|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den primære grund til at Dessaus socialdemokratiske borgmester Fritz Hesse, sammen med sin kulturrådgiver Ludwig Grote, opfordrede Walter Gropius til at flytte Bauhausskolen fra Weimar til Dessau var for at forbedre livskvaliteten for industribyens arbejdere.

Da den banebrydende skole indenfor arkitektur, design og kunst var blevet presset ud af den konservative kulturby Weimar af højreradikale kræfter var det en nem beslutning for Gropius at træffe.

Læs også: Bauhaus 100 – En BBC kunst dokumentar om den tyske skole

Da Dessau udover at hjælpe skolen til at etablere sin ikoniske modernistiske læreanstalt i byen, også gav den opgaver i form af etablering af nye byggerier i byen.

Konsumbygningen

Knudepunktet i Dessau Törten var i begyndelsen Konsumbygningen, som i dag fungerer som informationsbygning for bydelens Bauhaus-bygninger.

Her kunne de lokale købe dagligdagsvarer fra forbrugerforeningen i lavbygningen.

I den fem-etager høje højbygning var der tre treværelses lejligheder og fællesarealer som bl.a. talte et personalerum, vaskeri, tørrerum, samt tagterrasse.

Modsat mange andre bygninger i Dessau overlevede den de massive luftangreb som ramte byen i krigens sidste måneder i 1945.

Læs også: Film: BauhausWORLD – Koden, Effekten, Utopien

Inde i bygningen kan man i dag bl.a. se en udstilling om arkitekturen i bydelen og om Bauhaus-historien.

Bauhaus stålhuset

Stålhuset er et typehus der blev tegnet af Georg Muche i samarbejde med arkitekten Richard Paulick i 1926 og som stod færdigopført året efter.

Selvom den 90 m2 store lejlighed følger de stranme rationelle regler som Gropius opererede efter, så skiller den sig kraftigt ud, da farvevalget hovedsagligt består af grå flader.

Dessau Törten

Dessau Törten var et bestillingsarbejde fra Dessau kommune som blev tegnet af Walter Gropius. Målet var at skabe moderne og billige boliger til arbejderne.

De 314 hvide rækkehuse som blev opført i årerne 1926 til 1928 var kendetegnet ved stor brug af præfabrikerede elementer. Og blev opført i tre størrelser: 57, 70 og 74 m2. Derudover var der tilknyttet 350-400 m2 store køkkenhaver.

Enkelte steder kan der ses spor af den nazistiske modifikation af bygningerne, da de brugte mørke farver for at dæmpe det hvide usdtyk, som de anså for at være for måneagtigt.

Moses Mendelssohn Centret

Gropius.-bygningen der blev opført i 1927 fungerer i dag som et kulturhus som er opkladt efter Moses Mendelssohn.

Han var en jødisk lærd og filosof som blev født i Dessau i 1729, og var en vigtig del af det jødiske samfund.

Arkadehusene

Den anden direktør for Bauhaus var den schweiziske arkitekt Hannes Meyer. Hans slogan om “Folkets behov i stedet for luksusbehov” ses i Arkadebygningerne i Dessau som blev opført i 1929-1930.

Læs også: Film: Bauhaus Ånden: Den Globale Arv Fra En Radikal Utopi

Sigtet var at skabe billige boliger til arbejderne hvor lejeudgiften ikke måtte overstige 25 procent af deres indtægt.

For at gøre omkostningerne til boligerne lave, så var der kun en trappeomgang, som førte folk ind i altangangene, der var vendt mod Nord.

Her placerede han indgang, køkken og badeværelse, sådan at der kom sol ind i opholdsrummene sydfra i de fleste af dagens timer.

Fællesarealerne omfattede bl.a. gårdhaver, nyttehaver, legepladser og vaskeri. Og de fem boligblokke består af i alt 90 lejligheder. I 2017 blev de røde murstensbygningerne en del af UNESCOs verdensarv.

Efterskrift

Dessau kalder sig Bauhausstadt. Og, det giver god mening da det var her skolens idegrundlag rullede sig fysisk ud.

Rundt omkring i Dessau er det ikke kun bygningerne som et levende bevis på en skole som kun var her i byen i syv år, men også en udendørsudstilling, hvor 13 dobbeltskilte beskriver nogle af skolens vigtigste aktører.

Ligesom man kan se cafeer med gamle Bauhaus-billeder og andre forretningsdrivende bruge Bauhaus-navnet i deres virksomhed.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bauhaus Dessau

Walter Gropius tegnede en af det 20. århundredes mest ikoniske bygninger i Dessau.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Bauhaus Mesterhusene

I Mesterhusene boede Bauhausskolens vigtigste persone i bygninger tegnet af Walter Gropius.

Lær mere

Indlægget Tyskland: Bauhaus huse og lejligheder i Dessau Törten blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Her boede Gropius, som også var direktør for Bauhaus side om side med nogle af skolens ledende lærerskikkelser.

Hvilket talte Laszlo Moholy-Nagy og Lyonel Feininger. Oscar Schlemmer og Georg Muche. Wassily Kandinsky og Paul Klee. Kunstnerne boede sammen med deres familier i de tre dobbeltlejligheder.

Mesterhusene

I kølvandet efter at nazisterne havde vundet lokalvalget i Dessau i 1932 forlod kunstnerne deres hjem i de følgende måneder. Det skete efter at de havde tvunget Bauhaus Dessau skolen til at lukke,

Læs også: Film: BauhausWORLD – Koden, Effekten, Utopien

Nazisterne som havde set sig sure på disse avantgardistiske bygninger, begyndte processen med at modificere disse “fremmedlegemer”.

Bl.a. blev overmalede de halvdelen af det hvide eksteriør med mørke farver for at få dem til at fremstå knapt så synlige.

Læs også: Bauhaus 100 – En BBC kunst dokumentar om den tyske skole

Under krigens sidste måneder blev bygningerne ramt af bombardement og nogle af dem blev mere totalbeskadiget end andre. Bl.a. blev den del af lejligheden som Moholy-Nagy boede i så ødelagt at den ikke er blevet genopført.

Læs også: Film: Bauhaus Ånden: Den Globale Arv Fra En Radikal Utopi

Efter en langvarig proces med at få dem sat i stand så de ligner det oprindelige oplæg fra da de ledende lærerkræfter hos Bauhaus boede i dem, blev de en del af UNESCOs verdensarvliste i 1996 i lighed med den nærliggende Bauhaus skole bygning, som Gropius også tegnede.

Gropius huset

I den første bygning holdt Walter Gropius til i en bygning, som i dag fungerer som billetkontor med et lille udstillingsområde. Farveholdingen i lejligheden er primært holdt i hvidt eller lysegrå toner, og er præget af store åbne rum.

Lyonel Feininger huset

I huset kan man se møblerede eksempler i nogle af rummene på hvordan den tyske kunstner havde indrettet sig. Derudover er der en udstilling om den jødiske komponist Kurt Weil som stammer fra Dessau.

Oscar Schlemmer og Georg Muche huset

Bygningen er kun åbnet for offentligheden på speciel guidede ture, da den i dag fungerer som bosted og arbejdspladser for inviterede kunstnere som har fået et legat.

Wassily Kandinsky og Paul Klee huset

I de to store internationale kunstneres umøblerede hjem kan man se hvordan de satte deres personlige præg på det ved brug af farvelægningen af rummene. Størstedelen af dem er meget små, men i det store atelier kan man mærke hvad der betød mest for dem, frembringelsen af nye kunstværker.

I Paul Klees ljelighed er farvevalget holdt i mere afdæmpede farver. Alt imens i Kandinskys lejlighed også bærer præg af hans farvelære på Bauhausskolen.

Derudover er der i nogle af rummene sat udstillingsskærme op, hvor man både får en introduktion til kunstnerne, samt film om restaureringen af rummene, og gamle Bauhausfilm som fortæller om boligindretning og design.

Trinkerhalle

Den tilstødende cafe er designet af den sidste direktør for Bauhaus, arkitekten Ludwig Mies van der Rohe. Her fik jeg en chokoladekage og en god kop kaffe til efter at have tilbragt over 1½ times tid i mesterhusene.

Efterskrift

De fire huse med de store vinduespartier og flade tage er nogle boliger jeg gerne vil leve i nu til dags. Da jeg så dem tænkte jeg at det måtte have været en svær beslutning for kunstnerne at flytte fra dem, da de bag det industrielle look, gemmer meget af deres sjæl og identitet i bygningerne.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Bauhaus Dessau

Walter Gropius tegnede en af det 20. århundredes mest ikoniske bygninger i Dessau.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Tyskland: Bauhaus Mesterhusene og Trinkhalle i Dessau blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Det fysiske manifest for skolens ideer, hvori funktionalitet, design og æstetik smelter sammen i et enkelt udtryk blev virkeliggjort i 1925-1926.

100-året for implementeringen af Bauhaus-byningen er i 2025 og 2026 blevet markeret på forskelligvis i den østtyske by Dessau.

Bauhaus Dessau

Bauhaus opstod i kølvandet på 1. verdenskrig i 1919 i Weimar. På grund af byens konservative befolkning opstod der modstand imod den progressive skole.

Nogle år senere tog skolens leder, arkitekten Walter Gropius derfor med kyshånd imod invitationen om at rykke skolens aktiviteter til Dessau i 1925 fra dens socialdemokratiske borgmester.

Læs også: Bauhaus 100 – En BBC kunst dokumentar om den tyske skole

Han havde på afstand med begejstring betragtet skolens visioner om et moderne boligbyggeri, hvori billige typebyggeri kunne skabe gode livsvilkår for byens arbejderklasse.

Arbejdet med at opføre Bauhaus-bygningen, der var tegnet af Walter Gropius, påbegyndtes i 1925 og var færdig et års tid efter.

I slutningen af 1920erne gik nazisterne kraftigt frem, og med deres stigende politiske magt var det også med at lægge Bauhaus i Dessau i graven i 1932. Som dog fortsatte et års tid endnu i Berlin, inden skolen lukkede helt efter Hitlers opstigen til Reichsfuhrer.

Indtjekning til Bauhaus

Når man ankommer til Dessau i 2026 på byens togstation, bliver man hurtig gjort opmærksom på skolens eftermæle. Da der her er mange tekster og billeder om hvor man kan se Bauhaus-historien i byen. Ligesom byen kalder sig for Bauhausstadt.

Inden du får set dig om befinder du dig hvor Bauhausstrasse og Gropiusallee mødes og det er her Bauhaus-bygningen er.

Efter at have fået udleveret nøgler til det første værelse jeg skal overnatte inden i, var det tid at tørre sveden af panden på 4. sal. Efter en gåtur op af trappeopgangen.

På gangen er der fælleskøkken, bad, og toilet, som er til fri afbenyttelse af gæsterne i bygningen.

Værelse I

Det du hurtigt bemærker, er det massive lysindfald som kommer ind i værelset fra det store vinduesparti med de tykke tunge glas. Tilmed giver det dig en god udsigt over midtbyen. Samt, at der er højt til loftet og de karakteristiske Bauhaus møbler i det minimalistiske værelse, hvis eneste ”luksus” element er håndvasken.

Madrassen er hård men yderst behageligt at overnatte oven på. Og, efter at have sundet sig lidt var det tid til at se bygningen udefra.

Bauhaus-bygningen set udefra

De store hvide flader og den massive brug af glas, samtidig med at den ser industriel ud, er nogle af de første tanker der går ind i ens hoved. Ligesom at man ikke kan undgå at se de karakteristiske navneskilte for bygningen som blev udviklet på skolen.

Om en lille uges tid skal Kraftwerk give to koncerter foran den imponerende Bauhaus-bygning som stadigvæk virker frisk. Men samtidig med et touch af noget som man forbinder med gamle dage. Her hæfter jeg mig samtidig med det lille græsareal som de tyske electro-pionerer skal performe på.

Bauhaus-bygningen set indefra

Jeg går tilbage til bygningens reception for at få scannet min billet. Dette gør det muligt at jeg kan se bygningen indefra. Samtidig med tjekker jeg deres butik hvor mængden af bøger som er skrevet om Bauhaus er overvældende.

Der er bøger med en generel introduktion til Bauhaus. Og så er der bøger om de største personligheder og temabaserede bøger som bl.a. behandler kvinderne på Bauhaus og skolens forhold til nazisme.

Inde i de tilstødende lokaler kan man se minimodeller af nogle af Bauhausbygningerne i Dessau. Og, når man bevæger sig op ad trappeopgangen, får man følelsen af at bevæge dig på en højere læreanstalt. Dette koncept er ikke noget som blev udviklet hos Bauhaus. Da denne iscenesættelse går lang tid tilbage.

Det der gjorde størst indtryk i bygningen, er gangbroen der forbinder de to hovedbygninger. Måske fordi broer er noget som både adskiller og tilkobler elementer på et og samme tidspunkt. Samtidig med at det giver følelsen af at bevæge sig væk fra noget og hen imod andet. Og noget som måske er mere spændende.

Udstillingerne

I Bauhaus-bygningen er der forskellige udstillinger som lige nu sætter fokus på Dessau skolens 100-årige historie og en om metallet som materiale.

Selvom den om metallet giver et godt førstegangsindtryk af bl.a. Bauhauseleven Marianne Brandts metalarbejde og dets betydning for Tyskland, så er det den dramatiske historie om Bauhaus-bygningens skæbne igennem 100 år som der mest fanger ens opmærksomhed.

Allerede få år efter dens indvielse i 1926 fik nazisterne skolen lukket i 1932, da de vandt lokalvalget i Dessau. De brød sig ikke om det moderne look den repræsenterede og fik bygningen modificeret.

I krigens sidste måneder blev Dessau sønderbombet, hvilket gik ud over mange Bauhaus relaterede bygninger. Og det var først et par årtier efter i DDR-tiden den langsomt begyndte at ligne sig selv igen.

Læs også: Film: Bauhaus Ånden: Den Globale Arv Fra En Radikal Utopi

Efter Tysklands genforening i 1990 fik Bauhaus-bygningerne ny bevågenhed, og er sidenhen blevet istandsat på en måde så de langt henad vejen ligner det originale udtryk.

Cafeen

I Bauhaus bygningens kælder er der en cafe, som ligner en klassisk kantine på et uddannelsessted.

Her kan man indtage kaffe, te og kager, samt prøve en af fem forskellige morgenmadstilbud.

Jeg valgte en, hvor jeg fik fem skiver stegepølse, to skiver ost, en helkogt æg, jordbærmarmelade, samt to stykker brød. Derudover var der en kaffe med mælk og en appelsinjuice på menuen.

Senere han på dagen prøvesmagte jeg også en iskaffe med chokoladeis, vaniljeis, og pisket fløde.

Værelse 2

Det var lidt bøvlet at skifte værelse, da jeg ikke kunne efterlade min ting i det nye værelse, da den først skulle rengøres. Derfor skulle jeg slæbe alt ned fra fjerde etage og ind i en bagageboks i kælderen i hovedbygningen, og efterfølgende op på tredje som er et enkeltværelse.

Den mest markante forskel i forhold til værelset jeg overnattede den første nat i, var at jeg her kunne åbne døren ud til den lille altan, hvor der for 100 siden er blevet mindeværdige billeder der brugte kollegiebygningen Prellerhaus til at feste i dagligt samtidig med at de studerede på skolen.

I dag er hovedparten af dem der overnatter på stedet dog af den ældre generation, og er mere rolige i udtrykket.

Efterskrift

At se den bygning jeg første gang læste om for snart 35 år siden gør et dybt indtryk. For selvom det nok er de mere eksperimenterende dage i skolens første år i Weimar, som har dannet mig mest, så er det storslået at se det udtryk og den vision som Gropius havde for 100 år siden komme til live i den gamle arbejderby.

I volumen er den meget større end jeg havde forestillet mig inden jeg tog afsted, og de værelser jeg har opholdt mig i, er nogle som jeg føler mig godt tilpas i, specielt pga. de store vinduespartier og det det er højt til loftet.

Læs også: Film: BauhausWORLD – Koden, Effekten, Utopien

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Hvide By i Tel Aviv

Der er over 4000 Bauhaus-inspireret bygninger i Israels næststørste by.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Tyskland: Bauhaus-bygningen i Dessau: Fra radikal idé til ikon blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Dokumentaren BauhausWORLD markerer 100-året for åbningen af Tysklands mest kendte kunst-, arkitektur- og designskole, Bauhaus.

Deutsche Welle (DW) udforsker i denne dokumentar i tre dele, arven fra denne ikoniske tyske institution. Mediet rejste verden rundt og mødte arkitekter, kunstnere, byplanlæggere, handlekraftige og drømmende for at få nogle svar på om Bauhaus’ sociale idealer og designprincipper stadig former den måde, vi lever på i dag?

BauhausWORLD

Nye tilgange til uddannelse og træning, arkitektur, maleri, dans og design blev udforsket og udviklet på Bauhaus.

Dens grundlægger og instruktør Walter Gropius tiltrak tidens førende kreative personligheder, herunder Hannes Meyer, Mies van der Rohe, Lyonel Feininger, Oskar Schlemmer, Wassily Kandinsky, Paul Klee, László Moholy-Nagy, Anni Albers, Josef Albers og Gunta Stölzl.

I dag betragtes Bauhaus som modernismens fødested og er blevet et synonym for elegant, funktionelt design.

Bauhaus var en skole som kun eksisterede i 14 år

Bauhaus-skolen, der blev grundlagt i Weimar i 1919, flyttede til Dessau i 1925 og derefter til Berlin, hvor den blev tvunget til at lukke i 1933, efter at Hitler tog magten.

Mange af dens kunstnere, arkitekter og visionære, emigrerede, spredte og udbredte Bauhaus-doktrinen over hele verden.

Udover Bauhaus-stederne i Weimar, Dessau og Berlin besøgte instruktøren Lydia Ranke byer som Tokyo, Amman, Tel Aviv, New York, Chicago, Mexico City og Medellín. Og talte med eksperter fra arkitekterne Norman Foster og Tatiana Bilbao til arkitekturkritikeren Mark Wigley, møbeldesigneren Yinka Ilori og modedesigneren Kasia Kucharska.

De tre programmer

“Koden” er den første del af BauhausWORLD. Jagten på hemmeligheden bag Bauhaus’ vedvarende succes fører hele vejen til Japan.

En rejse, der illustrerer, hvordan den tvungne lukning af skolen, der drev bevægelsen i eksil, tjente til at sprede dens filosofi over hele verden.

Del 2 af BauhausWORLD, “Effekten”, tager seerne med på en rejse fra Dessau til New York, Älmhult i Sverige og Ulm i Tyskland for at undersøge den indflydelse, Bauhaus stadig har på kunst, design og arkitektur verden over.

I dag er navnet Bauhaus blevet forvandlet til et brand. Er det skyld i den moderne verdens besættelse af design?

Den tredje og sidste del af BauhausWORLD, “Utopien”, udforsker Bauhaus-filosofiens indflydelse på nutidens globaliserede samfund.

Hvad er dens arv? Hvad blev der af dens utopiske visioner for fremtiden? Har de stadig relevans i det 21. århundrede?

Programmet prøver at konklusere om de spørgsmål, som Bauhaus stillede, er blevet besvaret. Og om vi stadig kan lære af de løsninger, de foreslog for 100 år siden. Et lignende forsøg gjorde DW i 2025 i denne rapport.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Hvide By i Tel Aviv

Der er over 4000 Bauhaus-inspireret bygninger i Israels næststørste by.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Film: BauhausWORLD – Koden, Effekten, Utopien blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Hvad har en latinamerikansk favela at gøre med en gammel arbejderbosættelse i Dessau? Hvad er forbindelsen mellem en jødisk socialist i en landlig kommune og børnene i en skoleklasse i Stockholm?

Alle disse historier handler om visioner og de praktiske forsøg på at gøre dem til virkelighed.

Bauhaus Ånden

For næsten hundrede år siden blev en radikal kunstnerisk utopi, som stadig har en indflydelse på den verden, vi lever i i dag, født i en stille by i Tyskland.

Bauhaus, der blev grundlagt i 1919 af Walter Gropius, ville forene skulptur, maleri, design og arkitektur til en enkelt kombineret konstruktiv disciplin.

Det er en syntese af frigjort fantasi og stringent struktur; tværmedielle koncepter, der forskønner og beriger vores eksistens, oplysning og klarhed, orden og legesyge.

Bauhaus udgjorde et af de mest betydningsfulde bidrag til hverdagskulturen i det 20. århundrede. Og indflydelsesrige moderne designs, fra Apple til avantgarden inden for bæredygtig og fremtidsorienteret arkitektur, refererer stadig til den i dag.

Men Bauhaus var aldrig bare et kunstnerisk eksperiment. Konfronteret med de sociale forhold på den tid, såvel som erfaringerne fra Første Verdenskrig, beskæftigede bevægelsen sig med de politiske og sociale konnotationer af design fra starten.

Bauhaus-historie er derfor ikke kun kunsthistorie, men også historien om en æra, der strækker sig fra begyndelsen af det 20. århundrede til i dag.

Efterskrift

Filmen beskriver den fascinerende historie om Bauhaus som et statement, en fiasko og en fornyelse af en social utopi.

Og den fortæller om kunstnere, videnskabsmænd og arkitekter i dag, der i deres undersøgelser af aktuelle udfordringer også forholder sig til Bauhaus.

På den måde udfolder historien om dette ufærdige utopiske projekt med dets mange spændende krydsreferencer sig for øjnene af os, samtidig med at den altid holder kontakten med de spørgsmål, der stadig er aktuelle i dag: Hvordan vil vi leve, hvor vil vi hen?

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Hvide By i Tel Aviv

Der er over 4000 Bauhaus-inspireret bygninger i Israels næststørste by.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Film: Bauhaus Ånden: Den Globale Arv Fra En Radikal Utopi blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I 2019 var det 100 år siden at arkitektur, kunst, og designskolen Bauhaus blev grundlagt i Weimar i Tyskland.

I den anledning blev der i de tre byer som Bauhaus holdt til i sin korte levetid på 14 år, indtil den lukket af nazisterne i 1933, afholdt masser af events og udstillinger.

Samtidig med blev der også produceret mange tv-producerede indslag og programmer om skolen, der sammen med den schweiziske arkitekt Le Corbusier, blev toneangivende i udviklingen af funktionalistiske boliger og bygningskomplekser.

Britiske BBC var også en af dem der hyldede skolens eksistens, da de udgav dokumentaren Bauhaus 100 som giver en introduktion til dens samfundsmæssige placering i mellemkrigsårene.

Bauhaus 100

Bauhaus opstod i kølvandet på 1. verdenskrig. Skolens første leder, arkitekten Walter Gropius, havde deltaget i den, og overlevede mirakuløst krigens rædsler.

Det fortælles i dokumentaren at på et tidspunkt var han den eneste overlevende i en bygning, der styrtede sammen. Noget som kom til at stå i skærende kontrast til det som han senere blev kendt for, da han i 1919 skabte Bauhaus fra bunden.

Som arkitekt var han modsat sine kollegaer i branchen ikke i stand til at kunne tegne. Dette gjorde at han udviklede nogle gode organisatoriske evner til at få projekterne gennemført.

Hvilket også var en nyttig egenskab hos Bauhaus, hvis retning i starten udelukkende bestod af en manifest, han havde udformet for at lokke nye studerende til den lille by Weimar fra hele Tyskland.

I manifestet ville Bauhaus nedbryde grænserne mellem arkitektur, kunst, og håndværk, og skabe en ny bygning, som blev til den banebrydende skole.

Han sørgede for at der blev trykt tusindvis af flyers som blev delt ud i de tyske byer, og mange søgte ind på skolen med de progressive tanker og ideer.

Derudover havde han fået nogle af de bedste kunstnere såsom Vasilij Kandinskij, Paul Klee, Oskar Schlemmer, László Moholy-Nagy, til at komme og undervise på skolen.

Forkursuset

Noget af det som i en undervisningsmæssig kontekst har gjort Bauhaus kendt for eftertiden, er dens halvt årige forkursus, som blev skabt af kunstpædagogen Johannes Itten.

Her lykkedes det den schweiziske åndelige underviser at lave et abstrakt forløb som var bygget op af grundformer, geometri og farvelære, som skulle virke som en indgangsport til alle skolens discipliner.

Gennem sit virke i Mazdaznan, inddrog han elementer fra det ind i hans undervisning. Det kunne for eksempelvis handle om åndedrætsøvelser og have den rigtige kropsholdning, før man gik i gang.

Da hans personlighed var lidt for excentrisk for Gropius, endte det med at han endte med at fyre ham i 1923. Ansvaret for skolen Forkursus blev derefter givet til László Moholy-Nagy, som trak den i en mere teknisk retning.

Udstilling i 1923

Det var i Weimar at store kunstneriske personligheder såsom Johann Wolfgang von Goethe og Friedrich Schiller tidligere havde slået sine folder. Da nogle af de studerende fra Bauhaus skolen havde valgt af overmale skulpturerne af dem med maling viste byens konservative indbyggere godt hvem der havde stået bag.

Da dette var kulminationen på en større skeptisk overfor den frigjorte skole, så forlangte Weimar-republikken at se nogle håndfaste beviser på hvad de udrettede på skolen. Derfor skulle de arrangere en udstilling som offentligheden kunne se et års tid efter.

Men i stedet for bare at ”lave en udstilling”. Så gik Bauhaus i gang med at bygge et hus, som efterfølgende skulle genbruges. Inde i den blev der produceret mange forskellige eksempler på de studerendes kunnen indenfor møbeldesign, tapetdesign, vævning, mm.

Reaktionen fra den lokale presse var meget kritisk, da 85-90 procent af artiklerne nedsablede udstillingen, og lokalbefolkningen var heller ikke tilfreds. Til gengæld fik udstillingen stor positiv opmærksomhed fra udlandet, hvor journalister fra hele verdenen kom, på foranledning af Walter Gropius.

Året efter da der skulle bevilliges penge til skolen, blev summen halveret. Dette var baggrunden for at skolen rykkede til Dessau året efter.

Dessau

I Dessau flyttede skolen ind i en bygning som var tegnet af Walter Gropius. Nu var det tid til at folde talentet ud på ny.

Grunden til at det var Dessau skolen rykkede til var pga. byen havde et venstreorienteret bystyre som var meget interessent i skolens tanker om gode og billige boliger og design til arbejdere.

Gropius som ønskede at gøre skolen mere arkitektonisk, fik hyret den schweiziske arkitekt Hannes Meyer til at komme. Og, da Gropius i 1928 trådte tilbage, var det den kommunistiske Meyer som tog over.

Ironisk nok var det under Meyer at produkterne som skolen udformede, blev egnet til at sætte i masseproduktion. Og, var i stand til at tjene penge.

Men pga. politiske strømme i samfundet, som blev mere og mere domineret af nazisterne, valgte byrådet i Dessau at fyre Hannes Mayer i 1930. Ny leder blev den mere konservative superarkitekt Ludwig Mies van der Rohe.

Efter at han var trådt til, tog han en individuel 1-1 samtale med alle skolens studerende. Det medførte at ca. 20 kommunistiske studerende efterfølgende blev bortvist. Men det var ikke nok til at stoppe nazisternes fremmarch. Så i 1932, inden at de lukkede skolen flyttede Bauhaus til Berlin, og forsatte som privatejet skole indtil det lukket af nazisterne året efter.

Efterskrift

Med lukningen af Bauhaus i 1933 forblev mange af skolens undervisere og studerende i Tyskland.

Nogle, såsom Walter Gropius og Ludwig Mies van der Rohe tog til USA, hvor førstnævnte til sidstnævntes store fortrydelse, blev ansat på Harvard Universitetet hvor han gerne ville have været. I stedet for blev Illinois hans base og Chicago hans scene.

Hannes Meyer tog til Sovjetunionen. Og, andre tog til Tel Aviv og skabte Den Hvide By, som er fyldt med Bauhaus arkitektur.

Så selvom nazisterne lukkede skolen var de også med til at udbrede ideen om Bauhaus på den internationale scene. Men hvor tankerne om socialt boligbyggeri blev til store kontorbygninger i USA, så blev ånden i højere grad realiseret i Tel Aviv.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Den Hvide By i Tel Aviv

Der er over 4000 Bauhaus-inspireret bygninger i Israels næststørste by.

Lær mere

Fagus Skofabrikken

Walter Gropius, en af de helt store pionerer indenfor modernismen, tegnede fabrikken.

Lær mere

Barcelona Pavilionen

Udstillingsbygningen blev Ludwig Mies van der Rohes internationale gennembrud.

Lær mere

Indlægget Film: Bauhaus 100 – En BBC kunst dokumentar om den tyske skole blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Tóth blev som ung uddannet fra Bauhausskolen i Dessau. Efter at have skabt store modernistiske bygninger i Ungarn, overlevede han holocaust under krigen.

László Tóths første møde med Lee Van Buren

Første stop bliver hos familiemedlemmet Attila, der driver en møbelforretning som tilbyder arkitekttegnede løsninger. Her får László ophold og arbejde.

En af de første opgaver for ham bliver at redesigne bibioteket hos den velhavende familie Lee Van Buren.

Selvom opgaven bliver løst tilfredsstillende, bliver arbejdet i den grad ikke værdsat af familiens overhoved Harrison. Efterfølgende vil han ikke betale for renoveringen.

Dette fører også til et brud mellem Attila og László, der må indkassere et stort økonomisk tab.

Harrison genoptager kontakten til Tóth

Harrison er nu kommet sig over chokket over det nyistandsatte bibliotek, som han er begyndt at holde meget af. Specielt efter at nogle af hans arkitekturkyndige venner har lovprist det.

Han kontakter derfor László, da han har et projekt i hoved som han vil tilbyde ham. Derfor inviterer han ham til en fest hjemme i privaten.

Tóth, der nu har et usselt hårdt arbejde, og som er blevet heroinmisbruger, takker ja til invitationen.

Middagsselskabet

Ved middagsselskabet svarer László undvigende til forsamlingen på spørgsmålet om hvad han lavede i Europa før han kom til USA. Da sårene langt fra er helet fra krisens rædsler.

Til gengæld er han ikke bleg for at fremhæve at mange af de bygningsværker han lavede før krigen, stadig står der.

Efter middagen er over sidder Harrison og fører en samtale med László. Da han gerne vil vide hvad hans mening er om arkitektur.

Han fåer et visionært svar som i den grad tilfredsstiller ham. Kort tid efter tilbyder han derfor László at han skal tegne en stor og monumental forsamlingsbygning, som skal ære hans afdøde mor.

Et liv via dolorosa

Lászlós liv som indtil nu i store træk har været en hård prøvelse for ham, går i gang med opgaven.

Her erfarer han at processen med at skabe hans første store brutalistiske bygningsværk i Amerika også bliver en tur via dolorosa,

I en sen alder modtager en stor hyldest i forbindelse med arkitekturbiennalen i Venedig i 1980.

Kusinen som holder åbningstalen til udstillingen om hans værker, siger at det som altid har været en drivende kraft i alle hans bygningerne i efterkrigstiden er mindet om holocaust.

Til slut runder hun af med at sige, at for László Tóth så er hans læresætning i livet altid været, at “Uanset hvad de andre prøver at sælge dig, er det destinationen, ikke rejsen”.

Dermed bliver det kendte citat af den danske eksistensfilosof Søren Kierkegaard, om at “Målet er intet, vejen er alt” twistet 180 grader rundt.

László Tóths karakter er inspireret af Marcel Breuer

László Tóth, hvis karakter er delvis inspireret af den ungarske-tyske Bauhaus studerende og mesterlærer Marcel Breuers liv. Dette ses specielt i de møbler han skaber efter ankomsten til USA.

En anden lighedspunkt er at Marcel Breuer også flyttede til staterne. Her opførte han mange store modernistiske bygningsværker som eftertiden stadig kan se.

En musikalsk intermezzo

Adrien Brody som spiller László Tóth i “The Brutalist”, spillede også hovedrollen i Roman Polanskis Oscar-vindende film “Pianisten” fra 2002.

Her spiller han den polsk-jødiske klassisk musikalske begavelse Wladyslaw Szpilman, der overlevede holocaust i Warszawa.

Efter krigen var han med at skabe et minde om sig for sin eftertid, da han skabte en af Polens største musikfestivaler i Sopot. Polens svar på Skagen som ligger ved Østersøen, midt imellem Gdansk og Gdynia.

På nogle punkter minder de to film om hinanden. I “Pianisten” så er det Szpilmans polske venner, som i mange år under krigen hjalp ham med at overleve.

Inden det så i de sønderbombede ruiner af Warszawa, er en nazist som i den sidste ende skåner hans liv.

Han hjælper ham med mad og drikke, efter han er blevet betaget af Szpilmans evner ved klaveret.

Læs også: Polen: Mødet mellem Pianisten og Nazisten i Warszawa

I “The Brutalist”, så er det i første omgang et familemedlem i USA som hjælper Tóth med at overleve.

Inden det så bliver Harrison Lee Van Buren, der bliver redningsplanken for Tóth, der var på vej ud i et omfattende heroinmisbrug.

Efter krigen så skaber de to store kunstneriske personligheder deres eget monument for eftertiden. Szpilman indenfor musikken. Og, Tóth indenfor arkitekturen.

Udover det, så behandler begge film anti-semitismen. Men, hvor det i “Pianisten” drejer sig om holocaust under krigen, så er det fremmedhadet i efterkrigstiden, der bliver skildret i “The Brutalist”.

Her er det brutale arkitekturudtryk i den grad med til at opsætte rammerne for handlingen.

Da det ifølge instruktøren Brady Corbet er den mest omdiskuterede arkitektform, der har set verdenen. Og, som i den grad har splittet folk gennem tiderne.

Skuespilspræstationer udover det sædvanlige

Med “The Brutalist” har Brady Corbet slået sit navn fast som instruktør. Filmen har allerede vundet et hav af priser. Senest prisen for bedste film ved Golden Globes.

Her modtog Corbet prisen for bedste instruktør, imens Adrien Brody også blev belønnet med prisen for bedste mandlige hovedrolle.

Grunden til det er lykkes Brady Corbet at skabe en så vellykket film som “The Brutalist”, skyldes primært at skuespilpræstationerne er eminente i filmen.

Det skyldes sikkert det faktum at han har kunnet trække på sine erfaringer som skuespiller. Nogle husker ham måske i rollen som voldtægtsofferet Tim i Lars von Trier filmen “Melancholia”.

Adrien Brody

Af mange filmkritikere bliver Adrien Brody rost for sin præstation som László Tóth,. Som i sin skabelsesproces af monumentet er tæt på at skræmme alle sine nærmeste fra sig, i sit forsøg på at nå det ypperste.

Kulminationen sker da Harrison, der efter en natlig bytur i Italien voldtoger ham og gør ham syg. Efterfølgende skal han også gennemleve de traumer som skyldes dette overgreb.

Men det er ikke kun Brody som fortjener ros. Guy Pearce, leverer en mesterlig præstation som mæcenen Harrison Lee Van Buren.

Guy Pearce

Han holder masken hele vejen igennem filmen, hvor biografpublikummet i lighed med Tóth fornemmer at også han bærer rundt på nogle mørke personlige historier.

Sandsynligvis er han opvokset i et hjem uden kærlighed. Hvortil at det udtryk som Tóth vil give monumentet også passer ind i Harrisons ønske om at portrættere og hylde moderen, dels med ynde, men også med afsky.

Felicity Jones

Felicity Jones, som nogle måske husker fra “Rogue One: A Star Wars” filmen, hvor hun spillede hovedrollen som Jyn Erso, fortjener også en stor applaus.

I “The Brutalist” spiller hun rollen som Lászlós intelligente og kærlige kone Erzsébet Tóth, der pga. krigen er havnet i en kørestol.

Som filmen udvikler sig, bliver hun dog i stand til at rejse sig op fra den som en anden Lazarus.

Dette gør hende også i stand til, med dyb foragt i stemmen, at fortælle Harrison nogle sandheder, hvilket får nogle katastrofale konsekvenser.

Et brutalt efterspil

I dag lever vi i en tid, hvor USA med en kommende Præsident Donald Trump i spidsen, vil gøre op med indvandringen til føderationen. Dette skal ske ved at smide millioner af migranter ud af staterne.

Samtidig med, hvor hadet til de fremmede er stigende i mange lande kloden over, så er “The Brutalist” også en kommentar til denne udvikling.

For selvom en karakter som Harrison Lee Van Buren ikke kan siges at være en yderliggående højreradikal skikkelse, da han bl.a. er belæst og hyrer László Tóth til at arbejde for sig, så mærkes hverdagsracismen fra hans side i filmen.

På den måde kommer han til at repræsentere mange af de skikkelser som virker til at være liberale og åben overfor modernisme, til at være et skrækeksempel på hvad der kan ske, hvis der ikke bliver sat nogle etiske regelsæt op i interaktionen imellem mennesker.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Modernistisk Arkitektur i Skopje (Del II)

I denne anden del af modernistisk arkitektur i Skopje er fokuset på Brutalisme.

Lær mere

Nationalbiblioteket i Pristina

Biblioteket skulle forene de to store etniske grupper i Kosovo

Lær mere

Unité D’Habitation

Beboelsesbygningen af Le Corbusier i Marseilles anses som starten på stilretningen Brutalisme

Lær mere

Indlægget Film: The Brutalist – At skabe i en verden fyldt med had blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.