|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Ved første øjekast kan museet ligne endnu et traditionelt bymuseum med montre, gamle kort og historiske genstande.

Men bag de klassiske facader gemmer sig en af Sveriges mest ambitiøse fortællinger om, hvordan en moderne by bliver til – og om de mennesker, der skabte den.

Göteborg Stadsmuseum

Museet er i sig selv et stykke Gøteborg-historie. Bygningen blev opført som hovedsæde for Svenska Ostindiska Companiet, der i 1700-tallet gjorde Gøteborg til Sveriges vigtigste port mod verden.

Herfra sejlede skibe til Kina og andre dele af Asien, og handelen skabte den velstand, som stadig præger byens identitet. I dag er det samme hus rammen om en rejse gennem mere end 12.000 års regional historie.

Blandt museets mange udstillinger skiller én sig særligt ud: Göteborgs Födelse – “Gøteborgs fødsel”.

Det er en udstilling, der udfordrer den traditionelle fortælling om, at byen blev grundlagt på én bestemt dato i 1621 af kong Gustav II Adolf.

I stedet viser udstillingen, at byens tilblivelse var resultatet af århundreders konflikter, handel, migration og menneskelige drømme.

En by før byen

Udstillingen begynder ikke med Gøteborg, men med Nya Lödöse, den handelsby der lå øst for det nuværende centrum.

Her møder besøgende fortællingen om mennesker, som levede længe før Gøteborg blev anlagt.

Arkæologiske fund. Alt fra keramik og mønter til personlige ejendele giver et sjældent indblik i dagliglivet i en by, der ofte overskygges af sin mere berømte efterfølger.

Det er netop her, udstillingen viser sin styrke. Historien fortælles ikke kun gennem konger, krige og politiske beslutninger, men gennem almindelige mennesker.

Købmænd, håndværkere, kvinder, børn og tilrejsende får en stemme. Besøgende kommer tæt på de personer, der oplevede usikkerheden ved grænsekrige mellem Danmark-Norge og Sverige, og som måtte tilpasse sig en verden i konstant forandring.

Da Gøteborg blev skabt

Anden del af udstillingen handler om selve grundlæggelsen af Gøteborg. Her forklares, hvorfor Sverige havde brug for en stærk havneby ved Göta älvs udløb.

Landets adgang til Nordsøen var begrænset, og en ny by kunne sikre både handel og militær kontrol.

I stedet for at fremstille grundlæggelsen som et nationalt projekt understreger udstillingen den internationale dimension.

Hollandske ingeniører tegnede kanalerne. Tyske handelsfolk investerede kapital. Skotter etablerede virksomheder. Mennesker fra mange dele af Europa slog sig ned i den nye by.

Denne vinkel er blandt udstillingens mest interessante. Gøteborg fremstilles ikke som et isoleret svensk projekt, men som et resultat af internationalt samarbejde og migration.

Dermed bliver historien overraskende relevant for nutidens diskussioner om globalisering og kulturel mangfoldighed.

En moderne museumsoplevelse

Göteborgs Födelse er langt fra en traditionel udstilling med lange teksttavler og passive besøgende.

Interaktive installationer, digitale kort, lydspor og fortællinger inviterer publikum til at udforske historien aktivt.

Særligt bemærkelsesværdigt er museets forsøg på at bygge bro mellem fortid og nutid.

Migration, identitet, kulturelle møder og sociale forskelle er temaer, der løber som en rød tråd gennem udstillingen.

Besøgende opfordres ikke blot til at lære om historien, men også til at reflektere over dens betydning i dag.

Kritisk anerkendt

Museologer og kulturhistorikere har rost udstillingen for dens moderne tilgang til formidling.

Hvor ældre byhistoriske udstillinger ofte fokuserede på nationale helte og officielle fortællinger, giver Göteborgs Födelse plads til flere perspektiver og mere komplekse historier.

Samtidig undgår udstillingen den fælde, som mange moderne museer risikerer at falde i: at gøre historien så tematisk, at de konkrete genstande mister betydning.

Her fungerer artefakterne stadig som fortællingens fundament, mens de digitale og interaktive elementer understøtter oplevelsen.

Mere end et bymuseum

Göteborgs Stadsmuseum er i dag langt mere end et museum om én by. Det er et museum om handel, migration, magt, kulturmøder og menneskelige erfaringer.

Gennem Göteborgs Födelse viser museet, hvordan en by ikke opstår ud af ingenting, men formes af generationer af mennesker med forskellige baggrunde, interesser og drømme.

Det er netop denne erkendelse, der gør udstillingen så relevant. Når man forlader museet, har man ikke blot lært, hvordan Gøteborg blev grundlagt.

Man har fået en dybere forståelse af, hvordan byer i det hele taget bliver til – og hvordan historien fortsat lever i de gader, mennesker og fællesskaber, der omgiver os.

Göteborgs Stadsmuseum er derfor ikke kun en rejse tilbage i tiden. Det er også en refleksion over den verden, vi lever i i dag.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gøteborgs Kunstmuseum

Göteborgs konstmuseum byder både på kunst fra nutiden og fra før modernismen

Lær mere

Röhsska Museum

Sveriges eneste museum der er dedikeret til design og kunsthåndværk ligger i Gøteborg.

Lær mere

Världskulturmuseet

Mødestedet mellem kulturer og et forum for dialog i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Göteborgs Stadsmuseum – Fortællingen om dens fødsel blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Bygningen er tegnet af Carl Westman og blev indviet i 1916. Den blev skabt i en tid, hvor designmuseer havde et klart formål, hvilket var at uddanne offentligheden i god smag, godt håndværk og god form.

Mere end hundrede år senere står museet over for et helt andet spørgsmål. Nu handler det Ikke længere om hvordan man lærer folk at værdsætte design, men hvordan design kan bruges til at forstå verden.

Efter en omfattende renovering og genåbning har Röhsska Museum udviklet sig til et af Nordens mest interessante eksempler på den forandring, som præger mange europæiske kulturinstitutioner.

Hvor designmuseer tidligere organiserede deres samlinger omkring stilarter, perioder og berømte formgivere, er fokus i stigende grad flyttet mod identitet, globalisering, bæredygtighed, beredskab og sociale relationer.

Denne udvikling bliver særlig tydelig i fire af museets aktuelle udstillinger: Inspiration East Asia, 18th-Century Design & Craft, We Will Survive – The Prepper Movement and Design og Design Stories.

Tilsammen fortæller de ikke blot om design. De fortæller om museets egen transformation.

Inspiration East Asia – Mødet mellem Østasien og Norden

I Inspiration East Asia vender museet blikket mod en af sine vigtigste samlinger: kinesisk og japansk kunsthåndværk.

Historisk har europæiske museer ofte præsenteret østasiatiske genstande som eksotiske inspirationskilder for vestlige kunstnere og designere. Röhsska forsøger at nuancere denne fortælling.

Udstillingen viser, hvordan kulturelle impulser har bevæget sig mellem kontinenter gennem handel, diplomati og samlerkultur.

Her bliver kinesisk porcelæn, japanske lakarbejder og nordisk design ikke præsenteret som isolerede traditioner, men som dele af et langt historisk netværk af påvirkninger.

Kuratorisk repræsenterer udstillingen en moderne museumsforståelse. Fokus ligger ikke alene på objekternes æstetiske kvaliteter, men også på de kulturelle forbindelser, som gjorde dem mulige.

Samtidig bevarer udstillingen en stærk forankring i genstandene selv. De besøgende møder stadig håndværket, materialerne og formgivningen.

Måske derfor har den også undgået de større kontroverser, som ofte følger med nyere museumsfortolkninger.

18th-Century Design & Craft – Da design blev moderne

Hvor Inspiration East Asia åbner verden, vender 18th-Century Design & Craft tilbage til designhistoriens klassiske kerne.

Her møder man møbler, interiører, sølv, tekstiler og kunsthåndværk fra det attende århundrede.

Udstillingen viser en periode, hvor design endnu ikke eksisterede som profession i moderne forstand, men hvor mange af de idéer, der senere skulle definere feltet, begyndte at tage form.

1700-tallet var en tid præget af international handel, voksende forbrugerkultur og nye forestillinger om komfort og repræsentation.

De aristokratiske interiører og raffinerede håndværksteknikker fremstår som forløbere for den moderne designverden.

Det er bemærkelsesværdigt, at denne udstilling næsten ikke har affødt debat. Den leverer præcis det, man traditionelt forventer af et designmuseum: historisk kontekst, materiel kultur og æstetisk fordybelse.

Men netop derfor fungerer den også som et vigtigt sammenligningspunkt. Når man træder videre ind i museets øvrige udstillinger, bliver det tydeligt, hvor langt designbegrebet siden er blevet udvidet.

We Will Survive – The Prepper Movement and Design – Kan design hjælpe os med at overleve?

Den mest overraskende udstilling på Röhsska er uden tvivl We Will Survive – The Prepper Movement and Design.

Her handler design ikke om møbler, keramik eller mode. I stedet undersøges nødproviant, beredskabsudstyr, beskyttelsesrum, kommunikationssystemer og strategier for overlevelse under kriser.

Udstillingen tager udgangspunkt i den voksende prepperbevægelse, som især har fået fornyet opmærksomhed efter pandemien, krigen i Ukraine og en stigende bevidsthed om klimarelaterede katastrofer.

Det mest interessante ved udstillingen er måske ikke dens emne, men dens definition af design.

Design forstås her som noget langt mere omfattende end formgivning. Det bliver en metode til at organisere hverdagen under ekstreme omstændigheder. En måde at skabe orden i usikkerhed.

Denne tilgang blev generelt positivt modtaget af kritikerne. Udstillingen blev rost for sin aktualitet og sin evne til at forbinde design med spørgsmål, der optager mange mennesker netop nu.

Samtidig pegede enkelte anmeldere på en væsentlig svaghed. Ved at fokusere på prepperkulturens redskaber og strategier risikerede udstillingen at acceptere dens grundlæggende verdensbillede.

Hvor går grænsen mellem ansvarligt beredskab og individualistisk katastrofetænkning? Kunne museet have udfordret disse forestillinger mere direkte?

Spørgsmålet afslører en grundlæggende spænding i moderne museumsarbejde: Skal museet beskrive samfundet eller kritisere det?

Design Stories – Historien, der forsvandt

Hvis We Will Survive udvider designbegrebet, udfordrer Design Stories selve måden, designhistorie fortælles på.

Traditionelt ville en designhistorisk udstilling begynde med ældre genstande og bevæge sig kronologisk frem mod nutiden. Röhsska har valgt en anden vej.

I stedet organiseres mere end 600 genstande omkring temaer som identitet, innovation, forbrug, kreativitet og sociale relationer. Målet er ikke at fortælle én samlet historie, men mange forskellige historier.

Metoden afspejler en bredere tendens inden for international museologi. Objekter ses ikke længere primært som repræsentanter for bestemte perioder eller stilarter, men som afsæt for samtaler om menneskers liv og erfaringer.

For nogle besøgende vil dette gøre samlingen mere relevant og tilgængelig. For andre betyder det, at designhistorien mister sin struktur.

Netop denne kritik blev formuleret af flere anmeldere. De anerkendte ambitionen om at skabe en mere inkluderende fortælling, men mente samtidig, at udstillingen nedtonede designets egen historie.

Når kronologien opløses, bliver det vanskeligere at forstå forbindelserne mellem perioder, stilarter og kunstneriske strømninger.

Kritikken rammer et spørgsmål, som rækker langt ud over Göteborg. Hvad er et museums vigtigste opgave? At bevare historisk viden eller at skabe relevans for nutiden?

Efterskrift

Ser man de fire udstillinger samlet, fremstår Röhsska Museum som en institution midt i en større transformation.

18th-Century Design & Craft repræsenterer den klassiske designhistoriske tradition. Inspiration East Asia udvider perspektivet gennem globale kulturmøder. We Will Survive flytter fokus fra objekter til samfundsmæssige udfordringer. Og Design Stories stiller spørgsmål ved selve den måde, historien organiseres på.

Resultatet er et museum, der ikke længere blot handler om design, men om designets rolle i verden.

Det er en udvikling, som ikke alle kritikere bifalder. Nogle savner den ældre designhistoriske tilgang, hvor håndværk, stiludvikling og æstetik stod i centrum.

Andre ser museets nye retning som et nødvendigt svar på en tid, hvor kulturinstitutioner forventes at engagere sig i globale og sociale spørgsmål.

Måske er netop denne uenighed det mest interessante ved Röhsska Museum i dag.

Museet er ikke længere blot et sted, hvor man lærer om designhistorien. Det er blevet et sted, hvor man diskuterer, hvad design overhovedet er, og hvorfor det fortsat betyder noget.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gøteborgs Kunstmuseum

Göteborgs konstmuseum byder både på kunst fra nutiden og fra før modernismen

Lær mere

Matters of dirt and longing

I maj 2026 kunne besøgende hos Röda Sten se årets afgangsudstilling fra HDK-Valand

Lær mere

Världskulturmuseet

Mødestedet mellem kulturer og et forum for dialog i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Röhsska Museum i Göteborg – Kunsthåndværk og Design blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Grundlaget for museet blev lagt i 1865, da Göteborgs Konstförening skænkede sin kunstsamling til det daværende Gøteborgs Museum i Ostindiska huset. Samlingen bestod især af datidens populære Düsseldorf-maleri og blev kernen i det, der senere udviklede sig til Göteborgs konstmuseum.

I begyndelsen af 1900-tallet fik museet en afgørende drivkraft gennem kunsthistorikeren Axel L. Romdahl. Han opbyggede samlingerne gennem internationale kontakter og støtte fra velhavende donatorer i Gøteborg.

Da samlingerne voksede, blev de gamle lokaler for små. I forbindelse med planlægningen af Gøteborgs 300-årsjubilæum udskrev byen i 1916 en arkitektkonkurrence om det nye kulturcentrum på Götaplatsen.

Museumsbygningen blev tegnet af Arvid Bjerke og Sigfrid Ericson og opført til Jubilæumsudstillingen i 1923. Selve museet åbnede dog først i 1925, efter at interiørerne var færdige, og kunstværkerne var installeret.

Arkitekturen er inspireret af romersk antik og svensk 1920’er-klassicisme. De syv store buer mod Götaplatsen er blevet et af Gøteborgs mest genkendelige vartegn.

En væsentlig del af museets samling skyldes donationer fra Gøteborgs handels- og industrifamilier. Blandt de vigtigste bidragydere var samlere som Pontus Fürstenberg og Göthilda Fürstenberg. Også opførelsen af museumsbygningen blev hjulpet af private donationer, især fra bankmanden Jonas Kjellberg.

Göteborgs konstmuseum

Museet blev udvidet i 1968 med nye udstillingssale og plads til moderne kunst. I 1996 fik det en ny entré med blandt andet Hasselblad Center.

I 2017 blev bygningen fredet som kulturhistorisk monument (“byggnadsminne”), hvilket understreger dens betydning for svensk arkitektur og Gøteborgs identitet.

I dag regnes museet blandt Nordens førende kunstmuseer med stærke samlinger af nordisk kunst samt værker af kunstnere som Edvard Munch, Anders Zorn, Claude Monet og Pablo Picasso.

Når det skrøbelige bliver monumentalt

I Same Moment of Pleasure på Göteborgs konstmuseum arbejder den finske kunstner Hanna Vihriälä med materialer, som de fleste af os normalt overser. Plastperler, sliksnore, syntetiske overflader, industrielle genstande og dekorative detaljer bliver hos hende ikke blot råstoffer, men bærere af en særlig form for poesi.

Resultatet er en udstilling, der kredser om et paradoks: Hvordan kan noget så flygtigt og skrøbeligt fremstå monumentalt? Og hvordan kan noget tilsyneladende overdådigt samtidig virke sårbart?

Same Moment of Pleasure

Allerede ved indgangen møder man værker, der udfordrer forventningen om, hvad skulptur kan være. Objekterne fremstår ved første øjekast som umiddelbart tilgængelige. Farverne er stærke, formerne dragende, materialerne genkendelige. Men jo længere man opholder sig i rummet, desto mere ustabile bliver betydningerne.

En hængekøje lover hvile uden at kunne bære nogen. Et luksuriøst køretøj fremstår både som statusobjekt og skrøbelig konstruktion. Kattefigurer med lysende blikke bevæger sig mellem det humoristiske og det urovækkende. Intet er helt, hvad det giver sig ud for at være. Det er netop her, udstillingen finder sin styrke.

Vihriälä arbejder ikke med symboler i traditionel forstand. Hun leverer ingen klare budskaber og ingen entydige fortolkninger. I stedet skaber hun situationer, hvor beskueren hele tiden må genforhandle sit forhold til det sete. Værkerne lokker med deres umiddelbare skønhed, men nægter at forblive dekorative.

Materialerne spiller en afgørende rolle. Plastperler og syntetiske overflader forbindes ofte med masseproduktion, hobbykultur eller kitsch. Hos Vihriälä gennemgår de en næsten alkymistisk transformation. Gennem et ekstremt tidskrævende håndværk ophøjes de til noget, der både virker værdifuldt og skrøbeligt.

På den måde udfordrer udstillingen også vores forestillinger om værdi. Hvad gør et materiale betydningsfuldt? Er det dets oprindelse, dets pris eller den opmærksomhed, der investeres i det?

Der ligger en stille kritik af samtidens forbrugskultur i disse spørgsmål, men den formuleres aldrig direkte. Kunstneren foretrækker antydning frem for erklæring. Derfor opleves udstillingen heller ikke som politisk i traditionel forstand. Dens styrke ligger snarere i dens evne til at skabe tvivl om de ting, vi normalt tager for givet.

Lys spiller en særlig rolle gennem hele udstillingen. Refleksioner, glimt og skinnende overflader giver værkerne en næsten scenografisk karakter. Beskueren træder ind i et rum, hvor tingene konstant synes at være i bevægelse, selv når de står stille. Det er en kunst, der kræver langsomhed.

Udstillingen lægger op til nærvær

I en tid, hvor billeder forbruges med hastige blik på skærme, insisterer Same Moment of Pleasure på nærvær. Værkerne afslører sig ikke på et øjeblik. De åbner sig gradvist, lag for lag, gennem observation.

Måske er det derfor, udstillingen gør så stærkt indtryk. Den handler ikke blot om objekter, men om opmærksomhed. Om glæden ved at se. Om den korte stund, hvor verden fremstår mere mærkelig, mere kompleks og mere levende, end vi troede.

Titlen Same Moment of Pleasure peger netop mod denne erfaring. Et flygtigt øjeblik af nydelse, fascination eller forundring. Noget, der ikke kan fastholdes, men som alligevel bliver hængende længe efter besøget er slut. Det er en sjælden kvalitet. Og det er den, der gør udstillingen værd at opleve.

Kroppen mellem ideal og frihed: En udstilling om det blik, vi aldrig slipper fri af

Udstillingen Kropp. Ideal, blick, frihet tager udgangspunkt i et af kunsthistoriens ældste motiver, menneskekroppen, men bruger det til at stille et aktuelt spørgsmål: Hvem har retten til at definere, hvordan en krop skal se ud, og hvordan den skal betragtes?

Udstillingen er bygget op omkring tre begreber: ideal, blik og frihed. Strukturen er enkel, men effektiv.

Først konfronteres beskueren med de klassiske idealer. Antikkens harmoniske proportioner, 1800-tallets akademiske nøgenstudier og de skulpturelle kroppe, der gennem århundreder har fungeret som målestok for skønhed.

Herefter flyttes fokus mod blikket. Hvem der ser, hvem der bliver set, og hvilke magtforhold der opstår i mødet mellem kunstværk og beskuer.

Til sidst åbner udstillingen sig mod samtidens mere mangfoldige forestillinger om identitet, køn, seksualitet og kropslig frihed.

Det bemærkelsesværdige er, at museet undgår den moraliserende tone, som ofte præger nutidige udstillinger om identitetspolitik og repræsentation.

Kropp. Ideal, blick, frihet

Værkerne præsenteres ikke som facitlister over rigtige og forkerte holdninger. I stedet inviteres publikum til selv at reflektere over de idealer, de møder.

Samtidig opstår der en interessant spænding i udstillingens grundfortælling. På den ene side søger den at problematisere de klassiske kropsidealer.

På den anden side viser den ufrivilligt, hvor stærkt disse idealer stadig lever videre.

De marmorskulpturer og akademiske nøgenfigurer, som skulle repræsentere fortidens normer, virker påfaldende aktuelle i en tid præget af sociale medier, fitnesskultur og konstant visuel selviscenesættelse.

Dermed bliver udstillingen ikke kun en historie om fortiden. Den bliver også en fortælling om Instagram, influencerkultur og den moderne besættelse af kroppen som projekt.

De stærkeste øjeblikke opstår netop, når historiske og samtidige værker får lov til at spejle hinanden. Her bliver det tydeligt, at kampen om kroppen ikke er ny. Det nye er blot de platforme, hvor den udspiller sig.

Udstillingen er dog ikke uden svagheder. Når den bevæger sig ind i temaet frihed, bliver perspektivet bredere, men også mindre præcist.

En udstilling som vil for meget

Ønsket om at inkludere mange forskellige erfaringer kan til tider få helheden til at fremstå fragmenteret. Man savner indimellem en tydeligere sammenhæng mellem de mange stemmer.

Endnu mere påfaldende er fraværet af kroppen som arbejdende og økonomisk størrelse.

Kroppen fremstilles primært som identitet, begær og repræsentation. Men kroppen er også arbejde, sygdom, slid, alderdom og social klasse.

Disse dimensioner fylder overraskende lidt i en udstilling, der ellers ønsker at undersøge kroppens plads i samfundet.

Alligevel lykkes Kropp. Ideal, blick, frihet med noget væsentligt. Den minder os om, at kroppen aldrig er neutral.

Den er altid genstand for vurdering, længsel, kontrol og fortolkning. Hver generation tror, den har frigjort sig fra fortidens idealer, men opdager siden, at den blot har skabt nye.

Måske er det netop udstillingens vigtigste pointe: Frihed består ikke i at slippe for blikket. Frihed består i at blive bevidst om det.

Efterskrift

Göteborgs konstmuseum er et stort galleri, hvis udstillinger både bærer præg af de historiske donationer gennem tiderne, men samtidig med også prøver at spejle den samtid vi lever i.

Særudstillingerne om kvinder og fotografi, om optisk leg, samt om krop og identitet er hver for sig relevante, men sikkert mere for et kvindeligt end et mandligt publikum.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Matters of dirt and longing

I maj 2026 kunne besøgende hos Röda Sten se årets afgangsudstilling fra HDK-Valand

Lær mere

GYS! Er den levende?

ARKENs udstilling om mennesket og kroppen i en tid, hvor robotter er på fremmarch.

Lær mere

Laibach

Når Propoganda bliver kunst. Laibach live i Filmstudion i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Göteborgs konstmuseum i Göteborg blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Udstillingen “Matters of dirt and longing” blev ved Röda Sten Konsthall i Gøteborg, som er i dag er en af Sveriges vigtigste kunsthaller for samtidskunst.

Bygningen blev opført i 1940 som et pannhus (kedelhus), der leverede varme til industrien omkring Klippan og havneområdet i Göteborg. Dengang var området præget af værfter, sukkerraffinaderi, porterbryggeri og havneindustri.

Da industrien senere forsvandt, stod bygningen tom i mange år. I 1980’erne og begyndelsen af 1990’erne blev stedet kendt som et råt undergrundsmiljø med graffiti, ravefester og alternative kulturarrangementer. Bygningen var så forfalden, at kommunen overvejede at rive den ned.

I 1991 begyndte en gruppe lokale ildsjæle, blandt andre politikeren Per Hållén, kunstfolk og arkitekter, at arbejde for at redde stedet og omdanne det til et center for samtidskunst. Inspirationen kom blandt andet fra gamle industribygninger i England og USA, som blev ombygget til kulturhuse.

De første kunstprojekter startede midt i 1990’erne. Blandt andet blev hele gulvet dækket af tonsvis af jord i en stor installation, og bygningen blev brugt til eksperimenterende opera og kunstudstillinger.

Mellem 1999 og 2000 blev pannhuset renoveret med støtte fra Göteborg kommune, kulturinstitutioner og private donorer. Den nyrenoverede kunsthal åbnede officielt i oktober 2000.

I dag er Röda Sten Konsthall især kendt for international samtidskunst. Göteborg International Biennial for Contemporary Art (GIBCA). Den industrielle arkitektur. Street art. Og den lovlige graffitivæg “Draken”. Samt det alternative kulturmiljø under Älvsborgsbron

Matters of dirt and longing

Spørgsmål om snavs og længsel åbner op for en måde at konceptualisere længsel som fundamentalt aktivt.

En længsel, der ligesom fotografiet har kraften til at formulere og omformulere både det, der har været, og det, der endnu ikke er kommet.

Flere af værkerne tillader det personlige, det skjulte og det sarte at slå rod og lejlighedsvis at dukke op som noget monumentalt, absurd eller politisk.

Inden for udstillingsrummet holdes og væves flere andre steder sammen. Barndommens eventyrslot. Gitteret. Kvægavlen. En anden planet. Arkivet. Og et sted, der er forladt eller måske stadig er under opståen.

Andre værker synes at gribe ind og spørge, om erindringen om en begivenhed, en krop eller et forhold med alle dets upålidelige, rodede og urene lag også kan forstås som et sted.

Titlens “snavs” bevæger sig fra det konkrete, men flygtige: jord, snavs, ridser, støv og støj… mod en modstand mod det forenklede, det tilsyneladende rene, det velfungerende, det perfekte og det friktionsløse. De udstillende kunstnere har modet til at dvæle her, i det, der nu er et fælles sted eller måske en tilstand.

Dette er ikke en tematisk udstilling i traditionel forstand. I stedet holdes afgangsudstillingen sammen af ​​en stærk insisteren, rettet mod os som beskuere, på at bevæge os gennem lagene og opdage, hvad der ligger der, mere eller mindre blotlagt.

Materialer af snavs og længsel kan ses som en mulighed for at dvæle ved det fotografiske, eller ved det fossiliserede, forvitrede, kopierede, muterede, igangværende og voksende.

Efterskrift

Området omkring kunsthallen er næsten lige så vigtigt som selve bygningen. Det gamle havne- og industriområde er blevet et kreativt miljø med atelierer, dansescener, gallerier og kulturværksteder.

Mange i Göteborg ser også Röda Sten som et symbol på byens transformation fra industriby til kulturby. Det var under disse rammer at et hold nye kunststuderende kunne tage springet til den virkelige verden.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Haga og Hagabullen

Hagabullen er en gigantisk stor kanelsnegl som kan købes i det gamle arbejderkvarter Haga.

Lær mere

Köttbullar med mos

Köttbullar med mos er en af de mest klassiske retter i svensk husmandskost.

Lær mere

Feskekörka

Den nygotiske fiskekirke er en af Sveriges mest særprægede bygninger, og ligger i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Matters of dirt and longing i Röda Sten Konsthall blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Institutionen skulle være et mødested mellem kulturer, et forum for dialog og et sted, hvor globale spørgsmål kunne undersøges gennem genstande, historier og menneskelige erfaringer.

Museet blev hurtigt et af Sveriges mest omdiskuterede kulturprojekter. Både beundret som et visionært museum for det 21. århundrede og kritiseret for at bevæge sig væk fra den traditionelle museumsrolle.

I dag, mere end tyve år efter åbningen, fremstår museet som en af Nordens mest interessante kulturinstitutioner.

Det skyldes ikke mindst en række udstillinger, der på forskellig vis udfordrer publikums forestillinger om identitet, kultur og fællesskab.

Da jeg besøgte museet i dag så jeg særudstillingerne Verdens Spil, Native American Fashion og den permanente familieudstilling Tillsammans.

Världskulturmuseet

Verdenskulturmuseet blev etableret som en del af den svenske stats satsning på verdenskultur og international forståelse.

Hvor traditionelle etnografiske museer ofte har fokuseret på at indsamle og klassificere genstande fra “andre” kulturer, ønskede Gøteborg-museet at vende perspektivet.

Her skulle kultur ikke betragtes som noget statisk eller eksotisk, men som noget levende, dynamisk og i konstant forandring.

Museets arkitektur afspejler denne ambition. Den store glasfacade signalerer åbenhed og gennemsigtighed, mens de fleksible udstillingsrum er designet til skiftende temaer og eksperimenterende formater.

Fra begyndelsen blev museet dog mødt af kritik. Nogle forskere og museumsfolk mente, at institutionen lagde for stor vægt på aktuelle samfundsdebatter og for lidt på de historiske samlinger.

Andre så netop denne tilgang som museets styrke: et opgør med forestillingen om museet som et neutralt opbevaringssted for fortiden.

Spændingen mellem disse to syn på museumsvirksomhed præger stadig institutionen i dag.

Verdens Spil – Når leg bliver kulturhistorie

Udstillingen Verdens Spil repræsenterer på mange måder museets moderne tilgang til kulturformidling.

Ved første øjekast kan en udstilling om spil virke overraskende i et verdenskulturmuseum. Men netop her ligger udstillingens styrke.

I stedet for at betragte spil som ren underholdning undersøger udstillingen, hvordan mennesker gennem tusinder af år har brugt leg til at skabe sociale relationer, udtrykke tro, udvikle strategisk tænkning og forstå verden omkring sig.

Besøgende møder alt fra antikke brætspil til moderne videospil og e-sport. Udstillingen demonstrerer, at spil ikke blot er tidsfordriv, men kulturelle artefakter, der afspejler de samfund, som har skabt dem.

Særligt vellykket er udstillingens interaktive dimension. Publikum bliver ikke passive tilskuere, men aktive deltagere.

Dette skaber en umiddelbar forbindelse mellem historiske genstande og nutidige erfaringer.

Kritikere i Sverige har generelt modtaget udstillingen positivt. Nogle har dog peget på en udfordring, som også gælder mange moderne museer, som handler om risikoen for, at oplevelse og deltagelse overskygger den dybere historiske analyse.

Ikke desto mindre lykkes Verdens Spil med at demonstrere, at kulturhistorie kan formidles både seriøst og engagerende.

Native American Fashion – Et opgør med stereotype forestillinger

Hvis Verdens Spil handler om universelle menneskelige erfaringer, handler Native American Fashion om repræsentation og identitet.

Udstillingen tager udgangspunkt i mode skabt af oprindelige designere fra Nordamerika og udfordrer dermed en af de mest sejlivede misforståelser om oprindelige folk, hvilket er forestillingen om, at de tilhører fortiden.

I mange vestlige museer har oprindelige kulturer traditionelt været repræsenteret gennem historiske genstande, ofte løsrevet fra de mennesker og samfund, som skabte dem. Native American Fashion vender dette perspektiv på hovedet.

Her møder publikum moderne design, haute couture, streetwear og kunstneriske eksperimenter skabt af nutidige oprindelige kunstnere. Resultatet er en udstilling, der ikke blot handler om tøj, men om kulturel selvbestemmelse.

Mode bliver et redskab til at fortælle historier om kolonisering, modstand, overlevelse og kreativitet.

Hver kjole, jakke eller udsmykning fungerer som en kommentar til spørgsmålet om, hvem der har retten til at definere oprindelig identitet.

Udstillingens største styrke ligger i dens samarbejde med oprindelige kuratorer og designere. Dermed undgår den den klassiske museumsfælde, hvor minoriteter bliver fortolket udefra.

Modtagelsen har været særdeles positiv. Mange kritikere har fremhævet udstillingen som et eksempel på, hvordan moderne museer kan arbejde med repræsentation uden at reducere kultur til politiske slogans.

Tillsammans – Fællesskabets museum

Blandt museets mest ambitiøse projekter er den permanente familieudstilling Tillsammans.

Hvor mange børneudstillinger fokuserer på fakta og læring, tager Tillsammans udgangspunkt i relationer mellem mennesker.

Udstillingen undersøger temaer som venskab, ensomhed, samarbejde, konflikt og identitet.

Mere end tusind genstande fra museets samlinger indgår i fortællingen. Genstandene fungerer ikke blot som historiske objekter, men som udgangspunkter for refleksion over menneskelige erfaringer.

Det bemærkelsesværdige ved udstillingen er dens respekt for børn som tænkende individer.

I stedet for at forsimple komplekse spørgsmål inviteres de yngste besøgende til at diskutere og udforske dem.

Udstillingen er bygget op omkring deltagelse, dialog og leg. Den fungerer derfor både som museumsoplevelse og som socialt rum.

Kritikere har generelt fremhævet Tillsammans som en af museets mest vellykkede satsninger.

Særligt dens evne til at kombinere pædagogik med følelsesmæssig dybde er blevet rost.

Hvor mange interaktive familieudstillinger kan virke overfladiske, lykkes det her at skabe oplevelser, der både engagerer børn og udfordrer voksne.

Efterskrift

Verdenskulturmuseet er ikke et museum, der søger konsensus. Tværtimod har institutionen siden åbningen udfordret forestillinger om, hvad et museum skal være.

De tre udstillinger illustrerer denne ambition fra forskellige vinkler. Verdens Spil viser, hvordan selv leg kan åbne for kulturhistoriske perspektiver.

Native American Fashion demonstrerer museets fokus på repræsentation og nutidige stemmer.

Tillsammans understreger ønsket om at skabe et museum, der handler lige så meget om mennesker som om genstande.

Netop derfor fortsætter museet med at vække debat. For nogle er det et eksempel på, hvordan museer bør udvikle sig i det 21. århundrede. For andre er det et symbol på en bevægelse væk fra den klassiske museumsidé.

Men uanset holdning er én ting vanskelig at benægte: Verdenskulturmuseet har formået at gøre kulturarv til noget levende, aktuelt og samfundsmæssigt relevant.

Og i en tid præget af globalisering, migration og identitetsdebatter er det måske netop den rolle, et verdenskulturmuseum bør spille.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gøteborgs Kunstmuseum

Göteborgs konstmuseum byder både på kunst fra nutiden og fra før modernismen

Lær mere

Matters of dirt and longing

I maj 2026 kunne besøgende hos Röda Sten se årets afgangsudstilling fra HDK-Valand

Lær mere

Röhsska Museum

Sveriges bedste museum for design og kunsthåndværk findes i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Världskulturmuseet i Göteborg – Mellem verden og samtiden blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Udstillingen udforsker Polens kunstneriske relationer med regioner og lande i tredjeverdens lande, herunder Latinamerika, Indien, Vietnam og Palæstina.

Udgangspunktet er begrebet ‘internationalistisk venskab’ som det hed sig under kommunisttiden og dets underliggende infrastruktur.

Dette venskab i de socialistiske lande var dybt ambivalent. På den ene side et udtryk for frigørende og forenende aspirationer.

Men som på den anden side, samtidig med var baseret på afhængigheder rodfæstet i udnyttelsen af naturressourcer, billig arbejdskraft og vold.

Udstillingen er ikke et forsøg på at idealisere den kommunistiske periode. Men snarere derimod et statement for at anerkende dens kompleksitet.

Her lægges der op til at de besøgende kan overveje, hvad denne historie kan afsløre om vores nutid og de mulige scenarier for en fælles fremtid.

Ifølge kuratorerne er historien om disse internationale venskaber, der blev opgivet efter 1989, også stedet hvori man kan se kunstens potentiale som et redskab til politisk modstand og solidaritet.

Et rum for mangfoldighed

Sammen med de inviterede kunstnere og aktivister rejser udstillingen spørgsmål om kulturinstitutioners rolle i forbindelse med Polens voksende etniske og nationale mangfoldighed.

Og i en tid med intensiveret fremmedhad, udelukkelse og diskrimination er What Are Our Collective Dreams en invitation til os om at se det moderne Polen som et rum åbent for en mangfoldighed af stemmer, sprog, identiteter og oplevelser.

Eller sagt med andre ord, et sted, hvor mangfoldighed ikke er et problem, der skal løses, men selve fundamentet for et fælles liv.

Her søger kuratorene Taras Gembik, Joanna Kordjak, Antonina Stebur at forestille sig en kulturinstitution, der ikke blot er et rum til at præsentere kunst. Men først og fremmest et sted for dialog og fælles refleksion.

Efterskrift

Heldigvis kom ingen til skade ved denne åbning. I 1922 blev Polens første prøsident af den anden republik, Gabriel Narutowicz, skudt under en fernisering på Zachęta af den højre radikale nationalist Eligiusz Niewiadomski.

Derimod var der flere hundrede glade og forventningsfulde mennesker til ferniseringen på særudstillingen. Og efter en halv times åbningstaler kunne folk se udstillingen, som virker som et meget farverigt og forfriskende pust i efterårskulden.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

MOCAK

Museet for Moderne Kunst i Krakow sætter fokus på lokale talenter og internationale navne.

Lær mere

MSN Warszawa

Efter mange års venten kunne Warszawa endelig indvie byens Museum for Moderne Kunst i 2024.

Lær mere

Bunkier Sztuki

Krakows progressive galleri for samtidskunst fejrede sin 60 års fødselsdag.

Lær mere

Indlægget Polen: Fernisering på What Are Our Collective Dreams i Zachęta blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Omkring 1399-1400 bliver universitetet genindviet af Kong Władysław II Jagiełło pga. Dronning Jadwiga som lagde sit hjerteblod ind i projektet.

Samtidig med det blev der i 1400 etableret et undervisningssted i Collegium Maius, som er universitetets ældst overlevende bygningsværk.

Collegium Maius

I dag fungerer Collegium Maius dog primært som universitetets museum. Her kan man efter at se den indbydende gårdsplads, bevæge sig opad trapperne til 1. sal, og se museets samling.

Noget af det første man som besøgende træder ind er et stort mødelokale, hvor man bl.a. kan se et langbord med ældgamle bøger inde i reolerne.

I nogle af museets mindre rumafsnit vises forskellige typer af artefakter, såsom en Kristusfigur og håndskrevne forseglede dokumenter.

Det sidste rum der findes i museet er et auditorium, hvor der på væggende hænger malede portrætter af nogle af de væsentligske personligheder som har været tilknyttet universitetet.

Nicolaus Kopernikus (Mikołaj Kopernik)

Det Jagiellonske Universitets mest berømte alumni er Nicolaus Kopernikus, som startede studierne i 1491.

Manden som i moderne tid flyttede centrum for universet fra at være Jorden til at det er Solen som er det, har fået sit helt eget lille afsnit af udstillingen.

I den kan man udover at se nogle malerier og globus lignende artefakter også finde dokumenter som understreger hans pointer.

I Collegium Maius kan man eksempelvis se en originaludgave af hans berømte bog De revolutionibus orbium coelestium fra 1543.

Denne udgivelse var sammen med Martin Luthers 95 tester fra 1517, som for alvor satte den katolske kirke under pres, da mange nordeuropæiske stater i de følgende årtier blev protestantiske.

Andrzej Wajda

Wajda blev først uddannet på kunstakademiet i Krakow, men det var først efter at han tog instruktøruddannelsen på filmskolen i Lodz at han slog sit navn fast.

Udover sin blændende krigstriologi fra 1950erne, så lavede han mange film oftest baseret på værker af store polske forfattere eller historiske begivenheder.

Læs også: Afterimage – Andrzej Wajdas sidste budskab til eftertiden

Professorernes Have

I Wajda-filmen Katyn ser man 183 professorer fra Det Jagiellonske Universitet blive inviteret til et foredrag inde i dets bygninger den 6. december 1939.

For derefter at blive arresteret af den tyske overmagt som i første omgang førte dem til Montelupich fængslet i Krakow. Og, efterfølgende videre til koncentrationslejrene i Sachsenhausen og Dachau.

Pga. international pres fra Italien og Vatikanstaten blev 101 af dem løsladt igen. Men mange af dem var blevet alvorlig syge, og 15 af dem døde kort tid efter at de var blevet løsladt.

I Professorernes Have i Det Jagiellonske Universitet kan man læse om nazisternes overgreb. Og, hvert år den 8. november bliver de æret på Universitetet.

Sonderaktion Krakau aktionen er en stærk påmindelse om hvad der kan ske når et land prøver at undertrykke et andet lands interlektuelle elite.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Stanisław Wyspiański

En af de mest kendte kunstnerskikkelser fra Krakow var Wyspiański.

Lær mere

Krakow Tekniske Universitet

I forbindelse med den årlige videnskabsnat i Krakow inviterede universitetet folk ind.

Lær mere

Józef Mehoffer

Mehoffer var en af de vigtigste malere i de første år efter Republikken Polen blev til i 1918.

Lær mere

Indlægget Polen: Det Jagiellonske Universitet (Krakow-Akademiet) i Krakow blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Slottet blev anlagt på Wawelhøjen i 11.-12. århundrede, der længe før det blev benyttet som et religiøs mødested.

Under det nuværende Wawel Slottet som stod færdig i det 14. århundrede da Kazimierz den Store regerede, kan man se brudstykker af de oprindelige kapeller og rotunder.

Som eksempelvis SS. Felix og Adauctus rotunden, der regnes for en af de ældste synlige strukturer af Kristendom i Polen.

På rundturen De tabte skatte kan man også se murstykker af den gotiske kongelige slot som eksisterede i Middelalderen, samt en grav.

Lapidarium

Udstillingen viser fragmenter fra Det Kongelige Wawel Slots facade. Som eksempelvis kan være søjler og andre stenartefakter.

Bl.a. kan man se de originale mursten med navne af bidragsyderne som i starten af det 20. århundrede hver især bidrog med hver der svarede til en dags drifts omkostninger med at sætte den i stand.

Man kan også se orginale stenelementer, der er bevaret fra det 16. århundrede, og som nu er udstillet.

Efterskrift

På turen langs den smukt integrerede kurvede sti, vises også forskellige modeller af hvordan slottet og kirken oprindelig så nu.

I den endelige udgave fra det 14. århundrede ses hele slotsområdet, som også fungerer som et fæstningsværk for en lille bysamfund på toppen af Wawelhøjen.

Selvom De tabte skatte nok mest vil interessere folk med interesse for arkæologi, så løfter udstillingsdesignet udstillingen sådan det også bliver interessant for masserne.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Wawel Slottet (Del I)

Det Kongelige Slot i Krakow er et vidnesbyrd om byens vigtige betydning i Middelalderen.

Lær mere

Wawel Slottet (Del III)

I Wawel Slottet kan man se bl.a. sølvtøj, porcelæn og store tekstile tapeter.

Lær mere

Wawel Slottet (Del IV)

I skattekammeret på Wawel Slottet i Krakow kan man se de mest kostbare ting.

Lær mere

Indlægget Polen: Det Kongelige Wawel Slot i Krakow (Del II) – De tabte skatte blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Senatorernes sal (billedet øverst) og Udsendingshallen (billedet lige nedenunder) er de to største rum på slottet. De blev begge benyttet af det polske ledende organ Sejmen startende i det 16. århundrede.

I den store aula Senatorernes sal blev Sejmens statsåbninger og senatets, parlamentets overhus, møder afholdt.

Og, i Udsendingshallen holdt Sejmen møder. Ligesom det store rum fungerede som tronsal, præsenskammer og retssal.

Porcelæn

I det 18. århundrede blev porcelæn anset for at være noget meget dyrbart, da det primært blev fremstillet i Kina og Japan.

Den porcelæn gale polske konge August II Mocny grundlagde derfor Meissen Porcelæn Fabrik i 1710 efter at have indkøbt over 20.000 stykker porcelæn fra Fjernøsten.

Meissens chef kunstner Johann Joachim Kändler lavede til Wawel Slottet bl.a. den imponerende porcelænsskulptur Korsfæstelsens gruppe. Samt nogle teatralske figurer som forestller adelsmænd i deres fineste pynkt, som blev brugt som dekoration ved spisebordene.

August II Mocny ønskede også store porcelænsfigurer. Gerne i størrelsesforholdet 1:1, hvilket dog ikke kunne lade sig gøre pga. udfordringer i fremstillingsprocessen. Så Gottlieb Kirchners udgave af en ræv som er ved at fortære en fugl er ikke i fuld størrelse.

Sølvtøj

På Wawel Slottet kan de besøgende også se lidt over 300 stykker sølvtøj. Dette gør samlingen også til en af de største i Polen.

Ligesom porcelæn var en eftertragtet vare, så var sølvtøjet det også, da det bl.a. blev brugt til at holde de politiske og diplomatiske bånd i lige imellem landene.

Efterskrift

I 1596 besluttede Kong Sigismund III Vasa (som her er afbilledet sammen med Dronningen) at rykke teltpælene op for Den Kongelige Hof da den flyttede fra Krakow til Warszawa.

Dette magtpolitiske træk gjorde også at Krakow mistede en væsentlig del af sin autoritet, selvom det stadig var her at kongerne blev kronet indtil kongernes Polen forsvandt fra landkortet i 1795.

Læs også: Kongeslottet i Warszawa

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Wawel Slottet (Del I)

Det Kongelige Slot i Krakow er et vidnesbyrd om byens vigtige betydning i Middelalderen.

Lær mere

Wawel Slottet (Del II)

I udstillingen De tabte skatte på Wawel Slottet føres de besøgende på en rejse under det.

Lær mere

Wawel Slottet (Del IV)

I skattekammeret på Wawel Slottet i Krakow kan man se de mest kostbare ting.

Lær mere

Indlægget Polen: Det Kongelige Wawel Slot i Krakow (Del III) – Slottet blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

På grund af krige i årernes løb har Wawel Slottet mistet mange af sine historiske og værdifulde artefakter.

Enten på grund af vandalisme, hvori de er blevet ødelagt. Eller fordi at de er blevet stjålet og ført andensteds hen i Europa.

Så selvom skattekammeret på Wawel Slottet har været betydelig større og mere omfangsrig end den er i dag, er der alligevel mange genstande som fortæller noget om dets glorværdige fortid.

Det Jagiellonske Rum

Władysław II Jagiełło forenede Litauen med Polen da han giftede sig med Jadwiga i 1386. Han styrede det store rige indtil sin død i 1434. Med ham blev Det Jagiellonske Dynasti grundlagt. Det varede indtil 1569, da Den polsk-litauiske realunion blev stiftet.

I 1410 var han den ledende hærfører i Slaget ved Grunwald, hvor de teutonske riddere, også kendt som Den Tyske Orden blev slået i middelalderens største og vigtigste slag i Europa.

Læs også: Korsridderne – Slaget ved Tannenberg i 1410

På Wawel slottet bliver Jagiełło og Jadwiga foreviget i et lille rum. Her kan man se Szczerbiec, som er et kroningssværd. Det blev brugt fra det 14. århundrede og fremefter. På sværdet er der indgraveret mystiske symboler og latinske indskrifter.

I rummet er der også en kugle og et scepter, som repræsenter den kongelige autoritet og guddommelig ret.

Kroningsbanneret for Dronning Katarina af Østrig

Noget af det første man ser i udstillingen er et stort velbevaret og veldekoreret banner som er placeret i et stort montre.

Det blev brugt i forbindelse med kroningen af Kong Sigismund II Augustus tredje kone Dronning Katarina af Østrig i 1553. I dag betragtes det som en af de mest betydningsfulde ceremonielle relikvier i historien om det polske monarki.

Ægteskabet mellem den polske konge og den habsburgske dronning var fra starten dømt til at gå gal. Bl.a. pga. Sigismund tidligere havde været gift med Katarinas søster indtil hun døde.

Det endte også med at de gik fra hinanden og døde med kort tids mellemrum efter hinanden i hvert deres land.

Bannerets historie rækker derfor udover de historiske skikkelser, da det er et vidnesbyrd om styrkelsen i relationen mellem de østrigske habsburgere og polakkerne.

Helligåndsordenens kappe

Kong Jan III Sobieski (1629 – 1696) var en af de stærke konger i Den polsk-litauiske realunion som varede fra 1569 – 1795.

Han er blevet æret for at have været med til at slå de ottomanske tyrkere i Slaget ved Khotyn i 1673, og senere hen i Slaget ved Wien i 1683, som satte en endelig stop for den ottomanske ekspansion nordpå.

Læs også: Ukraine: Den Khotynske Fæstning i Khotyn

Derudover var en glimrende politiker og diplomat, som bygge stærke relationer imellem Polen og mange andre europæiske stater. Og, var med til at hele såerne i Polen igen efter den svenske syndflod skyllede indover landet fra 1655-1660.

Læs også: Belejringen af Kolding den 25. December 1658

Som et resultat af den naturlige autoritet han bestod tildelte den franske solkonge Ludvig den 14 ham Helligåndsordenens kappe i 1676.

At det var noget af en gave som Jan III Sobieski blev tildelt af Ludvig den 14. understreges af at der ikke er blevet bevaret en af samme høje kvalitet i Frankrig i dag.

Efterskrift

En af de mere kuriøse artefakter i udstillingen er vinhanebægeret som vejer over to kilo, og som er beregnet til at drikke af.

Det var et bæger som kun blev brugt i forbindelse med højtidlige begivenheder på Wawel slottet, da dens væsentligste funktion var at imponere slottets gæster.

Sel uden at have smagt vin af bægeret, så var det indvendige bæger ved at flyde over af begejstring. Dette skyldes bl.a. at udstillingen i korte træk introducerer til nogle af de væsentligste perioder fra den tid hvor Polen blev styret fra krakow.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Wawel Slottet (Del I)

Det Kongelige Slot i Krakow er et vidnesbyrd om byens vigtige betydning i Middelalderen.

Lær mere

Wawel Slottet (Del II)

I udstillingen De tabte skatte på Wawel Slottet føres de besøgende på en rejse under det.

Lær mere

Wawel Slottet (Del III)

I Wawel Slottet kan man se bl.a. sølvtøj, porcelæn og store tekstile tapeter.

Lær mere

Indlægget Polen: Det Kongelige Wawel Slot i Krakow (Del IV) – Skathuset blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.