I Gøteborg kan man opleve monumenter og skulpturer der lægger op til, og inviterer til leg og interaktion med de forbigående mennesker,

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Allerede nu kan man se en lille del af en kæmpeskulptur, som når den står færdig vil strække sig over 300 meter. En LGBT+ monument. Og en pædagisk tænkt legeskulptur.

Huang Yong Ping: Rainbow Snake

Rainbow Snake i Gøteborg blev udtænkt af den kinesisk-franske samtidskunstner Huang Yong Ping.

Værket blev udvalgt som det vindende forslag til den kunstneriske udsmykning af den nye Haga-station i forbindelse med Västlänken-projektet.

Rainbow Snake er et gigantisk pytonslangeskelet på omkring 320 meter, som snor sig gennem hele Haga-stationen. Både over og under jorden.

Skeletdelene vil kunne ses forskellige steder i stationen, på perronerne, i hallerne og ved indgangene. Slangens hoved kommer op til jordoverfladen i området omkring Haga.

Historien og idéen bag værket

Huang Yong Ping blev født i Kina i 1954 og var en af de mest betydningsfulde kinesiske avantgardekunstnere.

Han grundlagde kunstgruppen Xiamen Dada i 1980’erne og blev internationalt kendt for monumentale installationer, der blandede østlige og vestlige idéer, filosofi og symbolik.

Efter begivenhederne i Kina i 1989 bosatte han sig i Frankrig og arbejdede resten af livet derfra.

Med Rainbow Snake ønskede han at skabe et værk, der forbinder de underjordiske stationer med byen ovenover og samtidig minder om de historiske lag, der ligger skjult under Gøteborgs gader.

Slangens krop bevæger sig gennem jordlagene som en slags forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid.

Over perronerne er nogle af ryghvirvlerne udformet med iriserende overflader, som reflekterer lyset i regnbuefarver. Herfra kommer navnet Rainbow Snake.

I 2019 døde Huang Yong Ping før værket kunne færdiggøres. Efter hans død besluttede Statens konstråd og Trafikverket at arbejde videre med projektet for at realisere hans vision. Derfor er Rainbow Snake også blevet et posthumt værk og et af de største offentlige kunstprojekter i Gøteborgs historie.

Mange ser værket som et symbol på forbindelser. Mellem byens forskellige niveauer. Mellem historiske tidslag og mellem forskellige kulturer, hvilket passer godt til Huang Yong Pings kunstneriske univers.

Conny Karlsson Lundgren: Gläntan 

Gläntan er skabt af den svenske kunstner Conny Karlsson Lundgren og blev indviet i november 2023 på Esperantoplatsen i det centrale Gøteborg. Værket er Gøteborgs og Sveriges første permanente LBTQ+-monument.

Gläntan er ikke et monument over én bestemt person. I stedet fortæller det historien om Gøteborgs LBTQ+-miljø, dets kampe, mødesteder og fællesskaber gennem flere generationer.

Værket bygger på mange menneskers fortællinger, erfaringer og minder fra byens queer-historie.

I centrum af monumentet ligger tre store rosa niveauer oven på hinanden. Hvert niveau repræsenterer et virkeligt rum fra Gøteborgs LBTQ+-miljøs historie. Steder hvor mennesker mødtes, festede, organiserede sig eller fandt fællesskab.

Selve bygningerne findes ikke længere, men deres grundplaner er genskabt i fuld størrelse (1:1) i monumentet.

Hvorfor hedder det “Gläntan”?

Navnet betyder “lysning” eller “skovlysning”. Hele pladsen er omgivet af træer, som med tiden skal skabe følelsen af en beskyttet og intim lysning midt i byen.

Kunstneren har beskrevet stedet som et offentligt rum, der samtidig kan føles personligt og trygt. Inspirationen kommer blandt andet fra parker og skjulte byrum, som historisk har fungeret som mødesteder for queer-miljøer.

Materialer og symbolik

Værket er udført i pigmenteret beton, terrazzo, messing, rosa marmor og beplantning.

De karakteristiske lyserøde farver henviser både til queer-historie og til idéen om et varmt, inkluderende og synligt rum i byen.

Monumentet fungerer samtidig som scene, mødeplads og opholdssted, hvor mennesker kan samles til arrangementer, samtaler eller markeringer.

Hvorfor er værket vigtigt?

Gläntan blev til efter et initiativ fra Gøteborgs LBTQ+-råd, som i 2018 foreslog, at byen skulle have et monument, der synliggjorde LBTQ+-personers historie og rettighedskamp.

Kunstværket minder derfor både om fortidens diskrimination og om de fremskridt, der er opnået, samtidig med at det peger frem mod fremtidige generationer.

I modsætning til traditionelle monumenter med en statue på en sokkel er Gläntan tænkt som et levende sted, der kan bruges aktivt af byens borgere. Et monument, man kan sidde på, mødes ved og skabe nye historier omkring.

Egon Möller-Nielsen: Ægget

Skulpturen Ægget (svensk: Ägget eller Påskägget) i Gøteborg er lavet af den dansk-svenske kunstner og arkitekt Egon Möller-Nielsen.

Den blev skabt i 1951 og er en af hans såkaldte lekskulpturer, hvilket er kunstværker, som børn ikke blot må se på, men også klatre på, gemme sig i og lege i.

Idéen opstod, da Möller-Nielsens treårige datter fortalte ham, at hun ønskede sig noget, hun kunne klatre på, gemme sig i, og lege i.

Det inspirerede ham til at skabe en skulptur, der fungerede som både kunst og legeredskab.

Han mente, at kunst i det offentlige rum skulle være en del af menneskers hverdag, især børns.

Han udtalte blandt andet, at hvis børn har glæde af en ting, vil voksne også komme til at holde af den, selv om formen først virker fremmed.

Skulpturen er udført i farvet cement med knust marmor iblandet, hvilket giver den en karakteristisk organisk overflade. Formen minder om et åbent æg eller en hule, hvor børn kan kravle ind og lege.

Ägget regnes i dag som et tidligt og vigtigt eksempel på den moderne idé om legekunst, eller kunst, der inviterer til fysisk deltagelse.

Da den blev skabt i begyndelsen af 1950’erne, var det en ret ny tanke, at en offentlig skulptur skulle røres ved og bruges aktivt af børn.

Det er derfor både et kunstværk og en lille legeplads – præcis som kunstneren ønskede