|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den 21. februar blev graverjournalisten Ján Kuciak og hans forlovede Martina Kušnírová. brutalt myrdet på klos hold i deres fælles hjem i Veľká Mača, Slovakiet.

Mordet på de to unge mennesker satte gang i en masse begivenheder, der bl.a. kom til at koste Præsident Robert Fico, Vicepræsident Robert Kaliňák, og Politilederen Tibor Gašpar, deres politiske liv. Og, som tilmed afslørede et netværk hvor statsadvokaten, politi og dommere var i lommerne af landets oligarker.

Mordet på journalisten

De primære kilder i Matt Sarneckis film er folk som er kritikere af hvordan det slovakiske samfund udfra en demokratisk betragtning har udformet sig siden landets selvstændighed i 1993.

Vi møder bl.a. forældrene til Ján Kuciak, som havde set frem til at skulle deltage i sønnens bryllup et par måneder senere. Og, arbejdskollegaer som er dybt forfærdet over hans død.

Det der blev Kuciaks skæbne var at han lavede undergravende økonomisk journalistik, hvor han blev ved med at stille forretningsmanden Marian Kočner kritiske spørgsmål om hans momsregnskaber.

Tilsidst blev dette for meget for Kočner, som via sin medsammensvorne Alena Zsuzsová bestilte drabet af Kuciak som blev udført af den tidligere soldat og lejemorder Miroslav Marček.

Det besværlige opklaringsarbejde

Arbejdet med at opklare drabet var langsomligt, selvom præsidenten Fico og hans ministre i bedste mafiastil havde udlovet en million euro til dem som kunne komme med spor der ledte hen til morderen.

Det var først da pressen fik en anonym henvendelse fra politiet som ville assistere med materiale, at der for alvor kom skred i sagerne. Den anonyme kilde ønskede at påvirke det forestående parlamentsvalg i Slovakiet på en måde, som forhindrede Fico i at komme tilbage til magten.

Dele af dagspressen gik nu sammen i et samarbejde om at bistå politiet. Og, da drabsmanden blev pågrebet og tilstod begyndte netværket bag mordet at komme frem i lyset. Hurtigt ledte sporene hen imod Kočner, som blev arresteret. I første omgang dog kun for økonomisk kriminalitet.

Da politiet efter en ransagning af hans hjem, fandt ud at der på et USB-stick fandt masser af overvågningsmateriale om Ján Kuciaks daglige færden, blev han også tiltalt for mordet på journalisten.

Domsafsigelse og straf

De små fisk, såsom drabsmanden Miroslav Marček fik en straf på 25 år i fængsel. Derimod slap både Marian Kočner og Alena Zsuzsová for at blive dømt for at være medvirkende til at Kuciak blev dræbt.

De slap dog ikke for at blive straffet, da Kočner blev dømt for økonomisk kriminalitet, og Zsuzsová blev dømt for at være medvirkende til et andet drab.

Drabsagerne imod Kočner og Zsuzsová er blevet appelleret to gange. Og, nu er status den at sagerne skal endevendes på ny.

Efterskrift

Populisten Igor Matovič blev valgt som ny statsminister i 2021. Som oppositionsleder var han meget overbevisende, men som ny slovakisk leder var han fuldstændig inkompetent.

Det banede vejen for et politisk comeback for Robert Fico, der blev landets statsminister igen i 2023.

Som sociologen Michal Vašečka udtaler det i Mordet på journalisten, så synes den slovakiske befolkning ikke at de var retfærdige, og måske stjal de. Men landet fungerede bedre under Fico.

Hans råd er at EU skal holde op med at støtte Slovakiet økonomisk. Fordi, først da kan Slovakiet løsrive sig fra oligarkernes greb på en mere effektivt og hurtigere måde. Derfor skal EU være hårdere overfor medlemsstater såsom Slovakiet, er Vašečkas konklusion.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Sange fra et land i flammer

En dokumentar som behandler de to første år af krigen som den tager sig ud blandt civile i Ukraine.

Lær mere

I Orbans Skygge

I sin tid ved magten har Viktor Orban udfordret demokrati og menneskerettigheder i Ungarn.

Lær mere

Vi er Rusland

En dokumentar om tre unge kvinder som drømmer sig væk fra Rusland efter dets invasion af Ukraine.

Lær mere

Indlægget Film: Mordet på journalisten – Drabet som rystede Slovakiet i 2018 blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Efter at Father fik sin premiere ved filmfestivalen i Venedig, hvor 1500 mennesker stående klappede efter at fremvisningen af den slovakiske film var vist, så har den trukket mange mennesker i hjemlandet og i Tjekkiet.

Filmens indhold er inspireret af en virkelig hændelse som skete i den slovakiske by Nitra på en ultravarm sommerdag.

Her glemmer en stresset og presset direktør for en lokal medie at aflevere sin datter til børnehaven. Dette medfører også at hun senerehen omkommer i den varme bil, på en dag hvor der blev målt 37 grader i skyggen.

Tynget af skyldfølelse over datterens død går den midaldrende hovedperson op i limingen, alt imens hans unge kone vælger at forlade ham, inden den verserende retssag skal begynde.

Selvom om faderen bliver dømt til to års fængsel, får han lov til at afsone straffen i frihed. Men kan han komme videre i sin tilværelse.

Father

Filmen starter med en 20 minutter lang og intens indledning, hvor man oplever den hverdag hvor det hele går galt set med farens briller.

Her får man indtrykket af en familiefar som elsker sin kone og datter over alt på jord. Men også en person som er stresset, og på vej til et afgørende møde på kontoret, hvori overdragelsen af hans medievirksomhed skal offentliggøres.

På vej til arbejde sætter han datteren af i børnehaven om morgenen. Men det er først seks timer efter at tragedien går op for ham, da konen ringer og siger om han ved hvor datteren er, fordi pædagogerne har ikke set hende.

Han styrter op på parkeringspladsen, og da han åbner døren til sin bil, råber han “Jeg har dræbt hende”, inden folk trækker ham væk fra ulykkesstedet.

Efterskrift

Det som gør filmen troværdig er at en af manuskriftforfatterne kender virkelighedens far meget godt.

Styrken i denne stærkt subjektive film er at den giver et stort indblik i hvordan han takler krisen efterfølgende, hvor livet forståeligt nok mister retning og formål.

Selvom det er en film hvor skurken dermed bliver helten vi alle identificerer os med, så skærer instruktøren det også ud i pap, at hans handling på ingen måde kan forsvares, da hun taler igennem en af hans medarbejderes vegne, som stærkt fordømmer ham.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

I Don’t Love You Anymore

To utilpassede tjekkiske unge tager afsted på rejse sammen i Østeuropa.

Lær mere

Cristian Mungiu

Den rumænske guldpalmevindende instruktør var en tur i Warszawa for at give en Masterclass

Lær mere

Tjekkoslovakisk arkitektur 58-89

Dokumentaren belyser modernistisk arkitektur i Tjekkoslovakiet under Kold Krig.

Lær mere

Indlægget Polen: Father – Ny Slovakisk Film af Tereza Nvotova ved WFF blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Om motivationen for at lave filmen fortæller musikeren Vladimir 518: “Det, som der fascinerer mig mest, er modet hos de mest progressive arkitekter i denne tidsperiode.

De kæmpede imod den socialistiske realismes dominans. Og blev ved med at lede efter et nyt, internationalt udtryk. Selv i lyset af teknologiske og politiske barrierer”.

Filmens problematik

Efter Stalins død blev doktrinen om socialistisk realisme tilendebragt i 1956. Dette medførte også at de tjekkoslovakiske arkitekter kiggede mod vest. Der lod de sig inspirere af Le Corbusier, Ludwig Mies van der Rohe og Bauhauskolen.

To år senere ved EXPO 1958 udstillingen i Bruxelles kom det første eksempel på det, i kraft af landets udstillingspavillon som i dag kan ses på Letnahøjen Prag.

Bygningerne fra dengang tolkes af nutidens magthavere som værende et symbol på tidligere tiders undertrykkelse af folket, De mener at det derfor er berettiget at få dem fjernet uanset hvor inspirationen til dem kom fra.

I filmens start bliver problematikken synliggjort. Her vises nedrivningen af Transgas bygningen i Prag for nogle år siden, som blev tegnet af Václav Aulický.

Et samfund kan være kommunistisk. Men ikke en bygning, som en af de medvirkende arkitekter fortæller. Dermed sætter hun ord på den bekymring nogle af dens tids førende arkitekter har.

LÆS OGSÅ: Tjekkiet: Bevægende skulpturer i hjertet af Prag

Da de erfarer i disse år, at det ikke altid skyldes at det bedre kan betale at rive bygningerne ned. Som f.eks. at det koster for meget at energiforbedre dem. Men at det i højere grad skyldes politiske årsager.

Tjekkoslovakisk arkitektur 58-89

Dokumentaren introducerer os for velkendte bygninger i Prag såsom Žižkov Tv-tårnet, varehuset Kotva og Nationalteatrets Ny Scene. Den sidstnævnte bygning blev designet af Karel Prager, som også har stået bag Den nye National Museum og Komerční banken i Smichov.

I filmen bliver der også fremhævet nogle karakteristiske arkitektoniske værker i Bratislava som eks. Den Slovakiske Radiobygning og Den Slovakiske Nationale Opstandsbro. Derudover så tages mere oversete bygninger i Slovakiet op til behandling.

Jalousi mellem arkitekterne

Filmen beretter også om nogle af de konflikter som var imellem arkitekterne i Tjekkoslovakiet.

Her følte de slovakiske arkitekter sig oftest overset, da de ikke var tæt på magtens centrum i Prag.

Dette gjorde også at de ikke blev valgt til at varetage de store prestigeprojekter i udlandet, som oftest handlede om opførelsen af ambassadebygninger.

Ironisk nok så blev nogle af de bedste eksempler på tjekkisk modernisme derfor bygget udenfor Tjekkoslovakiets grænser. Dermed kom de i praksis ikke den almindelige borger i hverken Tjekkiet eller Slovakiet til gavns.

Dette betød dog ikke at der blev kreeret prestigefulde bygninger i Slovakiet. I filmen ser vi en meget æstetisk udført kapel.

Da en arkitekt bliver spurgt om hvad hun mener om den, så svarer hun, at hvis hun skal svare på spørgsmålet, så kræver det at hun forholder sig den oprindelige udgave af den, som blev opført i Stockholm.

Hotel InterContinental

Arkitekten Karel Filsak stod bag mange markante bygninger i det nuværende Tjekkiet og i udlandet.

Udover Terminal 1 i Prags lufthavn, ambassadebygninger i Brasilia, Beijing, Cairo, og i Delhi, så tegnede han også Hotel InterContinental.

For at få plads til det brutalistiske hotel i Prags centrum skulle en hel klassiske art nouveau bygninger rives ned. Hvilket mødte modstand i arkitekturkredse som ønskede at værne om Prags historiske bydele.

I dag er hotellet genåbnet efter en gennemgående renovering under navnet Fairmont Golden Prague Hotel. Her skal du være smart klædt for at kunne benytte dig af dets restaurant.

Poľana Hotel

Opgaven med at tegne de kommunistiske myndigheders drøm om et luksuriøst tilflugtssted i Tatra Nationalpark, blev givet til Štefan Svetko som også havde tegnet Den Slovakiske Radiobygning.

Poľana Hotellet, som i dag hedder Hotel Montfort, er blevet besøgt af mange prominente politiske figurer. Leonid Bresjnev var der tre gange, ligesom Hosni Mubarak og Muammar Gaddafi har besøgt stedet, som havde en direkte kabelforbindelse til Kreml.

Det var også her, i grænselandet mellem Tjekkiet, Slovakiet og Polen, at Vladimír Mečiar og Václav Klaus underskrev fløjlsskilsmissen, som førte til opløsningen af Tjekkoslovakiet.

Efterskrift

Filmen er opdelt i kapitler og går tidsmæssigt lineær frem. Dette skaber et større overblik for dels det samfund de blev opført i, og hvilke stilarter som var fremherskende.

“Enhver periode inden for arkitektur er unik og værd at se på. Bygningerne fra denne æra er ofte meget udtryksfulde, skulpturelle og umulige at overse i vores byer”, afslutter Vladimir 518.

I den lidt over to timer lange dokumentarfilm bliver dette udsagn skildret. Med dens brug af udtalelser af mange arkitekter bliver helhedsindtrykket dog lidt fragmenteret, da de virker mere som små statements end en egentlig indføring i deres bygningsværker. Men filmen som helhed er en øjenåbner til emnet, og til yderligere fordybelse.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Brutalistisk Arkitektur i Tbilisi

Hovedkvarteret for Bank of Georgia er en af mange gode eksempler på Brutalisme i Tbilisi.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Skopje (Del II)

I denne anden del af modernistisk arkitektur i Skopje er fokuset på Brutalisme.

Lær mere

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del II)

Grunden til de mange modernistiske bygninger i Chișinău skyldes Anden Verdenskrig.

Lær mere

Indlægget Film: Tjekkoslovakisk arkitektur 58-89 – En rejse gennem tid og rum blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Der var forskellige typer af robot (robath) tvangsarbejde. Eksempelvis var begreber som håndrobot (Handrobath) og trækrobot (Zugrobath) noget tvangsarbejde som skulle udføres med et eller flere trækdyr (inklusive vogn og chauffør). Til dette kunne der også bruges fodrobotter.

I de lande som var en del af Habsburg-monarkiet var der meget forskellige robotforpligtelser, og de blev anset for at være en manifestation af livegenskab. Hvilket er en tilstand hvor en persons myndighed bliver varetaget af en anden person, typisk en herremand, eller lignende.

Disse robot, eller arbejdsforpligtelser som de livegne bønder skulle udføre blev beskrevet første gang ved lov i 1680. Loven om robotforpligtelserne blev opdateret i 1717 og 1738, og varede til 1848 hvor de opførte med at gælde, da tvansarbejdet blev forbudt. Dette var iøvrigt samme år hvor Franz Joseph 1 blev kronet som kejser. En post som han bestred indtil sin død i 1916.

Det tjekkiske landområde i tiden under Kejser Franz Joseph den førstes styre

I dag er der blandt turister bred enighed om at Prag er en af verdens smukkeste byer at besøge. De fire historiske bydele af Prag er på UNESCOs verdensarvliste, og i den tilstødende bydel Josefov blev der i Kejser Franz Joseph den førstes lange regeringsperiode opført elegante art nouveau bygninger. Noget som du kan opleve på Pařížská gaden, hvor eksklusive mærkevarefirmaer regerer i dag.

Det var også under Franz Joseph at Nationalteatret i Prag blev opført for tjekkiske penge. Bygningen som regnes for at være Tjekkiets næstvigtigste bygning efter slottet blev åbnet i 1881. Den er karakteristisk ved at have en meget høj og synlig tagkonstruktion, da det var meningen at folk fra slottet ville kunne se denne bygning, som også er et symbol på Tjekkiet. Da det var her at tjekkere kunne opføre dramaer fortalt og udført på tjekkisk, i et samfund, hvor det ellers kun var tilladt at tale tysk i offentligheden.

Økonomisk var der også gode tider i det tjekkiske landområde i tiden under habsburgerne. I årene op til første verdenskrigsudbrud var det en af klodens 10 mest industrialiserede samfund. Her var det bl.a. Škoda Fabrikken i Mladá Boleslav, der blev stiftet i 1895, under navnet Laurin & Klement, som blev en af bannerførerne i denne udvikling. Da fabrikken efter at have startet en bilproduktion op i 1905, hurtig blev den største bilfabrikant i Østrig-Ungarn, bl.a. pga. de integrerede samlebåndsprincippet og scientific management fra USA.

I slutningen af det habsburgske styre, blev det tilladt at lade andre religiøse udtryk komme til orde. Indtil da var det de katolske skulpturer, som de havde tilføjet det nuværende Karlsbroen, som skulle danne befolkningen.

Til brug for den ny opførte rådhus, blev der i årene 1908-1911 udarbejdet to skulpturer, hvor af den ene forestiller den jødiske rabbi Judah Loew ben Bezalel, som også er kendt som Maharal, og den anden af jernridderen, som nogle mener er en reference til den humanoide robotskikkelse Golem, imens andre hælder til at det er en reference til Den Tysk-Romerske Kejser Rudolf den Anden, som styrede området fra 1576-1612.

Den sidste historie er nok den mest sandsynlige fordi det jødiske samfund i Prag havde en stærk interesse i at signalere til omverdenen at jøder og lokalbefolkningen altid havde været gode venner, pga. den stigende antisemitisme der var i Europa i årtierne op mod første verdenskrig. Dette betød også at der i starten af 1900-tallet blev relanceret historien om det stærke forhold der var mellem mystikeren Rudolf den Anden og Rabbi Loew, som bl.a. havde brugt kabbala til at skabe Golem. Kulminationen på denne bølge skete i 1914, da bogen Golem af østrigeren Gustav Meyrink blev udgivet.

Året efter, i 1915, blev den store skulptur af den protestantiske reformator Jan Hus så indviet på byens gamle rådhusplads. I lighed med de andre religiøse skulpturer var det Ladislav Šaloun som var kunstneren bag værkerne.

Den 21 november 1916 dør den habsburgske kejser Franz Joseph den første kort tid før sin 86 års fødselsdag. De sidste par år af hans levetid må bestemt ikke have været sjovt for ham at opleve. For efter at have indlemmet Bosnien i hans store rige i 1878, kom Østrig-Ungarn på kant med Serbien. I 1914 dør hans søn og tronfølger Franz Ferdinand ved et attentat i Saravejo, og da Franz Joseph efterfølgende stiller helt urimelige krav til Serbien, så bliver dette startskuddet til 1. verdenskrig. Og, midtvejs i denne, må han havde gjort sig nogle tanker om at han var blevet ramt af et nemesis, og at det store Østrig-Ungarske rige kunne tabe krigen, og måske endda også synke i grus.

I Žižkov-kvarteret i Prag står der en skulptur, som er udført af Karel Nepraš, med lidt hjælp af datten Karolína som fuldførte den i årene efter hans død i 2002. Den er rejst til ære for den tjekkiske forfatter Jaroslav Hašek tæt ved det sted hvor han skrev den mest solgte tjekkiske bogudgivelse til dato, “Den gode soldat Svejks eventyr”. I denne bog fortæller han om en soldats oplevelser i den Østrig-Ungarske hær under krigen på en sjov og underfundig måde i en krig som kostede mange ofre, også i Tjekkiet, hvor 150.000 soldater omkom, og 200.000 blev krigsinvalide ifølge Anna Parker, som er ekspert i tjekkisk kulturhistorie.

Fra frie robot arbejdere til frie Tjekkoslovakiske borgere

Tomáš Masaryk blev den første præsident for den nyoprettede stat Tjekkoslovakiet, som kom til verdenen efter afslutningen af første verdenskrig i 1918, hvor Habsburgerne blev sat fra magten og Østrig-Ungarn var blevet splittet op i atomer. Andre tabere af krigen var Tyskland som af Frankrig blev fastlagt at skulle betale et uhørt stort beløb i krigsskadeerstatning ved Versailles freden i 1919. Og, Rusland, som i lighed med de nævnte storriger også mistede store landområder, da de allerede havde trukket sig ud af krigen, pga. den russiske revolution, hvor arbejderne havde overtaget magten.

I Tjekkoslovakiet skulle Tomáš Masaryk nu transformere den nyoprettede stat til en bæredygtig demokratisk samfund. Disse tanker var ikke fremmede for ham, fordi allerede før krigen brød ud arbejdede han for at omdanne Østrig-Ungarn til et demokrati.

Efter at de livegne bønder i 1948 slap for at skulle udføre robot arbejder for en herremand, der havde myndigheden over dem, så var det nu hele den tjekkiske og slovakiske nation som var blevet frie borgere.

En af de personer som blev vigtige i dette politiske skifte i styreform blev den unge forfatter Karel Čapek, som skulle advokere for demokratiet ved brug af sine evner for at skrive. Men, først skulle han skrive et værk, som han i et internationalt perspektiv altid vil blive husket for.

Čapek-brøderne gav ordet robot en helt ny betydning

Brøderne Čapek blev født i det habsburgske Østrig-Ungarn i henholdsvis 1897 og 1890. Storebror Josef Čapek var den udadvendte kubistiske maler, som blev uddannet ved AAAD i Prag. I nabobygningen blev, i det filosofiske fakultet af Karlsuniversitetet, blev den indadvendte lillebror, forfatteren Karel Čapek uddannet.

I 1920 skrev Karel Čapek “R:U.R. (Rossum’s Universal Robots)”. Det er fra dette drama at begrebet robot, hvis betydning vi kender det som i dag opstod.

Efter sigende blev det til i løbet af sommeren 1920. Her besøgte Čapek-brøderne deres far som holdt til i kurbyen Trenčianske Teplice (som ligger i nutidens Slovakiet). En dag spurgte Karel broderen Josef om hvad disse artificielle arbejdere skulle hedde. Selv havde han tænkt på ordet “Laboří”, men han synes det lød for fortænkt. “Robota” svarede Josef tørt, og sådan blev det.

Selvom, det virkede som et spontant indtruffen situation, der gjorde at Karel Čapek bare uden videre tog ordet “Robota” til sig, og brugte det i Rossum’s Universal Robots. Så er det mere sandsynlig at han i en tid, hvor begejstringen over genvundet selvstændighed, ville bruge det tjekkiske ord Robota, da det også var en reference til de habsburgske herskere, som de lige var sluppet af med.

Læs også: Rossum’s Universal Robots: Ny udstilling hylder R.U.R.

Selvom, det virkede som et spontant indtruffen situation, der gjorde at Karel Čapek bare uden videre tog ordet “Robota” til sig, og brugte det i Rossum’s Universal Robots. Så er det mere sandsynlig at han i en tid, hvor begejstringen over genvundet selvstændighed, ville bruge det tjekkiske ord Robota, da det også var en reference til de habsburgske herskere, som de lige var sluppet af med.

Det, der adskilte Čapeks brug af Robota fra det udtryk som blev brugt om de livegne bønder, der udførte tvangsarbejde, var at hans robotarbejdere var mekaniske i deres udtryk. Hvilket kan hænge sammen med en rygmarvsskade han havde, hvilket helt konkret gjorde, at han bevægede sig mere mekanisk. Samt, den aktuelle erfaring fra den russiske revolution, der rystede det bedre borgerskab rundt omkring i Europa, da de universelt tænkende arbejdere tog magten. Derfor var det også vigtig for Rossum, som skaber robotterne i Čapeks historie, at de ikke skulle have følelser, da de udelukkende skulle fokusere på at arbejde.

Ved at tillægge robotterne revolutionære evner, så gjorde Čapek robottene til at være nogle stærke skikkelser, som i stærk kontrast til habsburgernes brug af begrebet, gjorde tvangsarbejderne til en svag befolkningsgruppe. Dette twist af Robota, har gjort at mange mennesker i dag frygter robotter, enten pga. de vil tage arbejdet fra mennesket, eller i værste konsekvens, at udrydde menneskeheden.

I dag benytter industrien derfor helst Isaac Asimovs videre bearbejdning af ordet, da hans begreb robotteknologi, udrydder alt hvad der har med mennesket at gøre.

Efterskrift: Bevæger vi os mod en teknofeudal 1000-års rige?

I dagens samfund er vinderne de store teknologivirksomheder, som bl.a. er blevet rige pga. AI og robotteknologi, der styrer verdenen, da de er blevet så velhavende at de på demokratisk vis kan kuppe sig til magten ved hjælp af algoritmer. I det lys bliver habsburgernes brug af livegne robot arbejdere pludselig yderst aktuel igen, fordi bevæger vi mod en universel feudal rige, hvor befolkningen bliver holdt ned pga. avanceret teknologi? Og, er det tid til at lade hovederne rulle af magtens indehavere?

Udenfor Liechtenstein Paladset i Prag er der et værk bestående af 27 skulpturer som er lavet af den tjekkiske kunstner Karel Nepraš. De symboliserer de adelsmænd, som mistede deres hoveder, da de blev henrettet i 1623, pga. deres ledende roller i de afsluttende krigshandlinger mod Habsburgerne, der annekterede området i 1620 efter sejren ved Det hvide bjerg, som i dag er en integreret del af den tjekkiske hovedstad. Beslutningen om deres henrettelse blev foretaget inde i paladset.

Selvom habsburgernes aftryk i Prag stadig er meget markant, specielt udtrykt i mange af de bygninger som findes i den indre bydel af den tjekkiske hovedstad, så er der bortset fra de meget markante skupturer på Karlsbroen, der blev opført i starten af 1700-talet, og Mozarts tilknytning til byen, ikke meget i bybilledet der skal få lokalbefolkningen til at tænke på tiden under deres styre, udover det robotlignende værk af Karel Nepraš.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

R.U.R. udstilling i Prag

En hyldest til Karel Capeks bog R.U.R., hvorfra ordet robot stammer fra.

Lær mere

Bevægende skulpturer i Prag

Fire reflektioner over tiden med kommunisme efter murens fald i 1989.

Lær mere

David Černý Musoleum

Ny museum i Prag som viser en retrospektiv udstilling af David Černýs værker.

Lær mere

Indlægget Tjekkiet: Robot – Habsburgerne lagde fundamentet for ordet blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Landskabsarkitekturen i Skjoldhøjkollegiet stod Sven Hansen for. Og den kunstneriske udsmykning: blev udført af Kasper Heiberg.

Skjoldhøjkollegiet

Fra slutning af august 2005 til slutning af januar 2007 boede jeg i Skjoldhøjkollegiet.

I 1½ år oplevede jeg tre forskellige oplevelser af at bo på kollegiet, hvilket skyldes at der var en stor udskiftning af beboerne hvert halve år.

Det fandt sted i januar/august når de udenlanske udvekslingsstuderende skulle starte/afslutte deres semesterophold. Og, derfor flyttede ud og ind i hvert afsnit af det stor kollegie.

Så det er ikke kun arkitekturen der definerer menneskers liv. Det er i ligeså høj defineret af de mennesker som bor der.

Faciliteterne i Skjoldhøj kollegiet

Det var ikke første gang jeg havde været i Skjoldhøjkollegiet, da jeg flyttede ind. De karakteristiske betonbygninger der var tilpasset det kuperede terræn fremstod dog klart i hukommelsen.

Efter at have fundet den rette bygning, var jeg klar til sammen med to kammerater at slæbe mine ting opad den indvendige trappeopgang til værelse nummer 6.

Værelset som befandt sig midt i bygningen, hvor der var en lejlighed på stueplan, og seks værelser på 1. sal, og yderlig seks værelser i hemsen, lå direkte ud til fællesarealerne.

I fællesarealerne i bygningen var der to toiletter og to badeværelser, stort opholdsrum med spiseareal og stueareal, samt en stor aflang køkken.

Udenfor kunne man få vasket tøjet i et møntvaskeri. Hygge sig omkring en øl i kollegiets bar, eller benytte sig af musik øvelokalet, fitnessrummet, og andre fællesrum. Samt, handle ind i den lokale brugs.

Første semester (Aug 2005 – Jan 2006)

De øvrige beboere var flinke, men også generelt set meget reseverede. Når der eksempelvis var en af beboerne som benyttede sig af køkkenet holdt de andre sig væk.

Der var ingen som sad og spiste ved det fælles spisebord, da folk slæbte maden ind på værelset. Og, det var meget sjældent at nogen så fjernsyn i fælleslokalet.

I dette semester tog folk deres rengøringspligter af fællesarealerne, uden der opstod problemer med det.

Min bosnisk-danske nabo inviterede mig til nogle af hendes forelæsninger om idehistorie på Aarhus Universitet.

Og, min islandske overbo introducerede mig til islandsk kultur, dels ved at jeg fik en masse mp-3 filer med musik fra sagaøen. Og, da han forlod Skjoldhøjkollegiet gav han mig en bog om Island.

Derudover fortalte den ukrainske beboer om hans arbejdsplads, hvor han plukkede og pakkede frugt. Dette studiearbejde tog jeg også på et senere tidspunkt.

Anden semester (Feb 2006 – Aug 2006)

I starten af det nye år flyttede der bl.a. to meget socialt anlagte piger ind i kollegiebygningen, som kom fra henholdsvis Slovakiet og Norge.

Den slovakiske pige var meget socialt anlagt. Hun var dog ikke særlig populær på Journalisthøjskolen fortalte en af hendes medstuderende en dag.

Men, i kollegiebygningen sørgede hun for at der kom liv, da hun elskede at organisere middage, hvor hun inviterede folk hun mødte udenfor, eller fra hendes studie.

Den norske pige var også social anlagt. Og, i starten af semesteropholdet sad hun sammen med den slovakiske pige og spiste aftensmad med hende.

Efter en måneds tid, begyndte flere og flere at beboerne i opgangen at tilslutte sig dem, og benytte sig af fælleslokalerne.

I maj måned kulminerede det hele, da hele opgangen var samlet, og så det maskerede finske heavyband Lordi vinde Eurovision Song Contest.

Den svenske studerende som studerede på musik, fortalte efterfølgende, at hvis det slap ud på konservatoriet at han havde set dette, var det udsmidningsgrund.

Tredje semester (Aug 2006 – Jan 2007)

En sommerdag hvor jeg kom hjem efter studiejobbet var opstået, så jeg tre nye beboere fra Litauen sidde i fællesrummet. Og, senerehen sad der 15-20 litauere der, og hyggede sig sammen.

En af dem fortalte mig at unge i Litauen flyttede fra landet når de var færdige med gymnasiet for at studere og arbejde i udlandet. Hvilket nu var muligt pga. Litauen var trådt ind i EU to år tidligere.

Problemet var bare, at mange af de unge ønskede ikke at vende tilbage, og i Litauen havde de et navn for det: “The lost generation”. Så, derfor var der nu hvervekampagner i Hviderusland og Ukraine om at flytte til EU-landet Litauen.

I opgangen boede der en ny journaliststuderende fra Slovakiet. Han var meget ambitiøs, og fortalte mig, at hans lærer var meget bekymret for hvordan den kvindelig studerende havde klaret sig.

Da han var af den overbevisning om at hvis Journalisthøjskolen erfarede hendes faglige niveau, var det sidste gang, at Universitetet i Bratislava fik lov til at sende en afsted.

I en ganske kort tidsperiode boede der også en dansk filosofistuderende. Grunden til at jeg husker ham den dag i dag er primært fordi vi havde mange gode samtaler i køkkenet, og senerehen har vi holdt forbindelsen vedlige.

Så var der også to fra Porto i Portugal som holdt store middage for andre portugisere på kollegiet.

De var meget hyggelige. Men, de havde det med at lade opvasken stå til stor irritation for de øvrige beboere. Og, når de blev irrettesat, gjorde de ikke noget for at løse problemet.

Det medførte også at beboerne i opgangen var i vildrede, fordi på den ene side, vil de gerne hygge sig socialt med portugiserne. Men, på den anden side ville de også gerne have en ren køkken.

Og, efterhånden var det mig, som sad alene med aben, da jeg var “bestyrer” af opgangen.

Efter flere konfliktsituationer med de portugisiske beboere. Og fordi jeg ikke mærkede en reel opbakning om at holde kollegiet nydelig og rent, valgte jeg at flytte fra kollegiet.

Mine tanker om Skjoldhøj i dag

Selvom jeg til sidst blev træt af at bo på Skjoldhøjkollegiet, står mindende om det stadig meget klart i ens hukommelse.

Måske fordi det var en periode i mit liv hvor jeg så værdien om at leve i et internationalt community.

For selvom der var bump med på vejen, så var sammenblandingen af mennesker, arkitektur og natur med til at sætte rammerne for varige venskaber rundt omkring i Europa.

Efterskrift

Skjoldhøjkollegiet blev tagnet af Knud balch Petersen. I lighed med hans andet projekt Gellerupplanen, har Skjoldhøjkollegiet også oplevet nogle udfordringer.

Mange danskere ønsker har i årtier ikke ønsket at bo der. Og, når de så endelig er blevet placeret der, flytter de væk ligeså hurtig som det går med at finde noget andet.

Sådan var det ikke i begyndelsen. Og for at få flere fastboende mennesker til at flytte ind, indrettede de værelserne med eget toilet. Og, for de større værelser, også til at have eget køkken.

Dette tiltag har dog ikke hjulpet på problemet. Og, mange gange har der været tale om at lukke Skjoldhøjkollegiet.

At den så stadigvæk stadig står der, skyldes primært stadigvæk de udenlandske Eramus-studerende. Men, også at når der optår en ny situation i samfundet. Som da Rusland invaderede Ukraine i 2022, og mange ukrainere behøvede et nyt sted at bo.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gellerupplanen

Arkitekten Knud Blach Petersens store modernistiske prestige projekt i Aarhus Vest.

Lær mere

Wonderful Copenhagen

Ny arkitektur, infrastruktur, street food, og hygge i Danmarks hovedstad København.

Lær mere

Unité D’Habitation

Beboelsesbygningen af Le Corbusier i Marseilles anses som starten på stilretningen Brutalisme.

Lær mere

Indlægget Danmark: Knud Blach Petersen – Skjoldhøjkollegiet i Aarhus Vest blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Efter ankomst til Bratislava fra Prag en tidlig morgenstund er der ikke så meget liv i gaderne, da der stort set ikke er nogle mennesker jeg ser på min tur rundt omkring i byen.

Noget af det første der møder mig på min vej mod centrum fra bustationen i Bratislava er broen for den slovakiske nationale opstand (Most SNP), som stod færdig i 1972.

UFO-broen, der løber hen over Donau-floden, og som er et fint eksempel på socialistisk modernistisk byggeri, blev tegnet af Arpád Tesár, Jozef Lacko og Ivan Slameň.

Bratislava

På byens centrale plads Hlavné námestie er byens gamle rådhus den mest synlige bygning. Byggeriet, som vi kender i dag stod færdig i 1599.

I slutningen af det 19. århundrede ændres bygningens funktion til noget andet. Før det blev til Bratislavas Bymuseum, så har det fungeret bl.a. som et fængsel, våbenarsenal, handelsbygning, og byarkiv.

Tæt ved bymuseet ligger Det gamle Slovakiske Nationalteater som bygningen hedder i dag. Da det blev åbnede i 1886 i tiden under Østrig-Ungarn blev det kaldt for Stadsteatret.

Tilstede ved indvielsen af teatret, som er tegnet af Fellner & Helmer, var bl.a. den daværende ungarsk premierminister Kálmán Tisza, og hele hans kabinet, samt den kendte ungarske forfatter Mór Jókai, der så operaen Bánk bán af Ferenc Erkel, der selv ledte orkesteret.

På vej op mod slottet

En af de smukkeste bygninger i Centraleuropa er Den gode hyrdes hus, som blev opført i årerne 1760-1765 af murermesteren Matthäus Hollrig.

I dag er den gamle forretning et urmuseum. Det er et af de få tilbageblevne bygninger i den gamle jødiske bydel, som ikke blev revet ned af kommunisterne efter krigen, da de ønskede at anlægge en stor motorvej istedetfor.

Imens man går længere og længere op mod toppen af den høje bakke, så bliver Tjekkoslovakiets tidligere præsident Alexander Dubček hyldet.

Den slovakiske statsmand som i 1968 mente at tiden var moden til socialisme med et menneskeligt ansigt.

Dette førte i første omgang til Foråret i Prag, som efterfølgende blev knust af Warszawa-pagten om sommeren. I Januar 1969 blev han afsat, og erstattet af Gustáv Husák, som fik til opgave at “normalisere” landet igen.

Sidste stop inden Slottet, er ved Det Slovakiske Nationalråd, som svarer til Christiansborg i Danmark. Det er her at alle de folkevalgte politikere sidder og varetager deres daglige arbejde.

Bratislava Slot

Slottets historie i den slovakiske hovedstad går mere end tusinde år tilbage. Den version vi kan oplev i dag stammer tilbage fra 1960erne hvor den blev genopført.

Som en følgevirkning af det mislykkede forsøg på at forandre samfundet hen imod et der var mere inspireret af Vesten, blev den centralistiske stat Tjekkoslovakiet til en føderation den 28. oktober 1968.

I den var der en Tjekkisk Socialistisk Republik og en Slovakisk Socialistisk Republik. I lighed med ophøret af føderationen, som blev vedtaget den 3. spetember 1992, blev begge aftaler indgået på Bratislava Slot.

Fra slottet er der en god udsigt. Her kan man ikke bare se Bratislava by, med den karakteristiske Sankt Martin Katedral i forgrunden. Det er også muligt at se dele af Østrig og Ungarn hvis vejret egner sig til det.

På vej ned ad bakken kunne jeg nyde solen som varmede en op midt i vinterkulden, på en dag hvor der var frostgrader.

Efterskrift

Tilbage i Bratislavas centrum gik jeg en tur langs Donau. Her kan man både finde moderne nybyggeri ved det store indkøbscenter Eurovea, og mere klassiske bygninger.

Klokken fem om eftermiddagen gik bussen mod Budapest. Og, et par timer efter var jeg fremme i den ungarske hovedstad, hvor jeg hurtigt fandt mit hotel.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Mordet på Journalisten

Efter drabet på Ján Kuciak blev det afsløret hvor galt det stod til med retsstaten i Slovakiet.

Lær mere

Tjekkoslovakisk arkitektur 58-89

Dokumentaren belyser modernistisk arkitektur i Tjekkoslovakiet under Kold Krig.

Lær mere

Far

Et centraleuropæisk drama af den slovakiske filminstruktør Tereza Nvotová.

Lær mere

Indlægget Slovakiet: Bratislava – Hovedstaden i det centraleuropæiske land blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.