I Københavns NordVest kvarter kan man se den imponerende Grundtvigskirke og den tilstødende store Bispebjerg Kirkegård i alt deres pragt.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Grundtvigskirken i København er et af Danmarks mest markante kirkebyggerier. Den blev tegnet af arkitekten Peder Vilhelm Jensen-Klint.

Efter hans død i 1930 blev byggeriet færdiggjort af hans søn, Kaare Klint, som også var en anerkendt arkitekt.

Jensen-Klint påbegyndte projektet i 1913 efter at have vundet en arkitektkonkurrence. 27 år efter stod kirken endelig færdigopført i 1940.

Grundtvigskirken

Grundtvigskirken er kendt for sin unikke kombination af gotisk inspireret arkitektur og nordisk expressionisme, ofte kaldet “gotisk ekspressionisme” eller “brugsarkitektur”.

Jensen-Klint ønskede at skabe en kirke, der både var forankret i danske byggetraditioner og inspireret af de store gotiske katedraler.

Han lod sig især inspirere af danske landsbykirker, teglstensbyggeri og Grundtvigs tanker om folkelighed og fællesskab.

Samtidig med ønskede Jensen-Klint at skabe et moderne udtryk, der passede til tidens arkitektoniske strømninger, uden at give slip på det nationale særpræg.

Da byggeriet af Grundtvigskirken blev påbegyndt og senere stod færdigt, vakte det stor opsigt i både den brede befolkning og blandt arkitekturanmeldere.

Nogle anmeldere roste kirken for dens nyskabende og monumentale stil, der på én gang var moderne og dybt forankret i dansk tradition. De fremhævede især det imponerende tårn og kirkens harmoniske proportioner.

Andre var mere kritiske og mente, at byggeriet var for monumentalt og fremmedartet i forhold til det omkringliggende villakvarter. Enkelte betragtede den som for dyster eller “tung” i sit udtryk.

Men overordnet set blev Grundtvigskirken hurtigt anerkendt som et hovedværk i dansk arkitektur og et symbol på national identitet.

Bispebjerg Kirkegård

Bispebjerg Kirkegård i København blev anlagt i 1903 på foranledning af Københavns Kommune, der ønskede at imødekomme behovet for en ny, stor kirkegård i takt med byens voksende befolkning.

Anlægget blev udformet under ledelse af stadsgartner Edvard Glæsel og senerehen af landskabsarkitekt Valdemar Fabricius Hansen. De satte begge et markant præg på kirkegårdens udformning og grønne anlæg.

I dag er kirkegården et yndet udflugtsmål for de lokale at tage hen, pga. de store parkanlæg og stier som befinder sig der.