|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I sluthalvfjerdserne var punken nået til Sverige i form at det legendariske orkester Ebba Grön, hvori Joakim Thåström var den karismatiske frontfigur.

Da bassisten Lennart “Fjodor” Eriksson valgte at træde ud i 1983 blev det enden for bandet. De tre andre medlemmer gik med tiden sammen med den dygtige bassist Christian Falk og saxofonisten og keyboardspilleren Per Hägglund fra det populære og mere funkede og soul prægede Madhouse i det projekt som endte med at hedde Imperiet.

Et nyt musikalsk rige

Det første års tid sammen i Imperiet gik dog mere med at feste og tage stoffer end at lave musik. Og, når de endelig var aktive, blev de beskyldt af gamle Ebba Grön fans at have solgt ud.

De mente at alt var galt med det nye band. Lige fra det at fansene nu skulle betale penge for at se koncerterne, til at de kunne høre dem blive spillet på Sveriges Radio. Og tilmed også udgav lp’er. Hvilket nok var det mindst kommercielle de gjorde, da de i starten ikke solgte en meter ifølge Thåström.

At de nu havde inddraget synth som en del af deres lydunivers var dels ment som en provokation mod deres gamle kernepublikum, men også at de gerne ville fremstå moderne.

Da de var en tur i USA for at indspille en ny plade, følte trommeslageren Gunnar “Gurra” Ljungstedt sig overflødiggjort da produceren insisterede på at bruge en trommemaskine på pladen. Hvilket efterfølgende gjorde at han pakkede sit gode tøj og skred fra bandet og blev efterfølgende erstattet af Fred Asp, som alle bandmedlemmer kendte perifært.

Året før var Stry Terrarie flyttet tilbage til Skåne fra bandets base i Stockholm, efter at have tabt en magtkamp i bandet, hvor han eksisterede på at skifte orgelet ud, da han ville frem i rampelyset og spille guitar.

Det store kommercielle gennembrud

I 1985 udgav Blå Himlen Blues med hitsinglerne C.C. Cowboys og Fred. Pladens amerikanske producer Jeff Eyrich synes det svenske band havde en international lyd, hvilket efterfølgende medførte mange spillejobs i USA på forskellige klubber.

Samme år fortolkede Imperiet Carl Michael Bellman og Evert Taube på singleudspillet Märk hur vår skugga, som strøg til tops på Svensktoppen. Et faktum Joakim Thåström havde det svært ved, da der stadig var noget punkblod i hans årer.

Året efter peakede gruppen kommercielt, da de udgav albummet Synd. Hvilket gav gruppen mod på det store internationale gennembrud. Som dog udeblev da det var svært at konventere de svensksprogede sange til engelsk.

Politisk engagement

I Live Aid året 1985 blev der afholdt støttekoncerten Svensk Rock mod Apartheid i Sverige til ære for ANC. Her gik markante svenske musikere som Michael Wiehe, Björn Afzelius, Tomas Ledin og Imperiet sammen om at bakke op om Nelson Mandelas African National Congress.

Tilstede var også den svenske statsminister Olof Palme som Imperiet kom i kontakt med under det store event da han ville introducere dem før de skulle afholde deres koncert.

Dette var bandet fuldstændig star truck over. Men dog ikke mere, end at de kontaktede statsministeren dagen efter for at høre ham om mulighederne for at den svenske stat kunne sponsere en turne hvor Imperiet skulle give koncerter i latinamerikanske lande. Og, med Palmes medvirken var det startskuddet til at Imperiet kom til at spille i Mexico, Cuba, og Nicaragua.

Den latinamerikanske turne

Turneen var en blandet fornøjelse for bandet. I Mexico oplevede de til deres store overraskelse af der kom 1500-1800 mennesker til deres koncerter. Selv havde de regnet med at der nok højst vil komme 25.

Det var også mens de var i Mexico at de blev nødt til at fyre deres manager Arild Skrindo. En aften havde han taget et stort beløb af bandets fælleskasse for at købe narko. Men ikke nok med at bandmedlemmerne blev røvrendt, så blev han det også selv, da det viste sig at det hvide pulver for vaskepulver.

Før Imperiet ankom til Cuba var de forelsket i øen, men da de forlod den var kærligheden til den væk. Hjemme i Sverige havde de opbygget en naiv forestilling om Fidel Castros kommunistiske styre. Så de blev forfærdet over lige pludselig at erfare at de politisk blev misbrugt af den cubanske stat.

Under deres første koncert, følte de sig nødsaget til at gå fra scenen, da de erfarede at de cubanere som stod og dansede, fik prygl af vagterne som skulle observere deres gig. Det venstreorienterede band tolkede det som om den cubanske stat ikke ønskede at befolkningen blev smittet af vestlig kapitalistisk rockmusik. Så da de fløj videre til Nicaragua, var illusionen om Cuba nedbrudt.

Midt i en krigszone

I Nicaragua fik de dog humøret tilbage igen, da de kunne mærke den store glæde og optimisme der var i landet efter at sandanisterne havde væltet diktatoren Anastasio Somoza i 1979.

Samtidig med at gruppen afholdt deres koncerter i det latinamerikanske land, begyndte Reagans USA militært at intervenere. Og, bandmedlemmerne begyndte langsomt at forstå, at det ikke bare var for deres egen fornøjelse skyld at de var blevet sendt ud, da Sverige, som det eneste land i Vesten støttede styret i Nicaragua.

Meningen var at de igennem kulturen skulle vise svensk opbakning. Hvilket blev yderlige kompliceret af at Olof Palme blev skudt i Stockholm.

Et par år efter var Imperiet sammen med Michael Wiehe tilbage i Nicaragua. Men den varme og glæde som de kunne mærke i befolkningen, var væk.

Imperiets opløsning

Samtidig med at kold krig nærmede sig sin opløsning, så faldt Imperiet også mere og mere fra hinanden.

Efter det fejlslagne forsøg på kommercielt at slå igennem i USA med udgivelsen af en engelsksproget plade med deres bedste numre på, så begyndte det at slå revner i bandet.

Da gruppen så besluttede at kyle Per Hägglund ud af bandet, fordi han prioriterede ture til det græske øhav højere end at være med i studiet og remixe deres indspilninger, så forsvandt det lim, som bandt bandet sammen. Og i 1988 vidste bandmedlemmerne at det var slut inden de drog ud på det som blev deres afskedsturne.

Efterskrift

Det er en af de bedre dokumentarer som jeg har set om musikalske artister. Måske fordi fokusset er på de sociale relationer i bandet, fremfor en analyse af deres albumudgivelse. Samt, fordi de tør åbne sig at åbne sig om konflikter, op og nedture i bandet.

Som mange andre bands oplevede de at blive snydt økonomisk af kyniske pengebagmænd. Men også at de lykkedes med at blive et af de rockorkestre fra Sverige som opnåede kunstnerisk succes.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

The Raveonettes

Danske The Raveonettes spillede foran en udsolgt forsamling i Proxima i Warszawa.

Lær mere

Primal Scream

Bobby Gillespie og Co. havde Warszawa i deres hule hånd da de var en tur forbi Klub Stodoła

Lær mere

Kury

En dokumentarfilm om Verdens mest åndsvage album P.O.L.O.V.I.R.U.S. af Kury

Lær mere

Indlægget Film: Et hjerte er altid rødt – en film om Imperiet blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Tilstede ved indvielsen var bl.a. Warszawas borgmester Rafał Trzaskowski og den belarussiske oppositionspolitiker Sviatlana Tsikhanouskaya.

Åbningstalen af Rafał Trzaskowski

Monumentet som hylder den polske fagforening Solidaritet blev til under pandemien.

I sin åbningstale kom Rafał Trzaskowski ind på “…at uden Solidaritet ville vi sandsynligvis ikke have været i stand til at være sammen i så vanskelige tider, hvor vi viser empati og hjælper hinanden”.

Derefter slog han fast at “…når vi vender blikket tilbage, kan vi med sikkerhed sige, at Solidaritet ændrede hele Europa. Og i dag er denne internationale kontekst også meget vigtig. Vi håber, at der også vil ske ændringer uden for vores østlige grænse”.

Inden Trzaskowski henvendt til Tikhanovskaja kom ind på “…at de der har modet til at kæmpe for frihed og demokrati, kritisere regimer med åbent øje og ikke være bange for undertrykkelse, fortjener solidaritet.

I dag er vi også her for at vise vores solidaritet. Vi er forenet af meget mere end blot en grænse. Og derfor støtter vi vores naboer, der kæmper for frihed og demokrati. De vil aldrig være alene i denne sag”, tilføjede Warszawas borgmester.

Tikhanovskajas tale

Svetlana Tikhanovskaja der måtte flygte ud af Belarus efter valget i 2020 som oppositionen vandt, mente at Solidaritet ikke bare navnet på en fagforening, men også var en social bevægelse, der hjalp hele samfundet med at stå sammen.

“For polakkerne er denne erfaring ikke forblevet i fortiden. Nu deler Polen denne solidaritet med nabolandene. For Belarus er dette en meget værdifuld hjælp. Jeg er overbevist om, at den belarussiske nation snart vil gengælde for denne hjælp,” afsluttede Svetlana Tikhanovskaja.

Monumentet for Solidariet

Jerzy Janiszewski, der er manden bag Solidaritetlogoet var med til at skabe monumnetet, som også indeholder originale brudstykker af Berlinmuren. I sin tale understregede han at værket var blevet til takket være private midler. Bl..a. fra Ronald Reagan fonden.

På monumentet er der påskrevet en berømt sætning fra Ronald Reagan: ”Mr. Gorbachev, Tear Down This Wall!”.

Hvilket understeger pointen med at Solidaritet på demokratisk vis satte gang i en række processer, som spredte sig udenfor Polens grænser, hvilket tilsidst kulminerede med murens fald i Berlin et årti efter.

Efterskrift

I Polen er der delte meninger om Solidaritet i dag. Hvor alle stort set er enige om dets betydning i firserne, så forholder det sig anderledes da de kom til magten i slutningen af årtiet, hvor Pave Johannes Paul II og Ronald Reagan var markante figurer.

Her er det specielt de gamle Solidaritets folk som Lech Wałęsa, Lech Kaczyński, og Jarosław Kaczyński som står for skud.

Eksempelvis mener en lokal guide Maciek Goralski “…at hele post-solidaritetsbanden er ligeså rusten og råden som Monumenet.

Da de ikke holdt hvad de lovede. Snød millioner af mennesker da de fyldte deres lommer med penge og er ligeglade. Derfor er det et patetisk værk hvor du ikke tror på sandhedsværdien i det”.

Trods denne hårde verbale udfald mod Solidaritet, så er langt de fleste polakker glade for Monumentet for Solidaritet, som for dem signalerer frihed.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Enver Hoxha

Det gjaldt om for diktatoren Enver Hoxha at Albanien altid var parat til krig.

Lær mere

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

April Parken i Tbilisi

Parken som ligger i Centrum af byen indeholder en righoldig samling af skulpturer.

Lær mere

Indlægget Polen: Monumentet for Solidaritet i Warszawa blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.