Den tjekkiske ungdomsfilm I DON’T LOVE YOU ANYMORE (2023) fik sin verdenspremiere tidligere i dag i forbindelse med dette års udgave af WFF.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Zdenek Jiráský var dog ikke til stede i salen for at præsentere filmen, der blev vist ved filmfestivalen i Warszawa. I sit hjemland er instruktøren mest kendt for sin film ”Flower Buds”, som i 2012 vandt mange Czech Lions.

I Don’t Love You Anymore

Til gengæld var undertegnede på plads. Og han så en film om to unge utilpassede teenagere, fra hvert deres sociallag.

De beslutter sig sammen for at flygte fra deres respektive familier. Ud til en uvis fremtid, der til sidst får en dramatisk afslutning.

Hvilket sker kort tid efter at de har aftalt at skilles. Da den ene vil hjem og den anden vil forsætte eventyret ud i det blå.

Marek

Den 12-årige arbejderklassedreng Marek bor i en toværelses lejlighed i et nedslidt højhus byggeri.

Han repræsenterer på mange måder, det menneske som er god til at skildre og filme samfundet, som det ser ud fra dets mørkeste sider. Men som ikke rigtigt ænser kærligheden banke på sin dør før det er for sent.

Tereza

På skolen hvor han går, befinder sig også den et år ældre og attraktive rigmandspige Tereza.

Hun kommer fra et arkitekttegnet modernistisk hus, hvor klassisk musik og det at se ordentligt ud, er en del af opdragelsen.

I lighed med Marek, der har det svært med morens nye kæreste, så befinder hun sig ikke godt i hjemmet, og den konforme livsstil forældrene dyrker.

To unges flugt fra virkeligheden

Tereza er blevet smålun på Marek. Han kvitterer med at sige at han ikke kan lide hende, da hun direkte spørger ham om dette.

Hun lader sig dog ikke slå ud, og har relativt let ved at få ham overtalt til at pakke kufferten, og tage med hende i flugten.

Dette fører dem ud på en rejse til nogle af Europas værste slumkvarterer i Bukarest. Inden de skal ud på landevejen for at blaffe.

Sden hen tager de en floddamper op ad floderne mod Slovakiet, inden afskedens time er nær.

Efterskrift

Ligesom filmkaraktererne ikke rigtig ved hvad de vil, og hvor de skal tage hen, synes filmens instruktør det heller ikke.

Efter en times tid efter den gode intro er over, og hvor spændingen for længst er forsvundet fra I DON’T LOVE YOU ANYMORE, har nogle af biografgængerne allerede forladt salen.

De går dog glip af den korte, men effektfulde korte afslutning, som sætter det hele den æstetiske films indhold i relief. Punktum.