Mesterhusene af Walter Gropius er den samlede betegnelse for fire modernistiske lejligheder som blev færdigopført i en skov i Dessau i 1926.
|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET
Her boede Gropius, som også var direktør for Bauhaus side om side med nogle af skolens ledende lærerskikkelser.

Hvilket talte Laszlo Moholy-Nagy og Lyonel Feininger. Oscar Schlemmer og Georg Muche. Wassily Kandinsky og Paul Klee. Kunstnerne boede sammen med deres familier i de tre dobbeltlejligheder.
Mesterhusene
I kølvandet efter at nazisterne havde vundet lokalvalget i Dessau i 1932 forlod kunstnerne deres hjem i de følgende måneder. Det skete efter at de havde tvunget Bauhaus Dessau skolen til at lukke,
Læs også: Film: BauhausWORLD – Koden, Effekten, Utopien
Nazisterne som havde set sig sure på disse avantgardistiske bygninger, begyndte processen med at modificere disse “fremmedlegemer”.
Bl.a. blev overmalede de halvdelen af det hvide eksteriør med mørke farver for at få dem til at fremstå knapt så synlige.
Læs også: Bauhaus 100 – En BBC kunst dokumentar om den tyske skole
Under krigens sidste måneder blev bygningerne ramt af bombardement og nogle af dem blev mere totalbeskadiget end andre. Bl.a. blev den del af lejligheden som Moholy-Nagy boede i så ødelagt at den ikke er blevet genopført.
Læs også: Film: Bauhaus Ånden: Den Globale Arv Fra En Radikal Utopi
Efter en langvarig proces med at få dem sat i stand så de ligner det oprindelige oplæg fra da de ledende lærerkræfter hos Bauhaus boede i dem, blev de en del af UNESCOs verdensarvliste i 1996 i lighed med den nærliggende Bauhaus skole bygning, som Gropius også tegnede.
Gropius huset



I den første bygning holdt Walter Gropius til i en bygning, som i dag fungerer som billetkontor med et lille udstillingsområde. Farveholdingen i lejligheden er primært holdt i hvidt eller lysegrå toner, og er præget af store åbne rum.


Lyonel Feininger huset


I huset kan man se møblerede eksempler i nogle af rummene på hvordan den tyske kunstner havde indrettet sig. Derudover er der en udstilling om den jødiske komponist Kurt Weil som stammer fra Dessau.



Oscar Schlemmer og Georg Muche huset

Bygningen er kun åbnet for offentligheden på speciel guidede ture, da den i dag fungerer som bosted og arbejdspladser for inviterede kunstnere som har fået et legat.
Wassily Kandinsky og Paul Klee huset


I de to store internationale kunstneres umøblerede hjem kan man se hvordan de satte deres personlige præg på det ved brug af farvelægningen af rummene. Størstedelen af dem er meget små, men i det store atelier kan man mærke hvad der betød mest for dem, frembringelsen af nye kunstværker.






I Paul Klees ljelighed er farvevalget holdt i mere afdæmpede farver. Alt imens i Kandinskys lejlighed også bærer præg af hans farvelære på Bauhausskolen.




Derudover er der i nogle af rummene sat udstillingsskærme op, hvor man både får en introduktion til kunstnerne, samt film om restaureringen af rummene, og gamle Bauhausfilm som fortæller om boligindretning og design.
Trinkerhalle

Den tilstødende cafe er designet af den sidste direktør for Bauhaus, arkitekten Ludwig Mies van der Rohe. Her fik jeg en chokoladekage og en god kop kaffe til efter at have tilbragt over 1½ times tid i mesterhusene.



Efterskrift
De fire huse med de store vinduespartier og flade tage er nogle boliger jeg gerne vil leve i nu til dags. Da jeg så dem tænkte jeg at det måtte have været en svær beslutning for kunstnerne at flytte fra dem, da de bag det industrielle look, gemmer meget af deres sjæl og identitet i bygningerne.
SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bauhaus Dessau
Walter Gropius tegnede en af det 20. århundredes mest ikoniske bygninger i Dessau.

Fagus Skofabrikken
Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Barcelona Pavilionen
Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.


Skriv et svar