Det moderne Spanien tog sin begyndelse i 1492 i Granada da Andalusien, som det sidste islamiske landområde på den iberiske halvø blev overtaget af det katolske kongepar Ferdinand II af Aragon og Isabella I af Castilien.
|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET
Parret som ligger begravet i Granada, er også kendt for at have støttet den italienske søfarer Christopher Columbus økonomisk. Hans opdagelse af Amerika førte senere hen til at Spanien koloniserede store dele af Latinamerika.

Ferdinand II af Aragon og Isabella I af Castilien er stadig synlig i gadebilledet i Granada, da de er portrætteret i indgangspartiet til det store kloster Sankt Hieronymus, og er begravet inde i det.
Læs også: Spanien: Columbus, Gaudi og La Rambla i Barcelona
I dag er Andalusien, i lighed med f.eks. Baskerlandet og Catalonien selvstyrende regioner i det engang verdensomspændende rige, Spanien.
Granada




Arven fra de arabiske maurere er dog stadig meget synlig i byen, specielt i paladset Alhambra, men også idet kuperede turistområde Albayzín, hvor disse billeder er taget.






Om aftenen var det tid til at smage lidt på den lokale køkken, da jeg besøgte en hyggelig og meget velbesøgt cafe. Der fik jeg nachos med kød, samt to retter tapas.

Alhambra: Det røde slot
Alhambra er et enestående eksempel på middelalderlig arabisk bygnings- og havekunst, som blev opført af maurerne fra 1248 til 1354.
Hvert år huser Spaniens største turistattraktion over tre millioner besøgende, og igen i dag gik mange forgæves, da der blev meldt udsolgt for i dag på et skilt, da jeg ankom til hovedindgangen op ad formiddagen tidligere i dag.
Noget af det der gør Alhambra unikt, er den store brug af ornamentik, specielt i hovedbygningen, Nasrid paladset.




Første gang jeg erfarede hvad Alhambra er, var dengang for mange år siden, da jeg som dreng læste en bog om nutidens vidundere, og her blev det andalusiske værk nævnt i et særskilt kapitel.
Andre kapitler handlede bl.a. om Den Kinesiske Mur, Taj Mahal, og Pyramiderne.




Derudover rummer den UNESCO-listede bygningskompleks Alhambra også et stort haveanlæg Generalife, samt den store Carlos V’s palads, som blev tilføjet i 1527 i det store paladsområde, efter den kom under spansk styre i 1492.

Efter to gode dage i Granada gik turen tilbage til Malaga. Her var der tid til en hurtig omgang aftensmad inden jeg gik tidlig i seng.
SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Malaga
Picassos fødeby er hovedbyen langs Solkysten i det sydlige Spanien.

Gibraltar
For at komme ind i Gibraltar skal du først gå henover en landingsbane.

Den Andalusiske Hund
Salvador Dali og Luis Buñuels kortfilm er et surrealistisk mesterværk.


Skriv et svar