|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Tilstede ved indvielsen var bl.a. Warszawas borgmester Rafał Trzaskowski og den belarussiske oppositionspolitiker Sviatlana Tsikhanouskaya.

Åbningstalen af Rafał Trzaskowski

Monumentet som hylder den polske fagforening Solidaritet blev til under pandemien.

I sin åbningstale kom Rafał Trzaskowski ind på “…at uden Solidaritet ville vi sandsynligvis ikke have været i stand til at være sammen i så vanskelige tider, hvor vi viser empati og hjælper hinanden”.

Derefter slog han fast at “…når vi vender blikket tilbage, kan vi med sikkerhed sige, at Solidaritet ændrede hele Europa. Og i dag er denne internationale kontekst også meget vigtig. Vi håber, at der også vil ske ændringer uden for vores østlige grænse”.

Inden Trzaskowski henvendt til Tikhanovskaja kom ind på “…at de der har modet til at kæmpe for frihed og demokrati, kritisere regimer med åbent øje og ikke være bange for undertrykkelse, fortjener solidaritet.

I dag er vi også her for at vise vores solidaritet. Vi er forenet af meget mere end blot en grænse. Og derfor støtter vi vores naboer, der kæmper for frihed og demokrati. De vil aldrig være alene i denne sag”, tilføjede Warszawas borgmester.

Tikhanovskajas tale

Svetlana Tikhanovskaja der måtte flygte ud af Belarus efter valget i 2020 som oppositionen vandt, mente at Solidaritet ikke bare navnet på en fagforening, men også var en social bevægelse, der hjalp hele samfundet med at stå sammen.

“For polakkerne er denne erfaring ikke forblevet i fortiden. Nu deler Polen denne solidaritet med nabolandene. For Belarus er dette en meget værdifuld hjælp. Jeg er overbevist om, at den belarussiske nation snart vil gengælde for denne hjælp,” afsluttede Svetlana Tikhanovskaja.

Monumentet for Solidariet

Jerzy Janiszewski, der er manden bag Solidaritetlogoet var med til at skabe monumnetet, som også indeholder originale brudstykker af Berlinmuren. I sin tale understregede han at værket var blevet til takket være private midler. Bl..a. fra Ronald Reagan fonden.

På monumentet er der påskrevet en berømt sætning fra Ronald Reagan: ”Mr. Gorbachev, Tear Down This Wall!”.

Hvilket understeger pointen med at Solidaritet på demokratisk vis satte gang i en række processer, som spredte sig udenfor Polens grænser, hvilket tilsidst kulminerede med murens fald i Berlin et årti efter.

Efterskrift

I Polen er der delte meninger om Solidaritet i dag. Hvor alle stort set er enige om dets betydning i firserne, så forholder det sig anderledes da de kom til magten i slutningen af årtiet, hvor Pave Johannes Paul II og Ronald Reagan var markante figurer.

Her er det specielt de gamle Solidaritets folk som Lech Wałęsa, Lech Kaczyński, og Jarosław Kaczyński som står for skud.

Eksempelvis mener en lokal guide Maciek Goralski “…at hele post-solidaritetsbanden er ligeså rusten og råden som Monumenet.

Da de ikke holdt hvad de lovede. Snød millioner af mennesker da de fyldte deres lommer med penge og er ligeglade. Derfor er det et patetisk værk hvor du ikke tror på sandhedsværdien i det”.

Trods denne hårde verbale udfald mod Solidaritet, så er langt de fleste polakker glade for Monumentet for Solidaritet, som for dem signalerer frihed.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Enver Hoxha

Det gjaldt om for diktatoren Enver Hoxha at Albanien altid var parat til krig.

Lær mere

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

April Parken i Tbilisi

Parken som ligger i Centrum af byen indeholder en righoldig samling af skulpturer.

Lær mere

Indlægget Polen: Monumentet for Solidaritet i Warszawa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Godt og vel en måneds tid før at staten Israel blev grundlagt i 1948, blev der den 19. april i Warszawa indviet Heltenes Monument.

Værket, som blev udført af den polsk-jødiske kunster Nathan Rapoport på oplæg af Leon Suzin, er beliggende på det sted, hvor det første væbnede sammenstød i oprøret foregik i Warszawa Ghettoen.

Ghetto Opstanden

Ghettoen i Warszawa var den største af de i alt ca. 600 jødiske ghettoer som Nazityskland havde oprettet i Polen under Anden verdenskrig.

Fra sommeren 1942 begyndte Grossaktion Warszawa, som havde til formål at deportere jøderne til udryddelseslejrene i Treblinka og Majdanek i den østlige del af Polen.

Dette medførte af en kvart million jøder blev transporteret inden af den resterende del af jøderne i ghettoen besluttede sig for at gøre oprør.

Efter at have bygget bunkere og fået smuglet våben ind i ghettoen startede opstanden den 19. april 1943. Da den jødiske befolkning nægtede at parere ordren fra SS-Brigadeführer Jürgen Stroop, der beordrede ødelæggelsen af ghettoen, blok for blok.

Jødernes motivation for at starte opstanden var ifølge den polske aktivist Marek Edelman “ikke at være det op til tyskerne alene at vælge tidspunkt og sted for deres død”.

Den 16. maj havde tyskerne fået kontrol over opstanden. I alt 13.000 jøder blev dræbt. Hvoraf omkring halvdelen af dem blev brændt levende eller kvalt af røgforgiftning. På tysk side rapporterede Stroop 110 tyske tab. Heraf 17 dræbte.

Af de resterende 50.000 indbyggere i ghettoen blev næsten alle taget til fange. De blev efterfølgende sendt til dødslejrene Treblinka og Majdanek.

Heltenes Monument

Til brug for Heltenes Monument, blev der delvist benyttet materialet labradoritsten som oprindeligt var blevet bragt af Nazityskland til Warszawa i 1942 af Albert Speer.

Hvilket oprindeligt var tænkt til at skulle bruges til nogle af hans planlagte projekter om nazistiske monumenter i Polen.

På den side af monumentet som vender indad mod pladsen ses en stor bronzerelief. I centrum af portrættet som forestiller oprørerne, hvilket kan være mænd, kvinder og børn, står en af hovedfigurerne Mordechai Anielewicz.

Han var leder af den venstreorienterede Jødiske Kamporganisation ŻOB. Og, døde i kampens hede den 8. maj.

Under opstanden var der også en højreorienteret jødisk fraktion ŻZW, hvor Dawid Wdowiński var leder af Den Jødiske Militære Union. Deres betydning for opstanden blev neddysset under Sojvettiden, og derfor er han ikke afbilledet.

På den modsatte side af monumentet er der et relief som viser jødeforfølgelsen af de nazistiske tyske undertrykkere.

Derudover er der tilføjet et skilt hvor der står: Den Jødiske nation til sine krigere og martyrer.

Prominente mennesker har besøgt Heltenes Monument

I koldkrigstiden besøgte den vesttyske kansler Willy Brandt i 1970 Warszawa.

Her knælede han foran monumentet for at ære det jødiske folk. Og dermed undskyldte han på vegne af Vesttyskland samtidig med for fortidens nazistiske folkeudrensning.

Derudover har den tidlige polske Pave Johannes Paul den II, de amerikanske præsidenter Bill Clinton og Barack Obama, samt den russiske kosmonaut Yuri Gagarin og Dalai Lama XIV besøgt Heltenes Monument.

Den 19. april 2025

Hvert år ærer polakkerne de jødiske ghettohelte den 19. april med påskeliljer, for at lægge dem ved de forskellige monumenter. Og, hvis man har glemt at tage en med, så bliver de solgt ved pladsen.

Her kan også møde mennesker med en synlig gul jødestjerne påklistret kroppen. Noget som nazisterne i sin tid befalede alle jøder at skulle bære.

Det officielle Polen var også repræsenteret med store blomsterdekorationer fra Præsident Andrzej Duda og Warszawas borgmester Rafał Trzaskowski.

Den hvid-røde dekoration, der er iklædt Polens farver, er fra præsidenten. Imens den gul-røde dekoration, der er iklædt Warszawas farver, er fra borgmesteren.

Jan Karski

Selv skulpturen som portrætterer en siddende udgave af den polske diplomat og modstandsmand Jan Karski var dækket til med gule påskeliljer.

Under krigen gjorde han sig bemærket, da han rapporterede om hvad der foregik under den jødiske opstand i Warszawas Ghetto. Og, fik dem sendt videre til London.  

I 1992 blev han tildelt den jødiske hædersbevis Retfærdige blandt nationerne, for hans kæmpe arbejde med at dokumentere nazisternes krigsforbrydelser begået overfor jøder i Polen.

Efterskrift

I dag er Warszawa Ghettoen et område med masser af monumenter som primært refererer til Nazitysklands overgreb og jøder og polakker under Anden Verdenskrig.

Dette bemærker du dog normalt ikke når du vandrer rundt i det gamle ghettoområde, som i dag er fyldt med livlige parker og socialt boligbyggeri.

Selvom der er gået 80 år siden Anden verdenskrigs afslutning, har tiden langt fra helet alle sorg i Polen.

Da der stadigvæk er et stort had i den ene halvdel af befolkningen, ikke bare mod Tyskland og Rusland, men også mod udenlandsk indflydelse i det centraleuropæiske land.

Hvorimod den anden halvdel er åbne overfor vestlige værdier og ser en klar fordel i globaliseringen.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Umschlagplatz

Perronen ved Den Jødiske Ghetto hvor 300.000 jøder blev transporteret til udrydelseslejre.

Lær mere

Jødernes og Polakkernes Martyrium

I dag er der et kirkegårdsmausoleum på stedet hvor 7000 mennesker blev likvideret.

Lær mere

A Real Pain

En gruppe amerikanske jøder tager på Holocaust tur til Polen for at bearbejde deres eget liv.

Lær mere

Indlægget Polen: Heltenes Monument ærer Ghetto Opstanden i Warszawa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.