Ceaușescus Palæ er i dag et museum. Det var her at Ceaușescu-parret sammen med deres tre børn levede i Bukarest fra 1965-1989.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Da Nicolae Ceaușescu i 1965 overtog magten i det socialistiske Rumænien, flyttede han og hans familie ind i det store palæ i Bukarest.

I starten af halvfjerdserne blev der tilføjet en stor ny fløj til bygningen som rummer over 80 værelser fordelt på 3600 kvadratmeter.

Efter revolutionen i slutningen af 1989 hvor præsident parret blev henrettet, beskyttede hæren deres residens i ca. tre måneder.

Dette er grunden til at bygningen med inventar, som åbnede som et museum for ca. 10 år siden, står i næsten intakt stand den dag i dag.

Ceaușescus Palæ

For at se museet kræver det en guidet tur i bygningen, hvor der i specielle rundvisninger, også er mulighed for afslutningsvis at se en film om Nicolae Ceaușescu.

I en af de første lokaler guiden viser os, ser vi et skakbord. Ceaușescu blev betragtet som en god skakspiller, da der ikke var nogle af hans gæster som kunne slå ham!

Private værelser

Ceaușescu-parret havde tre børn. Og, hvert af børnene, havde to værelser, samt et privat badeværelse, ligesom konen Elena også havde det.

I udstillingen kan man også se Ceaușescu-parrets soveværelse, som ligger op til et guldbelagt badeværelse.

Da den rumænske presse fik adgang til palæet, var billedet af dette badeværelse, noget som satte sindende i kog hos borgerne i Rumænien.

Den nye tilbygning

Hvor den oprindelige bygning hovedsagelig består af entre, stuer, og soveværelser, så er rummene i den nye tilbygning præget af mere underholdende indslag.

Her kan man blandt andet se en indendørs have, samt en stort svømmehal, som er dekoreret med en million små fliser i et stort mosaik, som tog to kunstnere to år om at lave.

Poolen er i de samme dimensioner som den Fidel Castro havde, da Ceaușescu fik ideen efter et besøg hos den cubanske leder.

Efterskrift

For folk som havde betalt for en dyrere billet var sidste punkt en tur i biograffen, hvor der blev vist en film om Ceaușescus liv og styre i Rumænien.

I starten af hans regeringstid, blev han bakket op af vesteuropæiske ledere, som hyldede ham for at Rumænien (som et Warszawa-pagt land) ikke bakkede op om Sovjetunionens opgør med Foråret i Tjekkoslovakiet i 1968.

Pga. det fik Rumænien tilført en masse penge fra Vesten og IMF. Disse blev brugt på at opføre en masse bygninger i Bukarest, der også lagde en tikkende bombe under landets økonomi.

I firserne begyndte nedturen for Ceaușescus styre. Vennerne fra Vesten forsvandt. Og befolkningen begyndte at lide, pga. dårlige livsvilkår, hvilket stod i stærkt kontrast til præsident-familiens udskejlser i privatboligen.

I dag er palæet til offentlig skue. Her kan de besøgende lære noget om hvad der kan ske hvis magten falder i hændene på nogle mennesker, som ikke vil deres folk det bedste.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Monumenter i Bukarest

I Bukarest hyldes kulturen og heltene fra 21. December Revolutionen.

Parlamentspaladset

Mange rumænere kom til at lide under Ceaușescus prestigeprojekt.

Dalles Blok

Udenfor Dalles Blok fik revolutionen i Rumænien ben at gå på da 7 mennesker døde i en ulykke.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *