|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Første gang jeg hørte om Karlheinz Stockhausen var i et tv-program, hvori Karl Bartos som fortalte om sin tid i Kraftwerk, udtalte at de var inspirerede af ham og Oskar Sala.

Hvori sidstnævnte gjorde sig bemærket var at skrive musikken til Alfred Hitchcocks Fuglene, og som spillede på en Trautonium, hvilket var en tidlig udgave af en elektronisk synthesizer, så blev landsmanden Stockhausen kendt ud over Tysklands grænser med sine kompositioner der også ledte hen mod Noise og elektronisk musik.

Da jeg så nogle optagelser fra hans Helikopter String Kvartet på YouTube så var jeg solgt. Nogle år havde jeg så fornøjelsen af at høre en af hans kompositioner blev opført i Radiohuset på Frederiksberg.

Og fornyeligt har jeg så læst to bøger om den banebrydende tyske musiker, der i 2001 gjorde sig voldsom upopulær ved at udtale at han anså angrebet på World Trade Center i New York som verdens største kunstværk.

Stockhausen on music

I 1991 udkom en samling af foredrag og interviews som blev redigeret af en Stockhausens gamle elever, komponisten Robin Maconie.

Efter en kort introduktion til Stockhausens barndom, hvor faderen døde kort før krigens afslutning. Men det var måske meget godt fordi han sikkert ville have blevet dømt til døden, da han var en brutal nazist som Stockhausen udtrykker det.

Inden han for alvor gik i gang med at komponere, så analyserede han store mestre, såsom Schoenberg, Webern, Berg, Stravinsky, Bartok og Varese. Og Schoenbergs analytiske og matematiske tilgang til musikken kom ikke bare til at inspirere Stockhausen, men også John Cage.

Igennem bogen bliver vi introduceret til nogle af den elektroniske musik fars tanker om nogle af hans værker Kontra-Punkte, Gesang der Jünglinge og Licht. Inden bogen bliver afrundet af en længere samtale imellem Stockhausen og Maconie.

Klangbilder

Bogen fra 2018 er en udstillingskatalog hvor man ser hvordan Stockhausen visualiserede hans musik og ideer.

Tegningerne skildrer en blanding af noder, flow-charts, og kruseduller, samt små tekster om hans ideer.

Stockhausen voksede op og boede i Ruhr-distriktet i nærheden af Köln og Düsseldorf som var de to kunstneriske monopoler for moderne kunst i 1960erne og 70ernes Vesttyskland.

Selvom der i hans værker indeholder meget brugerdeltagelse og interaktion som der også ses i bl.a. FLUXUS bevægelsen, så påstår han at det var kunstnerne som var inspireret af ham og ikke omvendt.

Og, popkunsten kunne han overhovedet ikke fordrage. På den måde var han ikke bange for at skære igennem, hvad han synes var hot, og hvad var not.

Efterskrift

Stockhausen har inspireret mange lige fra Miles Davis, Herbie Hancock, Kraftwerk og Bjork. The Beatles havde hans ansigt med på deres cover til Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band. På den måde blev han en brobygger imellem den klassiske musik og populærkulturen, uanset om han vil det eller ej.

I 2007 gik en af de største klassiske komponister i det 20. århundrede. Han efterlod sig over 370 værker.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Art of Noise

Bogen er samling af futuristiske manifester og artikler af nogle af bevægelsens hovedaktører.

Lær mere

John Cage

I lighed med Stockhausen var John Cage en af det 20. århundredes største klassiske komponister.

Lær mere

Beuys

Veiels dokumentar om hans berømte landsmand skildrer ham både som kunstner og politiker.

Lær mere

Indlægget Bøger: Stockhausen on music: Lectures & Interviews + Klang Bilder blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Når talen går på de store pionerer indenfor den historiske udvikling af elektronisk musik, er det ofte mænd såsom Léon Theremin, Pierre Schaeffer, Karlheinz Stockhausen der bliver fremhævet.

Ligesom den transkønnede Wendy/Walter Carlos, der leverede musik til Stanley Kubricks dystopiske kultklassiker ”A Clockwork Orange” også bliver det.

Derimod er det sjældent at de kvindelige avantgardistiske kunstnere bliver nævnt i den sammenhæng.

Dette gør dokumentarfilmen ”Sisters with Transistors” op med. Da det er en hyldest til nogle af de kvinder som opererede i spændingsfeltet mellem noise og electro specielt i koldkrigstiden.

Indenfor Sci-fi er det vanskelig at forestille sig soundtracket til ”Forbidden Planet” som Bebe Barron skrev sammen med ægtefællen Louis. Og Delia Derbyshire som bl.a. er kendt for at have komponeret temaet til ”Doctor Who”.

I filmen bliver den dybt passionerede Daphne Oram, hvis entusiasme er smittende, skildret.

Ligesom vigtige figurer såsom portugisiske Pauline Oliveros og amerikanerne Maryanne Amacher og Lauire Speigel også bliver portrætteret.

Biografpublikummet som i aften havde fyldt den lille sal i Kino Iluzjon i Warszawa talte engelsk, hvilket igen fortæller noget om hvor smalt et publikum den henvender sig til.

Men også om hvor vigtigt filmens indhold er, da den dækker en historie, som ikke er blevet fortalt før.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Genesis P-Orridge

Ny film om den banebrydende personlighed indenfor performance, industrial og køn.

Lær mere

Fever Ray

En af de mest hotte svenske artister igennem to årtier præsenterede nye sange i Warszawa.

Lær mere

Björk

En storslående visuel og musikalsk udfordrende koncert med den islandske kunstner.

Lær mere

Indlægget Film: Sisters with Transistors – Kvindelige elektroniske pioneer blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.