|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Fynboen ville hellere bruge syntetiske materialer, såsom plast og tekstiler i skrigende, klare, mættede farver.

Dermed skilte han sig kraftig ud i den danske designverden, da hans kollegaer brugte træ, som der var tradition for at gøre.

Den legesyge arkitekt og designer blev lovprist af PH og Arne Jacobsen

Det var dog ikke alle som så ned på den danske arkitekt og designer, der i slutningen af 1960erne flyttede fra Danmark til Schweiz.

Her kunne han få sine ideer realiseret af den internationale møbeldesignvirksomheden VITRA.

Hans gamle svigerfar, lampedesigneren og samfundsrevseren, Poul Henningsen bakkede ham op.

Ligesom arkitekten Arne Jacobsen, som bl.a. er kendt for stole, såsom ”Ægget”, ”Svanen”, og ”Syveren”, også lovpriste sin gamle elev Panton.

Dermed fik han en stærk opbakning fra to markante stemmer i den hjemmelige andedam, som så et lys i ham, fremfor hans mere bornerte kritikere.

Basel gav Verner Panton stjernestøv

Det var i Basel at hans mest kendte værker blev realiseret. Såsom den første formstøbte stol i plast, Panton-stolen, og Visiona 2 projektet blev realiseret.

Og i huset, hvor han og konen levede til daglig, blev forvandlet til et kæmpe showroom, hvor han gladelig inviterede folk fra nær og fjern indenfor.

Han holdt meget af at besøge byens kunstmuseum og spise på deres restaurant. For at ære den danske designer er der et lokale som er tilegnet ham.

Her kan man sidde i Panton stole som er belyst at et kæmpe lampearrangement han også har designet.

I byens store hospital som er placeret i centrum af byen, er der en lang underjordisk gang, som har dekoreret.

Rundt omkring i byen, kan man også i nogle af chokoladebutikkerne, se nogle af hans lamper.

Verner Panton var gjort af et specielt stof

Men, det var tæt på, at han aldrig fik drevet det så vidt. Under 2. verdenskrig, agerede han i krigens sidste år som modstandsmand.

Hans rolle var at hjælpe til med at få fragtet nedsendinger af våben fra de engelske flyvere i sikkerhed.

En dag kom tyskerne forbi hans lejlighed, og de fandt en masse rifler. Panton, der ikke var hjemme denne dag, levede resten af krigen under jorden.

Pantons betydning for eftertiden

Kort tid før han døde i 1998, kontaktede Trapholtmuseet i Kolding ham fordi de ønskede at lave en retrospektiv udstilling. Panton udbrød så spontant, ”Hvem gider at se på det gamle lort”.

Men, museet fik sin vilje. Og fik Panton talt fra at der skulle bruge et væld af farver i udstillingen.

Alligevel blev den stramme komponerede udstilling et orgie i farver, og blev gentaget for et stykke tid siden på samme kunstmuseum.

Selvom han var en ener i den danske design verden, så var han ikke ene om at tænke i plast og farver.

I et internationalt perspektiv, kan man placere ham i familie med eks. amerikanerne, Ray og Charles Eames, tyskeren Peter Ghyczy, og finnerne, Eero Saarinen og Eero Aarnio.

Deres frembringelse blev dengang kaldt for futuristisk, men i dag for retro. Så, måske havde Pantons mange kritikere alligevel ret i, at han var en ”pauseklovn”.
Da mange af hans samtidige danske designers møbler bliver ved med at være ”tidløse”.

Når, det så er sagt, så lyser mange mennesker op, når de ser et Panton-møbel, da de her kan fornemme, det legende og det kreative.

Samt at design ikke behøver at være så storebroragtigt og funktionelt, som skandinavisk design oftest beskyldes for at være.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Vitra Design og Arkitektur

Vitra er en design virksomhed, hvis fabriksbygninger er tegnet af førende arkitekter.

Lær mere

Schweizisk Design

Schweiz er kendt for storartet design af grafik og industrielle produkter.

Lær mere

Hello Robot

En østtysk film om den iscenesatte hændelse som igangsatte anden verdenskrig.

Lær mere

Indlægget Schweiz: Verner Panton – Dansk Design med base i Basel blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

”Hello, Robot” er en midlertidig udstilling om robotter som kan opleves på VITRA Design Museum i det sydlige Tyskland.

Læs også: Kraftwerk: Den tyske hyldest til motorvejen fylder 50

Til tonerne af ”The Robots” af den tyske gruppe Kraftwerk, hvori det bl.a. lyder ”We are programmed just to do, anything you want us to, we are the robots” kan man som besøgende træde ind i første del af udstillingen, som primært handler om hvordan popkulturen er med til at forme folks bevidsthed om hvad er robotter.

Her prøver arrangørerne at distancere fra to klassiske modpoler i synet på robotten: a) Den vestlige kulturkreds, som mener at robotter, ligesom Frankensteins monster, vil bevæge sig væk fra ville gøre mennesket noget godt, til i værste fald at gå amok, og blive en trussel mod menneskeheden.

Læs også: Poor Things: Frankensteins sex monster i svøb

Og, b) Den østlige kulturkreds, som mener at robotten, ligesom Astro Boy, vil være en tjener, og en ven for menneskeheden. Disse poler vil arrangørerne gerne væk fra til en diskussion om hvem i samfundet som har en motivation til at skabe robotterne, og til hvad brug skal robotterne benyttes til? Og, hvorfor det?

Hvis, vi nu vender tilbage til Kraftwerks sætning, så er den dobbeltsidet i betydning, da den dels handler om robotterne, der er skabt til at tjene mennesket, men også til dels handler om de tyskere som bare tog imod ordre i årene fra 1933-1945, og ikke brugte sin kritiske sans, til at stille spørgsmål om fornuften bag styrets ordre.

Læs også: Rossum’s Universal Robots: Ny udstilling hylder R.U.R.

Lad os antage, hvad vil der ske, hvis robotterne fik en bevidsthed, og en hjerne som kan gå imod de beslutninger som er taget af dens ophav. Vil det ende med menneskehedens endeligt, eller kan det være med til at redde mennesket, fra sit endeligt?

Robotter er et spejlbilledet på mennesket, og derfor tvinger de os til at tænke over hvad er det for et liv vi gerne vil leve. Vil vi eksempelvis outsource jobbet som plejere til robotter? Er der en omsorg de kan give, som får de ældre til at blomstre? Eller er menneskelig omsorg noget som et menneske er bedst til at udføre?

Læs også: Robot: Habsburgerne lagde fundamentet for ordet

Skal vi forbyde at lave robotter / autonome droner som kan dræbe? Eller hvilke jobpositioner kan robotteknologi ikke eliminere menneske arbejdskraft? etc. Udstillingens anden del, handler netop om robotter som værende en arbejder.

Slutteligt prøver udstillingen at se på nogle teknologier som kan forandre vores liv i fremtiden. Hvad vil det eksempelvis sige at leve i en smart by? Betyder det en række unikke gode services for mennesket, som gør tilværelsen nemmere?

Læs også: Bill Vorn og Louis-Philippe Demers: Et cyborg Inferno i Prag

Eller, betyder det at magthaverne i et samfund har total kontrol over menneskets gøren og laden, i sådan en grad at mennesket mister sin frihed?

Her er det vigtigt at understrege, at hvis vi kommer dertil engang i fremtiden, så skyldes det ikke robotteknologi, eller andre avancerede teknologier, men derimod os selv. Derfor er vigtigt at i en tid, hvor de multinationale virksomheder efterhånden har større magt end staterne, at få en saglig og løbende diskussion om teknologi-menneske sammenspil.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Pierre-Jaquet Drozs automater

En af de helt store milepæle i robothistorien er de tre musikalske automater af Pierre-Jaquet Droz.

Lær mere

Det Astronomiske Ur i Strasbourg

Uret er et enestående kunsthåndværk, hvis historie går tilbage til 1352-1354.

Lær mere

Nikola Tesla Tekniske Museum

I Zagreb er der et museum som er opkaldt efter ”robotteknologiens far” Nikola Tesla. 

Lær mere

Indlægget Tyskland: Hello Robot blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I den amerikanske storby blev de så betagede af en stol designet af Charles Eames og Ray Eames, at de i 1957 besluttede sig for at skifte spor. Nu med fuld fokus på at producere møbler designet af nogle af verdens bedste designere.

For at ekspandere anlagde de deres virksomhed i Tyskland, ikke så langt fra hovedsædet i Basel. I mange år gik det fint med at få afsat møblerne, som eks. var designet af danske Verner Panton, som flyttede til Basel, på foranledning af VITRA.

Det blev derfor dem, som lancerede verdens første stol som var støbt i plast – eller Pantonstolen som designikonet, kendes i daglig tale.

Nicholas Grimshaw

I 1981 brændte virksomheden ned. Dette betød også at VITRA tænke i nye baner da de ville genopføre den.

De hyrede deres derfor den britiske stjernearkitekt Nicholas Grimshaw til at stå for opførelsen af de to første, nye, fabriksbygninger fra 1981 og 1983. Som var konceptuelt, forstået på den måde, at han ønskede at de forskellige bygninger skulle ligne hinanden i stil.

Frank O. Gehry

I slutning af årtiet kom VITRA i kontakt med amerikanske Frank O. Gehry, som virksomheden mødte i forbindelse med et møbelarrangement.

Han forslog dem at tegne et designmuseum til at huse de mange møbler (som i dag tæller over 7000). Og, i 1989 var museet, og en fabriksbygning han også havde tegnet, klar til at blive indviet.

Bygningerne blev dermed det første arkitektur, han havde fået opført udenfor staterne.

Zaha Hadid

Fire år senere kunne VITRA præsentere to andre markante bygninger i det 25 hektar stort campusområde.

Brandstationen er tegnet af Zaha Hadid, hvilket var hendes første bygning til at blive opført, 6 år efter at hun havde startet hendes tegnestue.

Folk inden arkitekturmiljøet havde stort respekt for hendes avantgardistiske og radikale tanker om at bl.a. ingen vægge måtte være parallelle, men ingen turde at hyre hende.

At VITRA så endte med at gøre det, skyldes den gode opfattelse virksomheden havde fået af hende i forbindelse med et møbelprojekt, de gerne ville have hende til at udføre. Men, som desværre mislykkedes, pga. det var for besværligt at sætte i produktion.

Tadao Ando

Japanske Tadao Ando var den anden arkitekt som blev hyret.

I sin første opgave udenfor hjemlandet var han glad for at konferencebygningen skulle opføres i et område med kirsebærtræer, som blev gjort til ”hovedpersonerne” i fortællingen om bygningen.

For når Ando ønsker at der skal være store vinduer, så er det ikke for at folk skal ”se på naturen”, men for at trække ”naturen ind i bygningen”.

Med sin store mur, og smalle gang, som fører hen til indgangen, ønsker han at afskære folk fra den omgivende vej, sådan de kan fordybe sig i egne tanker, samtidig med at de heller ikke kan tale med folk, da den ikke er bred nok til at gå vedsiden af hinanden.

Alvara Siza / Herzog & de Meuron / SANAA

Efter at VITRA med bygningerne fra Gehry, Hadid, og Ando, gik væk fra at alle bygningerne skulle være så strømlinet som Grimshaw havde forstillet sig, så er moralen den i dag, at nye bygninger gerne må have deres individuelle udtryk, men samtidig med skal de skulle fungere med de andre bygninger.

Denne ide, er fabriksbygningerne af Alvara Siza (1994), SANAA (2012), og de to fremvisningsbygninger af Herzog & de Meuron (2010 og 2016) nogle meget gode eksempler på.

Pavilioner

Rundt omkring i campusområdet kan man også se eksempler på arkitektur, som ikke i første omgang var tænkt at blive opført der, men som VITRA senere hen har taget ind, da de stod til at blive revet ned andre sted på kloden.

Disse små stykker af arkitektur kan ses langs VITRA-vejen.

Vitra Design

Besøget hos Vitra blev afsluttet i deres bygning hvor de præsenterer deres produkter til offentligheden. Her kunne man ved selvsyn se at deres senste udgivelser ikke i samme grad lever op til design klassikerne fra tresserne og halvfjerdserne.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Schweizisk Design

Schweiz er kendt for storartet design af grafik og industrielle produkter.

Lær mere

Verner Panton

Den danske arkitekt lavede sine bedste designværker i Basel.

Lær mere

Hello Robot

En særudstilling på Vitra Design Museum i Tyskland om robotter.

Lær mere

Indlægget Tyskland: Vitra Design og Arkitektur blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.