Det var fra Umschlagplatz i Warszawa at jøderne blev deporteret i togvogne beregnet for kvæg til udryddelseslejre i den østlige del af Polen.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Monumentet, som er designet af Hanna Szmalenberg og Władysław Klamerus, blev indviet den 18. april 1988. Hvilket også var dagen før 45-årsdagen for udbruddet af Den Jødiske Ghetto Opstand i Warszawa.

Umschlagplatz Monumentet

På en solrig forårsdag, hvor der ikke er meget trafik på Stawkigaden i Warszawa, er det tid til at se Umschlagplatz monumentet, der er beklædt med de jødiske rituelle farver hvid og sort.

Indgangsporten til mindesmærket er dekoreret med en halvcirkelformet sort plakette, som er udskåret af en syenitblok.

Basreliefen som forestiller en ødelagt skov er en gave fra det svenske folk. I jødisk begravelseskunst symboliserer et knækket træ en for tidlig og voldelig død. Eller med andre ord et symbol for jødernes udslettelse.

Bag værket, som er inspireret af en tog fragtvogn, er der plantet en stor træ, hvilket symboliserer håb.

Når man bevæger sig ind i selve det 20 x 6 meter store monumentet, er der en samling turister som kan se 400 typiske polske og jødiske fornavne som er indgraveret i muren.

Hvert navn som starter med Aba og slutter med Żana, repræsenterer hver især 1000 ofre fra Den Jødiske Ghetto.

På den ene af de to sidevægge er der et citat fra Biblen på polsk, jiddisch og hebraisk, der krydser konturerne af to vinduer og en dør.

Citatet: “Jord, dæk ikke mit blod, så mit råb ikke finder hvile!” stammer fra Jobs Bog 16:18.

Ved siden af indgraveringerne af de 400 fornavne, står der skrevet “Via denne lidelsens og dødens vej blev mere end 300.000 jøder mellem 1942 og 1943 drevet fra Warszawaghettoen til gaskamrene i nazisternes udryddelseslejre”.

Transporten af de mange jøder begyndte den 22. juli 1942. På nogle af de mest hektiske dage dage blev 7.000 mennesker deporteret. Og i alt omkring 265.000 blev ført til gaskamrene.

Efterskrift

Umschlagplatz Monumentet er af lokalbefolkningen blevet udskældt for ikke at være emotionel i sit udtryk og signalere patos.

Dette hænger formentlig sammen med at værket blev opført i tiden hvor Polen var under et kommunistisk styre, som ønskede at neddæmpe nogle af de sørgelige kapitler fra Anden verdenskrig.