Verner Panton blev i sin designmæssige storhedstid i 1960erne og 70erne kaldt for dansk designs enfant terrible og en pauseklovn.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Fynboen ville hellere bruge syntetiske materialer, såsom plast og tekstiler i skrigende, klare, mættede farver.

Dermed skilte han sig kraftig ud i den danske designverden, da hans kollegaer brugte træ, som der var tradition for at gøre.

Den legesyge arkitekt og designer blev lovprist af PH og Arne Jacobsen

Det var dog ikke alle som så ned på den danske arkitekt og designer, der i slutningen af 1960erne flyttede fra Danmark til Schweiz.

Her kunne han få sine ideer realiseret af den internationale møbeldesignvirksomheden VITRA.

Hans gamle svigerfar, lampedesigneren og samfundsrevseren, Poul Henningsen bakkede ham op.

Ligesom arkitekten Arne Jacobsen, som bl.a. er kendt for stole, såsom ”Ægget”, ”Svanen”, og ”Syveren”, også lovpriste sin gamle elev Panton.

Dermed fik han en stærk opbakning fra to markante stemmer i den hjemmelige andedam, som så et lys i ham, fremfor hans mere bornerte kritikere.

Basel gav Verner Panton stjernestøv

Det var i Basel at hans mest kendte værker blev realiseret. Såsom den første formstøbte stol i plast, Panton-stolen, og Visiona 2 projektet blev realiseret.

Og i huset, hvor han og konen levede til daglig, blev forvandlet til et kæmpe showroom, hvor han gladelig inviterede folk fra nær og fjern indenfor.

Han holdt meget af at besøge byens kunstmuseum og spise på deres restaurant. For at ære den danske designer er der et lokale som er tilegnet ham.

Her kan man sidde i Panton stole som er belyst at et kæmpe lampearrangement han også har designet.

I byens store hospital som er placeret i centrum af byen, er der en lang underjordisk gang, som har dekoreret.

Rundt omkring i byen, kan man også i nogle af chokoladebutikkerne, se nogle af hans lamper.

Verner Panton var gjort af et specielt stof

Men, det var tæt på, at han aldrig fik drevet det så vidt. Under 2. verdenskrig, agerede han i krigens sidste år som modstandsmand.

Hans rolle var at hjælpe til med at få fragtet nedsendinger af våben fra de engelske flyvere i sikkerhed.

En dag kom tyskerne forbi hans lejlighed, og de fandt en masse rifler. Panton, der ikke var hjemme denne dag, levede resten af krigen under jorden.

Pantons betydning for eftertiden

Kort tid før han døde i 1998, kontaktede Trapholtmuseet i Kolding ham fordi de ønskede at lave en retrospektiv udstilling. Panton udbrød så spontant, ”Hvem gider at se på det gamle lort”.

Men, museet fik sin vilje. Og fik Panton talt fra at der skulle bruge et væld af farver i udstillingen.

Alligevel blev den stramme komponerede udstilling et orgie i farver, og blev gentaget for et stykke tid siden på samme kunstmuseum.

Selvom han var en ener i den danske design verden, så var han ikke ene om at tænke i plast og farver.

I et internationalt perspektiv, kan man placere ham i familie med eks. amerikanerne, Ray og Charles Eames, tyskeren Peter Ghyczy, og finnerne, Eero Saarinen og Eero Aarnio.

Deres frembringelse blev dengang kaldt for futuristisk, men i dag for retro. Så, måske havde Pantons mange kritikere alligevel ret i, at han var en ”pauseklovn”.
Da mange af hans samtidige danske designers møbler bliver ved med at være ”tidløse”.

Når, det så er sagt, så lyser mange mennesker op, når de ser et Panton-møbel, da de her kan fornemme, det legende og det kreative.

Samt at design ikke behøver at være så storebroragtigt og funktionelt, som skandinavisk design oftest beskyldes for at være.