|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I Lviv findes der monumenter og skulpturer som reflekter over hele tidsrummet fra byens grundlæggelse i Middelalderen til i dag.

Kong Danilo Romanovitj

Danilo Romanovitj (1201-1264) var fyrste af Galicien-Volhynien og blev kronet af en pavelig udsending som Rex Rusiae i 1253.

Dette var et træk han brugte for at prøve at frigøre sig fra Den Gyldne Horde. Hvilket var en mongolsk emperie, som regenten havde aflagt troskab til efter de havde udslettet Kyivriget imellem 1239-1241.

I lighed med ideen om at samle andre fyrster i en militær alliance, lykkedes det ham dog ikke at ændre magtbalancen i området. .

På trods at at projekterne ikke blev ført helt ud i livet som han ønskede sig. Så fremstår han som en visionær skikkelse som var med til at præge regionens politiske og kulturelle identitet. Da han både var statsbygger og forsvarer af sine lande.

Udover dette er han i dag kendt i Lviv for at det var ham som grundlagde byen i 1256. Og, at det var hans søn Lev, der gav navn til byen.

Bronzestatuen er skabt af billedhuggerne Vasyl Yarych og Roman Romanovych samt arkitekten Yarema Churylyk og blev afsløret i 2001, som en del af Lvivs revitaliseringsindsats.

Ivan Pidkova

Monumentet hylder kosaklederen Ivan Pidkova. Han var kendt som en modig kriger med overnaturlige kræfter, som kæmpede for friheden til det ukrainske og moldaviske folk, der blev undertrykt af tyrkernes dominans.

På monumentet, der blev udarbejdet af Petro Kulyk og indviet under Sovjettiden i 1982, står der følgende: “Ivan Pidkova, en helt fra den fælles kamp mellem det russiske, ukrainske og moldoviske folk mod de tyrkiske undertrykkere, henrettet af den polske adel i Lviv den 16. juni 1578”.

Efter Ukraines uafhængighed i 1991, blev ordet “russiske” overdækket af en metalkomposition, som bestod af en hestesko i midten, og klaser af gulderrosebær på siderne.

På ukrainsk betyder Pidkova hestesko. Og på skulptuen ser man også et hestesko på pladsen hvor hans efternavn skulle stå.

Ivan Pidkova blev udødliggjort i Taras Shevchenkos romantiske digt fra 1839 som slet og ret hedder Ivan Pidkova. I digtet udtrykker Shevchenko sin uforbeholdne hyldest til de ukrainske kosakker.

Læs også: Taras Shevchenko Parken og udsigt til Sortehavet i Odesa

Den Vestukrainske Nationalrepublik

Staten opstod som en konsekvens af afslutningen på 1. verdenskrig, hvor den blev oprettet i november 1918. Men allerede i juli 1919 var den afgået ved døden, da Polen under ledelse af Józef Piłsudski militært angreb Den Vestukrainske Nationalrepublik.

Læs også: Polen: Józef Piłsudski mindesmærket i Krakow

Efter 2. verdenskrigs afslutning blev den tidligere stat en del af Sovjetunionen. Og, i 1991 en del af Ukraine.

Metropolitten Andrey Sheptytsky

Andrey Sheptytsky (1865-1944) var den mest indflydelsesrige person i den ukrainske kirkes historie i det 20. århundrede.

Han spillede en stor rolle i at øge den ukrainske nationale bevidsthed i det vestlige Ukraine. O,g var en stærk medvirkende årsag til at den ukrainske katolske kirke udvidede sig.

I 1932 og 1935 blev der begge år opført en skulptur af Sheptytskyi i Lviv. Disse rev Sovjetstyret ned efter 2. verdenskrigs afslutning.

Efter nye politiske vinde blæste indover det ukrainske område i 1991, blev der talt om at opføre en ny skulptur til at ære ham.

Dette skete dog først i 2015 at dette ønske blev implementeret, da et forsøgt replika af skulpturen fra 1932 blev genskabt i Lviv af Mykola Posikira og arkitekterne Ihor Kuzmak og Mykhailo Fedyk.

Stepan Bandera

Bandera var en ukrainsk uttranationalistisk leder som blev født i Galicien i 1909. I 1934 var han ansvarlig for at den polske indenrigsminister Bronisław Pieracki blev myrdet. Og, for den udåd blev han fængslet for livstid.

Efter nazisternes invasion af Polen blev han befriet i 1939 fra fængslet i Brest. Året efter bliver han leder for OUN-B, hvilket var betegnelsen af den højreradikale, yderliggående fraktion af den mere konservativorienteret ukrainske nationalistbevægelse OUN.

Den 22. juni 1941, hvilket var dagen hvor Operation Barbarossa, der var kodeodet for Nazitysklands invasion af Sovjetunionen, blev sat i værk, stiftede han Den Ukrainske Nationalkomitee.

Læs også: Tunnelen for Ukraines historie under 2. Verdenskrig i Kyiv

Lederen af komiteen Yaroslav Stetsko, erklærede ca. en uge efter, Ukraine for en selvstændig stat i Lviv den 30 juni. Dette politisk træk var også ment som en håndsrækning til Nazityskland, da det var Adolf Hitler som skulle være de facto lederen af staten.

Da nazisterne ikke var af samme overbevisning, bl.a. pga. deres tanker om et tysk Lebensraum i Central- og Østeuropa, blev Bandera og mange andre ukrainske nationalister ført til koncentrationslejren Sachsenhausen.

Her sad de fængslet indtil slutningen af september 1944, fordi Gestapo håbede de ca. 300 OUN kunne mobilisere en modstand mod Sovjetunionen i Ukraine. Dette ændrede dog ikke krigens gang, og Bandera blev i Vesttyskland efter dens afslutning indtil han myrdet af KGB-agenter i 1959.

Under Sovjetiden var det forbudt at nævne, eller i det hele taget at tale om Bandera i Polen, Ukraine, og Rusland.

Nationalistiske strømme i Ukraine genopliver Bandera

Monumentet som blev rejst til ære for ham, blev indviet i Lviv i 2007, pga. nye stærke nationalistiske strømninger i Ukraine.

Udover en 7 meter høj bronzestatue af Bandera, er der en 30 meter høj triumfbue, der symboliserer fire nøgleperioder i ukrainsk statsdannelse: Kyivriget. Kosaktiden. Den ukrainske folkerepublik, og det moderne uafhængige Ukraine.

I 2010 blev han udnævnt som en ukrainsk helt af præsident Viktor Yushchenko. Det var manden som fik vansiret sit ansigt pga. et giftangreb begået af russiske agenter.

Denne handling blev dog trukket tilbage året efter. Ikke kun pga. at det var kontroversielt. Men også fordi at Bandera på intet tidspunkt var en ukrainsk statsborger. Samt at Yushchenko ikke længere sad på magten.

For nogle ukrainere betragtes han dog som en martyr, der kæmpede for Ukraines frihed. For andre, som en facist, der var ansvalig for mange joder, russere, og polakkers død.

Hvilket specielt kom til udtryk under Volhynia-massakren hvor op mod 100.000 polakkere døde i 1943. Men hvor stor en rolle han har spillet i det, er dog svært at sige, da han sad i en tysk koncentrationslejr på dette tidspunkt.

Efterskrift

I en stat, som blev selvstændighed igen i 1991, og hvor korruptionen er høj, synes det at være vigtig at hædre politibetjente og andre som skal opretholde ro og orden. Ligesom det bliver skildret i dette monument som ærer dem som forsvarer systemet i den ukrainske stat.

I Lviv bliver byens historie i højere grad end i Kviv knyttet op til dens reginale beliggenhed.

Læs også: Ukraine: Monumenter og Skulpturer i Kyiv

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Shevchenkivskyi Hai

I udkanten af Lviv ligger et museum som foukserer på folkearkitektur og landliv.

Lær mere

Lychakiv Kirkegården i Lviv

Kirkegården er kendt for kunstfærdige gravmonumenter og de polske krigeres gravplads.

Lær mere

Lviv

Løvebyen Lviv i Ukraine er det østeuropæiske lands kulturelle hjerte

Lær mere

Indlægget Ukraine: Monumenter og Skulpturer i Lviv blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Kirkegården kan sammenlignes lidt med Assistens Kirkegården i København. Blot med den væsentlige forskel, at den er langt smukkere. Det er her at Lvivs intelligentsia, middel og overklasse siden 1787 er blevet begravet.

I midten af 1850erne skabte Tytus Tchórzewski det nuværende stisystem og rundkørsler på Lychakiv Kirkegården. Efterfølgende blev det den største kirkegård i Lemberg, som Lviv hed dengang,

Efter 2. Verdenskrig blev den polske by Lwow til den sovjetiske by Lviv. Størstedelen af dens indbyggere blev herefter forflyttet til de tyske områder som Polen havde fået tildelt i Jaffa-aftalen.

Indtil 1971 smadrede Sovjetstyret mange af de historiske skulpturer på Lychakiv Kirkegården. Men, fire år efter, blæste der nye politiske vinde, da den blev ophøjet til at være et historisk monument, som er bevaringsværdig.

Siden slutningen af 1980erne har kirkegården gennemgået en omfattende renovering, og i dag er den stadigvæk en af Lvivs største turistattraktioner.

I 2006 blev der annoceret nogle planer om at flytte gravene for Stepan Bandera, Yevhen Konovalets, Andriy Melnyk og andre centrale ledere af Organisationen af ​​Ukrainske Nationalister (OUN) / Den Ukrainske Oprørshær (UPA) til et nyt område på kirkegården dedikeret til den ukrainske nationale befrielseskamp.

Lwóws Forsvarernes Kirkegård

Nekropolen er en del af Lychakiv Kirkegården. Det er et kæmpemonument som dækker 3000 ensartede gravsteder, der samlet hylder de polakkere og ukrainere, som kæmpede på polsk side i to krige fra 1918-1921.

Først besejrede Polen Den Vestukrainske Nationalrepublik i 1919 og sideløbende med under den konflikt startede Den Polsk-Sovjetiske krig, som endte med en overraskende polsk sejr i 1921. Og Lviv var imellemkrigstiden den polske by Lwów.

De nye magthavere besluttede at der skulle opføres et mindesmærke til ære for dem der kæmpede på polsk side. Arbejdet med at designe nekropolen blev givet til Rudolf Indruch, en student fra Lviv Tekniske Universitet.

Nekropolen blev aldrig færdiggjort pga. 2. Verdenskrigs udbrud. Derefter blev mange af monumenterne og gravene ødelagt eller forsømt af de sovjetiske myndigheder i et par årtier.

Det var først i 2005 at Lviv Forsvarernes Kirkegård (som den var blevet omdømt til nu) blev genidviet. Ved åbningscermonien deltog både den ukrainske præsident Viktor Yushchenko og den polske præsiden Aleksander Kwaśniewski.

Grunden til at Ukraine så med mere milde øjne på projektet som havde været undervejs siden 1997, var pga. de nye og varmere politiske forbindelser imellem de to nabolande. Hvor den polske støtte Den Orange Revolution i 2004 var en alt afgørende faktor.

Læs også: Polen: Den Sovjetiske Kirkegård i Warszawa

Efterskrift

På Lychakiv Kirkegården ligger mange kunstnere begravet. Nogle af de vigtigste er forfatterne Ivan Franko (1856-1916), Seweryn Goszczyński (1801-1876), Roman Ivanychuk (1929-2016). Komponisterne Ihor Bilozir (1955-2000), Stanislav Liudkevych (1879-1979), Mykola Kolessa (1903-2006), Volodymyr Ivasiuk (1949-1979) og Serhii Kuzminskyi 1962-2009). Samt, arkitekterne Julian Zachariewicz (1837-1898), Ivan Levynskyi (1851-1919), Zygmunt Gorgolewski (1845-1903)

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Lviv

Løvebyen Lviv i Ukraine er det østeuropæiske lands kulturelle hjerte

Lær mere

Shevchenkivskyi Hai

I udkanten af Lviv ligger et museum som foukserer på folkearkitektur og landliv.

Lær mere

Monumenter og Skulpturer i Lviv

I byen hylder de både den vestukrainske del og hele Ukraine i deres skulpturelle værker.

Lær mere

Indlægget Ukraine: Den kunstneriske nekropol i Lviv – Lychakiv Kirkegården blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.