Anmeldelse af den Oscar-prisvindende animerede kortfilm THE GIRL WHO CRIED PEARLS (2025) af CHRIS LAVIS og MACIEK SZCZERBOWSKI.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Hvad er det som giver værdi i dag? Er det mennesket som skaber produktet? Mennesket som sælger produktet? Eller, er det mennesket, som fortæller historien bag produktet?

I kortfilmen møder vi en fattig, hjemløs dreng som ender med at blive styrtende rig på bekostning af en lidende pige. Og, som nu i en moden alder, bosiddende i en stor mondæn bolig i centrum af Paris introducerer barnebarnet til hvordan han endte med at blive en velhavende person.

The Girl Who Cried Pearls

I den canadiske films anslag møder vi en ældre herre som fortæller en melankolsk historie om en pige, som lever i et voldspræget hjem. Hendes nye mor behandler hende meget hårdt, og om natten græder hun perler ud af sine øjne.

Hovedpersonen i fortællingen er bedstefaren som dreng, der iagttager hendes lidelser på afstand, men for at tjene til dagen og vejen, sælger han hendes perler til en pantelåner, som vil have mere og mere.

Drengen befinder sig nu i et dilemma, da han synes meget godt om pigen. Men hun kan kun producere perlerne når hun har det skidt. Og, i valget mellem kapital og grov udnyttelse af pigen, tænker han på en lignede måde som den usympatiske pantelåner, der udnytter ham. Men, som også samtidig med har kapitaliseret alle de folks historier, som har solgt deres ting til den ensomme mand.

En dag dør pigens elskede far. Nu er det ikke bare en to-tre perler hun græder ud om natten. Men flere hundrede styks. Og, kort tid efter er familien væk.

En sidste gang opsøger drengen pantelåneren, hvis blik udtrykker en stor grådighed. Da han må have alle perlerne, giver han det som drengen kræver af ham, hvilket er en formue.

At perlerne måske ikke er ægte, understreges ved at nye tider er på vej. En ladning med tusindvis af tilsvarende plastikperler fra Japan strømmer ud på havnekanten i Montreal. Og, drengen har travlt med at komme væk.

Til sidst spørger den rigtige pige i fortællingen hendes bedstefaren, om pigen i fortællingen nogensinde har eksisteret, hvilket giver en åben afslutning.

Efterskrift

Hvad er det som historier gør ved vores opfattelse af verden? Hvis bedstefarens fortælling er sand, så kan perlerne tolkes som et symbol på ægte kærlighed og smerte. Hvori moralen er at menneskelige følelser er mere værdifulde end penge.

Hvis den derimod ikke er sand, så er perlerne måske bare almindelige perler, der ikke repræsenterer en stor salgsmæssig værdi. Det, der så gør dem til noget særligt, er hvis der er en god historie bag dem, som kan give dem en følelsesmæssig værdi.

Derudover kan “The Girl Who Cried Pearls” ses som et malerisk billede på forholdet mellem kunst og film, hvori kunstnere bruger deres følelser til at skabe deres værker, f.eks. ved at græde perler ud af øjnene. Og, filmskaberne skaber værdi ud af de oplevelser.