring på kloden. Noget man som individ kun kan blive rasende og fortvivlet over foregår, imens man ser magtesløs til fra sidelinjen.

I Girl Nation forvilder en mand som anden Odysseus ind i et kvindeligt univers, som både kan være farlig og forførende på et og samme tidspunkt. Og, i nummeret Point of View, hvori den i dag klassiske D-A-D lyd kommer til fuld udfoldelse handler om at stå ved sine holdninger, selvom der også er en anden side af historien.

Det er også fra denne pladeudgivelse at festnummeret Sleeping My Day Away stammer fra. Et nummer som bandet altid til deres dages ende vil blive husket for, og sikre deres pensionsopsparinger.

Bad Craziness

Efterfølgeren til No Fuel Left for the Pilgrims hed Bad Craziness. Oppe fra scenekanten kunne man høre forsangeren Jesper Binzer føre sig frem på en blanding af dansk og svinsksvensk (som han udtrykte det).

Her prøvede han at opmuntre publikum ved at fortælle at Gøteborg er verdens næst bedste havneby. Kun København er bedre. Denne besked blev ikke lige godt modtaget. Da der kun blev Laugh ‘n’ a ½ af sætningen.

Men det blev personen selv, da han senere hen under nummeret Something Good vandrede igennem den fremmødte skare, som stod på de første rækker. Og, fik dem, og resten af publikum til at vaje med deres arme.

Tidligere på aftenen havde broderen Jacob varmet folk op ved at gå fra scenen ned til publikum. Uden dog at vandre ud blandt dem.

Den eneste rigtige cowpunker som er tilbage i bandet er den androgyne bassist Stig Pedersen, som med sine mange kreative bass-kreationer, er en nydelse at lytte til og se på når han som frontfigur synger Riding With Sue og afslutningshymnen It’s After Dark.

Derunder kørte trommeslager Laust Sonne nærmest konstant op og ned i den store metaliske konstruktion. Den viste bandets tyreskeletlogo for fuld udblæsning.

Speed of Darkness

D-A-D er gennem årerne blevet mere hårde i deres musikalske udtryk og mindre humoristiske i deres tekster. Dette kan bl.a. høres i gruppens seneste udspil Speed of Darkness fra 2024. Så er det ikke den pladeudgivelse, som satte rammen for hverken koncerten i Liseberg. Eller vil blive nævnt i gruppens nekrolog, når den engang skal skrives.

Da numrerne fra specielt udgivelserne fra midten af firserne og op igennem halvfemserne stadig kaster en lang skygge efter sig.

På denne måde kommer Grow or Pay til at virke som alter ego sang for de københavnske drengerøve. Som på den side er bevidste om at de skal udvikle sig musikalsk. Eller at fremstå mere modne som mennesker for at følge med tiden. Men som på den anden side har valgt en tredje vej.

Hvilket handler om at de til tid og evighed at skulle spille de numre, der gjorde dem kendte og elskede. Og så prøve at se om de kan lokke nogle nye uspiselige salater ned i kæften på folk.

Sætliste

Jihad.1st, 2nd & 3rd. Written in Water. Nineteenhundredandyesterday. Speed of Darkness. Grow or Pay. Laugh ‘n’ a ½. Riding With Sue. Girl Nation. Something Good. Point of View. Monster Philosophy. Everything Glows. Bad Craziness. Won’t Cut My Hair. Sleeping My Day Away. It’s After Dark.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Raveonettes

Danske The Raveonettes spillede foran en udsolgt forsamling i Proxima i Warszawa.

Lær mere

D-A-D

Det danske rockbands første koncert i Polen fandt sted i Warszawa i 2025.

Lær mere

Morrissey

Den gamle forsanger i The Smith gæstede Goteborg til stor glæde for weltschmerz-folket.

Lær mere

Indlægget Musik: Koncert med D-A-D i Liseberg i Göteborg 31/07/2026 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ligesom landsmanden Jørn Uzton forlod Johan Otto von Spreckelsen også det projekt som satte dem på det arkitektoniske landkort i utide.

Von Spreckelsen boede i sin barndom i Morvilles Gård i domkirkekvarteret i Viborg. Efter at være sprunget ud som student fra byens katedralskole fortsatte han studierne på arkitektskolen i København.

Læs også: Viborg Katedralskole – Uddannelse af unge i 1000 år

Som 53-årig vandt han arkitektkonkurrencen om at designe et nyt kommunikationscenter i Pariserbydelen La Défense. Hvilket med tiden blev til det monument som vi i dag kender som Den Nye Triumfbue.

Den Nye Triumfbue

CV’et var på det tidspunkt meget begrænset for Von Spreckelsen. Da han ud over at have tegnet et hus til sig selv, også kun havde tegnet fire kirker i Danmark.

Men Præsident Mitterand var begejstret for vinderforslaget. Og inden længe er Von Spreckelsen, der er spillet af Claes Bang, i fuld gang med at få projektet gennemført.

Læs også: Musik: Serge Gainsbourg (Del VI) – Paris blev stille

Dels med fuld økonomisk support fra den franske stat. Og på hjemmefronten og arbejdet af hans kone, hvis rolle bliver fremført af Sidse Babett Knudsen.

Læs også: Film: The Duke of Burgundy – Sidse Babett som Dominatrix

Arbejdet med at få byggeriet gennemført bliver dog en vanskelig proces for den uprøvede danske arkitekt, som hurtig får hænderne fulde.

Teknokratiet sejrer

Dette afspejles specielt i forhold til hans tætteste samarbejdspartnere, den franske stjernearkitekt Paul Andreu, der bl.a. har tegnet Charles de Gaulle og Orly lufthavnene i Paris. Og som Von Spreckelsen nu havde ansat til at styre projektet. Samt til Præsident Mitterands arkitektoniske rådgiver Jean-Louis Subilon.

I filmen bliver de begge fremstillet som nogle teknokrater, som agerer bremseklodser for den danske arkitekts vision. Hvilket giver anledning til mange konflikter, da Johan Otto von Spreckelsen bliver mere og mere mistroisk overfor deres reele motiver er. Frem for at lytte til, hvad der kan lade sig gøre og ikke lade sig gøre.

Men det bliver værre endnu for byggeriet. For efter at den socialistiske regering taber valget til de borgerlige midt i processen, så skal der skæres kraftigt på projektet. Dette får von Spreckelsen til at gå op i limningen. Bl.a. da det går op for ham at han ikke kan få den marmor som han først havde udset sig.

Da han føler sig snigløbet af hans partnere. Og af konen der flytter tilbage til Danmark efter et raserianfald fra hans side, vælger han til sidst at kaste håndklædet i ringen inden det store monument er gennemført.

Måneder efter ser han Den Nye Triumfbue. Den er nu ved at blive færdiggjort. Rædselsslagen over det han ser, får han en slagtilfælde og falder om på en bænk.

I virkelighedens verden var han ved sit dødsleje på et dansk hospital stadigvæk fortrøstningsfuld over projektets endeligt, inden han dør af kræft to år før dens indvielse i 1989.

Kritik af filmen

Selvom filmens instruktør påpeger før filmen går i gang, at samtalerne mellem Von Spreckelsen ægteparret og til nøglemedarbejderne er opdigtet. Så har det på ingen måde formidlet de efterladte familiemedlemmer som er rasende over den måde de bliver fremstillet på i filmen. Noget som de føler er alt for overfladisk, firkantet, og forkert.

Modsat, så har den dansk-franske filmproduktion høstet gode anmeldelser i Frankrig . Her bliver specielt Claes Bang fremhævet for sit fine spil som den radikale arkitekt. Som på ingen måde har tænkt sig at gå ind i nogen form for kompromiser, selvom virkeligheden banker på med nogle krav, der ikke er yderst urimelige.

Sidse Babett Knudsen leverer endnu en stabil præstation som altmuligkvinden, der både fungerer som konsulent og kone for manden. Inden hans sindstilstand bliver mere og mere kaotisk da han for alvor møder modstand fra den franske statsadministration. Hvilket hun også får at føle.

Derudover leverer de franske skuespillere Swann Arlaud, som også er kendt herhjemme for filmen Frit Fald, hvor han i rollen som advokat også har rollen som en rådgivende person, og Xavier Dolan, et godt indtryk, som dem der skal holde projektet på sporet.

Læs også: Frit Fald – Et ægteskabelig drama med døden til udfald

Efterskrift

Selvom Von Spreckelsens familiens indvendinger imod filmen er forståeligt, da hovedpersonen bliver iscenesat som en inkompetent idealist uden realistisk sans for hvad et byggeprojekt i den størrelsesorden indebærer, så er det bemærkelsesværdig at de ikke med et ord i interviews nævner den danske ingeniør Erik Reitzel, som Von Spreckelsen havde indsendt vinderforslaget med. Og, som var hjernen bag de komplicerede tekniske beregninger der skulle løse de store konstruktionsmæssige udfordringer.

I filmen bliver Reitzel heller ikke nævnt, da det er Paul Andreu, som tillægges æren for denne del af projektet. Ligesom Andreus rolle først kommer til syne efter Von Spreckelsens afgang, da han i samarbejde med Erik Reitzel fører projektet i mål.

Menneskehedens Triumfbue, der skulle hylde menneskelige værdier såsom fred, frihed og menneskerettigheder, bliver på den denne måde udfordret i filmen, da der var ligeså meget kamp og drama i processen, som Den Gamle Triumfbue hylder.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Brutalist

Menneskets kraft til at være skabende, selv når det ser sortest ud, synes at være filmens budskab.

Lær mere

More Than A Museum

En dokumentarfilm om det nye Munch museum i Oslo som blev opført af et lille spansk bureau.

Lær mere

Tjekkoslovakisk arkitektur 58-89

Dokumentaren belyser modernistisk arkitektur i Tjekkoslovakiet under Kold Krig.

Lær mere

Indlægget Film: Den Nye Triumfbue – Projektet som Von Spreckelsen stod bag blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ved det gamle værftsanlæg på Lindholmen ved Göta älv i Gøteborg blev der indviet et nyt streetfoodanlæg, som fik mange tusinde gøteborgere til at besøge stedet i løbet af dagen.

Efter at have ventet i kø i mange minutter var det så endelig min tur til at fremvise indholdet i en medbragte rygsæk til VASSENs vagter, inden jeg kom ind i denne lille oase.

VASSEN

Vassen Market er et helt nyt street food- og kulturområde på kajen i Lundbyvass på Hisingingen i Göteborg.

Projektet åbnede i maj 2026 og er inspireret af det populære street food-område Reffen i København.

Bag satsningen står blandt andre folkene bag Lindholmen Street Food Market, som ønskede at skabe en ny destination ved havnefronten med madboder, ølhal, kulturarrangementer, skaterområde og små butikker.

Ifølge arrangørerne skal stedet være et levende havnemiljø og “Göteborgs svar på Reffen”. Området er cirka 4.500 m² og ligger direkte ved vandet med udsigt over centrum på den anden side af Göta älv.

Hvad siger folk om VASSEN?

Da Vassen åbnede, var interessen enorm. Göteborgs-Posten beskrev lange køer på op til 45 minutter, og indehaverne af stedet fortalte, at der kom omkring ti gange flere gæster end forventet på åbningsdagen.

De første reaktioner peger på nogle klare plusser. Beliggenheden ved havnen og den rå industrihavn-stemning bliver fremhævet som noget særligt. Og konceptet med mange forskellige madsteder og en stor ølhal tiltaler mange besøgende.

Flere lokale medier beskriver området som et potentielt nyt samlingspunkt for Göteborgs sommerliv.

Men der er også kritikpunkter af VASSEN. De meget lange køer ved åbningen gav frustration blandt nogle gæster, og enkelte besøgende mente, at kapaciteten virkede for lille i forhold til interessen.

Efterskrift

Vassen virker mindre som en traditionel restaurant og mere som en sommerdestination med street food, øl, kultur og havnestemning.

De første medieomtaler er generelt positive omkring visionen og atmosfæren, mens de største klager handler om logistik og trængsel efter den meget populære åbning. Jeg er dog sikker på at når den finder sit naturlige leje, at det bliver en behagelig sted at opholde sig.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Haga og Hagabullen

Hagabullen er en gigantisk stor kanelsnegl som kan købes i det gamle arbejderkvarter Haga.

Lær mere

Köttbullar med mos

Köttbullar med mos er en af de mest klassiske retter i svensk husmandskost.

Lær mere

Feskekörka

Den nygotiske fiskekirke er en af Sveriges mest særprægede bygninger, og ligger i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: VASSEN – Åbningen af en ny Streetfood Mekka i Göteborg blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Skabt i forbindelse med byens 400-års jubilæum er parken ikke blot et rekreativt anlæg, men et eksperiment i byudvikling, hvor arkitektur, landskab og sociale processer smelter sammen.

I modsætning til traditionelle parker, der planlægges og færdiggøres som afsluttede projekter, er Jubileumsparken udviklet som en løbende proces.

Her er designet fra hovedarkitekten Mareld og samarbejdspartneren Atelier Le Balto ikke fastlagt fra begyndelsen, men vokset frem gennem midlertidige installationer, borgerinddragelse og gentagne tests i fuld skala. Resultatet er et sted, der fremstår både råt og inviterende, og som en park, der ikke blot er tegnet, men løbende bliver optimeret.

Jubileumsparken

Kernen i Jubileumsparken er en konsekvent anvendelse af placemaking som designstrategi.

I stedet for den klassiske lineære proces fra tegning til færdigt anlæg, har projektet arbejdet cirkulært, da idéer er blevet afprøvet i midlertidige versioner af borgerne, inden projektet er blevet evalueret og derefter videreudviklet.

Denne tilgang har betydet, at mange af parkens elementer først eksisterede som prototyper.

Midlertidige badefaciliteter, opholdsrum og aktiviteter blev etableret tidligt i processen for at undersøge, hvordan stedet faktisk blev brugt.

Arkitekter og planlæggere observerede bevægelsesmønstre, opholdskvaliteter og sociale interaktioner. Ikke som abstrakte analyser, men som konkret adfærd i rummet.

Borgerinddragelsen har derfor ikke kun bestået af workshops og høringer, men også af fysisk deltagelse. Lokale har været involveret i både opførelse og brug af installationer, hvilket har skabt et stærkt ejerskab til stedet. På den måde bliver brugerne medskabere, og arkitekturen udvikler sig i dialog med hverdagslivet.

Et landskab af “gläntor”

Parkens stisystem er organiseret af Topotek som en serie af “gläntor”, hvilket vil sige åbninger eller rum i landskabet med forskellige funktioner.

I stedet for en fast komposition med klare akser og symmetrier er Jubileumsparken opbygget som et netværk af steder, der består af badezoner, legeområder, opholdsrum og mere naturprægede partier.

Stisystemet understøtter denne struktur. Det fungerer ikke som en stramt styret rute, men som forbindelser mellem forskellige opholdspunkter. Bevægelsen gennem parken bliver dermed mere undersøgende end lineær. Man opdager stedet snarere end at gennemløbe det.

Materialiteten med trædæk, broer og brygger, understreger forbindelsen mellem land og vand. Overgangen mellem fast grund og flydende elementer er central og gør vandet til en aktiv del af oplevelsen.

Vandet som byrum

Et af parkens mest markante greb er integrationen af vandet som rekreativ ressource. I stedet for blot at fungere som baggrund eller udsigt er Göta älv en direkte del af parkens program.

Det flydende badeanlæg gør det muligt at svømme midt i byen, og aktiviteterne er tilgængelige året rundt. Denne tilgang ændrer forholdet mellem by og havn: fra en tidligere industriel grænse til et aktivt, kropsligt byrum. Vandet bliver noget, man deltager i, og ikke bare betragter.

Saunaen som social arkitektur

Parkens måske mest ikoniske element er saunaen er udviklet af Raumlabor Berlin i samarbejde med lokale borgere. Oprindeligt opført som en midlertidig konstruktion af genbrugsmaterialer fremstod den bevidst uperfekt og eksperimenterende.

Saunaen er organiseret som en rumlig sekvens fra omklædning til varme rum og videre til udsigten over vandet og det kolde bad. Denne koreografi forbinder krop, klima og by og skaber en intens sanselig oplevelse.

Men det centrale er ikke kun det rumlige, det er det sociale. Saunaen er gratis og offentlig. Og den inviterer til, at fremmede mennesker deler et intimt rum. Dermed bliver den et sted for uformelle møder og social blanding på tværs af alder, baggrund og tilhørsforhold.

Efter en periode som prototype blev saunaen videreudviklet til en permanent version. Den tekniske kvalitet er forbedret, men det rå udtryk er bevaret, hvilket er et bevidst valg, der fastholder forbindelsen til projektets eksperimenterende oprindelse.

Leg som landskab

Legepladserne i Jubileumsparken adskiller sig fra traditionelle standardløsninger. I stedet for færdigdefinerede redskaber består de af skulpturelle og landskabelige elementer, der inviterer til fri og fantasifuld leg.

Her er legen ikke forudbestemt, men opstår i mødet mellem krop og rum. Børn og voksne kan klatre, balancere og udforske uden klare instruktioner. Legepladsen bliver dermed en integreret del af landskabet snarere end et afgrænset program.

En alternativ model for byudvikling

Jubileumsparken repræsenterer en tilgang til byudvikling, der adskiller sig fra både ikonisk design og stramt styrede masterplaner. Hvor projekter som Superkilen i København fremstår som færdige, kuraterede helheder, og HafenCity i Hamborg som langsigtede, topstyrede byudvidelser, arbejder Jubileumsparken med åbenhed, midlertidighed og læring.

Denne metode indebærer både styrker og udfordringer. Den skaber fleksibilitet, ejerskab og mulighed for innovation, men kræver også løbende drift, vedligeholdelse og en villighed til at acceptere uafklarede tilstande.

Efterskrift

Jubileumsparken er ikke blot et grønt område i Gøteborg, men et levende laboratorium for fremtidens byrum. Gennem placemaking, borgerinddragelse og eksperimenterende arkitektur viser den, hvordan byens rum kan udvikles i tæt dialog med dem, der bruger dem.

Parkens største kvalitet ligger måske netop i dens uafsluttede karakter. Den er ikke en fast form, men en ramme for liv – et sted, hvor byen kontinuerligt kan genopfinde sig selv.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

UNI3

Et af Nordens mest markante innovationsbyggerier ligger i Gøteborg.

Lær mere

Nils Ericson Terminalen

Den prisvindende senmodernistiske busterminal i Gøteborg blev tegnet af arkitekten Niels Torp.

Lær mere

AB Götaverken

Det tidligere skibsvært var i sin levetid en af Gøteborgs allerstørste arbejdspladser.

Lær mere

Indlægget Sverige: En Ad Hoc Park – Jubileumsparken i Frihamnen i Göteborg blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det første indtryk jeg fik af kvarteret var da jeg flyttede ind i bydelen, at de sociale boligbyggerier i det lille område som jeg bor i af Kallebäck, minder meget om de bygninger som jeg tidligere har boet i, i Københavns Nordvestkvarter.

Her er der også god plads imellem blokkene, der har legepladser til de yngste og bænke til de ældste. Inde i bygningerne er der fælles vaskekælder og tørrerum i kælderen, hvor der også er opbevaringsplads til de forskellige beboere.

Kallebäck

Kallebäcks rødder går helt tilbage til slutningen af 1400-tallet, hvor området første gang nævnes som en lille landsby bestående af gårde og landbrug.

På det tidspunkt eksisterede Gøteborg endnu ikke, og Kallebäck var en selvstændig, landlig bebyggelse. Navnet menes at henvise til en bæk eller vandkilde. Noget, der senere skulle vise sig at få stor betydning.

I 1700-tallet blev Kallebäck nemlig en central del af Gøteborgs vandforsyning. Områdets kilder leverede rent vand til byen. Og i 1787 blev en af de første egentlige vandledninger anlagt herfra til centrum. Denne funktion gjorde Kallebäck til et vigtigt – om end diskret – infrastrukturelt knudepunkt.

Industrialisering og arbejderliv

I løbet af 1800-tallet ændrede området karakter. Industrialiseringen langs Mölndalsån førte fabrikker og arbejdspladser med sig, og Kallebäck udviklede sig fra landbrugsområde til industriforstad.

Denne udvikling blev yderligere forstærket af mejerivirksomhed, som senere blev en del af Arla. Mejeriet kom til at spille en afgørende rolle for lokalområdet. Ikke bare som arbejdsplads, men som en identitetsskabende faktor. Selv efter af Arla har forladt Kallebäck bærer mange af bydelens gader, navne såsom Majerigatan, Smorgatan, Gräddgatan, etc.

Kallebäck blev i denne periode et klassisk arbejderområde. Mange familier havde deres daglige gang i industrien, og livet var i høj grad organiseret omkring arbejde, bolig og lokalsamfund.

Først i 1922 blev Kallebäck officielt en del af Gøteborg. Den moderne bydel, som man kender i dag, tog dog først form i midten af 1900-tallet, hvor der blev opført større boligområder, især i 1950’erne til 1970’erne. Disse lejlighedskomplekser kom til at definere områdets arkitektur og beboersammensætning i mange år frem.

Kallebäck i dag

I dag fremstår Kallebäck som et roligt og funktionelt boligområde. Det er ikke et sted, der tiltrækker opmærksomhed med caféer, natteliv eller kulturelle hotspots. Til gengæld tilbyder det noget andet: stabilitet, grønne omgivelser og nærhed til både natur og by.

En af de største kvaliteter er beliggenheden tæt på Delsjöområdet, som giver adgang til skov, søer og friluftsliv. Samtidig er der kort afstand til Gøteborgs centrum, hvilket gør området attraktivt for pendlere og familier.

Boligmassen består stadig i høj grad af efterkrigstidens byggeri, men de senere år har budt på nyudvikling og modernisering. Det har gradvist øget områdets popularitet og presset boligpriserne op – dog uden at nå niveauet i de mest centrale bydele.

Arlas betydning – fra industri til arv

Arla har haft en markant betydning for Kallebäck. Mejeriets tilstedeværelse var i mange år en af de vigtigste økonomiske drivkræfter i området og gav arbejde til generationer af beboere. Det var med til at forme Kallebäck som et arbejder- og middelklasseområde, hvor industri og bolig gik hånd i hånd.

I dag er Arlas rolle mindre dominerende, men stadig en del af områdets identitet. Historien om mejeriet lever videre som en vigtig brik i forståelsen af, hvordan Kallebäck blev til det, det er i dag.

Efterskrift

I modsætning til andre dele af Gøteborg er Kallebäck ikke kendt for at have fostret mange store kulturelle eller offentlige personligheder.

Men det kan dog nævnes at IFK Gøteborgs gamle stjernespiller Johnny Ekström og at Per-Olof Ahl, grundlæggeren af tøjkæden Kappahl åbnede sin første butik i en kælder på den gade, hvor jeg bor i 1953

Kallebäck er ikke spektakulær. Men den er autentisk. Fra middelalderlandsby til vandforsyning, fra industrikvarter til moderne boligområde har den gennemgået en udvikling, der spejler Gøteborgs egen historie.

I dag står den som et roligt, grønt og praktisk sted at bo, hvor fortiden stadig kan spores i strukturerne, men hvor hverdagen fylder mest. Det er måske ikke en bydel, man besøger for oplevelser. Men det er et sted, mange vælger at blive.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Jakriborg

Jan og Krister Berggren skabte en landsby inspireret af udtrykket i en gammel Hansastad.

Lær mere

Sankt Sigfridsgatan

Rækkehusene i Örgryte-kvarteret varslede en ny tid for social boligbyggeri i Gøteborg i 1920erne.

Lær mere

Lund

Domkirkebyen i Skåne var en vigtig by i Danmark i Middelalderen.

Lær mere

Indlægget Sverige: Kallebäck – Fra middelalderlandsby til en bydel i Göteborg blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den 11. april 2026 blev dagen hvor jeg for en stund flytter fra Warszawa til Göteborg. En by hvor jeg håber at tilbringe de næste mange måneder i på grund af nyt arbejde.

Afskeden med Polen blev meget symbolsk. I lufthavnsbussen fra centrum til Chopin Airport blev jeg bedt om at betale en bøde fordi jeg havde glemt at stemple min billet da jeg steg ind i bussen, hvor jeg pga. træthed og stress, havde alt mit fokus på at få den tunge bagage med ind.

På vej mod København fik jeg en lille blunder inden jeg forsatte direkte fra lufthavnen ud mod IKEA ved Fisketorvet. Her fik jeg mig typiske svenske anretninger inden bussen mod Oslo kom.

4½ time senere ankom jeg til Nils Ericson Terminalen i Göteborg, og nu skulle jeg prøve at se om jeg kunne finde båden i Lilla Bommen, for det var der, jeg skulle tilbringe min første tid i den svenske by.

Da jeg endelig fandt den rigtige båd, kunne jeg straks se at jeg ville ende på hospitalet hvis jeg skulle på og fra den, og at min bagage vil ende på havnens bund, så jeg fik lavet en aftale med udlejeren om at jeg fik lidt over halvdelen af det indbetalte beløb tilbage, selvom jeg aldrig satte et fod på båden.

Tilbage ved Centralstationen i Göteborg, tænkte jeg at uanset hvad, så vil jeg bo godt den første nat i byen, så jeg bookede et værelse på Hyatt Place, hvilket var det helt rigtige valg i situationen.

Hyatt Place

Ved receptionen sørgede for receptionisten for at jeg fik et værelse, og vigtigst af alt en wi-fi-kode, da jeg havde en aftale med en udlejer af en lejlighed om at ringe til ham på FB i løbet af aftenen.

Efter en lang og god snak sendte jeg ham mine kontaktinformationer, og han lavede et udspil til en kontrakt, som jeg senere hen fik skrevet ud af de venlige kvinder ved receptionen.

For en sikkerhedsskyld fandt jeg mig dog også en AIRBNB-lejlighed, som jeg bookede for to nætter, senere hen to ekstra nætter, for at være sikker på at jeg fik nøglerne til lejligheden.

Og så var der ellers tid til at se dyner og få en lang og god søvn efter at have sprunget den foregående over.

Hotellet

Om morgenen var det tid til at se lidt af den over 300 værelser store hotel på hovedbanegården i Göteborg.

Interiøret i hotellet er designet som en grøn oase, der er inspireret af Göteborgs grønne områder, parker og skærgård.

Forpagteren Gest Hotels, har sammen med Lund Gerell Architecture og designbureauet Straa skabt interiøret og designet på Hyatt Place.

Morgenmad

Det var et stort udvalg af forskellige morgenmadsprodukter, og det var godt tilberedt, så det var en nydelse af få noget godt i ganen, inden hotellet skulle forlades lidt senere.

Udover æg, bacon, kartofler, boller med pålæg, fik jeg masser af juice, samt kaffe med kanelboller.

Efter en times tid var det tid til forlade det store morgenbuffet. Oppe på værelse 6.20 på sjette sal skulle tingene nu pakkes ned, inden de kunne blive gemt i hotellets opbevaringsrum.

Efterskrift

Så var det tid til at tjekke ud. Jeg fik fakturaen for opholdet, og fik oplysninger om hvor jeg kunne købe SIM-kort og månedskort til offentlig transport i Göteborg.

Allerede på min første tur i sporvognen var der kontrol. Og, denne gang var kortet blevet aktiveret på den rigtige måde, så ikke flere dummebøder i denne omgang.

Efter at have fået nøglerne til min AIRBNB-lejlighed, så var det tid til at hente mit bagage hos Hyatt Hotel, og receptionen efterlod det sidste positive indtryk, der gør at jeg har lyst til at vende tilbage en anden gang.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Jakriborg

Jan og Krister Berggren skabte en landsby inspireret af udtrykket i en gammel Hansastad.

Lær mere

Västra Hamnen

Et ekslusiv boligkvarter med Turning Torso ved havnefronten i Malmø..

Lær mere

Lund

Domkirkebyen i Skåne var en vigtig by i Danmark i Middelalderen.

Lær mere

Indlægget Sverige: Hyatt Place i Göteborg – Et moderne hotel i byens centrum blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Kort tid efter at Forsvaret rykkede ud af deres kaserner på Christianshavn i København i 1971 rykkede nogle idealistiske venstreorienterede hippier ind på området og besatte det.

Dette blev startskuddet til Fristaden Christiania som indtil dens normalisering i 2013 i store træk fulgte egen lovgivning, og ikke den danske.

I 2024 lukkede de ca. 1000 beboere på Christiania Pusher Street, som igennem årtier har været et centrum for organiseret kriminalitet, da der i fuld offentlighed er blevet solgt hårde stoffer og hash på denne berygtede gade.

Christiania: Et år efter lukningen af Pusher Street

På en solrig søndag mærker jeg straks at der er sket en forvandling af Christiania. Selvom der aldrig er sket noget de mange gange jeg tidligere har besøgt byen, så har jeg alligevel aldrig følt mig helt tryg ved at færdes der.

Det var jeg til gengæld denne gang. Væk var den åbenlyse hashhandel og politibetjente som fjernede boderne.

I stedet for var der en hel del boder hvor du kunne købe tøj og andet lir efter at jeg var trådt ind i hjertet af Christiania.

Rundt omkring på staden var der mange spisesteder. Ved nogle af dem kunne du købe traditionelle danske retter såsom millionbøf eller biksemad.

Desværre var der udsolgt af begge disse retter, så det endte med at blive en pizza hos Tino på Christianshavn, der blev middagsmaden.

Genbrugscenter

Christiania er udover deres store ladcykler som bliver produceret her, også kendt for et genbrugscenter, hvor du kan købe alle mulige forskellige produkter.

Mest af alt minder det lidt om en blanding imellem et byggecenter og en isenkræmmer, blot med det i mente, at hovedparten af genstandene er brugte ting.

Musik

Rundt omkring på fristaden er der musikalske tilbud. Mest kendt er koncertstedet Loppen, hvor mange lovende undergroundsband gennem tiderne har spillet.

I Den Grå Hal har bands som Metallica, Sonic Youth og My Bloody Valentine givet koncerter. Og I Cafe Nemoland er der tit optrædener af ukendte navne.

Christiania Cykler

Ikke bare på Christiania, men overalt i København kan man se de specielle ladcykler som er kendt som Christiania Cykler.

Ladcyklen er en løsning for dem, som både ønsker at køre rundt med små børn. Eller som blot skal transportere mindre genstande på deres ture.

Private boliger

Christiania er et lukket samfund, hvor det er svært for andre end de lokale christianitter at erhverve sig bolig.

Dette gør også at Fristaden på den ene side lukker om sig. Men på den anden side, også kan fremvise boliger, som ikke er styret af markedsøkonomiske kræfter.

Alle boliger fremstår som unikke. De sender ens tanker hen på et samfund som eksiterede for lang tid siden. Hvor det var folks evner med hænderne, der gjorde forskellen.

Efterskrift

Lukningen af Pusher Street har forvandlet Christiania til at være et levende frilandsmuseum, lidt i stil med Den Gamle By i Aarhus.

Anarkien, volden, og salget af euforiserende midler er nu næsten et saga blot på Christiania. Dette har også betydet at de gamle hippiers børn og børnebørn nu kan leve et småborgelige liv i mere trygge rammer.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Kødbyen

Fra at være et gammel industrielt område er det nu et kulturelt og populært hotspot i København.

Lær mere

NOMA

Restauranten har sat København på den gastonomiske verdenskort.

Lær mere

Wonderful Copenhagen

Den danske hovedstad udvikler sig i disse år til at blive til et moderne metropol.

Lær mere

Indlægget Danmark: Christiania – Et år efter at Pusher Street lukkede blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I dag kan man stadig se de karakteristiske hvide og grå bygninger, der blev blev opført i starten af 1900-tallet, og som har givet området på Vesterbro tilnavnene Den Hvide og Den Grå Kødby.

Kødbyen

I de seneste årtier har Kødbyen gennemgået en stor forvandling. Mange af de gamle industribygninger er blevet omdannet til restauranter, barer, kunstgallerier, kreative kontorer og kultursteder.

Det har gjort området til et af byens mest populære steder at gå ud. Både for lokale københavnere og turister.

Her finder du alt fra hippe cocktailbarer og gourmetrestauranter til street food, natklubber og kunstudstillinger. Stemningen er rå, urban og kreativ, og området summer af liv både dag og nat.

Desuden afholdes der ofte events, markeder og festivaler i Kødbyen, hvilket tiltrækker endnu flere besøgende.

Området er kendt for sin mangfoldighed og sit afslappede miljø, hvor folk samles for at spise, feste, arbejde eller opleve kultur.

Efterskrift

Københavns Kommune har stadig en vision om at bevare Kødbyens historiske og industrielle karakter, samtidig med at man videreudvikler det som et kreativt og kulturelt centrum.

Der arbejdes på at gøre området endnu mere attraktivt for både erhvervsliv og besøgende, blandt andet gennem renoveringer, nye byrum og flere kulturelle aktiviteter.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Christiania

Fristaden har med tiden udviklet sig til et af Københavns største turistattraktioner.

Lær mere

NOMA

Restauranten har sat København på den gastonomiske verdenskort.

Lær mere

Wonderful Copenhagen

Den danske hovedstad udvikler sig i disse år til at blive til et moderne metropol.

Lær mere

Indlægget Danmark: Kødbyen i København – Fra industri til kulturelt område blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den atypiske bro er designet af den verdenskendte dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson.

Han har tidligere stået bag store internationale projekter og er anerkendt for sin evne til at skabe kunst, der engagerer folk og får dem til at reflektere over deres omgivelser.

Cirkelbroen

Konceptet bag Cirkelbroen bygger på ideen om at skabe en bro, der ikke bare fungerer som en praktisk overgang, men som også inviterer til ophold, eftertanke og et langsommere tempo midt i byens travlhed.

Broen består af flere cirkulære platforme, der er forbundet, og dette design bryder med den traditionelle, lige bro og opfordrer folk til at stoppe op, ændre retning og nyde udsigten over kanalen.

De runde former symboliserer både havnens historiske fortid med skibe og master samt fællesskab og samvær.

Broen er således ikke kun en fysisk forbindelse, men også et mødested, hvor byens borgere kan tage sig tid, mødes og opleve byen fra en ny vinkel.

Efterskrift

Københavns Kommune ønskede, at Cirkelbroen skulle være mere end bare en bro. Den skulle være et kunstværk i sig selv, der kunne bidrage til byens identitet og livskvalitet.

Valget faldt på Olafur Eliasson, fordi han har en unik evne til at kombinere funktionalitet med æstetik og skabe værker, der inddrager og engagerer byens borgere.

Kommunen så det som en mulighed for at tilføje et markant, kunstnerisk præg på byens havneområde og styrke Københavns profil som en kreativ og innovativ by.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Christiansholm

COBE Arkitekter stod bag masterplanen og markante bygninger i den nye bydel i KBH.

Lær mere

NOMA

Restauranten har sat København på den gastonomiske verdenskort.

Lær mere

Copenhill

Bjarke Ingels har omformet forbrændingsværket til et levende holdepunkt for københavnerne.

Lær mere

Indlægget Danmark: Cirkelbroen af Olafur Eliasson i København blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

COBE har stået i spidsen for udviklingen af hele områdets byplanlægning. Samt udformningen af flere af de markante bygninger på øen, herunder boliger, hoteller, kulturinstitutioner og rekreative områder.

Christiansholm (Papirøen)

Visionen bag Papirøens nye bygninger har været at skabe et levende, mangfoldigt og åbent byrum, hvor både københavnere og byens besøgende kan mødes.

COBE ønskede at bevare stedets særlige karakter og historie som tidligere industri- og havneområde, samtidig med at området skulle åbnes op og integreres med resten af byen.

Arkitekturen er inspireret af de gamle pakhuse og industrielle bygninger, men fortolket i et moderne formsprog med fokus på bæredygtighed, lys og mulighed for fællesskab.

Et vigtigt element i designet har været at sikre adgang til vandet, grønne områder og offentlige pladser, så Papirøen ikke kun bliver et bolig- og erhvervsområde, men også en destination for kultur, gastronomi og rekreation.

Efterskrift

Vandkulturhuset (bygningen til venstre i billedet), som bliver indviet i 2026 på Christiansholm er tegnet af den japanske verdensberømte arkitekt Kengo Kuma.

Hans vision med bygningen er at skabe en bygning, der både respekterer Christiansholms unikke beliggenhed, samt også inviterer til samvær omkring vandet.

Kengo Kuma ønsker med Vandkulturhuset at området omkring det skal være et samlingspunkt. Hvor man både kan bade, slappe af eller deltage i kulturelle aktiviteter med udsigt til København og havnen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Cirkelbroen

Den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson har designet Cirkelbroen i Købehavn.

Lær mere

NOMA

Restauranten har sat København på den gastonomiske verdenskort.

Lær mere

Copenhill

Bjarke Ingels har omformet forbrændingsværket til et levende holdepunkt for københavnerne.

Lær mere

Indlægget Danmark: Christiansholm i København af COBE Arkitekter blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.