Podgorica betyder “under det lille bjerg” på Montenegrinsk. Og hovedbyen i Montenegro, der er omgivet af snebeklædte bjerge, huser bl.a. Morača Sportscenteret, hvis første modernistiske bygningsværk blev påbegyndt i 1978.
|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET
Siden er der kommet flere til, og i dag kan folk se de lokale helte folde sig ud i discipliner såsom basketbold, volley og håndbold.
Taxichaufføren som kørte mig ind til byen fra lufthavnen, kendte alt til Danmarks EM-triumf i 1992, hvilket bl.a. kom i stand pga. Jugoslavien, som havde et meget stærkt hold dengang, blev udelukket i allersidste øjeblik af den svenske UEFA-præsident, pga. borgerkrigen.
Men ingen sure miner fra chaufføren, der betragter det danske landshold for værende ikke de allerbedste, men heller ikke de allerdårligste hold i Europa. Så, med andre ord, et temmelig middelmådigt hold, og det har han nok ret i!
Morača Sportscenteret








Sportscenteret blev indviet i 1978 med en basketball kamp mellem jugoslaviske landshold og Wichita State University fra USA. Senerehen har der været afviklet kvalifikationskampe til EM i Basketball i 2005.
Pga. vandpolos stignende popularitet i Montenegro, blev der tilføjet to udendørsanlæg til bygningen i 2009 i forbindelse med værtsskabet af FINA Water Polo World League.
I dag fremstår bygningen i god stand, efter at den blev renoveret seneste gang i 2018.
Det Demokratiske Socialistpartis Hovedkvarter
Det Demokratiske Socialistpartis Hovedkvarter er tegnet af arkitekt Radosav Zeković, og blev opført i 1950.








De centrale elementer i denne bygning er to 100 m lange kantede kontorgange, som både er tæt parallelle og hævet flere meter over jorden på betonpyloner.
Blok V
En af de mest livlige og velorganiserede områder i Podgorica er Blok V (Blok Pet), der blev opført fra slutningen af 1970erne og op igennem 1980erne. Hurtigt fik Blok V øgenavnet ”Det vilde vest”, da det er beliggende i den vestlige del af byen.
Det sociale boligbyggeri er ”en by” i byen med butikker, restauranter, skoler, og eget sundhedssystem.








Komplekset, der blev bygget fra 1977 til 1984 på grundlag af byplanlægningsprojektet af Vukota Tupa Vukotić og den arkitektoniske løsning af Mileta Bojović, er et slorslået eksempel på jugoslaviske arkitektur.
Den mest fremtrædende del af denne blok er en gruppe på fem boligtårne i op til 16 etager høje med karakteristiske fremspringende rektangulære udhæng.
Udover disse højhuse rummer komplekset otte lange rækker af lavere boligblokke. Komplekset råder over brede gader og alléer, gågader, legepladser, supermarkeder, sportspladser og mange grønne arealer.
I dag er Blok 5 stadig meget befolket og står som et væsentligt symbol for byen Podgorica, men mange elementer af den er i dårlig stand, især fællesarealerne og gårdhaverne.
Den romersk-katolske kirke af Jesu hellige hjerte
Den imponerende betonbygning af Den katolske kirke af Jesu hellige hjerte blev bygget i 1969 og er stadig den eneste katolske kirke i byen. Den tjener det albanske mindretal i Montenegro.



Det er et et enestående eksempel på brutalistisk arkitektur, som var på mode på det tidspunkt. Og, som i de senere år har fået en fornyet interesse.
Selvom stedet ligger lige ved en befærdet hovedvej, føles det som en moderne oase af fred.
SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Svetlana Kana Radević
Nogle af den første montenigrinske kvindelig arkitekts værker kan ses i Podgorica.

Modernistisk Arkitektur i Skopje (Del II)
I denne anden del af modernistisk arkitektur i Skopje er fokuset på Brutalisme.

Modernistisk Arkitektur i Chișinău (Del II)
Grunden til de mange modernistiske bygninger i Chișinău skyldes Anden Verdenskrig.


Skriv et svar