|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Den måske vigtigste af dem alle sammen, er skulpturen af Gustav II Adolf på Gustaf Adolfs Torg, som bev skabt af den svenske billedhugger Bengt Erland Fogelberg, og indvidet i 1854.

Bengt Erland Fogelberg: Gustav II Adolf

Kongen er afbildet i det øjeblik, hvor han ifølge traditionen udpeger stedet, hvor Gøteborg skulle anlægges.

Derfor peger han ned mod jorden med sin hånd. Mange gøteborgere kender historien som: “Här skall staden ligga” (“Her skal byen ligge”).

Gustav II Adolf

Gustav II Adolf regerede Sverige fra 1611 til 1632 og regnes som en af landets mest betydningsfulde konger.

Han moderniserede hæren, styrkede statsforvaltningen og gjorde Sverige til en stormagt i Europa under Trediveårskrigen. Han faldt i slaget ved Slaget ved Lützen i Tyskland i 1632.

På Gustav II Adolfs initiativ blev Gøteborg grundlagt i 1621 .På den tid havde Sverige kun en smal adgang til Nordsøen og Atlanterhavet.

Byen blev anlagt som en vigtig handels- og forsvarsby for at sikre Sveriges adgang til havet. Derfor kaldes Gustav II Adolf ofte Gøteborgs grundlægger.

Alle gode gange tre

Statuen havde en usædvanlig tilblivelse. Den første bronzestøbning var af så dårlig kvalitet, at den måtte kasseres.

En senere version blev støbt i München og sendt hjem med skib. Skibet sank i Nordsøen. Statuen blev bjærget, men bjærgningsomkostningerne var så høje, at Gøteborg i stedet bestilte endnu en ny støbning. Det er denne tredje udgave, der står på torvet i dag.

Når du står foran statuen på Gustaf Adolfs Torg, ser du altså ikke blot et monument over en svensk konge, men også et symbol på Gøteborgs grundlæggelse og Sveriges vej til at blive en europæisk stormagt.

John Börjesson: Karl IX

Skulpturen af Karl IX i Gøteborg er den berømte rytterstatue, som gøteborgerne kalder “Kopparmärra”.

Den blev skabt af billedhuggeren John Börjesson og indviet i 1904 på Kungsportsplatsen. Statuen er udført i kobber og bronze og er omkring 11 meter høj.

Karl IX

Karl IX regerede Sverige fra 1604 til 1611. Han var søn af Gustav Vasa og far til Gustav II Adolf. Han spillede en vigtig rolle i at sikre, at Sverige forblev protestantisk i en tid med religiøse konflikter i Europa.

Hans regeringstid lagde også grundlaget for den svenske stormagtstid, som hans søn senere førte videre.

Karl IX forbindes med Gøteborg, fordi han grundlagde en tidligere udgave af byen ved Färjenäs på Hisingen omkring 1603–1604.

Denne første by blev dog ødelagt under krige med Danmark-Norge. Senere grundlagde hans søn Gustav II Adolf det Gøteborg, vi kender i dag, i 1621.

Kopparmärra

Statuen blev rejst i 1904 på Kungsportsplatsen. Gøteborgere begyndte hurtigt at kalde den “Kopparmärra” (“kobberhoppen”), selv om hesten faktisk er en hingst.

Nogle mener, at navnet var et humoristisk eller let hånligt kælenavn. I 1935 blev statuen flyttet nogle meter, fordi den stod i vejen for den voksende trafik på Östra Hamngatan.

Den er i dag et af Gøteborgs mest kendte mødesteder. Mange aftaler stadig at “mødes ved Kopparmärra”.

Da John Börjesson arbejdede på monumentet, var planen oprindeligt blot at lave en statue af kongen.

Under arbejdet besluttede han sig imidlertid for at gøre den til en rytterstatue. Ifølge en senere fortælling sagde han, at der simpelthen “kom en hest mellem benene på ham”.

Så mens Gustav II Adolf regnes som grundlæggeren af det nuværende Göteborg, hædrer Kopparmärra Karl IX som manden bag byens første forgænger.

Ivar Johnsson: Torgny Sederstedt

Monumentet for Torgny Segerstedt på Vasaplatsen i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ivar Johnsson.

Monumentet blev afsløret den 31. marts 1955, præcis ti år efter Segerstedts død. Det er en cirka ti meter høj trekantet granitobelisk, som blev rejst til ære for hans forsvar af ytringsfriheden og hans modstand mod nazismen.

Torgny Segerstedt – En stemme for demokrati

Torgny Segerstedt (1876–1945) var oprindeligt professor i religionshistorie, men blev især kendt som chefredaktør for avisen Göteborgs Handels- och Sjöfartstidning.

Allerede før nazisternes magtovertagelse i Tyskland advarede han mod Adolf Hitler og nazismen. I 1933 skrev han den berømte leder, som sluttede med ordene: “Herr Hitler är en förolämpning” (“Hr. Hitler er en fornærmelse”).

Under hele 1930’erne og Anden Verdenskrig fortsatte han med at kritisere både Nazityskland og den svenske regerings eftergivende holdning over for Hitler-regimet.

Det gjorde ham til en kontroversiel figur, men også til et symbol på pressefrihed og civil courage.

Obelisken

Monumentet er udformet som en enkel, kraftfuld obelisk. På soklen er indhugget et citat fra en lederartikel, Segerstedt skrev i oktober 1940, efter at et nummer af avisen var blevet beslaglagt af myndighederne. Citatet handler om frihed og om at tage risici for sine overbevisninger.

En interessant detalje er, at der senere blev opdaget en lille fejl i den indhuggede tekst. Et ord var blevet gengivet forkert i forhold til Segerstedts oprindelige formulering. Fejlen har selv fået sin egen lille plads i monumentets historie.

Segerstedt betragtes som en af Sveriges vigtigste stemmer for demokrati og pressefrihed i det 20. århundrede.

Mens mange europæiske aviser og politikere undervurderede Hitler, var han blandt de første i Norden til offentligt at advare om nazismens fare.

Derfor står monumentet ikke kun som et minde om en person, men også som et symbol på fri presse og modet til at sige fra over for autoritære kræfter.

Charlotte Gyllenhammar: Till minne av Raoul Wallenbergs gärning

Monumentet står ved Haga Kyrkoplan i Gøteborg og hedder Till minne av Raoul Wallenbergs gärning.

Det blev skabt af den svenske kunstner Charlotte Gyllenhammar og afsløret den 25. maj 2007 af FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan.

Monumentet består af to dele. En høj sten- og betonplade med et portræt af den unge Raoul Wallenberg. Og, en bronzeskulptur foran portrættet, der viser to sovende drenge tæt sammen under en stor frakke.

Gyllenhammar ønskede ikke at fremstille Wallenberg som en traditionel helt på en sokkel. I stedet viser værket ham som ung, før hans skæbne blev beseglet, mens drengene symboliserer de mennesker, der blev ramt af historiens undertrykkelse og krigens rædsler.

Raoul Wallenberg

Raoul Wallenberg (1912–1945?; forsvandt i 1945) var en svensk diplomat, som under Anden Verdenskrig blev sendt til Budapest i Ungarn.

Her organiserede han en omfattende redningsaktion for Ungarns jøder, der var truet af deportation til nazistiske koncentrationslejre.

Hans vigtigste indsats omfattede udstedelse af svenske beskyttelsespas (Schutzpass), som gav tusindvis af mennesker en vis beskyttelse.

Oprettelse af såkaldte “svenske huse”, hvor forfulgte jøder kunne søge tilflugt. Og, direkte indgriben ved togtransporter og deportationer for at få mennesker frigivet.

Da den sovjetiske hær erobrede Budapest i januar 1945, blev Wallenberg arresteret af sovjetiske myndigheder. Derefter forsvandt han.

Sovjetunionen hævdede senere, at han døde i fængsel i Moskva i 1947, men omstændighederne er stadig ikke fuldt afklarede. Hans skæbne er derfor et af efterkrigstidens mest omtalte mysterier.

Wallenbergs eftermæle

Wallenberg regnes som en af de største humanitære helte fra Anden Verdenskrig. Han risikerede sit eget liv for at redde andre og blev senere hædret verden over.

Mindesmærket i Gøteborg er derfor ikke kun et monument over én mand, men også over mod, civilcourage og kampen mod Holocaust.

En interessant detalje er, at Charlotte Gyllenhammar bevidst valgte en eftertænksom og menneskelig fremstilling frem for en heroisk statue.

Monumentet handler lige så meget om de mennesker, Wallenberg reddede, som om Wallenberg selv.

Ivar Johnsson: Christopher Polhem

Monumentet for Christopher Polhem i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ivar Johnsson og blev rejst i 1951, 200 år efter Polhems død. Værket står ved Nya Allén nær Heden i Gøteborg og er udført i granit og bronze.

Statuen viser Christopher Polhem stående i tidstypisk 1700-talstøj med hånden på et tandhjul, som symboliserer hans arbejde med mekanik og maskinkonstruktion. Monumentet er placeret på en høj sokkel i et bassin med springvandsfunktion.

Christopher Polhem

Christopher Polhem (1661–1751) regnes ofte som “den svenske mekaniks fader”. Han var opfinder, ingeniør, industrimand og en af de vigtigste skikkelser i Sveriges tidlige industrialisering.

Blandt hans vigtigste bedrifter var udvikling af maskiner til miner, landbrug og tekstilproduktion.

Konstruktion af låse, ure og mekaniske transmissionssystemer. Oprettelsen af et tidligt teknisk uddannelsesmiljø i Stockholm, som senere blev en del af grundlaget for Sveriges ingeniøruddannelser.

Og, udviklingen af det såkaldte “mekaniske alfabet”, en samling modeller der demonstrerede grundlæggende mekaniske principper.

Han arbejdede også med projekter, der senere fik betydning for anlæg som Göta kanal, og hans idéer om automatiseret produktion var flere generationer forud for sin tid.

Monumentet blev finansieret gennem donationer fra næsten 100 industrivirksomheder i Gøteborg.

Formålet var ikke blot at hædre Polhem som person, men også at markere industriens voksende betydning for Sveriges velstand. På soklen findes en inskription, der understreger netop dette budskab.

Valget af Polhem var oplagt for Gøteborg, som gennem 1800- og 1900-tallet udviklede sig til Sveriges vigtigste industri- og havneby. Han blev derfor et symbol på opfindsomhed, teknik og industrielt fremskridt.

Polhems eftermæle

Polhems betydning i Sverige kan sammenlignes med personer som James Watt i Storbritannien eller Leonardo da Vinci i renæssancen.

Hans portræt prydede endda den svenske 500-kroneseddel fra 2001 til 2016, og Sveriges prestigefyldte ingeniørpris, Polhemspriset, er opkaldt efter ham.

Monumentet i Gøteborg er derfor både et minde om en enkelt opfinder og en hyldest til den teknologiske udvikling, der var med til at forme det moderne Sverige.

Ingel Fallstedt: John Ericsson

Skulpturen af John Ericsson i Gøteborg blev skabt af billedhuggeren Ingel Fallstedt.

Monumentet står ved Kungsportsavenyn mellem Allén og Parkgatan og blev indviet i oktober 1899.

John Ericsson

John Ericsson (1803–1889) var en svensk opfinder og ingeniør, som fik størstedelen af sin karriere i England og USA.

Han er især kendt for at have udviklet den moderne skibspropel. At have konstrueret det banebrydende panserskib USS Monitor. At have taget omkring 500 patenter i løbet af sit liv. Og, at have udviklet varm­luftsmaskinen, som blev en af hans største kommercielle succeser.

Hans konstruktion af USS Monitor gjorde ham til en nationalhelt i USA, fordi skibet spillede en afgørende rolle under den amerikanske borgerkrig.

Mange var til stede ved indvielsen

Historien bag monumentet i Gøteborg. Monumentet blev til efter initiativ fra jernbanebyggeren og politikeren Claes Adelsköld, som organiserede en indsamling blandt især Gøteborgs borgere.

Næsten en tiendedel af byens befolkning var til stede ved afsløringen i 1899, trods kraftig regn.

Monumentet blev desværre også det sidste værk af Ingel Fallstedt. Kort efter færdiggørelsen blev han indlagt med svær udmattelse.

Få måneder før statuen blev afsløret, døde han pga. selvmord under et ophold i København. Derfor oplevede han aldrig selv indvielsen af sit største monument i Gøteborg.

En af de største opfindere fra Sverige

Statuen viser Ericsson stående med en passer i hånden som symbol på ingeniørkunst og præcision.

Foran monumentet findes en bronzørn, som symboliserer hans liv og succes i USA.

Monumentet blev restaureret i 2017, hvor blandt andet den forsvundne passer blev genskabt ud fra gamle fotografier.

John Ericsson er måske mindre kendt i Sverige end Gustav II Adolf eller Victor Hasselblad.

Men internationalt set regnes han blandt de mest betydningsfulde svenske opfindere nogensinde. Hans propellerteknologi bruges stadig i princippet på moderne skibe verden over.

Ulf Celén: Viktor Hasselblad

Skulpturen af Victor Hasselblad på Götaplatsen i Gøteborg blev færdiggjort af Ulf Celén og afsløret den 8. marts 2006 på det der kunne have været hans 100-års fødselsdag.

Den oprindelige ler-model blev dog lavet af den svensk-finske forfatter og billedhugger Eino Hanski.

Efter Hanskis død videreudviklede Ulf Celén modellen ved hjælp af fotografier af Hasselblad og skabte den endelige bronzeskulptur.

Victor Hasselblad

Victor Hasselblad (1906–1978) var en af Gøteborgs mest berømte erhvervspersoner.

Han var fotograf, naturinteresseret, opfinder og grundlægger af det kamerafirma, der kom til at bære hans navn. Hans mellemformatkameraer blev verdenskendte for deres billedkvalitet.

Det, der gjorde ham internationalt berømt, var især samarbejdet med det amerikanske rumprogram.

Hasselblad-kameraer blev brugt under flere af NASA’s Apollo-missioner, herunder månelandingerne. Mange af de ikoniske billeder fra Månen blev taget med Hasselblad-kameraer.

Hasselblad er i skulpturen afbildet i en stående position med sit karakteristiske kamera i hænderne.

Ved soklen findes et aftryk af en “månestøvle” som en reference til kameraernes rolle i Apollo-programmet.

Statuen blev indviet af astronauten Harrison H. Schmitt, som selv gik på Månen under Apollo 17.

Det er derfor ikke bare en statue af en lokal erhvervsmand, men også et monument over Gøteborgs forbindelse til rumfarten og nogle af de mest berømte fotografier i menneskehedens historie.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Havnebyen Gøteborg

Havguden Poseidon beskytter Sveriges port til Kattegat og Nordsøen mod uheld.

Lær mere

Avenyn

Langs hovedpulsåren i Gøteborg står der mange skulpurer som fortæller om mennesket.

Lær mere

Skulpturerne på Olof Palmes plats

Socialdemokratiets ide om Folkhemmet bliver holdt i hævdt i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Monumenter og Skulpturer i Göteborg (Del IV) – Personer blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Rundt omkring i Gøteborg er der opstillet skulpturer og monumenter, der minder beboerne i den vestsvenske by om deres historiske arv.

Carl Milles: Poseidon med brunnskar

I forbindelse med Gøteborgs 300-års jubilæumsudstilling i 1923 blev Götaplatsen anlagt. For at færdiggøre denne var der et ønske om et monumentalt skulptur ovenpå springvandet.

Den færdige bronzestatue, “Poseidon med brunnskar”, blev indviet i september 1931 foran tusindvis af tilskuere, og er i dag et af byens mest kendte vartegn.

Hvorfor netop Poseidon?

Poseidon er havets gud i græsk mytologi. Valget passede godt til Gøteborg, som historisk har været en af Nordens vigtigste havnebyer.

Derfor er springvandet udsmykket med fisk, skaldyr, havvæsner og andre maritime motiver, som symboliserer byens tætte forbindelse til havet.

Den cirka syv meter høje bronzefigur står i en stor fontæne. Poseidon holder en fisk i den ene hånd og en konkylie i den anden. Rundt om ham findes mindre figurer og relieffer med havdyr og mytologiske væsener.

Modtagelsen

Da statuen blev afsløret, var reaktionerne blandede. Nogle syntes, at proportionerne var usædvanlige, og andre fandt den nøgne havgud provokerende.

Med tiden blev den dog et elsket symbol på Gøteborg og er i dag blandt de mest fotograferede steder i byen.

Erling Torkelsen: Masterna

Masterna blev skabt i 1971 af den norsk-svenske billedhugger Erling Torkelsen (1919–1987) og står midt på Masthuggstorget.

Værket består af en gruppe høje, udskårne træmaster, der rejser sig som stiliserede skibsmaster mod himlen.

Historien bag Masterna

Værket er en hyldest til Masthuggets ældste historie. Navnet Masthugget stammer fra den virksomhed, der foregik her fra 1600-tallet og frem.

Store fyrretræer blev hugget, bearbejdet og oplagret til skibsmaster for den svenske flåde og handelsskibe. Området lå tæt ved havnen og var et vigtigt centrum for Göteborgs maritime økonomi.

Torkelsen valgte derfor ikke at skabe en figurstatue af mennesker, men selve symbolerne på deres arbejde, masterne.

De lodrette træformer peger både på de fældede træstammer, skibsmasterne i havnen, og Göteborgs lange forbindelse til søfart og handel.

Erling Torkelsen

Erling Torkelsen var født i Stavanger i Norge og arbejdede det meste af sit liv i Göteborg.

Han blev især kendt for monumentale træskulpturer og offentlige kunstværker, hvor naturmaterialer og lokalhistorie ofte spillede en central rolle. Masterna er blandt hans mest kendte værker i byen.

På stedet findes en inskription, der fortæller, at Masthugget første gang blev omtalt i 1647, og at mastehuggerne arbejdede her i omkring 200 år. Værket fungerer derfor næsten som et historisk mindesmærke over et erhverv, som for længst er forsvundet, men som gav navn til hele bydelen.

Masterna er således både et kunstværk og et monument over Gøteborgs maritime rødder. En påmindelse om den tid, hvor skibsmaster var lige så vigtige for byen, som skibsværfter og havnekraner senere blev.

Svenrobert Lundquist: Skärgårdsfiskare

Skärgårdsfiskare er skabt af den svenske billedhugger Svenrobert Lundquist (født 1940). Skulpturgruppen blev opstillet i 2003–2004 ved Fisktorget mellem Feskekôrka og Stena Fastigheters daværende hovedkontor i Gøteborg.

Værket består af fem bronzefigurer, som tilsammen fortæller en historie fra Gøteborgs maritime fortid.

Man ser bl.a. en fisker, der renser en nyfanget fisk. En hund, der interesseret følger arbejdet. En ung dreng, som iagttager scenen. Og, en fisker, der afleverer en fiskekasse til en opkøber eller fiskehandler.

Historien bag Skärgårdsfiskare

Placeringen er nøje valgt. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var området ved Fisktorget stedet, hvor fiskere fra Gøteborgs skærgård lagde til med deres både og solgte dagens fangst.

Skulpturen er derfor en hyldest til de mennesker, der skabte grundlaget for byens fiskeri- og handelsliv. På værket står der: “Fiskare från skärgården landade och sålde här sin fisk under slutet av 1800-talet.”

Den lille dreng i værket har en særlig symbolsk rolle. Han siges at forestille enten Gustav Olsson som barn eller muligvis Sten A. Olsson selv. Kunstneren beskrev drengen som et barn, der betragter fiskerne og tænker over sin egen fremtid: “Skal han blive fisker eller en som reder menneskeliv?”

Dermed knytter værket forbindelsen mellem det traditionelle fiskersamfund i skærgården og den moderne skibsfart, som senere gjorde Stena-koncernen kendt verden over.

Hunden i skulpturen var inspireret af kunstnerens egen Staffordshire Bull Terrier ved navn Stina, som dermed blev foreviget i bronze.

Hvorfor er værket vigtigt?

I modsætning til mange monumenter, der hylder konger, generaler eller politikere, hylder Skärgårdsfiskare almindelige arbejdende mennesker.

Dvs. fiskerne, familierne og handelsfolkene, som var med til at bygge Gøteborg op som havne- og handelsby. Derfor betragtes værket ofte som et af byens mest folkelige monumenter.

Ivar Johnsson: Sjömanshustrun

Figuren af Ivar Johnsson som blev indviet i 1934 er et symbol på de kvinder, der ventede på sømænd, som sejlede ud fra Göteborg og andre svenske havne. Hun står med blikket mod havet og repræsenterer håb, længsel og usikkerhed.

Monumentet blev rejst til minde om de svenske søfolk, der omkom under Første Verdenskrig. På tårnet findes navnene på hundredvis af omkomne sømænd. Derfor repræsenterer hun indirekte alle disse mennesker og deres familier.

Eriksbergskranen

Eriksbergskranen er faktisk ikke et kunstværk eller monument i traditionel forstand.

Den blev bygget som en arbejdskran til skibsbyggeri på Eriksbergsvarvet, men er med tiden blevet et af Gøteborgs mest kendte monumenter og vartegn.

Kranen blev opført i 1968–1969 for Eriksbergs Mekaniska Verkstad, et af Sveriges største skibsværfter.

Selve stålkonstruktionen blev fremstillet af virksomheden NOHAB i Trollhättan, mens løfteudstyret blev leveret af den tyske virksomhed Pohlig-Heckel-Bleichert i Köln. Den blev samlet på værftet i Eriksberg i 1969.

Historien bag Eriksbergskranen

I 1960’erne var Gøteborg et af verdens vigtigste centre for skibsbygning. Eriksbergsvarvet byggede enorme tankskibe og fragtskibe, og den nye bockkran gjorde det muligt at løfte gigantiske skibssektioner og samle skibe på op til omkring 500.000 tons.

Men kranen fik kun en kort aktiv levetid. Allerede i 1970’erne blev den internationale værftsindustri ramt af en alvorlig krise, og Gøteborgs store værfter lukkede gradvist. Eriksbergsvarvet ophørte med skibsbygning omkring 1979.

Da det gamle værftsområde senere blev omdannet til boliger, kontorer og restauranter, valgte man at bevare kranen som et minde om byens industrielle storhedstid. I dag står den som et symbol på Gøteborgs maritime historie og er den eneste bevarede bockkran af sin type i Sverige.

I 2012 blev Eriksbergskranen officielt fredet som bygningsmindesmærke, hvilket betyder, at den er beskyttet som kulturhistorisk arv.

Sveriges højeste sted for bungyjump

Kranen er omkring 80 meter høj, vejer cirka 1.750 tons og kan ses fra store dele af Gøteborg. I 1990’erne blev den også kendt som Sveriges højeste sted for bungyjump.

Hvor mange monumenter hylder personer, hylder Eriksbergskranen en hel epoke. Den minder om de titusindvis af arbejdere, ingeniører, svejsere og skibsbyggere, som gjorde Gøteborg til en af verdens førende skibsbyer i det 20. århundrede.

Derfor betragtes den i dag som et af byens stærkeste symboler på industrihistorie, på linje med havnen og Göta älv selv.

Skulpturerne ved søfartsmuseet

Ved parken foran Sjöfartsmuseet Akvariet står en række portrætskulpturer af personer, der har haft stor betydning for Gøteborgs søfartshistorie.

De fem personer som er blevet portrætteret af Arvid Bryth og Erik Rafael-Rådberg er Wilhelm R. Lundgren, Fredrik Henrik af Chapman, Oscar Kjellberg, Dan Broström og Hugo Hammar. Skulpturerne blev opstillet i forbindelse med museets indvielse i 1933.

Wilhelm R. Lundgren

Wilhelm R. Lundgren var søkaptajn, skibsreder og medstifter af flere betydningsfulde svenske rederier.

Han var også med til at oprette Sveriges Redareförening og bidrog til arbejdet med at etablere Sjöfartsmuseet.

Fredrik Henrik af Chapman

Chapman regnes som en af de vigtigste skibsbyggere i svensk historie og blev senere Sveriges øverskibsbygmester og admiral.

Det var Chapmans tegninger af en kanonjolle, som lå til grund for de kanonjoller, som blev bygget i Danmark og Norge under krigen 1807-1814 med Storbritannien.

Kanonjollene var vigtige for at holde britiske orlogsskib ude af skærgården, men de kunne ikke bryde den frygtelige britiske blokade af især Norge.

Oscar Kjellberg

Oscar Kjellberg var ingeniør og opfinder. Han udviklede den moderne elektriske svejseteknik med belagte elektroder og var med til at grundlægge virksomheden ESAB, hvis teknologi fik stor betydning for skibsbygning verden over.

Derfor blev han hædret blandt de personer, som har haft særlig betydning for Gøteborgs maritime historie.

Dan Broström

Dan Broström (1870–1925) var en af Sveriges mest betydningsfulde skibsredere i begyndelsen af 1900-tallet.

Han overtog ledelsen af rederiet Axel Broström & Son efter sin far og byggede virksomheden op til en af Nordens vigtigste maritime koncerner.

Han var også med til at grundlægge bl.a. Svenska Amerika Linien, som sejlede emigranter og passagerer mellem Sverige og Nordamerika.

Ud over sin rolle i skibsfarten var han medlem af den svenske rigsdag. Medlem af Gøteborgs byråd. Svensk søfartsminister. Og, aktiv i en lang række maritime organisationer og industrivirksomheder.

Dan Broström døde allerede som 55-årig i 1925 efter en bilulykke nær Halmstad. Hans begravelse vakte stor opmærksomhed i Gøteborg, hvor han var en af byens mest kendte erhvervsledere.

Hugo Hammar

Hugo Hammar var en svensk ingeniør, skibsbygger og industrileder, som spillede en afgørende rolle i udviklingen af Gøteborgs værftsindustri.

Han var i mange år teknisk leder og senere administrerende direktør for Götaverken, som voksede til et af Nordens største skibsværfter under hans ledelse.

Han var kendt for at modernisere skibsbygningen og bidrog til, at Gøteborg blev et af Europas vigtigste centre for skibsbygning og søfart omkring år 1900.

Hans arbejde var med til at styrke både handelsskibsfarten og den tekniske udvikling inden for værftsindustrien.

Bianca Maria Barmen: Ett segelfartyg sover i hamnen

Bianca Maria Barmen arbejder ofte med åbne, poetiske fortællinger, hvor beskueren selv skal skabe forbindelser mellem figurerne. Temaer som møder mellem mennesker og dyr, drømme, erindringer og fantasi går igen i hendes kunst.

Titlen “Ett segelfartyg sover i hamnen” antyder en maritim fortælling, hvilket passer perfekt til Stigbergets og Masthuggets historie som søfartsområde.

Man kan forestille sig skibshunden, som venter på kajen. Sømandsdrengen, der drømmer om livet til søs, Og vulkanen som symbol på fjerne rejsemål, eventyr eller farer på havet.

Kunstneren har dog bevidst undladt at give en entydig forklaring, så værket fungerer mere som en visuel fortælling end som et monument med et bestemt budskab.

Bianca Maria Barmen

Bianca Maria Barmen (født 1960 i Malmø) er en svensk billedhugger, tegner og maler. Hun er især kendt for små, intime bronzeskulpturer, hvor dyr og mennesker indgår i stille, næsten eventyrlige fortællinger.

Hun har udført flere offentlige kunstværker rundt om i Sverige, men værket på Stigbergstorget er blandt hendes mest kendte i Gøteborg.

Det interessante ved netop dette værk er, at mange forbipasserende først tror, at figurerne forestiller en hund, en blomsterfigur og en kvinde på en bænk.

Når man kommer tættere på, opdager man, at “blomsten” faktisk er en vulkan, og at figurerne tilsammen danner en lille maritim fortælling – en slags moderne fabel midt på torvet.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gøteborgs personligheder

Siden Gustav II Adolf i 1621 grundlagde Gøteborg har mange store skikkelser præget byen.

Lær mere

Avenyn

Langs hovedpulsåren i Gøteborg står der mange skulpurer som fortæller om mennesket.

Lær mere

Skulpturerne på Olof Palmes plats

Socialdemokratiets ide om Folkhemmet bliver holdt i hævdt i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Monumenter og Skulpturer i Göteborg (Del II) – Havnebyen blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.