|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Efter 3/4 af Skopjes centrum var blevet ramt af et jordskælv i 1963, skulle byen genopbygges, da mange huse var blevet jævnet med jorden.

I 1970erne var det hotteste mode at opføre bygninger, som hylder den rå beton. Derfor blev der opført mange brutalistiske bygningsværker der er kendetegnet ved at neddæmpe den kosmetiske udsmykning, så meget som det var muligt.

I denne billedserie kan du bl.a. se Universitetet, der blev tegnet af Marko Music. Og nogle af de mest spetakulære bygningsværker af den store arkitekt Janko Konstantinov.

Den Makedonske Hærs Hus (1972)

Den makedonske hærs hus er designet af arkitekterne Gorica Mandičeva og Milka Micevska og blev bygget i 1972, oprindeligt som det jugoslaviske folks hærs hus.

Tyve år senere i 1992 blev bygningen genindviet ved en begivenhed af præsident Kiro Gligorov. Ved samme lejlighed fik hjemmet sit nye navn som et symbol på landets militære uafhængighed.

Selvom bygningen er i dårlig stand udefra set i dag, så foregår der mange aktiviteter specielt for pensionerede militærfolk.

Det er dog også mulig for andre dele af befolkningen at nyde en billig anretning i restauranten. Eller troppe op og høre noget musik i koncertsalen.

Sankt Klement af Ohrid Biblioteket (1967-1972)

National- og universitetsbiblioteket Sankt Klement af Ohrid er et vidnesbyrd om, hvad nutidig makedonsk arkitektur kan og bør være.

Beskeden, klog og gennemsyret af uendelig indre rigdom. På den måde kommer Mulichkoskis biblioteks ydmyghed og pragt til udtryk.

Sådan lød det bl.a. i hyldesttalen da biblioteket i 2022 fejrede at det var 50 år siden at de rykkede ind i denne brutalistiske bygning af Petar Mulichkoski, som er placeret i centrum af Skopje.

Panche Karagjozov Skole for Medicin (1969-1973)

Janko Konstantinov har sat sit fingeraftryk i den nordmakedonske hovedstad. Da han har tegnet mange brutalistiske bygninger, der i blandt denne skole for medicinstuderende.

Telekommunikationscenter (1972-1974) og Postkontor (1979-1981)

Da Konstantinov fik opgaven med at tegne Telekommunikationscenteret i Skopje ønskede han at bygningen på ydersiden skulle være opbygget af cirkelformede kerner og ophængte horisontale blokke, som var inspireret af metabolismen.

I den realiserede version af Telekommunikationscenteret er den offentlige plads han drømte om, kasseret. Og hovedbygningen blev en asymmetrisk, fæstningslignende bygning, hvor der er indbygget brugscylindre.

Han konstaterede tørt, at det kuperede terræn omkring bygningen og fjerde etage af den referererer til middelalderklostre og kirker i Balkan. Alt imens at hele centeret på samme tid “ligner en rumstation”.

I det tilstødende postkontor, som blev tilføjet i årene 1979-1981, i den sidste fase af byggeriet af Telekommunikationscenteret, at her er der skarpe betonribber, som blomstrer over toppen af ​​kuplen. Og, som på samme tid er arkaisk og futuristisk, og som nægter enhver form for stilistisk logik.

Sankt Kyril og Metodist Universitetet (1970-1974)

Bygningerne i den store universitetskampus er tegnet af den slovenske arkitekt Marko Music, og opført i den første halvdel af 70erne.

Til daglig bliver Universitetet benyttet af over 2000 undervisere og 25000 studerende.

Nationalbanken (1971-1975)

Nationalbanken i Nordmakedonien blev tegnet af Radomir Lalovikj og Olga Papesh. Det er en slående bygning, som afspejler traditionel makedonsk arkitektur.

Indenfor kan besøgende se et smukt interiørdesign, samt udforske et møntmuseum.

Museet for Republikken Makedonien (1971-1976)

Denne bygningsværk er det vigtigste som arkitekten Mimoza Tomikj lavede. Sammen med kollegaen Kiril Muratovski tegnede de et museum som rummer både en historisk, etnologisk, samt et arkæologisk afdeling.

Museet er placeret i Den Gamle Bazar, som rummer mange smalle gader i et kuperet terræn i den albanske bydel af Skopje.

Den største udfordring var derfor at få tilpasset et så stort bygningsværk ind i landskab og bymiljø. Og, det er lykkedes meget godt, da den man nærmest ikke obseverer den når man vandrer rundt i området.

Makedonsk Akademi for Videnskab og Kunst (1973-1976)

Boris Cipan var en makedonsk arkitekt, som var en fremtrædende figur i tiden hvor makedonsk modernistisk arkitektur blev opført efter Anden Verdenskrig.

Hans mest kendte arbejde er bygningen af ​​Det Makedonske Akademi for Videnskaber og Kunst, for hvilket han modtog den mest prestigefulde arkitekturpris Borba for årets største arkitektoniske præstation i Jugoslavien.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistisk Arkitektur i Skopje (Del I)

Modernistisk arkitektur er stadig meget fremtrædende i den nordmakedonske hovedstad.

Lær mere

Alexander den Store

I Nordmakedonien hylder de krigerkongerne Filip II og Alexander den Store.

Lær mere

Skanderbeg Pladsen i Skopje

I Skopje er der en samling af mosaikker som fortæller den albanske historie i bydelen Cair.

Lær mere

Indlægget Nordmakedonien: Modernistisk Arkitektur i Skopje (Del II) blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I Skopje findes ikke så mange historiske bygninger, men derimod en masse modernistiske bygninger.

Den primære årsag til det skyldes det faktum, at størstedelen af byen blev ødelagt pga. et jordskælv, som ramte den nordmakedoniske hovedstad i 1963.

Men pga. stigende nationalisme, blev arkitekturplanen Skopje 2014 introduceret.

Kort fortalt går denne plan udpå at omdanne de modernistiske bygninger, til visuelt at fremstå som nogle bygninger, der er inspireret af nyklassicisismen.

Dette skulle ifølge staten, anført af den tidligere konservative autoritære præsident Nikola Gruevski, få folk til i større grad at huske Alexander den Store.

Museet for Samtidskunst (1969-1970)

Efter jordskælvet i 1963 gav over 80 FN-lande tilsagn om at ville hjælpe til med genopbygningen af byen, deriblandt Polen, som stod bag opførelsen af Museet for Samtidskunst.

Museet som er placeret på en bakketop, blev tegnet af de tre polske arkitekter Wacław Kłyszewski, Jerzy Mokrzyński og Eugeniusz Wierzbicki.

Da jeg kiggede forbi var en fotograf i gang med at forevige et brudepar.

Tog og Bus Transportcenteret (1981)

Den største del af æren for det nye look som Skopje fik, tilskrives den japanske arkitekt Kenzo Tange.

Udover at være bagmanden for Tog og Bus Transportcenteret, virkede han primært virkede som stadsarkitekt, der udstak de store linjer for den arkitektoniske planlægning.

Skopje Arena (1947)

Rekontruktionen af Skopje Arena, som åbnede i 1947, var planlagt til af blive færdigopført i 1978 på baggrund af Dragan Krstev og Todorka Mavkovas oplæg.

Men pga. pengemangel var det kun den sydlige del af stadion som stod færdig. Så det var først i 2009-2011, at stadion projektet blev afsluttet.

Arbejdernes Hal (1958-1962)

En af de toneangivende arkitekter som var med til tegne det nye Skopje var Slavko Brezoski.

Han havde allerede før jordskælvet, gjort sig bemærket med denne bygning, som var beregnet som et mødested for arbejderne

GTC Indkøbscenteret (1969-1973)

Der er ikke sket markante ændringer af GTC Indkøbscenteret siden den blev indviet i 1973.

Bygningen, som er tegnet af Zivko Popovski, den mest markante makedonske arkitekt efter anden verdenskrig, er placeret ved siden af den mest centrale park i Skopje.

Med mange åbne indgangspartier er det et populært sted for byens borgere at vandre igennem.

I forbindelse med Skopje 2014 planen, var der tale om at indgangsportene og bygningsfacaderne skulle beklædes med med søjler og kupler inspireret af den klassiske oldtid.

Derudover skulle centeret have monteret en ekstra etage, hvor der skulle stå skulpturer i nyklassicistisk stil på taget. Disse planer er dog aldrig blevet gennemført.

Nationaliteternes Teater (1970-1974)

Teatret er en af ​​Vera Kjosevskas og Ljubinka Malenkovas mest betydningsfulde arkitektoniske præstationer.

I dag er teatret en kulturinstitution indlejret i byens historiske kerne, hvor det albanske mindretal bor.

Det bygger bro til det omkringliggende kulturelle og historiske indhold, i nærheden af Den Gamle Bazar og “Bitpazar”. Og er bygget på næsten det samme sted, hvor det gamle teater var placeret.

Socialt boligbyggeri i Skopje (1970erne)

I mange af de modernistiske sociale boligkomplekser skete der en forandring med dem efter murens fald i Berlin, der varslede kommunisttidens endelig.

Dette har f.eks. betydet at de arealer som var forbeholdt til at kunne parkere bilen i en garage, nu er omdannet til indkøbsarealer og lejligheder i stueetagen.

Den Makedonske Opera og Ballet (1972-1981)

Bygningen blev i sin tid tegnet af Stefan Kacin, Jurij Princes, Bogdan Spindler og Marjan Ursic.

Som et resultat af Skopje 2014 planen er der sket en makeover af den. Eks. er de skarpe hvide vinkler på Den Makedonske Opera og Ballet, hvilket er et berømt kendetegn på den jugoslaviske modernisme blevet skjult.

Operaen og Balletten var tænkt som en del af et kulturkompleks, der skulle tilpasses så den faldt naturlig ned til Vardar-floden, blev efterladt ufærdigt.

Nu er den så pga. Skopje 2014 blevet omgivet af ​​en række neo-klassiske bygninger. En romersk portiko og nogle falske kandelabre.

Hvis de nuværende planer med tiden bliver gennemført, vil den blive lukket ind fra alle sider. Selvom disse planer koliderer kraftigt med de oprindelige, blev ingen men af ​​arkitekterne bag bygningen hørt om ændringerne af de oprindelige planer.

Monument for 2. verdenskrig (1981)

Monumentet, der blev skabt af arkitekterne Aleksandar Nikoljski og Vladimir Pota, skulle markere indvielsen af et nyt anden verdenskrigsmuseum omhandlende partisanernes illegale våbenproduktion i Skopje.

Tanken med monumentet var, at det skulle ligne en stiliseret stanggranat, som var en af ​​de typer våben, der under krigen blev produceret af partisanerne på den ulovlige fabrik.

Stokgranatmonumentet, som Nikoljski & Pota designede, har et råbetonhåndtag og et dynamisk hoved bestående af mønstrede, lyse orange fliser.

I bunden af ​​monumentet er der en lille låst dør, der tilsyneladende fører ingen vegne.

Makedonsk Radio og TV (1974-1983)

Indtil 2015 var den 92 meter høje bygning som huser Makedonsk Radio og TV Nordmakedoniens højeste.

Bygningen blev tegnet af arkitekterne Nako Manov, Kiril Acevski og Haralampi Josifovski.

I bygningen bliver der daglig produceret programmer som bliver vist på tre kanaler.

MRT 1 er indholdet rettet til det makedonske publikum. MRT 2 er rettet mod folk som taler albansk, tyrkisk, serbisk, romani, bosnisk og valachisk. Imens den sidste kanal MRT 3 sender nyheder fra Parlamentet..

Ny Makedonsk Mediehus (1980-1985)

Den første avis som udkom på makedonsk var Nova Makedonija i 1994. Fire årtier senere flyttede de ind i denne bygning som var tegnet af Blagoja Kolev. Mediehuset blev ved med at producerere nyheder indtil 2012, hvor det lukkede.

Sankt Klemens af Ohrid Katedralen (1972-1990)

Slavko Brezoski, som også har tegnet Arbejdernes Hal, stod bag udformningen af Sankt Klemens af Ohrid Katedralen.

Den østeuropæiske ortodokse katedral, som blev indviet i 1990 for at markere Sankt Klemens 1150 års jubilæum for hans fødsel, er placeret i det centrale Skopje.

Udenfor kirken står der et 45 meter højt klokketårn, der indeholder tre østrigske klokker, der hver især vejer mellem 300 og 1000 kilo.

Den centrale kuppel viser verdens første runde afbildning af Jesus på et areal strækkende over 70 kvadratmeter.

Sankt Klemens af Ohrid Katedralen er stadigvæk den dag i dag den største i den makedonske ortodokse kirke.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistisk Arkitektur i Skopje (Del II)

I denne anden del af modernistisk arkitektur i Skopje er fokuset på Brutalisme.

Lær mere

Alexander den Store

I Nordmakedonien hylder de krigerkongerne Filip II og Alexander den Store.

Lær mere

Skanderbeg Pladsen i Skopje

I Skopje er der en samling af mosaikker som fortæller den albanske historie i bydelen Cair.

Lær mere

Indlægget Nordmakedonien: Modernistisk Arkitektur i Skopje (Del I) blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Hovedhistorien i den toneangivende mosaik handler om Albaniens nationalhelt Skanderbeg (1405 – 1468).

Han samlede nogle feudale magthavere i middelalderen i en kamp mod osmanerne, som de overvandt.

I hovedmosaikken bliver vi også oplyst om dengang albanerne begyndte at bruge det latinske alfabet, og begivenhederne under den 1. balkankrig, som førte til oprettelsen af Albanien i 1912.

Men, fordi grænserne der blev fastlagt, ikke tog hensyn til etnicitet, er det den primære årsag til at der bor mange albanere i deres nabolande i dag.

I den store gruppe af albanere som bor i udlandet, retter de politisk blikket mod Tyrkiet, hvis de er muslimer, imens resten retter blikket mod Albanien.

Dette skaber af samme årsag også nogle spændinger i forhold til lokalbefolkningen.

Derfor er det også bemærkelsesværdig at Nordmakedonien har sagt god for at der også er en skulptur af Skanderbeg på pladsen som bærer hans navn.

I mosaikken kan man også se referencer til litterære personligheder, og Moder Teresa, som var albaner.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistisk Arkitektur i Skopje (Del II)

I denne anden del af modernistisk arkitektur i Skopje er fokuset på Brutalisme.

Lær mere

Alexander den Store

I Nordmakedonien hylder de krigerkongerne Filip II og Alexander den Store.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Skopje (Del I)

Modernistisk arkitektur er stadig meget fremtrædende i den nordmakedonske hovedstad.

Lær mere

Indlægget Nordmakedonien: Den albanske Skanderbeg Plads i Skopje blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Filip II, som levede 382 f.Kr. – 336 f.Kr., erobrede meget af nutidens Grækenland: Og sønnen Alexander den Store (356 f.Kr. – 323 f.Kr.,) udvidede Makedoniens areal betydelig. Specielt mod øst, til nutidens vestlige grænse for Indien.

Dette bliver de begge husket for i dag. Da man i Skopje kan se to store statuer af far og søn.

Et par tusinde år efter de to markante krigerkonger, er det et mere ydmygt område i dag.

Som tilmed for nogle få år siden måtte sluge den kamel, at landet skulle skifte navn til Nordmakedonien, for at komme overens med Grækenland.

Hvilket på sigt, også gerne skulle føre til at landet, som er meget præget af tyrkisk kultur, kan blive optaget i EU.

Derudover besluttede styret i Skopje at droppe den planlagte navneforandring af lufthavnen, sådan den ikke kommer til at hedde Alexander den Store lufthavnen.

Stenbroen, Kunstbroen, og Det Arkæologiske Museum

Stenbroen blev opført i årene 1451-1469, da Skopje var en del af Det Osmanniske Rige, og betragtes i dag som byens varetegn.

Tæt på Stenbroen ligger Det Arkæologiske Museum, som siden sin grundlæggelse i 1924 har fremvist sin store samling med over 7000 genstande for offentligheden.

I samme område i Skopje ligger Kunstbroen 29 skulpturer over lokale kunstneriske og musikalske personligheder.

Handelscenteret i Skopje

Centrum af Skopje minder dog mest om Europa, specielt i udformningen af den lange gågade, Triumfbuen, og i de mange skulpturer, der er sat op.

Grunden til denne udvikling skyldes Skopje 2014 planen, som skulle dæmpe udtrykket fra de socialistiske modernistiske bygninger.

I stedet for var det nyklassisistiske bygninger og skulpturer, der nu skulle danne befolkningen til at tænke på Alexander den Stores storhed.

Deruover kan man i byens centrum finde et museum til ære for den albanske Moder Teresa som blev født i Skopje.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistisk Arkitektur i Skopje (Del II)

I denne anden del af modernistisk arkitektur i Skopje er fokuset på Brutalisme.

Lær mere

Skanderbeg Pladsen i Skopje

I Skopje er der en samling af mosaikker som fortæller den albanske historie i bydelen Cair.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Skopje (Del I)

Modernistisk arkitektur er stadig meget fremtrædende i den nordmakedonske hovedstad.

Lær mere

Indlægget Nordmakedonien: Skopje – byen som hylder Alexander den Store blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Disse tanker strejede mig. For i mange år, troede jeg at det aldrig ville blive mulig for mig at se Albanien.

Men, så lige pludselig, nærmest fra dag til dag. Så var der ikke nogle problemer med at besøge det sydeuropæiske land længere. I dette indlæg vil jeg fokusere på turen ind i Albanien og ud igen.

Indrejse til Albanien fra Montenegro

For at komme ud til busholdepladserne i Podgorica, skal man først betale en afgift.

Efterfølgende var undertegnede i stand til at tage den rigtige forbindelse mod Tirana, hvor der først ventede en tur igennem bjergene på små landeveje.

Ved den montenegrinske-albanske grænseovergang indsamlede buschaufføren først alle passene og Id-kortene, og gav dem til den montenegrinske grænsekontrol.

Heldigvis skulle passagerne ikke samle ind til dem, som jeg engang oplevede da jeg skulle til Serbien.

Efterfølgende kom han tilbage med ID-beviset, som vi fik igen. Så kørte han et lille stykke og stoppede.

Nu skulle vi så hver især selv på fod fremvise passet til den albanske grænsekontrol, inden han så hentede os igen lidt længere fremme.

Jeg er endelig kommet frem til Tirana. En by, som virker meget vibrerende. Nærmest lidt som hvis indre by i København var fyldt med en masse Nørrebrogader.

Udrejse fra Albanien mod Nordmakadonien

Efter en 7 timers behagelig bustur fra Tirana med mange indlagte stop, ankom jeg før tid til Skopje.

Så var der rigeligt med tid til, dels at få noget kaffe, en burek med drikkeyougurt, samt at få strækket benene, og ladet vandet.

I Albanien skal man finde det rejsebureau som rejsen bliver koordineret af, for at finde hvor bussen holder parkeret på den store holdeplads.

På turen videre mod endestationen sidder folk så og venter inde på de små turistkontorer, inden kontordamen siger ordentlig farvel til de rejsende når bussen så ankommer.

Ved den første stop var der tid til at tage en kop kaffe og få noget at spise i landevejsrestauranten. Da personalet hørte jeg fra Danmark, så lignede de nogle som for første gang i deres liv havde mødt en fra kongeriget.

Ved grænsen imellem Albanien og Nordmakedonien, skulle vi først aflevere vores pas/id-kort til grænsepolitiet, inden bussen bakkede baglæns, for derefter at køre ind i en lille hal, der mest af alt lignede et autoværksted.

Her skulle vi fremvise vores bagage til tjek, inden buschaufføren fik et lille dokument på at alt var OK.

Vi kunne så køre tilbage og hente vores ID, som bussens kvindelige passager, efterfølgende fik til opgave af chaufføren at dele tilbage til os.

Hun læste navnene op på alle, undtagen mig, som fik stukket passet tilbage. Ved den nordmakedonske grænse skulle vi så af bussen igen, og fremvise vores ID hver for sig. Inden vi kunne køre videre mod endestationen i Skopje.

Her stod taxichauffører og ventede som sultne gribbe inden busdøren blev åbnet. Nu står det på afslapning i aften inden Skopje skal udforskes i morgen

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Svetlana Kana Radević

Nogle af den første montenigrinske kvindelig arkitekts værker kan ses i Podgorica.

Lær mere

Enver Hoxha

Det gjalt om for diktatoren Enver Hoxha at Albanien altid var parat til krig.

Lær mere

Skanderbeg Pladsen i Skopje

I Skopje er der en samling af mosaikker som fortæller den albanske historie i bydelen Cair.

Lær mere

Indlægget Albanien: Ind og ud af den engang så lukket stat blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

De mørke skyer trænger sig på, og inden længe er der regn på vej. Og, tingene har da også forandret sig gevaldigt i Albanien siden 1991, da folket gjorde oprør mod det kommunistiske styre, og tog magten. Men, dog mere imod en lysere retning.

Tirana er by med kant. Den er ikke lige så velpoleret og glatbarberet som eks. Wien er det. Og, det der skulle være byens største seværdigheder, kan man se inden for kort tid, da de alle er på, eller i nærheden af den store Skanderbegplads i byens centrum.

Det, der så gør Tirana unikt, er byen i sig selv. Det summer af liv, her, der og alle vegne. Dog, ikke på en lige så kaotisk og hektisk måde som eks. i Istanbul, men med den samme gode energi.

Der er masser af rekreative områder i Tirana, og byen bliver ved med at overraske, når man bevæger sig rundt i den, da tingene bestemt ikke tager sig ud på samme måde, i det næste kvarter.

Tirana er også en by som rummer på en anderledes fortælling end mange andre byer i Europa, fordi Albanien i mange årtier under Enver Hoxhas styre forvandlede sig til Europas mest lukkede samfund.

Taiwanparken

Efter at Albanien brød med Kina i 1950erne, blev det samtidig med også det første land i verdenen, som officielt anerkendte Taiwan som en suveræn stat. Midt inde i byen i hovedstaden Tirana kan man derfor finde Taiwanparken, som i dag primært fungerer som en stor legeplads for børn.

I Parken er der også to spændende modernistiske bygninger, som i dag fungerer som en kasino og en restaurant.

Checkpoint

Checkpoint er en memorial til den kommunistiske isolation, som landet oplevede.under Envar Hoxha.

Den indeholder et stykke af Berlin-muren (som er blevet givet i gave af bystyret i Berlin), indgangen til bunkeren TR III 1976 I (hvor Enver Hoxha og hans vigtigste håndlangere fik passage til deres boliger), samt et stykke beton (som er taget fra den frygtelige arbejdslejr fra 1968-1990 i Spac for politiske modstandere af styret).

1. maj i Tirana

Engang blev arbejdernes internationale kampdag fejret med store mængder af mennesker i gadebilledet. Sådan er det også i dag. Dog med den forskel, at nu samles folk ikke om politiske paroler og kampråb.

Således mødte langt flere pressefolk end politiske aktivister mødt frem til dette første maj møde, da folket nød fridagen med at samles på cafeer og vandre rundt i byen.

Udstilling om Polen

I Tirana var det også muligt at se den midlertidige plakatudstilling om Polen, som giver et skønhedsportræt af det store centraleuropæiske land, som desværre ikke helt holder vand.

Det er korrekt at Polen var fremme i skoene mht. demokrati som blev indført allerede i 1791, og at republikken i disse år yder en stor hjælp til folk fra Belarus og Ukraine, som er kommet i knibe pga. de politiske handlinger der udspiller fra Minsk og Moskva. Hvilket i sig selv er meget prisværdigt.

Men, udstillingen nævner ikke med et ord at siden den nationalkonservative regering kom til magten i 2015 er Polen havnet i en stor konflikt med EU om grundlæggende retsstatsprincipper, der skal være til stede, før et land kan kalde sig for et fuldblods-demokrati, og at LGBT-samfundet og kvinders rettigheder er blevet formindsket, i samme periode. Og, det er beklageligt!

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Street Art i Tirana

Albaniens hovedstad er et vibrerende mekka for Street Art som udfolder sig på mange måder.

Lær mere

Enver Hoxha

Det gjalt om for diktatoren Enver Hoxha at Albanien altid var parat til krig.

Lær mere

Ny Arkitektur i Tirana

I disse år sker der en markant og spændende transformation af arkitekturen i Tirana.

Lær mere

Indlægget Albanien: Tirana en fremadstræbende by med kant og sjæl blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.