Langs hovedpulsåren Avenyen i Gøteborg kan man se nogle af byens mest kendte skulpturer, som fortæller forskellige historier om mennesket.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Eksempelvis handler Non-Violence om fred, Bältespännarna om kamp, Karin Boye om litteratur og refleksion. Alt imens Johanna symboliserer håb, vækst og troen på fremtiden.

Carl Fredrik Reuterswärd: Non-Violence

Skulpturen Non-Violence i Gøteborg er skabt af den svenske kunstner Carl Fredrik Reuterswärd.

Den blev oprindeligt skabt i 1980 som en reaktion på mordet på John Lennon. Reuterswärd var dybt rystet over drabet og ønskede at skabe et stærkt symbol mod vold.

Skulpturen viser en stor bronzerevolver. Een Colt Python .357 Magnum med løbet bundet i en knude.

Ideen er enkel men kraftfuld. Våbnet er gjort ubrugeligt. Knuden symboliserer afvæbning, fred og ikke-vold.

Kunstneren forestillede sig et våben, der bogstaveligt talt var sat ud af kraft. Den knyttede pistol blev dermed et visuelt svar på volden og et håb om fredelige løsninger på konflikter.

Med tiden er værket blevet et internationalt fredssymbol. Den mest kendte udgave står foran FN’s hovedkvarter i New York City, hvor den blev opstillet som gave fra Luxembourg. Der findes i dag adskillige kopier rundt om i verden, herunder flere i Sverige.

Den knudrede pistol i Gøteborg

Den version, som mange besøgende ser i Gøteborg, står på Kungsportsavenyn og blev opstillet i 1997. Den fungerer både som et kunstværk i byrummet og som en påmindelse om fred, tolerance og modstand mod vold.

Kort fortalt så er Den Knudrede Pistol ikke blot en skulptur af en pistol. Den er et af verdens mest genkendelige symboler på idéen om, at konflikter bør løses uden vold.

Johan Peter Molin: Bältespännarna

Skulpturen i Gøteborg blev skabt af den svenske billedhugger Johan Peter Molin. Værket blev modelleret i 1850’erne og regnes som hans kunstneriske gennembrud.

Den viser to mænd, der kæmper med knive, mens de er bundet sammen om livet med et bælte.

Motivet bygger på den mytologiske nordiske kampsport der handler om at dele bælte, hvor modstanderne blev bundet sammen og tvunget til at kæmpe på tæt hold.

Historikere er usikre på, om denne kampform nogensinde har eksisteret i virkeligheden, men den var en del af den romantiske forestilling om Nordens fortid i 1800-tallet.

Historien bag værket

Molin arbejdede på skulpturen fra 1840’erne og færdiggjorde den til en udstilling i Paris i 1859.

Den blev senere vist i London i 1862, hvor den vakte stor opmærksomhed og gjorde Molin kendt uden for Sverige.

På soklen fortæller relieffer historien bag kampen: De to mænd kæmper om den samme kvinde.

Rundt om reliefferne findes ornamenter med runeindskrifter og tekstuddrag fra den oldnordiske Edda, hvilket understreger værkets nationalromantiske inspiration.

Efter Paris-udstillingen, blev den første version blev opstillet i Gøteborg, men den var støbt i zink. I 1914 blev den erstattet af den nuværende bronzeskulptur, som står i Bältespännarparken ved siden af Stora Teatern og Avenyn.

Bältespännarna er et af Sveriges mest kendte nationalromantiske kunstværker. Den kombinerer dramatisk bevægelse, nordisk mytologi, runer og fortælling i ét værk og blev et symbol på 1800-tallets interesse for nordisk historie og identitet.

Peter Linde: Karin Boye

Skulpturen som står uden for Göteborgs Stadsbibliotek forestiller den svenske digter og forfatter Karin Boye.

Den er skabt af den svenske billedhugger Peter Linde og blev opstillet ved biblioteket i 1987.

Skulpturen blev til på en lidt usædvanlig måde. Peter Linde fik først til opgave at lave en Karin Boye-skulptur til Huddinge, hvor Boye boede som ung.

Efter at have afsluttet den officielle bestilling kunne han ikke slippe fascinationen af Boye og fortsatte derfor arbejdet på eget initiativ.

Den figur, som senere kom til Göteborg, blev således skabt af kunstnerens egen interesse og ikke som et bestillingsværk.

Initiativet til at få skulpturen støbt i bronze kom fra Karin Boye-selskabet i Göteborg, mens finansieringen blev sikret gennem Charles Felix Lindbergs donationsfond.

Placeringen ved Stadsbiblioteket var naturlig, fordi Karin Boye blev født få hundrede meter derfra ved Vasaplatsen, og fordi biblioteket er et af byens vigtigste kultursteder.

Skulpturen er blevet et af Göteborgs mest populære kunstværker. Mange forbipasserende sætter blomster i hendes hånd eller giver hende tørklæder, huer og andre små gaver.

Med tiden er statuen nærmest blevet et symbol på biblioteket og på Boyes fortsatte betydning for læsere i Sverige.

Karin Boye var især kendt for digte som Ja visst gör det ont og romanen Kallocain. Hendes værker kredser ofte om frihed, identitet, kærlighed og menneskelig udvikling, temaer som mange mener afspejles i den ranke, eftertænksomme figur foran biblioteket.

Per Hasselberg: Såningskvinnan

Skulpturen Såningskvinnan, som de fleste gøteborgere kalder “Johanna i Brunnsparken”, blev skabt af den svenske billedhugger Per Hasselberg og indviet den 21. juli 1883 i Brunnsparken.

Den regnes som Gøteborgs næstældste offentlige skulptur og den første offentlige statue i byen, der forestiller en kvinde.

Skulpturen viser en ung kvinde, der sår frø ud over jorden. Hun står på toppen af en stor fontæne omgivet af svaner og løvehoveder, hvor vandet strømmer ned i bassinet. Motivet symboliserer vækst, håb, frugtbarhed og fremtidig fremgang.

Johanna i Brunnsparken

I slutningen af 1800-tallet ønskede flere af Gøteborgs fremtrædende borgere at udsmykke byen med et monumentalt springvand i Brunnsparken.

Kunstværket blev finansieret gennem private donationer fra blandt andre Pontus Fürstenberg, John West Wilson og medlemmer af Kjellberg-familien.

Den samlede pris var omkring 40.000 svenske kroner, hvilket var et betydeligt beløb på den tid.

Hvorfor kaldes skulpturen for “Johanna”? Der findes to populære versioner. Her går den første på at modellen for skulpturen kan have været balletdanserinden Johanna Ekstein.

Den anden forklaring, nævnes dog ofte som den mest sandsynlige, da den blev indviet på Johannadagen den 21. juli.

Såningskvinnan blev skabt i en periode, hvor Gøteborg voksede hurtigt som handels- og industriby.

Den sående kvinde symboliserer, at byen “sår” frøene til fremtidig velstand. De flyveklare svaner og de stærke løver omkring fontænen understøtter budskabet om styrke, vækst og optimisme.

I mere end 140 år har “Johanna” været et af de mest kendte mødesteder i byen. Mange göteborgere bruger stadig udtrykket “Vi ses vid Johanna” som et naturligt mødested midt i Brunnsparken. Skulpturen blev restaureret i 2015–2016 for at bevare den for fremtidige generationer.

Jan Steen: Charles Felix Lindberg

Monumentet af Charles Felix Lindberg blev opstillet i 1989 på Charles Felix Lindbergs Plats, lige ved Kungsportsavenyn, som også er opkaldt efter ham.

Statuen viser ham spadserende gennem byen i lang frakke, høj hat og med stok i hånden.

Charles Felix Lindberg var en af Gøteborgs mest betydningsfulde velgørere. Han blev født i Gøteborg i 1840 og opbyggede en stor formue som købmand, skibsreder og industrimand.

Han ejede blandt andet et af byens største handelshuse og havde interesser inden for eksport, import og skovindustri.

Da han døde i 1909, efterlod han ingen børn eller nær familie. I sit testamente skænkede han derfor hele sin formue på mere end to millioner kroner, hvilket var et enormt beløb på den tid, til Gøteborg.

Pengene skulle bruges til at “pryde og forskønne” byen. Donationens størrelse var uden fortilfælde og førte til oprettelsen af Charles Felix Lindbergs donationsfond.

Fonden

Charles Felix Lindbergs donationsfond har gennem mere end hundrede år finansieret en stor del af Gøteborgs offentlige kunst.

Mange af de skulpturer, springvand og kunstværker, man møder rundt omkring i byen, er helt eller delvist betalt af fonden.

Man kan derfor sige, at selv om Lindberg ikke var kunstner, har han haft enorm betydning for Gøteborgs byrum. Uden hans donation ville mange af byens mest kendte kunstværker aldrig være blevet til.

I slutningen af 1980’erne mente Gøteborgs kommune, at manden bag så mange af byens kunstværker fortjente sit eget monument.

Opgaven gik til Jan Steen, som valgte at fremstille Lindberg som en almindelig, elegant byborger på gåtur frem for som en ophøjet helt på en piedestal. Det giver statuen et usædvanligt menneskeligt præg.

Charles Felix Lindberg en af de få personer, der hædres primært for sin gavmildhed. Hans største bedrift var ikke at regere, opfinde eller erobre, men at give sin formue tilbage til den by, han elskede