Selvom Krakow er kendt for sin historiske bydel med masser af Art Nouveau bygninger er der også mange eks. på modernistisk arkitektur i Krakow

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

En af de mest markante modernistiske arkitekter i Krakow er Witold Cęckiewicz. Udover Hotel Cracovia, Kyiv Biograffen og PKP kontorbygningen, tegnede han mange markante kirker i den sydpolske by.

Hotel Cracovia (1960–1965)

Witold Cęckiewicz mente, at arkitektur skulle tjene spirituelle, samfundsmæssige og æstetiske værdier. Han sagde engang, at arkitektur skal “udtrykke det usynlige” – en følelse, der styrede dens brug af lys, form og materiale.

I slutningen af hans fem-årige periode som chefarkitekt for byplanlægningen i Krakow, som varede fra 1955-1960, blev beslutningen om at opføre Hotel Cracovia besluttet.

Da hotellet stod færdig i 1965 var det med sine 150 meter Polens længste hotel, og en af de mest moderne.

Der var 300 værelser, 9 suites, en restaurant, cafe, konferencesal, casino, og en indkøbsarkade i brug inden hotellet blev lukket i 2011.

Fem år senere kom den på listen over historiske monumenter, og i dag er det nedlagte hotel eget af National Museet i Krakow, som planlægger at transformere det til et Musem for Design og Arkitektur.

Kyiv Biograf (1962-1967)

Ved siden af Hotel Cracovia er der en anden markant bygning som Cęckiewicz tegnede. Kyiv Biograffen som stod færdig opført i 1967 er kendt for sin markante modernistiske facade med horisontale linjer og stålindrammede vinduer.

På endevæggen er der en markant keramisk op-art mosac. Og indvendig er der en farverig monumental mosaik. De keramiske værker er udført af Krystyna Zgud-Strachocka.

Læs også: Kyiv biografen i Krakow

Da biograffen åbnede i 1967 var det den største og mest teknologisk avanceret biograf i Polen med plads til 960 gæster.

I dag er biograffen stadig åben. Men efter at være blevet udkonkurreret af polske Cinemaxx lignende biograffer, så tjener Kyiv biograffen mere som kulturhus for den mere alternativ orienterede scene i Krakow.

PKP kontorbygning (1950–1954)

PKP er Det Polske Jernbaneselskab. I 1954 blev deres hovedkvarter, som også er tegnet af Witold Cęckiewicz, i Krakow, indviet.

Bygningen markerer et langsomt skifte væk fra Stalins dekret om socialistisk realisme henmod en tidlig modernisme i Polen.

En anden væsentlig tanke bag det store byggeri var at det skulle fungere som et arkitektonisk overgangspunkt mellem Krakows centrum og industrizonen i byen.

Jubilat (1958-1969)

Henryk Jerzy Marconi var den primære arkitekt som stod bag den store forretningsmagasin Jubilat, der blev færdiggjort af Jadwiga Sanicka.

I Warszawa er han mest kendt for også at have tegnet Żerań cement fabrikken, hvilket han blev belønnet med en arkitektonisk pris i 1964.

Da Jubilat åbede i 1969 var det byens største magasin. Og sikkerhedsstyrker var indsat for at sørge for at alt forløb i ro og orden, da der var en kæmpe mængde af folk som ville ind og handle i Jubilat.

KS Korona (1958-1960)

KS Korona er et sportskompleks beliggende i den sydlige del af centrum i Krakow. Da den stod færdigbygget i 1960 rummede den et stort sportshal med plads til 1000 udøvere. En 25 m lang svømmebassin, gymnastiksale og en klatrevæg.Jan Krug

I tilkytning til det store sportspalads var der også et kombineret hotel med adminstrative lokaler. Ligenu er bygningerne i gang med en omfattende renovering som forventes at blive færdig i løbet of 2026.

Ledende arkitekt på projektet var Jan Krug, som bl.a. også er kendt for den social realistiske centrale tekstil tårn i Lodz.

Med sig på holdet havde han arkitekter såsom Włodzimierz Marona og Andrzej Bahr. Zbigniew Chudzikiewicz tog sig af interiørdesignet, alt imens Konstancja Cęckiewicz og Wanda Pencakowska tog sig af den urbane planlægning.

Kunstnerparret Helena og Roman Husarscy lavede den keramiske dekoration på hovedbygningen som forestiller stilrene svømmere i bevægelse.

Arkitekterne hentede international inspiration fra bauhaus arkitekten Hannes Meyers socialistiske bygningsværker og Le Corbusiers tanker om bygningsarkitektur som værende levende maskiner. Et princip han bl.a. benyttede sig af i det banebrydende Unité d’Habitation.

Der kom der også en polsk touch over KS Korona, da der også blev lånt lidt af de modernistiske bygningsprincipper som Barbara og Stanisław Brukalski, samt Juliusz Żórawski gjorde brug af i 1930ernes Warszawa.

Pekao Bygning (1984-1989)

Lidt udenfor Krakows centrum kan man se en brutalistisk bygning som polske bank Pekao holder til i i dag.

Bygningen var designet af Nina Korecka og hendes stab af meadrbejdere i årene mellem 1984-1989. Men stod først endelig færdig nogle år efter murens fald i 1995.

Med sin strenge facade, mangel på ornamentik, står bygningen i skarp kontrast til Krakóws historiske bystruktur. Hvori den kanaliserer brutalismens etos, som omhandler en ærlig struktur, borgerlig skala, samt et dristigt formsprog.

Det Jagiellonske Bibliotek (1931-1939)

Langs den store Adam Mickiewiczs Alle i Krakow, som er en del af den anden ringvej omkring centrum, er der nogle markante modernistiske bygninger. Hvilket også var en del af byplanlægningen, da det var her de store der skulle være et legeplads for de modernistiske visioner.

Den første bygning i denne række som der bliver beskrevet i denne artikel, er Det Jagiellonske Bibliotek af Wacław Krzyżanowski. Den blev opført i 1930erne, og bliver i dag betragtet som et arkitektonisk modernistisk mesterværk i mellemkrigstidens Polen.

Bygningen som er et strålende eksempel på funktionalistisk modernisme er kendetegnet ved sin næsrmest monumentale karakter, hvor der er vinduerne som løser lidt op for den stramme komposition da de med deres rytme skaber en kontrast til den massive masse.

Da bygningen var tiltænkt til at være et sted for fordybelse, var det vigtigt af den signalerede orden, klarhed og interlektuel stringens.

Landbrugsuniversitetet (1961-1964)

Universitetet blev indviet i 1964, hvilket også var 600-året for indvielsen af Det Jagiellonske Universitet.

Læs også: Det Jagiellonske Universitet i Krakow

Arkitekterne Stanisław Juszczyk og Maria Bińkowska fik opgaven med at være med til at løfte Krakows akademiske infrastruktur med at lave en fuktionalistisk modernistisk bygning til brug for de landbrugsstuderende.

Ligesom i KS Korona har Le Corbusier været en kæmpe inspiration for arkitekterne. Hvilket understreges af at bygningen i store træk minder om mesterens Unité d’Habitation, som den i dag er i brug i Marseilles.

Læs også: Le Corbusier – Unité D’Habitation i Marseilles

Uden dog at være fuldstændig at være direkte transplanteret, da den mere er oversat til en polsk kommunistisk kontekst, som den tog sig ud i efterkrigstiden, med vægten lagt på et socialt responsivt design, der er omformet til menneskelig behov og brug.

Landbrugsuniversitetet er på den måde ikke bare et lokalt fænomen, da den åbner fpr en bredere arkitektonisk dialog, der udspillede sig i disse år på begge sider af jerntæppet.

Nationalmuseet (1934-1992)

Nationalmuseet i Krakow var mange år undervejs. Da den først blev fuldstændig færdiggjort i 1992, cirka 60 år efter at arbejdet blev påbegyndt. Den primære årsag til den massive forsinkelse var Anden Verdenskrig som lagde en kraftig dæmper på byggeriet.

Museet blev tegnet af Czesław Boratyński, og er et eksempel på en bygning som har en monumental modernistisk struktur, da der er indkorporeret en massiv facade af sten, som afskærmer de store udstillingsfacilitetter der opererer indenfor.

Museet virker som et anker på et samlingspunkt for mange af de modernistiske uddannelsesbygninger der befinder sig langs Adam Mickiewiczs Alle.