Lund blev grundlagt som købstad af Knud den Store i hans regeringstid. Og, var en kort periode under Erik Emune, Danmarks Hovedstad.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Lund var det meste af tiden, fra Kong Svend Tveskæg grundlagde byen i 990, frem til 1658 en del af den danske kongerige.

I 1060 blev byen bispesæde. Og nogle årtier senere i 1103 opgraderet til at være et ærkebiskopsæde for hele Norden. Af den årsag blev Lund også kaldt for Danmarks åndelig hovedstad.

Lund Domkirke

På baggrund af store bevillinger fra Kong Knud den Hellige blev Lunds Domkirke grundlagt omkring år 1100. Det var dog først i 1145 stod færdig.

Middelalderens domkirke minder dog ikke særligt meget om den vi kan se i dag, da den mange gange igennem tiden har skiftet udtryk. Det eneste som værende med hele vejen er dens apsis, samt krypten.

I 1425 blev der tilføjet et astonomisk ur til Lunds Domkirke, som har det latinske navn Horologium mirabile Lundense.

En gang i timen slår to riddere sværderne mod hinanden. Og, to gange i døgnet spiller uret hymnen In dulci jubilo.

Ifølge legenden var det Ærkebiskoppen Andreas Sunesen fra Lunds Domkirke som greb Dannebrog i Slaget ved Lyndanisse i 1219. Og, som udover at være chefideolog for korstoget mod esterne, også var manden der kronede Valdemar Sejr som konge.

Læs også: Tallinn Bymuseum – En dansk by blev født for 800 år siden

For at ære den gejstlige historiske personlighed som ligger begravet i Domkirken bliver Danneborg udstillet ved siden af hans sarkofag i kirken fra Valdemarsdag den 15. juni til Midsommerdag, hvilket var den dag han døde på i 1228.

Lund som uddannelsesby

I dag er Lund et skandinavisk centrum for forskning og højere uddannelse. Allerede i 1085 blev der grundlagt en katedralskole i byen. Og fra 1425-1536 var Danmarks første egentlige universitet i gang i Akademiet i Lund.

Kort tid efter at Lund var blevet svensk, kom Lunds universitet til verdenen i 1666. Den hvide bygning som vi kender universitetet for i dag blev opført i 1882 på baggrund af nogle tegninger af arkitekten Helgo Zettervall.

I dag har universitetet syv fakulteter rundt om i byen. Ligesom Lund, udover den klassiske universitetsbibliotek, har et moderne bibliotek som er offentligt tilgængeligt.

Runestenshøjen

På Runestenshøjen i Lund står der seks runesten som stammer fra seks forskellige steder i Skåne. De blev i 1868 doneret til Lunds Universitet.

Fællesnævneren for dem er at de alle beskriver hvordan forskellige vikinger mødte deres død på forskellige steder i Nordeuropa.

På en gåtur igennem den indre del af Lund

På mange måder minder Lund lidt om Den gamle by i Aarhus. Bortset fra den væsentlige forskel af det ikke er et museum, men en by med masser af kultur og charme.

Det er svært ikke at bemærke de mange smukke bindingsværkshuse som du ser på din vej i centrum af Lund.

Nogle af dem er indrettet som en cafe, og du har derfor en chance for at få dig en autentisk fornemmelse for hvordan det er at spise og drikke i en historisk bygning.

På grund af de mange charmerende bygninger er huspriserne i Lund langt højere end i den nærliggende metropol Malmø i det sydsvenske,

Efterskrift

Lidt udenfor Lund ligger Jakriborg, som er en moderne replika af hvodan en Hansastad kunne have set ud med nutidige briller.

Så selvom et besøg i Lund kan klares på en dag, vil jeg anbefale at afsætte en weekend til at se denne skånske by, som har stærke historiske rødder til Danmark.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Jakriborg

Jan og Krister Berggren skabte en landsby inspireret af udtrykket i en gammel Hansastad.

Viborg

I Viborg er konger blevet hyldet, og spillede en væsentlig rolle i reformationens gennemførelse.

Danskerbyen Tallinn

Den estiske hovedstad blev grundlagt af danskerne i 1219 under ledelse af Valdemar Sejr.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *