Landede heldigvis i forgårs i Zagreb, hovedstaden i Kroatien, efter at have være den absolutte sidste person til at gå ombord på lufthavnsbussen.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Både i Polen og i Kroatien fejrede de ”Kristi Legeme”. Men, hvor der i Warszawas Chopin Lufthavn var 40 minutters kø for at komme igennem Security, var der næsten ingen som benyttede sig af den nye Franjo Tudman Lufthavn i Zagreb.

Og, det virkede i det hele taget som om alle de lokale var taget ud af byen, indtil om aftenen, hvor de bevægede sig ud i nattelivet.

Jugoslaviens mest markante leder Tito var kroat, men det er ikke ånden fra koldkrigstidens socialisme som gennemsyrer Zagreb, hverken når man læser turistbrochurerne, eller går en tur igennem de indre bydele.

Her er det materialet, som er fremherskende, og giver den kolorit. Bedst illustreret igennem arkitekturen, da den kroatiske hovedstad var en del af det store Østrig-ungarske rige, ledet af Habsburgerne.

Mange bliver småfornærmet, hvis man som en nordisk grønskolling kommer til at sige at Zagreb er en del af Balkan, da dette hos de lokale starter længere nede på landkortet. Og, selvom alle taler udmærket engelsk, så er første talte fremmedsprog blandt den ældre generation, tysk.

Men, Zagreb er ikke fortid, det er nutid. Og, modsat mange andre steder i Eks-Jugoslavien fremstår hovedbyen i Kroatien som en moderne storby, med mange restauranter, udskænkningssteder, og kulturelle tilbud, samtidig med (generelt set) at vejnettet, husene, og de offentlige transportmidler, er i tip-top stand.