Arkitekten Knud Blach Petersen tegnede to modernistiske bygningsprojekter i Aarhus Vest: Gellerupparken og indkøbscenteret CityVest.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Grundtanken var humanistisk i de sene tressere og tidligere halvfjerdsere. Her skulle folk leve i små lokale samfund som skulle stimulere til sociale aktiviteter, og samværd med hinanden.

Samt, appellere til den aarhusianske ungdom som ønskede at leve i smarte boligkoncepter i grønne omgivelser.

Men allerede i slut i slutningen af halvfjerdserne begyndte kritikken at rejse sig af byggeprojekterne.

Gellerupparken med indkøbscenteret CityVest, der var tiltænkt til at blive et nyt hipt sted for den århusianske ungdom, begyndte nu at flytte ud.

Gellerupparken

”Vent og se, når det er blevet grønt, så vil mange værdsætte Gellerupparken” svarede arkitekten Knud Blach Petersen i slutningen af 1970erne.

Det, der var tænkt som nogle luksuriøse lejligheder i den vestlige del af Aarhus, ændrede karakter pga. den økonomiske krise.

En enlig mor, med tre børn, havde ikke længere råd til at blive boende i de store lejligheder med masser af lysindfald og højt til loftet. Og, mange forlod området, og bygningerne begyndte at stå tomme.

Vi skaber en verden perfekt

I starten af firserne var det lovende Aarhus-orkester Tv-2 opvarmning for Kraftwerk, da de spillede i Gellerup.

Her kunne publikum høre gruppens kritik af at leve i Boligblok A og agere i et samfund som var tegnet af videnskabens anonyme mænd.

For at få nyt liv i de tomme boliger, satte boligselskabet bag Gjellerupparken priserne ned. Hvilket fik folk fra nær og fjern til at ind i boligblokkene.

Langsomt udviklede Gellerup sig til at blive kendt som et belastet område at bo i med kriminalitetsproblemer.

Nu bestod befolkningen primært af indvandrede og efterkommere fra ikke-vestlige lande med lave økonomiske indtægter.

Et opgør med sociale problemer

Som tiden gik blev Gellerupparken kendt som landets værste ghettoområde at bo i. Overfor pressen begyndte politikere nu at bruge stedet til at lancere deres om værdien af nationalisme og fremmedhad. Nu skulle problemet løses engang for alle.

Alt dette medførte at der i 2007 blev lanceret en helhedsplan for området for at gøre området til et mere sikkert sted at leve og opholde sig i.

Nogle at bygningerne blev revet ned og lavet om. Og det lykkedes for kommunen at nedbringe kriminaliteten sådan at det nu befinder sig på niveau med det øvrige Aarhus.

Jeg løber lige over i Centeret

Den karakteristiske indkøbscenter har stået bag mange forskellige typer af begivenheder i lidt over et halvt århundrede. Og, er derfor at betragte som et kulturminde.

Men nu er det store CityVest (1972), som også er tegnet af Knud Blach Petersen, nu på vej mod en gennemgribende forandring.

Det skyldes at Føtex og de fleste af de små butikker har i 2023 stort set forladt det engang så populære indkøbscenter. Så, det står nærmest tomt nu.

De nye indehavere af CityVest ønsker derfor at rive en tredjedel af indkøbscenteret ned og lave det om et multifunktionelt samlingspunkt.

Men hvad der kommer til at ske er der ikke blevet taget endelig beslutning om endnu.

Efterskrift

Knud Blach Petersen og Mogens Harbo, som var med til at tegne Gellerupplanen, var begge inspireret af funktionalismen, modernismen og Le Corbusier.

Selvom tankerne var store og byggede på en stærk tro på at løsningen for mennesket var at bo i moderne hjem med tilhørende store grønne områder, indkøbscenter, bibliotek, kirke, mm, så kunne de ikke forudse samfundsudviklingen.

Konceptuelle løsninger har sjældent vist sig at være en god løsning, måske fordi de grundlæggende bygger på en totalitær tankegang om hvad menneskets skiftende behov er.

Dette gælder ikke bare for Gellerup, men også for eksempelvis Ørestaden, som også er blevet et mislykket projekt. Måske, fordi begge områder ikke fik lov til at udvikle sig langsomt og organisk.