Det er det flere årsager til. Det er stadigvæk bedst for den enkelte nation at benytte sig af det engelske sprog, hvis de vil vinde Eurovision Song Contest.

Dette har både Irland og Storbritannien smerteligt måtte erkende. For siden det blev tilladt for alle lande at synge på engelsk i 1999, så har ingen af de britiske deltagerlande, som i den grad dominerede konkurrencen op igennnem 1990erne været i stand til at vinde.

Til gengæld har et land som Aserbajdsjan nydt godt af dels at kunne synge nummeret på engelsk. Da de ellers nok ikke havde havde vundet ESC i 2011. Her stillede de op med en sang, som var skrevet af svenske sangskrivere.

Problemet ved denne udvikling var at de enkelte landes specielle musikalske udtryk forsvandt. Samtidig med kom numrerne til at virke for kunstige.

Fra globalisme til nationalisme

I 2017 virkede Salvador Sobral fra Portugal autentisk i sit udtryk. Ikke kun fordi han sang på modersmålet med sin Amar Pelos Dois. Men også fordi det var noget meget portugisisk over nummeret.

Sejren markerede også nationalismens tilbagekomst i konkurrencen. For selvom Armenien i 2015 og Ukraine i 2016 havde gjordt omverdenen opmærksom på folkedrab som tidligere var begået af tyrkere og russere. Så blev flere lande bevidste om at bruge ESC som et politisk redskab til at gøre folk opmærksomme på deres sag.

I 2024 og 2025 steg den nationalistiske bølge til nye højder. Det skete da Israel to gange i træk stillede op med nogle yderst patetiske numre. Hvilket begge år var en klar henvisning til angrebet fra Hamas på Israel i 2023.

Det der var problematisk var at Israel forlængst havde mistet sympatien fra verdenssamfundet. Billederne af det sønderbombede Gaza-striben og det massive folkedrab på den palæstinensiske befolkning rystede folk. Derfor virkede deres bidrag yderst hykleriske. Og, flere lande truede med at trække sig fra konkurrencen.

Derfor er reglerne nu blevet skærpet. Dette har bl.a. gået ud over ytringsfriheden. Nu er det eksempelvis ikke længere tilladt for publikum at medbringe andet end deres eget lands flag med til eventet. Ligesom den svenske deltager i år er blevet udskammet af EBU. Det skete efter at hun havde udtalt sig kritisk om Israels medvirken i Eurovision Song Contest.

Selvom om de fleste af numrerne i år er blottet for alt hvad der minder om politiske budskaber, så er der heldigvis stadig nogle lande som har noget på hjertet i deres sange.

UKRAINE: LELÉKA: Ridnym

Som en følgevirkning af Euromajdan-revolutionen, flygtede den ukrainske præsident Viktor Janukovitj til Rusland i februar 2014. Store dele af det ukrainske folk var rasende over at han havde forkastet forhandlingerne med EU om en associeringsaftale for at rette blikket mod Moskva i stedet for.

Dette blev startskuddet til en endeløs række af krigshandlinger i Østukraine. Inden Rusland i 2022 valgte at indlede fuldskalakrigen mod Ukraine.

Ukraines bidrag til ESC i år er en kommentar fra den Berlin-baserede ukrainske folk-jazz sangerinde Viktoria Leléka om hvad der foregår i hendes hjemland. Det udtrykker hun i nummeret Ridnym. Hvilket kan oversættes til noget i retning af “Til de elskede“, eller ”Til de nærmeste”.

Ligesom den ukrainske litterære nationalskjold Taras Shevchenko benytter hun metaforer taget fra naturen. I sin sang fungerer de til at signalere længslen efter frihed. Og, til at kommentere Ukrainens nuværende politiske situation. Hvori begreber som håb, indre styrke, transformation og forbindelse til sine kære, fylder meget.

Sangen sammenkobler den traditionelle musik i Ukraine med et mere moderne udtryk. Den synes at udforske hvordan mennesker der lever med en dyb frygt i hverdagen, kommer til at acceptere denne ikke normale tilstand.

Samt om, hvordan de finder styrke til at vokse igen. Selv når alt omkring dem synes at falde fra hinanden. Pointen er, at selv i en tid med modgang kan selskabet med dine nærmeste bære dig frem i tilværelsen.

Bookmakernes vurdering

Bookmakerne har igen i år store forventninger til Ukraine som de pt. bedømmer til at ende på en niende plads.

Ukraine har altid været en del af finalen, og vil med garanti også blive det i år. Selvom nummeret efter mit temperament er svagt bedømt ud fra tidligere tiders bidrag, så er jeg sikker på at de vil modtage mange stemmer. Hvilket dels skyldes det faktum at der er mange ukrainerne som i dag lever udenfor landets grænser. Men også fordi der er mange lande som sympatiserer med Ukraine pga. Ruslands invasion af landet.

Så jeg hopper også med på vognen og siger at Ukraine vil få en top-10 placering i år.

MOLDOVA: Satoshi: Viva, Moldova!

I kølvandet på Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i 2022 ansøgte både Moldova og Georgien om medlemskab af EU. Men hvor Moskva sidenhen har formået at infiltrere styret i Tbilisi som nu er blevet pro-russisk. Så arbejder Moldovas liberale præsident Maia Sandu benhårdt for at det østeuropæiske land engang i nærmeste fremtid kan blive en del af den europæiske familie.

Hvis Putin for alvor troede på at Ukraine hurtigt ville overgive sig pga. de ingen ”selvstændig kultur” har. Så har han styrket den nationale selvbevidsthed. Ikke bare der. Men også i mange andre lande. Deriblandt Moldova, som ikke ønsker at blive underlagt en russisk sfære.

Viva, Moldova! bliver fremført af rapperen Satoshi Det er ikke bare et statement om national stolthed. Men også en markering af at landet i en kulturhistorisk kontekst er en del af den latineuropæiske sprogfamilie. Eksempelvis ved at ønske ”Salute a tutti” og erklære ”Hasta la vista”. Og, dermed tager nummeret også tage stærkt afstand fra Putins historiebevidsthed, da Moldova ikke er en del af den russiske sfære.

Derudover bliver vi introduceret byen Soroca som ligger ved grænsen til Ukraine. Danse og folkemusik stilarter som Doina og Hora. Moldovisk kultur, sproget Limba română, og udtrykket ”Familia e baza”, som er basisfundamentet for samfundslivet i Moldova. Slutteligt bliver vi alle inviteret til at udforske dette ved selvsyn, da der bliver sagt Welcome to Moldova.

For Satoshi så handler ”Viva, Moldova!” dybest set om at bekæmpe ideen om at det at være en mindre nation, er lig med at være mindre betydningsfuld. Det handler med andre ord om at være stolte af ens rødder, og se ens lands kultur som værende værdifuld, også overfor andre på en global scene.

Bookmakernes vurdering

Lige nu bedømmer bookmakerne til at de vil blive nummer 20. Det der er værd at hæfte sig ved her, det er at Moldova er et at de få lande som virkeligt har rykket sig på barometeret efter at deres bidrag er blevet offentliggjort. Det de så kan trøste sig med det er at pilen peger op ad efter at det en overgang var placeret helt i bund. Dvs. omkring plads nummer 33.

Der er ingen tvivl om at de ikke vil få mange stemmer fra Fagjuryen. Til gengæld tror jeg at de kan få rigtig mange points fra publikum, specielt hvis de deres bidrag bliver lagt efter nogle ballader. For Viva, Moldova! summer af energi, og en opfordring til folk om at komme op af stolene og more sig med dem. Ligesom deres landsmænd Zdob şi Zdub & Advahov Brothers gjorde det i 2022 hvor det væltede ind med stemmer fra publikum.

Men i et år hvor fagjuryen er vendt tilbage i semifinalen, må succeskriteriet for Moldova i første omgang bare at kvalificere sig til finalen og se hvad der sker.

PORTUGAL: Bandidos do Cante: Rosa

I krisetider søger nogle folk trøst i melankolien eller nostalgien. Eller ”Saudade” som de siger i Portugal, der dækker over begge begreber.

Til at synliggøre denne sindstilstand valgte portugiserne i år at sende folk gruppen Bandidos do Cante, der lyder som noget fra en svunden tid, til Wien.

Her skal de optræde med sangen ”Rosa” der bliver udført i en blanding af moderne sangskrivning og ”Cante Alentejano”. Hvilket er en speciel form for vokalmusik uden instrumentation. Og, som stammer fra deres hjemegn i Alentejo-regionen i den sydlige del af Portugal. I 2014 blev musikgenren optaget på UNESCOs liste over menneskehedens immaterielle kulturarv.

Sangen ”Rosa” er en poetisk sang, som i stedet for at sige at jeg savner dig, benytter sig af metaforer fra naturen til at beskrive et kærlighedsforhold fra det blomstrede til det visnede.

Eksempelvis, er ”Rosen” et symbol på den elskede og tabte skønhed. ”Haven” er en repræsentation af forholdet der visner, hvis det ikke bliver plejet. Endelig er Tagus floden (Rio Tejo) ikke bare en stedbetegnelse, da floden i portugisisk kultur ofte også kan være er et billede på historie, traditioner og tidens gang.

Så, også i år har Portugal vanen tro valgt at gå egne veje i Eurovision Song Contest. Hvilket er prisværdigt da formålet med at deltage i den årlige sangdyst udefra betragtet, synes mere at det handler om at vise omverdenen landets kultur, end at gå efter at vinde selve konkurrencen.

Bookmakernes vurdering

Der er ikke ret mange som tror at Portugal kvalificerer sig til finalen i år. Og, bookmakerne levner dem heller ikke mange chancer i år, da Bandidos do Cante pt. er placeret fjerde sidst af samtlige 35 deltagerlande. Og, personligt tror jeg også på at semifinalen bliver endestationen for gruppen.

Men hvem ved. Måske kan de i lighed med sidste år overraske positivt da NAPA højst uventet kom i finalen. Det der tæller til deres fordel, det er at der er ingen af de andre deltagerlande som har sendt et bidrag som minder om den portugisiske. Og, man skal heller ikke undervurdere at der er mange fra den ældre del af befolkningen som ser konkurrencen, og vil stemme på et nummer, som de bedre kan relatere sig til. Så jeg vil ikke 100 procent afskrive nummeret.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2026 (Del III)

Anmeldelse af Serbien, Rumænien og Danmarks bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del IV)

Anmeldelse af Rumænien, Serbien og Danmarks bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Før ESC 2026 (Del V)

Anmeldelse af Grækenland, Armenien og Storbritanniens bidrag til ESC 2026 i Wien.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Før ESC 2026 – I en tid hvor nationalismen slår rødder blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den polske filminstruktør Konrad Szalajski ønskede efter Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i 2022 at lave en undersøgelse. Den skulle afdække om Putin og hans stab har undermineret sikkerheden i de gamle Warszawa-pagt lande som i dag er selvstændige.

Polen blev i 2014 ramt af en kæmpe skandale, hvori mange politikere fra Donald Tusks regering blev aflyttet. Det skete efter at den havde støttet Ukraine efter Rusland havde annekeret Krim.

Dette blev starten til enden for hans pro-europæiske styre. Hvilket skyldes at nogle af de mest kontroversielle udtalelser blev lækket til pressen. Og gav Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) magten ved det næste valg.

På rejse rundt i Central- og Østeuropa

Samme år eksploderede våbenlagre i Tjjekkiet og Bulgarien. Våbene som var tiltænkt som støtte til Ukraine kunne derfor ikke leveres.

Efter mange års undersøgelser, tydede det på at det i begge lande var russiske agenter som stod bag sabotageaktionerne.

I Moldova har situationen siden selvstændigheden opnåede i starten af halvfemserne været svær, da landet i lighed med Ukraine, ikke er medlem er hverken NATO eller EU.

Det er de til gengæld i Letland. Men i lighed med de to andre baltiske lande, så er en fjerdedel af befolkningen russere (og deres efterkommere) som flyttede til området i tiden under Sovjetunionen.

Det som bekymrer letterne er, vil russerne som bor i Letland demokrati og frihed, eller drømmer de om russiske imperialisme. Samtidig med at de har en frygt for at Putin vil angribe landene under påskud af at ville beskytte russerne som bor der.

Efterskrift

Szalajskis valg af primære kilder er ikke vægtet lige. Dvs at det bliver en blanding af journalister, politiske aktører, samt tidligere præsidenter, som udtaler sig om emnet i de forskellige lande.

Denne vægtning af materialet skyldes sikkert at mange centrale og tungere aktører ikke har villet stille op til filmen.

Hans konklusion bliver derfor noget søgt, da han konkulderer at uanset hvilken af de postkommunnistiske lande han har besøgt, så udtaler kritikerne af Vesten engagement af krigen i Ukraine, sig med samme ordlyd. Hvilket er til gavn for Rusland, der har held med sin hybridkrig i Europa.

Derudover kommer filmen ikke helt under huden på hvorfor det er at befolkningen rundt omkring falder for den russiske propaganda og misinformation. Er det fordi folk er sig selv nærmest, eller er det fordi de mener at det er Ukraine som er skyld i krigen?

Putins legeplads bliver derfor ikke den legeplads som giver ny indsigt eller forståelse for hvorfor disse holdninger finder indpas i Europa lige nu og her.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Vi er Rusland

Unge russere har det svært med at bo i Putins Rusland, hvor befolkningen er undertrykt.

Lær mere

Putins krig mod Vesten

I 2014 starter Ruslands krigsførelse i Ukraine og annektering af land efter Maidan-revolutionen.

Lær mere

Mr. Nobody Against Putin

Propaganda og krigstræning blev en del af russiske skoleelevers læreplan i 2022.

Lær mere

Indlægget Film: Putins legeplads – Ruslands hybridkrig i Central og Østeuropa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Hertuginde Elisabeth Amalie Eugenie i Bayern, også kendt som Sisi, blev født i juleaftensdag i 1837 i München.

Som 16-årig bliver den livsglade pige i 1854 gift med sin syv år ældre fætter Kejser Franz Joseph 1, af Østrig. Dermed bliver hun Kejserinde i det store habsburgske centraleurpæiske land.

I de følgende år fra 1855-1858 føder hun tre børn. Ærkehertuginde Sophie af Østrig. Gisela, Prinsesse af Bayern. Og Rudolf, Kronprins af Østrig-Ungarn. Efternøleren Marie Valerie, Ærkehertuginde af Østrig, Prinsesse af Toscana, kommer til verdenen i 1868.

Under en rejse til Ungarn i 1857, bliver begge hendes døtre syge. Den ældste af dem dør. Og efter dette tragiske dødsfald, formørkes Sisis sind.

Lange kurophold og fritidsliv

I 1860 blev hun af hendes læge sendt på et længereværende kurophold til Madeira. Og da hun vendte tilbage var hun i strålende humør. Men mødet med etikketen ved hoffet drænede hende for kræfter. Og i resten af hendes tilværelse var hun ofte alene afsted på nogle lange kurophold i behørig afstand af Wien.

I sin fritid holdt hun meget af bevare sin skønne ydre. Her tog det dagligt tre timer for hendes personlige frisør at få sat hendes hår. Efter dette var gjort dyrkede hun oftest noget gymnastik. Gik nogle lange gåture. Eller red på en hest. Om aftenen holdt hun meget af at skrive læse, skrive, eller at ryge.

Den 10. september 1898 blev hun under en tur til Geneve udsat for et attentatforsøg af den italienske anarkist Luigi Luccheni. Han stak en fil ind i brystkassen på hende ved søen, hvilket senere samme dag forårsagede hendes død.

Datidens svar på Lady Diana var død. Og efterfølgende fik Sisi en storstillet begravelse i Wien.

Kejserinde Sisi

Den tyske tv-serie om hendes liv indeholder 24 afsnit. I første afsnit møder vi den unge Sisi i perioden lige før hun bliver gift. I sidste afsnit er vi tidsmæssigt i slutningen af 1870erne, hvor hun var omkring de 40 år gammel.

Om der kommer flere afsnit i den lange tv-serie, er der pt. ikke nogle konkrete oplysninger om. Men sådan som den sidste afsnit ender, giver ingen mening.

Anslaget lægger op en forbandelse som vil indtræffe for Kejseren, pga. han dømmer nogle ungarske oprørere til døden. Men i slutscenen i afsnit 24 får vi at vide at det vigtigste i tilværelsen er kærligheden mellem Kejseren og Kejserinde

Hvis anslaget derimod var blevet fulgt helt til dørs, så vil vi være blevet præsenteret for en lang række tragiske hændelser som fulgte Kejser Franz Joseph 1 indtil 1916, hvor han efter 68 år ved magten kunne se se sit store emperie styrte til grus under 1. verdenskrig. Og, dermed blev den sidste habsburger ved magten.

Et underholdende, men historisk ukorrekt drama

Selvom perioden under Franz Joseph var fyldt med mange ydre og indre spændinger. Noget som bl.a. gav sig til udtryk i krige og arbejderopstande. Så var det også i disse år at mange storbyer i riget, såsom Prag, Krakow, Budapest, m.fl. fik deres arkitektoniske skønhed. Og i slutningen af regeringsperioden blomstrede Wiener Moderne fra 1890-1910.

Der skulle dermed være nok med stof til at tv-producenterne ikke behøvede at gøre virkeligheden endnu mere dramatisk end den i virkeligheden var. Da der var drama nok i perioden.

Hoffets medarbejdere

I første sæson af tv-serien bliver vi præsenteret for luderen Fanny. Hende prøver Sisi at få gjort til hendes personlige hofdame. I virkeligheden var Franziska Feifalik Sisis velbetalte personlige frisør. Og var iøvrigt en person som hun ofte brugte som dobbeltgænger for hende.

Sophie Esterházy var en af Sisis hofdamer fra 1854-1862. Ligesom i tv-serien har Kejserinden et anstrengt forhold til hende i de første mange år. Dette skifter dog i 1860erne hvor hun bliver en god veninde til hende. I virkelighedens verden var der en god veninde til Sisi som først kommer til efter Grevinde Esterházys afgang.

Karl Ludwig von Grünne var løjtnant under den fransk-østrigske krig i 1859. Da det blev en krig hvori Østrig måtte afstå Lombardiet til Frankrig som gav det videre til Sardinien, blev han degraderet pga. et ønske fra militæret. Men Franz Joseph beholdt ham i sin stab indtil han af helbredsmæssige årsager trak sig i 1875.

I tv-serien bliver han ikke degraderet, men får en arm amputeret. Og hans afsked med hoffet skyldes ikke dårlig helbred, men pga. han ville tilslutte sig et arbejderoprør i forbindelse med byggeriet af pavilionerne til verdensudstillingen i Prater i 1873.

Magtens personer

Franz Joseph blev udsat for nogle attentatsforsøg i hans liv, men det skete eksempelvis ikke i en kirke i Wien, eller en balkon i Budapest, hvor både han og Sisi er tilstede.

Efter det første mordforsøg gav han ordre til at Votivkirken skulle opføres på Wiens berømte Ringstraße, som var et anlægsprojekt Franz Joseph påbegyndte i 1857.

I tv-serien bliver den flamboyante bayerske konge Ludwig d. 2 også portrætteret. Udover opførelsen af nogle eventyrslotte, var han også mæcen for komponisten Richard Wagner.

Første gang vi møder Ludwig er i forbindelse med Sisis far Maximilian Joseph i Bayerns begravelse som skete i dagene efter 15 november 1888. Men da Ludwig allerede var død nogle måneder forinden, den 13 juni 1888, fandt dette besøg ikke sted.

I kriken får han øje på Sisis lilesøster Sophie, og de to blev kortvarigt forlovet. Dette skete i 1867, eller 21 år før!

Østrig bryder med Rusland

I 1848 hjalp Rusland Østrig med at slå et ungarsk oprør ned. Men i 1853 bakkede Østrig ikke op om Rusland under Krimkrigen, men lagde derimod et indirekte pres på dem.

Efter krigens afslutning, annekterede Østrig tilmed Donau-republikkerne Moldova og Valakiet fra Rusland, og mistede dermed deres eneste allierede i Europa.

Dette træk førte på på den korte bane til et Østrigsk nederlag i den fransk-østrigske krig i 1859. Og, på den lange bane til fjendskabet imellem Rusland og Østrig under 1. Verdenskrig, som blev antændt pga. mordet på den østrigske tronarving Franz Ferdinand i Sarajevo i 1914.

Den Preussisk-Østrigske krig

I 1866 udbryder den preussisk-østrigske krig. Franz Joseph som var leder af Det Tyske Forbund blev nu udfordret af Preussens leder Otto von Bismarck, som ønskede at lede Forbundet. Dette blev startskudder til krigen mellem de to tysktalende nationer.

Men, det var ikke kun et spørgsmål om det skulle være et stort tysk forbund med Østrig, eller et lille, uden alpelandet, der startede krigen. Franz Joseph havde følt sig truet af at Bismarck i 1866 begyndte at sætte tropper ind i Holsten, hvilket var et område begge nationer rådede over efter krigen mod Danmark i 1864.

Udgangen på krigen blev at Østrig tabte slaget ved Königgrätz i det nuværende Tjekkiet. Og, at Østrig trak sig fra Den Tyske Forbund.

I tv-serien danner Bismarck derfor en alliance med ungarske oprørere. Men i virkelighedens verden var det Italen, som hjalp den preussiske leder, da de ønske Veneto fra Østrig.

Vi ser også at Kejserinde Sisi opsøger Bismarck og fortæller ham hvordan hans tropper kan undgå at dø af koleraepidimien i håb om at han vil stoppe krigen. Hendes tese byggede på englænderen John Snow, som 15 år tidligere påviste at epidemien skyldes forurenet vand, og ikke problemer i luften. Denne viden ville Bismarck sikkert også have været bevidst om.

Selvom dette møde mellem Bismarck og Kejserinden aldrig fandt sted, så ønskede Bismarck ikke at knuse sin modstander helt. Dette skyldes sikkerhedsmæssige forhold. Fordi Frankrig og Rusland ville måske intervenere. Derudover kunne Østrig blive en fremtidig allieret, samt at tysksindede østrigere måske ville støtte ham. Ved at have at have Franz Joseph ved magten sikrede han sig også at Centraleuropa var stabilt hvilket også var i Bismarcks interesse.

Det Østrig-Ungarske Dobbeltmonarki

For at forhindre at ungarerne ville gøre oprør efter Østrigs ydmygende nederlag til Preussen dannes dobbeltmonarkiet imellem Østrig og Ungarn i 1867.

Styret i Wien valgte som løsning at uddelligere magten ved at lave en ny organisation af det store rige, sådan at ungarerne fik deres eget parlament og styre. Men stadigvæk blev regeret af Kejserparret, som nu blev et Kongepar over Ungarn.

I tv-serien er det Sisi som planter den ide hos Franz Joseph, som efter noget betænkningstid går med på ideen. Bl.a. efter at den ungarske Grev Gyula Andrássy havde været med ind over i beslutningsprocessen.

Selvom han blev landets første statsminister i 1867, hvilket var en post han bestred indtil 1871, så var hans rolle i det medførte dannelsen af Dobbeltmonarkiet mere begrænset, da det blev varetaget af den østrigske udenrigsminister Friedrich Ferdinand von Beust og de ungarske politikere Ferenc Deák og Kálmán Tisza.

I en mere symbolsk kontekst havde Sisi en væsentlig rolle i implementeringen af foreslaget om et Dobbeltmonarki, da hun var meget populær hos ungarerne, hvilket var et folk hun holdt meget af, pga. deres mere løsslupne tilgang til livet, end de mere konservative og stivnakkede østrigere. Og, derfor ofte besøgte området.

Trekejserforbundet

I Kejserinde Sisi ønsker Franz Joseph at rette henvendelse til Rusland om indgåelse af et alliancefællesskab af frygt for at Det Tyske Kejserrige ville kunne knuse Østrig-Ungarn, hvis de indgik det samme med det østeuropæiske land, efter at tyskerne havde slået franskmændende i deres indbyrdes krig i 1870.

Det vil Rusland gerne hvis Østrig ville acceptere nogle hårde betingelser for denne alliance. Da disse næsten er et valg mellem pest eller kolera, rådgiver Sisi Franz Joseph til at foreslå den russiske zar Aleksandr den 2. om at hvis de kunne få Tyskland med i alliancen, så vil de sikre freden da ingen ville kunne true dem. Og, det var hun sikker på at tyskerne anført af Bismarck at de gerne ville, da de ønskede stabilitet, efter at have været i slagsmarken i nogle år.

Problemet med denne udlægning af historien er at det var Bismarck som fik ideen til Trekejserforbundet, da han var bange for at Frankrig, Østrig, og Rusland, ville kunne besejre Tyskland, hvis de gik sammen. Til at forhandle denne alliance på plads var det dog den tyske kejser Wilhelm den 1. som var tilstede i de afgørende forhandlinger, og ikke Bismarck, som det skildres i tv-serien.

Forbundet varede i første omgang fra 1873-1878, hvor det gik i opløsning pga. både Rusland og Østrig-Ungarn havde territoriale ønsker i et nyt Balkan, hvor Rumænien, Bulgarien, Serbien og Montegro var blevet løsrevet fra Osmannerriget efter dets nederlag i den russisk-tyrkiske krig 1877-1878.

Østrig-Ungarn annekterer Bosnien-Hercegovina

Berlin-traktaten fra 1878 som var grundlaget for fredsaftalen imellem flere europæiske aktører, gjorde det muligt for Østrig-Ungarn at indsætte tropper i Bosnien, og dele af Kosovo og Serbien. Og, da Østrig-Ungarn i 1908 annekterer Bosnien var de med til at skyde sig selv i foden, da kejserrigets tronfølger Franz Ferdinand bliver likvideret i 1914 af en bosnisk-serber, og starter 1. verdenskrig.

Efterskrift

Historiske dramaer er et godt virkemiddel til at lære folk noget om historiske karakterer og begivenheder som er sket i fortiden.

Udfordringen for manuskriftforfattere og producenter må dog være at forholde sig nogenlunde realistisk til historiens gang, som eksempelvis filmen Oppenheimer gør. Eller at komme med en disclaimer om at historien eksempelvis er inspireret af kilder om Kejserinde Sisi.

Da hovedindtrykket, efter at set den 24-afsnit lange tv-drama, er at der ikke er ret meget af stoffet i det, som virker troværdigt, så trækker det alvorlig ned i bedømmelsen af det.

Men, hvis blikket kastes på den flotte cinematografi, stabile skuespilpræstationer, og underholdning, som matcher et hvert læslæselig ugebladsmagasin, så er det en helt anden sag. Da tv-serien uden tvivl vil kunne tilfredsstille et kvindelig publikum, med udlængsel efter bedre tider.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Ordet Robot

Det var Habsburgerne som op igennem 1700-tallet lagde grunden for ordet robot.

Lær mere

Amadeus

Milos Formans film om Wolfgang Amadeus Mozart modtog 8 Oscar-statuetter i 1985.

Lær mere

I Sarajevo startede 1. Verdenskrig

Mordet på det Østrig-Ungarske tronfølgerpar forandrede Europakortet forevigt.

Lær mere

Indlægget Film: Kejserinde Sisi – Franz Joseph 1. af Østrig-Ungarns kone blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Pga. Israels ageren i Gaza de sidste to års tid valgte Spanien, Irland, Holland, og Slovenien at trække sig fra Eurovision Song Contest 2026. Og, i næste uge kan det være at Island af samme årsag, vælger at sige fra overfor den årlige europæiske sangdyst.

Så det der skulle markere en ny begyndelse i jubilæumsshowet, hvortil at der er blevet udviklet et nyt grafisk design til, er nu forlængst lagt i graven, da konflikten imellem de forskellige deltagerlande i ESC på ingen måde er løst.

De turbulente starttyvere

I lighed med andre store events såsom De Olympiske Lege og Europamesterskabet i fodbold, blev Eurovision Song Contest ikke afviklet i 2020 pga. COVID-19.

Dette betød også at forhåndsfavoritterne Little Big fra Rusland og islandske Daði & Gagnamagnið ikke oplevede at vinde Eurovision Song Contest.

I stedet for kunne de dog trøste sig med at de en stor positiv omtale, da mange som normalt ikke lytter til ESC delte deres numre på sociale medier. Og, for Little Big betød det også at bandet nåede et stort vestligt publikum. Hvilket de ca. 300.000.000 visninger af den officielle video på ESCs YouTube-kanal også vidner om.

Året efter takkede de dog nej til at optræde for Rusland, da konkurrencen startede igen i Rotterdam. Her forløb eventen med store COVID-19 sikkerhedsforanstaltninger. Dette betød bl.a. andet at det kun var et begrænset publikum, der bar ansigtsmaske og sprittede hænderne, som var tilstede.

Derimod kunne Daði & Gagnamagnið fra et hotelværelse i byen se italienske Måneskin vinde konkurrencen. Her befandt de sig i isolation pga. et af bandets gruppemedlemmer var blevet smittet efter semifinalen.

Som altid var der kritik af vindersangen. Inkarnerede Eurovision fans synes sangen var for rocket og ikke hørte hjemme i ESC. Men det tror jeg at EBU så stort på. Da de kunne se nogle internationale stjerner i svøb, som henvendte sig til et ungt publikum.

Østeuropæisk exit og triumf

I 2021 blev Belarus diskvalificeret da de ville optræde med et nummer som tekstmæssigt var for kontroversielt.

I første forsøg fik de forkastet Ya Nauchu Tebya som hyldede slaveri og politisk undertrykkelse. Da de blev bedt om at ændre teksten, kom de tilbage med et nummer, hvori de tog tykt pis på homoseksuelle mænd.

Virakken omkring Belarus medførte at det østeuropæiske land ikke fik lov til at deltage i ESC. Og seks dage efter at Eurovision var blevet afholdt, blev landet smidt ud af EBU.

Året efter var det Rusland som blev udelukket af medieunionen. Det skete efter at landet havde indledt fuldskalaangrebet på Ukraine i slutningen af februar 2022.

Et par måneder senere kunne Kalush Orchestra sole sig i den sympati Ukraine fik pga. krigen som Rusland startede.

Det ukrainske band vandt suverænt med nummeret Stefania. Teksten til den var på ingen måde tligeså politisk kontroversiel som da landsmandinden Jamala i 2016 vandt med nummeret 1944.

Denne sang var modsat eks. det bidrag som Belarus tænkte at optræde med i 2021 sluppet igennem nåleøjet. Hvilket kan undre, da den var stærkt politisk, da den handlede om russernes folkeudrensning af Krim-tatarerne under 2. verdenskrig,

United by Music

Af sikkerhedsmæssige årsager kunne Eurovision Song Contest ikke blive afviklet i Ukraine i 2023.

I stedet for blev det Storbritannien der blev værtsnation. I 2022 vaskede de et kvart århundredes skuffelse fra sig, da Sam Ryder sluttede som nummer 2 i Torino. Hvilket af mange grandprixfans blev betragtet som den rigtige vinder af konkurrencen,

Under sloganet United by Music sørgede briterne for at forene britisk og ukrainsk kultur i Beatles-byen Liverpool året efter.

Nogle af deltagerlandene sendte en kommentar til krigen. Den gamle kroatiske punkgruppe Let 3 sang om en krigsliderlig Putin. Og den tjekkiske pigegruppe Vesna slog et slag for feminisme og deres ukrainske medsøstre i My Sister’s Crown.

Igen var det Sverige som vandt ESC, da Loreen for anden gang vandt konkurrencen. Denne gang med nummeret Tattoo.

Selvom kvinden der fik et stort Eurodancehit med Euphoria i 2012 var spået af bookmakerne til at vinde, så var der mange både udenfor og indenfor venuet i Liverpool der mente at Finland og Käärijä med sin Cha Cha Cha var blevet frarøvet sejren.

Og, selv i Sverige, så var der mange der var enige i kritikken. Da mange troede på at den egentlige årsag til at det skandinaviske land vandt, udelukkende skyldes at EBU gerne ville fejre 50-året for ABBAs sejr i ESC i Sverige.

EBUs Waterloo i Malmø

Den syvende oktober 2023 angreb den palæstinensiske terrororganisation Hamas Israel, og 1219 israelere blev dræbt.

Modsvaret fra Israel var mange gange mere grusomt. Og den sympati der var for Israel forsvandt udenfor dets grænser i løbet af de næste måneder. Da mange reagerede på billederne af lidende palæstinensere på Gaza-striben.

For at få Europas sympati for deres folkedrab på lokalbefolkningen ønskede Israel at stille op med nummeret October Rain til ESC i 2024. Da EBU fandt nummeret for politisk, blev israelerne bedt om at ændre teksten. Og, det nummer Hurricane (som alle vidste handlede om det samme) blev godkendt.

Da konkurrencen skulle løbe af stablen i Malmø demonstrerede tusinde af borgere mod Israels overgreb på palæstinenserne. Dette betød at den israelske deltager Eden Golan skulle køres frem og tilbage til eventstedet under politibeskyttelse.

Indenfor i Malmø Arena tog mange af deltagerne i ESC skarpt afstand til den israelske deligation. Nogle pga. de sympatiserede med den palæstinensiske sag. Andre fordi, de havde fået dødstrusler, hvis de ikke gjorde det samme.

Europe. Let’s Come Together

Denne syrlige kontekst kunne EBU ikke håndtere. Nogle timer før finalen skulle afvikles var alt kaos. Ingen vidste helt præcist hvor mange lande der ville stille op efter at den hollandske deltager Joost Klein var blevet diskvalificeret. Angiveligt pga. han havde slået en kvindelig kameramand.

En anden version hvorfor han blev smidt på porten, var fordi han under en pressekonference udbrød “Hvorfor skal hun ikke svare på det”. Dette skete efter en polsk jornalist havde spurgt Eden Golan om hvordan hun havde det med at bringe alle deltageres sikkerhed på spil pga. hendes tilstedværelse.

Derfor ønskede mange deltagere at trække sig fra konkurrencen i sympati med hollænderne. Hvis nummer ironisk nok handlede om vigtigheden af at samle Europa kulturelt. Og den polske journalist som havde dækket Eurovision i årevis blev nægtet adgang året efter af EBU.

At mediedækningen blev mere intens end EBU ønskede var fordi de havde tilladt bloggere at være tilstede i nærheden af artisterne. Og, pga. det kunne de derfor ikke “styre” kommunikationen.

The Winner Takes It All

Musikalsk set levede 2024-udgaven af ESC op til konkurrencens værdier om at være fyldt med diversitet, da stort alle musikalske stilarter var repræsenteret,

Det var bedst eksemplificeret ved Irlands bidrag. Det blev fremført af den gotiske sangerinde Bambie Thug. I hendes Doomsday Blue kunne man høre elementer fra alt lige fra pop, jazz, og noise.

Hendes show vil stå forevig i grandprixets historie. Ligesom engelske Olly Alexander, som holdt ord, og leverede den mest bøssede indslag i ESC til dato.

Indslagende fra de britiske øer provokerede meningmand. I den anden ende af skalaen kunne tv-seerne bl.a. se Danmarks bidrag Sand som på ingen måde var stødende. Nummerets vildeste effekt var da Saba strøede sand på scenen. Jeg ved ikke hvordan DR kom på denne geniale ide!

Under normale omstændigheder ville Israels sang være et hurtigt overstået kapitel, da den ligesom det danske bidrag var totalt intetsigende.

Men pga. den store opmærksomhed der var på det mellemøstlige land, og den yderst patetiske fremstilling af Hurricane, blev Eden Golan udsat for en kæmpe pibekoncert, hvilket EBU havde fjernet i transmissionen af eventen.

Under pointafgivningen endte Israel på femtepladsen, hvilket primært skyldes de mange point nummeret fik fra seerne.

Vinderen kom fra Schweiz, hvor den non-binære person Nemo, også havde delt vandene under koncerten pga. sin identitetsopfattelse. Og, mange svenskere var forarget over at ABBA-medlemmerne ikke dukkede op fysisk. Da det var eventen som introducerede dem udenfor landets grænser.

Ytringsfriheden blev indskrænket i Schweiz

Før Eurovision Song Contest blev afviklet i kulturbyen Basel i 2025, blev ytringsfriheden indskrænket fra EBUs side.

Bloggere, og andre mediefolk kunne nu ikke være ligeså tæt på deltagerne på eventstedet, pga. sikkerhedsmæssige årsager! Og, deltagerne skulle nu fremføre deres numre uden at det kunne støde nogen i alle aldersgruppe. Hvilket var en klar hilsen til de to britiske repræsentanter fra Storbritannien og Irland i 2024.

Den progressive og ungdommelige frisind som havde havde kendetegnet eventen i de første par år af 2020erne var nu bombet tilbage til start.

Grækenland stillede op med en sangerinde som lignede og lød som en klon af Nana Mouskouri. Og fyrstendømmet Luxembourg sendte en hilsen til France Galls vindersang fra 1965 Poupée de cire, poupée de son. (som dog både i sin samtid og i dag skaber debat pga. synet på kvinden).

Der var dog stadig plads til mere originale indslag. Estiske Tommy Cash gjorde grin med italiensk livsstil i Espresso Macchiato. Og da Finlands og Australiens deltagere spillede på sex, så var der stadig lidt at grine af i Basel.

Wasted Love

Selvom det var Østrig som løb med sejren, da JJ, en hver bedstemors drøm blandede opera med tekno i nummeret Wasted Love, så var det igen Israel som fungerede som en elefant i rummet.

Nærmest som en tro kopi af den emotionelle ballade Hurricane blev New Day Will Rise fremført af en ung sangerinde Yuval Raphael, som igen ledte tankerne hen på angrebet fra Hamas på Israel den 7 oktober 2023.

Yuval Raphael var en af de mange unge som deltog i musikfestivalen der dræbte mange under aktionen.

Og, publikums reaktion var det samme. Folk i salen var temmelig utilfredse med hendes tilstedeværelse, og igen fik Israel mange stemmer fra tv-seerne og få point fra fagjuryerne rundt omkring i Europa.

Dette var dog nok til at sikre Israel nok til at sikre en andenplads i Eurovision Song Contest. Men mon ikke EBU var godt tilfredse med at ESC i jubilæumsåret 2026 skulle afholdes i Jerusalem.

Kontrorversielle Afstemningsresultater

I maj 2023, hvilket var et par måneder før krigen startede i Mellemøsten, stillede Israel op med en ung sangerinde Noa Kirel.

Hendes catchy og radiovenlige sang Unicorn, der blev fremført i et energisk sceneshow, blev efterfølgende et hit mange steder i Europa.

Hun fik mange point fra både fagjury og tv-seerne hvilket skaffede hende en tredjeplads.

Bare ikke fra Danmark, som ikke tildelte nummeret et eneste point, hvilket jeg undrede mig over, da det var en af mine personlige favoritter til at vinde konkurrencen i Liverpool.

I 2024 og 2025 sluttede Israel på henholdsvis en femte og en andenplads. Men det var med nogle numre som både grandprixfans og fagjuryer fandt middelmådige.

Alligevel var der en sand pointregn som regnede ned over Israel, da hver tv-seer kan afgive op til 20 stemmer.

Lande bliver væk pga. Israels deltagelse i ESC 2026

Allerede i 2024 startede den offentlige debat om hvorfor Israel skulle deltage i Eurovision, da EBU uden at blinke af forskellige årsager havde kylet Belarus og Rusland ud af konkurrencen.

Men hvor Israel reddede skindet i 2024 med at ændre lidt i teksten til deres bidrag, så var det dels blandingen imellem Israels grusomheder mod den palæstinensiske befolkning og afstemningsresultaterne fra både 2024 og 2025 som fik mange lande op i det røde felt i 2025.

Dette førte til en ny justering af reglerne. Her blev de befolkningstynde lande tilgodeset ved at fagjuryen bliver genindført i semifinalen. Og, at det nu fremadrettet kun er mulig for tv-seerne at afgive 10 stemmer hver.

Deruover er det ikke længere tilladt for deltagelandene at lave betalte kampagner for at promovere deres numre på sociale medier. Denne regel var direkte myntet på Israel som har brugt store summer på markedsføring af de sidste to bidrag på sociale medier.

For at få fat i et yngre publikum, skal to af jurymedlemmerne i en national jury nu bestå af mindst to medlemmer i aldersgruppen 18-25 år.

Forståelig boykot af eventen

Selvom EBU på den måde prøvede at række ud til en række lande, som i lang tid har opnået skuffende placeringer i ESC, så var det ikke nok til at berolige de lande som ville udelukke Israel, da der var et flertal som talte landets sag.

Kort tid efter at beslutningen om Israels deltagelse i ESC 2026 var offentliggjort, valgte fire lande at boykotte eventen.

Det som var kendetegnet ved disse lande, er at de igennem årerne har udmærket sig ved ikke at sende kontroversielle numre med problematiske tekster afsted til konkurrencen.

På den baggrund er der ingen af de lande, som har kravlet for højt op i et træ de ikke kunne komme ned ad igen, som en kommentator fra DR udtalte til en formiddagsavis.

Men snarere nogle lande som føler sig dårlig behandlet af EBU, da de i gennem de senere år har oplevet EBUs dobbeltmoral og politiske ageren, hvor nogle lande kan sende politiske bidrag afsted uden konsekvens, imens andre bliver straffet for det.

EBU og styring af kampagner

Selvom nogle af de nye regler synes at være logisk for at forhindre at et land såsom Israel dræber konkurrencen indefra, så har jeg mine tvivl med hvordan de vil kontrollere kampagner på nettet, da det synes umuligt.

I de seneste to år har Eurovision fansider på sociale medier oplevet at der er blevet en diskurs som går på at hvis du som enkelt individ er kritisk over et bidrag fra Israel bliver stemplet som antisemit. Og, modsat hvis du roser Israels bidrag, bliver samme person betragtet som en helt.

Antallet af likes er ekstremt højt på de indlæg som omhandler Israel er ekstremt højt i forhold til andre indlæg. Dette gør at indlæggene bliver synlig, eller går viral på sociale medier overfor en modtagelig grandprixpublikum, som ikke reflekterer dybt over hvad kampagnerne dækker over.

Israelsk markedføring på sociale medier

Hvordan vil EBU nu sikre sig at de lande eller artister som bakker op om at bpykotte eventen ikke bliver forfulgt af et blodtørstig jodisk publikum?

For selom en meme der sammenligner Israels placeringer i 2018, 2023, 2024 og 2025 med Spaniens i samme år, kan synes uskyldig. Så er pointen klar, at træde Spanien over tæerne over landets dårlige placeringer i ESC.

Og når en anden meme som viser en tekstudsnit fra X hvor en blogger skriver om det ikke er en god ide at invitere Palæstina med til en musikfestival, så er svaret fra en anden blogger, at det er det ikke, for hvad sker der ikke når de bevæger sig ind på en festival. Dermed bliver palæstinensere stemplet som terrorister.

Endelig så er der kommentarer og holdninger fra gamle grandprixdeltagere som bliver benyttet til at skabe opmærksomhed om Israels sag uanset om de udtaler sig for eller imod det mellemøstlige lands deltagelse.

I ovenstående eksempler er der ingen af dem som direkte promoverer eksempelvis et israelsk bidrag, men som er med til at skabe synlighed på sociale medier. Og spørgsmålet er hvordan EBU vil forholde sig til disse mekanismer i fremtiden.

ESC 2026 i Wien

Inden for den nærmeste fremtid vil EBU vide hvor mange lande som vil deltage i ESC 2026 i Wien.

Hvis Island som ventet gør alvor af at trække sig, så vil det med Rumænien, Moldova, og Bulgariens genkomst til konkurrencen ende på 35 nationer.

Dette antal gør at det stadig giver mening at afholde to semifinaler. Men hvis opløsningstendenserne fortsætter i de følgende år, vil det så give mening at holde Eurovision Song Contest i sin nuværende koncept. Hvilket igen vil lægge et pres på dem som skal arrangere eventen. Ikke bare organisatorisk, men også finansielt.

Derfor er der et stort pres på at eventen i Wien kommer til at forløbe på en måde hvori de lande som boykotter ESC i år kan se sig selv ind i igen. Ellers ser det sløjt ud med sloganet United by Music.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Før ESC 2023

Storbritannien ønskede sammen med Ukraine at forene Europa musikalsk Liverpool.

Lær mere

Før ESC 2024 (Del II)

Politiske temaer blev behandlet i bidragene fra Israel, Serbien og Kroatien.

Lær mere

Før ESC 2025 (Del II)

Anmeldelse af Estland, Australien, og Finlands bidrag til ESC 2025 i Basel.

Lær mere

Indlægget Eurovision: Europe. Let’s Come Together. It’s Now Or Never! blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Når du ankommer til Moldovas hovedstad fra lufthavnen, er det første du ser, den store ”byport”, som består af to store højhuse på hver sin side af hovedvejen.

Byporten i Moldovas hovedstad

Byporten blev bygget i slutningen af ​​70erne og blev færdig i begyndelsen af ​​80erne. De to imponerende bygninger giver indtryk af at invitere gæster ind i et venligt, gæstfrit rum.

Idéen om byporten blev skabt af arkitekten Yuri Tumanean. Og, den blev tegnet af arkitekterne Yulia Borisovna Skvortova, A. Markovic og Anatol Spasov.

På vej mod centrum

Lidt tættere mod centrum findes de to markante hoteller, Cosmos, og National (som nu er en ruin udsmykket med det Ukrainske flag).

Det er også i dette område at man kan se pressehuset Casa Presei og beboelseslejligheden Romanița.

Hotel Cosmos

Cosmos, der er tegnet af A. Gorbuntsov og V. Shalaginov, blev opført i årene 1974-1983. Og var da den stod færdig det største hotel i Moldova.

Storhedstiden for hotellet var 1980erne, pga. de begrænsede muligheder befolkningen i Sovjet-blokken havde for at rejse.

Men, pga. de nye tider fra starten af halvfemserne mistede hotellet årligt mange besøgende. Og, i dag er hotellet funktionsdygtig på “halv drift”.

Hotel National

Hotellet blev opført i kommunisttiden, og stod færdig opført i 1974, efter oplæg af arkitekterne A. Gorbuntsov og V. Shalaginov.

I sin storhedstid blev det betragtet som et symbol på hovedstaden i Moldova. Det var her at byens mest populære restaurant og bar befandt sig, og hotellet var det mest besøgte sted i Chişinău.

I dag er det kun hjemløse som beboer Hotel National, som i dag fremtræder som en ruin. Hvor der også efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 blevet dekoreret i de ukrainske farver blå og gul.

Byrådet har besluttet at det kan blive revet ned. Men, der er også dem at det gamle modernistiske hotel skal bevares, ved at det skal gennemgå en omfattende renovering.

Casa Presei

Mediehuset Casa Presei blev opført i årene 1964-1967. Arkitekterne var S. Shoykhet og B. Vaysbeyn.

Det var her Journalistforbundet og mange forlagsvirksomheder holdt til. Ligesom mange pressekorrespondenter havde deres daglige gang i bygningen.

Bygningen blev i sin tid designet i en enkel æstetik. I dag er det gamle mediehus statsejet, og dets vigtigste økonomiske aktivitet er udlejning af lokalerne til forskellige virksomheder.

Romanița

Beboelselejligheden Romanița er tegnet af O. Vronschi, O. Blogu, S. Crani, N. Rebenko, P. Feldman. Og, blev bygget i årene 1978-1986.

Den er engang blevet kaldt verdens grimmeste bygning af nogle franske arkitekter. Dette må også må betyde, at den har masser af kvalitet over sig..

Den omkring 77 meter høje bygning var i sin tid den blev opført den højeste i Moldova.

I fire af de tyve etager er der fælleslokaler, hvor der er vaskerier, tørre- og rengøringsrum, samt opholdsrum. De to øverste etager er beregnet som et sightseeing-område, hvor der også er mulighed for at solbade.

Derudover er der to underjordiske etager. Her er de teknikske installationer til bygningen installeret.

I 1980erne var Romanița et af de mest ambitiøse boligprojekter i Chişinău. Indtil 1997 blev bygningen betragtet som et kollegium, og derefter blev Romanițas juridiske status ændret til at være en “beboelsesbygning”.

I magtens centrum

Helt inde i centrum ligger de ministerielle bygninger langs de gader i nabolaget, hvor jeg overnattede på hotel. Dem kan man nå med få minutters gang fra hinanden.

I dette område er der også andre markante spots såsom Moldavas Telekomselskab, Nationalbanken og et kommunalt hospital.

Justitsministeriet i Moldova

Justitsministeriet i Moldova blev dannet i 1990, ca. et års tid før den gamle sovjetrepublik erklærede uafhængighed.

Landbrugs- og Fødevareministeriet i Moldova

På den store hovedgade der går som en lige linje fra vest til øst ligger Landbrugs- og Fødevareministeriet.

Udenrigsministeriet i Moldova

Ikke så langt væk fra Justitsministeriet ligger Udenrigsministeriet, på en stille sidegade til hovedgaden.

Parlamentsbygningen i Moldova

Moldovas parlament er placeret i en lang aflang bygningsværk på hovedgaden. Og, er den mest synlige bygning i Chişinău.

Præsidentpalæet i Moldova

Skråt overfor Parlamentsbygningen ligger Præsidentpalæet.

Regeringsbygningen i Moldova

Regeringsbygningen er i lighed med Parlamentsbygningen en aflang bygning placeret på hovedgaden.

Telekomselskabet i Moldova

Lidt længere mod øst ligger Moldovas Telekomselskabs hovedkvarter, som er opført i brutalistisk stil.

Nationalbanken i Moldava

Moldavas nationalbank blev etableret lige efter at Moldova blev selvstændig i 1991. Den ligger et stykke væk fra de ministerielle bygninger.

Kommunehospital nr. 1

Den modernistiske bygning Spitalul Clinic Municipal de Copii Nr. 1 er et kommunehospital, som ligger på en stille sidevej.

Efterskrift

Chişinău er en meget andeledes hovedstad at bevæge sig rundt i. Der er ingen gammel markant slotsbygning, eller en stor domkirke, som er et must see.

Til gengæld er de kulturelle og ministerielle bygninger meget synlig i en by, hvis nuværende identitet hænger meget sammen med de centrale modernistiske bygningsværker, der blev opført i 1970erne og 1980erne.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del I)

Kulturlivet er meget synlig repræsenteret i arkitekturen i Moldovas hovedstad.

Lær mere

Riffel-monumentet

Riffel-monumentet i Chișinău er i dag et mødested for folk som vil minde deres kære.

Lær mere

Transnistrien

Der er Sovjet nostalgi for alle rubler i udbryderrepublikkens hovedby Tiraspol.

Lær mere

Indlægget Moldova: Modernistisk arkitektur i Chișinău (Del II) blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Hvilket giver god mening, når man ser Riffel-skulpturen (der består af fem rifler, der peger op mod himlen), og den gennemgående stærke røde farver der går igen i den, og i de mange supplerende skulpturer som fortæller historien om hærens lidelser.

Nu om dage, bliver det kaldt for Riffel-monumentet, og den overordnede diskurs er ændret fra at handle om kommunisternes sejr over nazisterne, til at være et monument som hylder alle de mennesker, som f.eks. mistede et familiemedlem, ven, eller en god kollega.

Og, stort set alle indbyggere i Chișinău blev direkte, eller indirekte berørt af begivenhedernes gang.

Derfor er der også mange som den dag i dag en gang om året samles om monumentet, for at ære de mennesker som gik bort.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Transnistrien

Der er Sovjet nostalgi for alle rubler i udbryderrepublikkens hovedby Tiraspol.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del I)

Kulturlivet er meget synlig repræsenteret i arkitekturen i Moldovas hovedstad.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del II)

Grunden til de mange modernistiske bygninger i Chișinău skyldes Anden Verdenskrig.

Lær mere

Indlægget Moldova: Riffel-monumentet i Chișinău ærer de afdøde blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Jeg har aldrig før set så mange EU-flag på samme tid. Og, så i et land, som ikke engang er et EU-land. Men iscenesættelsen fra den liberale moldoviske præsident Maia Sandus side er ikke til at tage fejl af.

Moldova ønsker nu at opgive en del af sine hidtidige neutralitetsprincipper det havde haft siden nationens oprettelse i 1992, da det ca. samtidig med Georgien søgte medlemskab af EU, mindre end 10 dage efter at Rusland startede sin fuldskalakrig mod Ukraine den 24. februar 2022.

Hvad den pro-europæiske Maia Sandu så fortalte sine tilhængere fra talerstolen, som den første taler, i dagens program der handlede om Moldovas forhold til Europa, kan jeg af gode grunde ikke referere. Men, jeg hørte adskillige højlydte ”BRAVO” og ”EUROPA” imens Moldovas første kvindelige præsident var på.

Hvornår der så kommer gang i reelle forhandlinger imellem EU og Moldova om medlemskabet er dog svært at spå om, bl.a. pga. Moldovas specielle og uafklarede forhold til Transnistrien.

Det afspejler sig også til parlamentsvalgene fordi befolkningen i Moldova politisk set er meget splittede, da den ene halvdel vil Bruxelles, og den anden halvdel vil Moskva (hvilket også betyder at den 50-årige Sandu på ingen måde sidder sikker på magten).

I forlængelse af dette: Selvom befolkningen er noget lunken overfor et NATO-medlemskab (kun en fjerdedel af tilhængere af dette), så er der ingen tvivl om at både i NATO og i den liberale politiske elite i Moldova kan se et interessefællesskab pga. krigen i Ukraine, som også påvirker landets situation. Og, jeg så da også nogle enkelte, der viftede med et NATO-flag ved dagens møde.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Transnistrien

Der er Sovjet nostalgi for alle rubler i udbryderrepublikkens hovedby Tiraspol.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del I)

Kulturlivet er meget synlig repræsenteret i arkitekturen i Moldovas hovedstad.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del II)

Grunden til de mange modernistiske bygninger i Chișinău skyldes Anden Verdenskrig.

Lær mere

Indlægget Moldova: EU-dag med Maia Sandu i det østeuropæiske land blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Selvom om modernistiske bygninger såsom Statscirkusset, Nationaloperaen, teatre, og koncertsale er imponerende og skiller sig ud. Så er det dog den nedslidte Guguță café der tiltrækker sig størst opmærksomhed.

Guguță Café

Den modernistiske bygning, som oprindelig skulle huse en restaurant, blev tegnet af V. Kudinov og V. Zakharov og stod færdig i 1969.

Ti år senere, i 1979 ændrede arkitekterne Sergei Lebedev og Nicon Zaporojan bygningens ydre udtryk markant.

I forbindelse med ombygningen af restauranten, som nu skulle fungere som en cafe, blev der tilføjet et andet design, som bl.a. indeholdt den i dag røde metal konstruktion.

Over indgangen, blev der tilføjet de tre beton hatte. som er reference til den hat som tegneseriefiguren Guguță bærer.

Ligesom mange af de andre modernistiek bygninger i Chișinău, trænger Guguță Café til en kærlig hånd, fordi der ikke er penge til at vedligeholde dem.

Guguță var mere end en bare en café. Den udviklede sig også med tiden til at blive et kulturelt ikon.

Derfor blev der også oprettet en bevægelse i 2018 som går imod nedrivningen af den. Da staten samme år gav den nuværende ejer lov til at få opført et nyt shoppingcenter. Men i 2023 står den der endnu.

Chișinău Statscirkus

Circul, som statscirkusset i Chișinău hedder, blev tegnet af arkitekterne Semyon Shoihet, Ala Kirichenko, Anatoly Kolotovkin i 1981.

Cirkusset er udstyret med moderne udstyr, såsom lyd, lys, radio og biografapparater.

Inde i bygningen er der også en øvearena, lokaler til kunstnere og servicepersonale, samt særlige lokaler til dyr og et dyrlægepunkt.

Omkring forestillingssalen er der en halvcirkelformet foyer, som er dekoreret med vægmalerier, og sommerterrasser med udsigt over byen.

Maria Bieșu Nationalopera og Balletteater

Maria Bieșu Nationalopera og Balletteater har efter at den åbnede i 1957 udviklet sig til at blive er et af de førende opera- og balletteatre i Østeuropa

Efter Sovjetunionens sammenbrud var dette teater et af de få, der beholdt sin egen ballet, opera og orkester med sine egne solister og kor.

Teatret har fremragende udstyr og faciliteter, og er opkaldt efter den moldoviske operasangerinde Maria Bieșu.

Nationaliteternes Hus

Nationaliteternes Hus er et stort kulturhus i Chișinău, som i dag bl.a. huser det eksperimenterende Geneza kunstteater, udstillingsrum, og kontorlokaler.

Ginta Latinsk Kultur og Kunstcenter

Ginta latinsk kultur og kunstcenter har siden sin grundlæggelse i 1989 fokuseret på børn og unge. De har igennem årene kunne se koncerter og teater der er rettet mod dem.

Nicolae Sulac Nationalpaladset

Nationalpaladset i Chișinău blev opført i 1972. Det er opkaldt efter den folkekære moldoviske sanger Nicolae Sulac, og fungerer i dag som et stort teater og koncertsted.

Republikpaladset

Republikpaladset er en central koncert og teaterbygning i Chișinău. Her er den moldoviske præsiden Maia Sandu bl.a. blevet indsat. Det skete i 2020.

Venuet blev tegnet af Ivan Zagoretsky, Alexander Shevtsov, Mikhail Orlov, og Stanislav Makarchuk i 1984.

Jernbanearbejdernes Kulturpalads

Moldovas Jernbaneselskab er indehaver af Jernbanearbejdernes Kulturpalads som er beliggende i hovedstaden Chișinău.

Det store bygningskompleks som betår af flere bygninger blev tegnet af B. Vaisbein og S. Şoihet, og stod færdigopført i 1980.

Paladset er vært for forskellige typer af events som for det meste forbundet med jernbanearbejderes gøremål.

Det kan eksempelvis være tale om koncerter, kunstudstillinger, kurser, og sportsbegivenheder.

Derudover benyttes lokalerne i Jernbanearbejdernes Kulturpalads af forskellige danse- og sportsgrupper i Chișinău.

Det Republikanske Marionetdukketeater Ildfluer

Ildfluer blev grundlagt lige efter afslutningen på anden verdenskrig i 1945. To årtier senere, i 1966, kunne teatergruppen rykke ind i den bygning som stadig huser marionetdukketeatret.

Samme år blev “Teatrul Licurici” medlem af UNIMA, som er en fagforening for marionetdukketeatre, inden for UNESCO.

Teatret har i over et halvt århundrede iscenesat flere hundrede forestillinger, som bl.a. er baseret på de mest berømte eventyr af HC Andersen, Brødrene Grimm, Carllo Collodi, Antoine de Saint-Exupéry, Alexander Pushkin, med flere.

I 1995 kunne teatregruppen fejre 50 års kunstnerisk aktivitet. Og, for at markere fødselsdagen organiserede de den første udgave af den internationale galla for dukketeatre “Ildfluer-50”.

Her deltog dukketeatre fra Rumænien, Bulgarien, Tyskland, Frankrig, Ukraine, Rusland og Tyrkiet.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Transnistrien

Der er Sovjet nostalgi for alle rubler i udbryderrepublikkens hovedby Tiraspol.

Lær mere

Riffel-monumentet

Riffel-monumentet i Chișinău er i dag et mødested for folk som vil minde deres kære.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del II)

Grunden til de mange modernistiske bygninger i Chișinău skyldes Anden Verdenskrig.

Lær mere

Indlægget Moldova: Modernistisk arkitektur i Chișinău (Del I) blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Forestil dig at du lever i et land, hvor hovedparten af befolkningen vender blikket mod Rumænien og EU. Og, et stort mindretal vender blikket mod Rusland. Så har du et billede af Moldova, som det har set ud i lidt over de sidste 30 år.

For at opretholde ro og orden imellem de to dele af landet, så har hver del af landet en stor grad af uafhængighed.

Dette indebærer at hvert område har deres eget parlament, militær, politi, retsvæsenet, flag, møntfod, bogstavsystem, mm.

Her er der ikke tale om et rigsfællesskab som Danmark har med Færøerne og Grønland.

Da Moldova (ligesom resten af FNs medlemslande, inkl. Rusland) ikke anerkender udbryderrepublikken Transnistrien. Som, derfor officielt set, ikke eksisterer.

Det skal dog tilføjes at Transnistrien officielt er anerkendt af 3 andre russiske pseudo-republikker, som har placeret deres ambassade der.

Hvordan kommer du ind i Transnistrien?

Hvis du vil drage ud på en tur fra hovedstaden Chișinău til landets næststørste by Tiraspol. Så skal du igennem en grænsekontrol for at komme ind i Transnistrien for at du kan entrere området

Samtidig med kan det nævnes at der kun er en grænsekontrol (den i Transnistrien), da man i Moldova, siger at man aldrig forlader landet.

Hvis du ikke har tænkt dig at forlade dette land (som ikke eksisterer) inden for et døgn, skal du en tur forbi visumkontoret i Tiraspol).

De vil så tildele dig et visum på et stykke papir (ligesom i Israel, sådan du ikke skal forny passet, hvis du eks. skal rejse til nogle arabiske lande i fremtiden).

Er Transnistrien et total lukket samfund?

Inden jeg tog afsted, kunne jeg læse at folk kun kunne tale russisk, og at samfundet ligner det Sovjetunionen som lukkede og slukkede for tre årtier siden.

Det er ikke helt rigtigt – Jo, der er mange som ikke kan engelsk, men de fleste har en smartphone som kan bruges til at oversætte sætninger med.

Og, nej, samfundet er ikke gået i stå. Og folk sidder ikke og terper deres Lenin og Marx dagen lang.

Du kan finde unge mennesker som højlydt lytter til Metallica, og det er vestligt engelsksproget popmusik, som du kan høre i radioen, og på barer og cafeer.

Derudover er det lige så sikkert for en vesterlænding at bevæge sig rundt i gaderne i Tiraspol, som det er så mange andre steder i verdenen.

Har Rusland en interesse i at annektere Transnistrien?

Det, der så kan gøre den politiske situationen mere komplekst (end den er i forvejen) i den nærmeste fremtid, er Transnistriens geografiske position.

Området grænser op til Ukraine. Og der ikke er lang vej til Sortehavet. Eller til at styrte styret i Chișinău.

Det er derfor meget nærliggende at Transnistrien kan blive brugt som et middel fra Moskva inden så længe.

Dette frygtscenarie mærkede undertegnede heldigvis ingen tegn på vil træde i kraft, selvom der var mange unge russiske soldater fra militæret som skulle hjem på weekend.

Vestens sanktioner mod Rusland virker

Nogle af vestens sanktioner mod Rusland er trådt i kraft. Det mærkede jeg på egen krop, da jeg ikke kunne hæve penge i en automat, da VISA og Mastercard har blokeret russiske banker fra deres betalingssystemer.

Så det var godt at jeg havde nogle moldoviske lei på mig, som jeg så kunne omveksle til transnistriske rubler i en bank. Da jeg ellers ikke kunne få noget at spise og drikke i Tiraspol!

Jeg var derfor glad for at jeg tog afsted på en fredag, fremfor i dag, lørdag, som jeg også havde tænkt på.

Det skal dog tilføjes at på banegården kan du betale med moldoviske lei for at få en billet. Så der var et kattelem, man kunne slippe ud af, hvis uheldet var ude.

Sheriff Tiraspol

På vej tilbage i minibussen, kunne jeg se det stadion som Tiraspols unge fodboldhold Sheriff hører hjemme.

På det seneste har de også været med i Champions League gruppespil i 2021/22-sæsonen. Her slog de bl.a. hjemme det ukrainske storhold Shakhtar Donetsk med 2-0. Og på udebane selveste Real Madrid med 2-1.

Og, ved siden af stadion i ingenmandsland var der et stort supermarked a la Bilka, som hovedsponsoren Sheriff også bestyrer.

Sikkert tilbage i Chișinău

Værd at nævne er også det store imponerende gamle fæstningsanlæg i Bender, som man kommer til kort tid før grænseovergangen.

Det var nok dagens højdepunkt at passere denne, trods mange fine oplevelser i Transnistrien.

For inden jeg tog afsted, havde jeg halvt i spøg, halvt i alvor, sagt til mine kollegaer, at de skulle melde mig savnet, hvis jeg ikke gav lyd til dem på mandag.. Det ved jeg så nu at de med sikkerhed ikke gør.

Resten af turen gik over dårlige veje på hovedparten af landevejen. Så det var en rystesammentur, både på vej ud og hjem. I en minibus, som mindede om noget, du kunne leje hos ”Lej et lig”.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Riffel-monumentet

Riffel-monumentet i Chișinău er i dag et mødested for folk som vil minde deres kære.

Lær mere

EU-dag i Chișinău

Efter Ruslands invasion af Ukraine ønsker Moldova at blive optaget i EU.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del II)

Grunden til de mange modernistiske bygninger i Chișinău skyldes Anden Verdenskrig.

Lær mere

Indlægget Moldova: Sovjet nostalgi i Transnistrien blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I Lviv findes der monumenter og skulpturer som reflekter over hele tidsrummet fra byens grundlæggelse i Middelalderen til i dag.

Kong Danilo Romanovitj

Danilo Romanovitj (1201-1264) var fyrste af Galicien-Volhynien og blev kronet af en pavelig udsending som Rex Rusiae i 1253.

Dette var et træk han brugte for at prøve at frigøre sig fra Den Gyldne Horde. Hvilket var en mongolsk emperie, som regenten havde aflagt troskab til efter de havde udslettet Kyivriget imellem 1239-1241.

I lighed med ideen om at samle andre fyrster i en militær alliance, lykkedes det ham dog ikke at ændre magtbalancen i området. .

På trods at at projekterne ikke blev ført helt ud i livet som han ønskede sig. Så fremstår han som en visionær skikkelse som var med til at præge regionens politiske og kulturelle identitet. Da han både var statsbygger og forsvarer af sine lande.

Udover dette er han i dag kendt i Lviv for at det var ham som grundlagde byen i 1256. Og, at det var hans søn Lev, der gav navn til byen.

Bronzestatuen er skabt af billedhuggerne Vasyl Yarych og Roman Romanovych samt arkitekten Yarema Churylyk og blev afsløret i 2001, som en del af Lvivs revitaliseringsindsats.

Ivan Pidkova

Monumentet hylder kosaklederen Ivan Pidkova. Han var kendt som en modig kriger med overnaturlige kræfter, som kæmpede for friheden til det ukrainske og moldaviske folk, der blev undertrykt af tyrkernes dominans.

På monumentet, der blev udarbejdet af Petro Kulyk og indviet under Sovjettiden i 1982, står der følgende: “Ivan Pidkova, en helt fra den fælles kamp mellem det russiske, ukrainske og moldoviske folk mod de tyrkiske undertrykkere, henrettet af den polske adel i Lviv den 16. juni 1578”.

Efter Ukraines uafhængighed i 1991, blev ordet “russiske” overdækket af en metalkomposition, som bestod af en hestesko i midten, og klaser af gulderrosebær på siderne.

På ukrainsk betyder Pidkova hestesko. Og på skulptuen ser man også et hestesko på pladsen hvor hans efternavn skulle stå.

Ivan Pidkova blev udødliggjort i Taras Shevchenkos romantiske digt fra 1839 som slet og ret hedder Ivan Pidkova. I digtet udtrykker Shevchenko sin uforbeholdne hyldest til de ukrainske kosakker.

Læs også: Taras Shevchenko Parken og udsigt til Sortehavet i Odesa

Den Vestukrainske Nationalrepublik

Staten opstod som en konsekvens af afslutningen på 1. verdenskrig, hvor den blev oprettet i november 1918. Men allerede i juli 1919 var den afgået ved døden, da Polen under ledelse af Józef Piłsudski militært angreb Den Vestukrainske Nationalrepublik.

Læs også: Polen: Józef Piłsudski mindesmærket i Krakow

Efter 2. verdenskrigs afslutning blev den tidligere stat en del af Sovjetunionen. Og, i 1991 en del af Ukraine.

Metropolitten Andrey Sheptytsky

Andrey Sheptytsky (1865-1944) var den mest indflydelsesrige person i den ukrainske kirkes historie i det 20. århundrede.

Han spillede en stor rolle i at øge den ukrainske nationale bevidsthed i det vestlige Ukraine. O,g var en stærk medvirkende årsag til at den ukrainske katolske kirke udvidede sig.

I 1932 og 1935 blev der begge år opført en skulptur af Sheptytskyi i Lviv. Disse rev Sovjetstyret ned efter 2. verdenskrigs afslutning.

Efter nye politiske vinde blæste indover det ukrainske område i 1991, blev der talt om at opføre en ny skulptur til at ære ham.

Dette skete dog først i 2015 at dette ønske blev implementeret, da et forsøgt replika af skulpturen fra 1932 blev genskabt i Lviv af Mykola Posikira og arkitekterne Ihor Kuzmak og Mykhailo Fedyk.

Stepan Bandera

Bandera var en ukrainsk uttranationalistisk leder som blev født i Galicien i 1909. I 1934 var han ansvarlig for at den polske indenrigsminister Bronisław Pieracki blev myrdet. Og, for den udåd blev han fængslet for livstid.

Efter nazisternes invasion af Polen blev han befriet i 1939 fra fængslet i Brest. Året efter bliver han leder for OUN-B, hvilket var betegnelsen af den højreradikale, yderliggående fraktion af den mere konservativorienteret ukrainske nationalistbevægelse OUN.

Den 22. juni 1941, hvilket var dagen hvor Operation Barbarossa, der var kodeodet for Nazitysklands invasion af Sovjetunionen, blev sat i værk, stiftede han Den Ukrainske Nationalkomitee.

Læs også: Tunnelen for Ukraines historie under 2. Verdenskrig i Kyiv

Lederen af komiteen Yaroslav Stetsko, erklærede ca. en uge efter, Ukraine for en selvstændig stat i Lviv den 30 juni. Dette politisk træk var også ment som en håndsrækning til Nazityskland, da det var Adolf Hitler som skulle være de facto lederen af staten.

Da nazisterne ikke var af samme overbevisning, bl.a. pga. deres tanker om et tysk Lebensraum i Central- og Østeuropa, blev Bandera og mange andre ukrainske nationalister ført til koncentrationslejren Sachsenhausen.

Her sad de fængslet indtil slutningen af september 1944, fordi Gestapo håbede de ca. 300 OUN kunne mobilisere en modstand mod Sovjetunionen i Ukraine. Dette ændrede dog ikke krigens gang, og Bandera blev i Vesttyskland efter dens afslutning indtil han myrdet af KGB-agenter i 1959.

Under Sovjetiden var det forbudt at nævne, eller i det hele taget at tale om Bandera i Polen, Ukraine, og Rusland.

Nationalistiske strømme i Ukraine genopliver Bandera

Monumentet som blev rejst til ære for ham, blev indviet i Lviv i 2007, pga. nye stærke nationalistiske strømninger i Ukraine.

Udover en 7 meter høj bronzestatue af Bandera, er der en 30 meter høj triumfbue, der symboliserer fire nøgleperioder i ukrainsk statsdannelse: Kyivriget. Kosaktiden. Den ukrainske folkerepublik, og det moderne uafhængige Ukraine.

I 2010 blev han udnævnt som en ukrainsk helt af præsident Viktor Yushchenko. Det var manden som fik vansiret sit ansigt pga. et giftangreb begået af russiske agenter.

Denne handling blev dog trukket tilbage året efter. Ikke kun pga. at det var kontroversielt. Men også fordi at Bandera på intet tidspunkt var en ukrainsk statsborger. Samt at Yushchenko ikke længere sad på magten.

For nogle ukrainere betragtes han dog som en martyr, der kæmpede for Ukraines frihed. For andre, som en facist, der var ansvalig for mange joder, russere, og polakkers død.

Hvilket specielt kom til udtryk under Volhynia-massakren hvor op mod 100.000 polakkere døde i 1943. Men hvor stor en rolle han har spillet i det, er dog svært at sige, da han sad i en tysk koncentrationslejr på dette tidspunkt.

Efterskrift

I en stat, som blev selvstændighed igen i 1991, og hvor korruptionen er høj, synes det at være vigtig at hædre politibetjente og andre som skal opretholde ro og orden. Ligesom det bliver skildret i dette monument som ærer dem som forsvarer systemet i den ukrainske stat.

I Lviv bliver byens historie i højere grad end i Kviv knyttet op til dens reginale beliggenhed.

Læs også: Ukraine: Monumenter og Skulpturer i Kyiv

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Shevchenkivskyi Hai

I udkanten af Lviv ligger et museum som foukserer på folkearkitektur og landliv.

Lær mere

Lychakiv Kirkegården i Lviv

Kirkegården er kendt for kunstfærdige gravmonumenter og de polske krigeres gravplads.

Lær mere

Lviv

Løvebyen Lviv i Ukraine er det østeuropæiske lands kulturelle hjerte

Lær mere

Indlægget Ukraine: Monumenter og Skulpturer i Lviv blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.