|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

Eksempelvis handler Non-Violence om fred, Bältespännarna om kamp, Karin Boye om litteratur og refleksion. Alt imens Johanna symboliserer håb, vækst og troen på fremtiden.

Carl Fredrik Reuterswärd: Non-Violence

Skulpturen Non-Violence i Gøteborg er skabt af den svenske kunstner Carl Fredrik Reuterswärd.

Den blev oprindeligt skabt i 1980 som en reaktion på mordet på John Lennon. Reuterswärd var dybt rystet over drabet og ønskede at skabe et stærkt symbol mod vold.

Skulpturen viser en stor bronzerevolver. Een Colt Python .357 Magnum med løbet bundet i en knude.

Ideen er enkel men kraftfuld. Våbnet er gjort ubrugeligt. Knuden symboliserer afvæbning, fred og ikke-vold.

Kunstneren forestillede sig et våben, der bogstaveligt talt var sat ud af kraft. Den knyttede pistol blev dermed et visuelt svar på volden og et håb om fredelige løsninger på konflikter.

Med tiden er værket blevet et internationalt fredssymbol. Den mest kendte udgave står foran FN’s hovedkvarter i New York City, hvor den blev opstillet som gave fra Luxembourg. Der findes i dag adskillige kopier rundt om i verden, herunder flere i Sverige.

Den knudrede pistol i Gøteborg

Den version, som mange besøgende ser i Gøteborg, står på Kungsportsavenyn og blev opstillet i 1997. Den fungerer både som et kunstværk i byrummet og som en påmindelse om fred, tolerance og modstand mod vold.

Kort fortalt så er Den Knudrede Pistol ikke blot en skulptur af en pistol. Den er et af verdens mest genkendelige symboler på idéen om, at konflikter bør løses uden vold.

Johan Peter Molin: Bältespännarna

Skulpturen i Gøteborg blev skabt af den svenske billedhugger Johan Peter Molin. Værket blev modelleret i 1850’erne og regnes som hans kunstneriske gennembrud.

Den viser to mænd, der kæmper med knive, mens de er bundet sammen om livet med et bælte.

Motivet bygger på den mytologiske nordiske kampsport der handler om at dele bælte, hvor modstanderne blev bundet sammen og tvunget til at kæmpe på tæt hold.

Historikere er usikre på, om denne kampform nogensinde har eksisteret i virkeligheden, men den var en del af den romantiske forestilling om Nordens fortid i 1800-tallet.

Historien bag værket

Molin arbejdede på skulpturen fra 1840’erne og færdiggjorde den til en udstilling i Paris i 1859.

Den blev senere vist i London i 1862, hvor den vakte stor opmærksomhed og gjorde Molin kendt uden for Sverige.

På soklen fortæller relieffer historien bag kampen: De to mænd kæmper om den samme kvinde.

Rundt om reliefferne findes ornamenter med runeindskrifter og tekstuddrag fra den oldnordiske Edda, hvilket understreger værkets nationalromantiske inspiration.

Efter Paris-udstillingen, blev den første version blev opstillet i Gøteborg, men den var støbt i zink. I 1914 blev den erstattet af den nuværende bronzeskulptur, som står i Bältespännarparken ved siden af Stora Teatern og Avenyn.

Bältespännarna er et af Sveriges mest kendte nationalromantiske kunstværker. Den kombinerer dramatisk bevægelse, nordisk mytologi, runer og fortælling i ét værk og blev et symbol på 1800-tallets interesse for nordisk historie og identitet.

Peter Linde: Karin Boye

Skulpturen som står uden for Göteborgs Stadsbibliotek forestiller den svenske digter og forfatter Karin Boye.

Den er skabt af den svenske billedhugger Peter Linde og blev opstillet ved biblioteket i 1987.

Skulpturen blev til på en lidt usædvanlig måde. Peter Linde fik først til opgave at lave en Karin Boye-skulptur til Huddinge, hvor Boye boede som ung.

Efter at have afsluttet den officielle bestilling kunne han ikke slippe fascinationen af Boye og fortsatte derfor arbejdet på eget initiativ.

Den figur, som senere kom til Göteborg, blev således skabt af kunstnerens egen interesse og ikke som et bestillingsværk.

Initiativet til at få skulpturen støbt i bronze kom fra Karin Boye-selskabet i Göteborg, mens finansieringen blev sikret gennem Charles Felix Lindbergs donationsfond.

Placeringen ved Stadsbiblioteket var naturlig, fordi Karin Boye blev født få hundrede meter derfra ved Vasaplatsen, og fordi biblioteket er et af byens vigtigste kultursteder.

Skulpturen er blevet et af Göteborgs mest populære kunstværker. Mange forbipasserende sætter blomster i hendes hånd eller giver hende tørklæder, huer og andre små gaver.

Med tiden er statuen nærmest blevet et symbol på biblioteket og på Boyes fortsatte betydning for læsere i Sverige.

Karin Boye var især kendt for digte som Ja visst gör det ont og romanen Kallocain. Hendes værker kredser ofte om frihed, identitet, kærlighed og menneskelig udvikling, temaer som mange mener afspejles i den ranke, eftertænksomme figur foran biblioteket.

Per Hasselberg: Såningskvinnan

Skulpturen Såningskvinnan, som de fleste gøteborgere kalder “Johanna i Brunnsparken”, blev skabt af den svenske billedhugger Per Hasselberg og indviet den 21. juli 1883 i Brunnsparken.

Den regnes som Gøteborgs næstældste offentlige skulptur og den første offentlige statue i byen, der forestiller en kvinde.

Skulpturen viser en ung kvinde, der sår frø ud over jorden. Hun står på toppen af en stor fontæne omgivet af svaner og løvehoveder, hvor vandet strømmer ned i bassinet. Motivet symboliserer vækst, håb, frugtbarhed og fremtidig fremgang.

Johanna i Brunnsparken

I slutningen af 1800-tallet ønskede flere af Gøteborgs fremtrædende borgere at udsmykke byen med et monumentalt springvand i Brunnsparken.

Kunstværket blev finansieret gennem private donationer fra blandt andre Pontus Fürstenberg, John West Wilson og medlemmer af Kjellberg-familien.

Den samlede pris var omkring 40.000 svenske kroner, hvilket var et betydeligt beløb på den tid.

Hvorfor kaldes skulpturen for “Johanna”? Der findes to populære versioner. Her går den første på at modellen for skulpturen kan have været balletdanserinden Johanna Ekstein.

Den anden forklaring, nævnes dog ofte som den mest sandsynlige, da den blev indviet på Johannadagen den 21. juli.

Såningskvinnan blev skabt i en periode, hvor Gøteborg voksede hurtigt som handels- og industriby.

Den sående kvinde symboliserer, at byen “sår” frøene til fremtidig velstand. De flyveklare svaner og de stærke løver omkring fontænen understøtter budskabet om styrke, vækst og optimisme.

I mere end 140 år har “Johanna” været et af de mest kendte mødesteder i byen. Mange göteborgere bruger stadig udtrykket “Vi ses vid Johanna” som et naturligt mødested midt i Brunnsparken. Skulpturen blev restaureret i 2015–2016 for at bevare den for fremtidige generationer.

Jan Steen: Charles Felix Lindberg

Monumentet af Charles Felix Lindberg blev opstillet i 1989 på Charles Felix Lindbergs Plats, lige ved Kungsportsavenyn, som også er opkaldt efter ham.

Statuen viser ham spadserende gennem byen i lang frakke, høj hat og med stok i hånden.

Charles Felix Lindberg var en af Gøteborgs mest betydningsfulde velgørere. Han blev født i Gøteborg i 1840 og opbyggede en stor formue som købmand, skibsreder og industrimand.

Han ejede blandt andet et af byens største handelshuse og havde interesser inden for eksport, import og skovindustri.

Da han døde i 1909, efterlod han ingen børn eller nær familie. I sit testamente skænkede han derfor hele sin formue på mere end to millioner kroner, hvilket var et enormt beløb på den tid, til Gøteborg.

Pengene skulle bruges til at “pryde og forskønne” byen. Donationens størrelse var uden fortilfælde og førte til oprettelsen af Charles Felix Lindbergs donationsfond.

Fonden

Charles Felix Lindbergs donationsfond har gennem mere end hundrede år finansieret en stor del af Gøteborgs offentlige kunst.

Mange af de skulpturer, springvand og kunstværker, man møder rundt omkring i byen, er helt eller delvist betalt af fonden.

Man kan derfor sige, at selv om Lindberg ikke var kunstner, har han haft enorm betydning for Gøteborgs byrum. Uden hans donation ville mange af byens mest kendte kunstværker aldrig være blevet til.

I slutningen af 1980’erne mente Gøteborgs kommune, at manden bag så mange af byens kunstværker fortjente sit eget monument.

Opgaven gik til Jan Steen, som valgte at fremstille Lindberg som en almindelig, elegant byborger på gåtur frem for som en ophøjet helt på en piedestal. Det giver statuen et usædvanligt menneskeligt præg.

Charles Felix Lindberg en af de få personer, der hædres primært for sin gavmildhed. Hans største bedrift var ikke at regere, opfinde eller erobre, men at give sin formue tilbage til den by, han elskede

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Havnebyen Gøteborg

Havguden Poseidon beskytter Sveriges port til Kattegat og Nordsøen mod uheld.

Lær mere

Gøteborgs personligheder

Siden Gustav II Adolf i 1621 grundlagde Gøteborg har mange store skikkelser præget byen.

Lær mere

Skulpturerne på Olof Palmes plats

Socialdemokratiets ide om Folkhemmet bliver holdt i hævdt i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Monumenter og Skulpturer i Göteborg (Del V) – Avenyn blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.

Rundt omkring i Gøteborg er der opstillet skulpturer og monumenter, der minder beboerne i den vestsvenske by om deres historiske arv.

Carl Milles: Poseidon med brunnskar

I forbindelse med Gøteborgs 300-års jubilæumsudstilling i 1923 blev Götaplatsen anlagt. For at færdiggøre denne var der et ønske om et monumentalt skulptur ovenpå springvandet.

Den færdige bronzestatue, “Poseidon med brunnskar”, blev indviet i september 1931 foran tusindvis af tilskuere, og er i dag et af byens mest kendte vartegn.

Hvorfor netop Poseidon?

Poseidon er havets gud i græsk mytologi. Valget passede godt til Gøteborg, som historisk har været en af Nordens vigtigste havnebyer.

Derfor er springvandet udsmykket med fisk, skaldyr, havvæsner og andre maritime motiver, som symboliserer byens tætte forbindelse til havet.

Den cirka syv meter høje bronzefigur står i en stor fontæne. Poseidon holder en fisk i den ene hånd og en konkylie i den anden. Rundt om ham findes mindre figurer og relieffer med havdyr og mytologiske væsener.

Modtagelsen

Da statuen blev afsløret, var reaktionerne blandede. Nogle syntes, at proportionerne var usædvanlige, og andre fandt den nøgne havgud provokerende.

Med tiden blev den dog et elsket symbol på Gøteborg og er i dag blandt de mest fotograferede steder i byen.

Erling Torkelsen: Masterna

Masterna blev skabt i 1971 af den norsk-svenske billedhugger Erling Torkelsen (1919–1987) og står midt på Masthuggstorget.

Værket består af en gruppe høje, udskårne træmaster, der rejser sig som stiliserede skibsmaster mod himlen.

Historien bag Masterna

Værket er en hyldest til Masthuggets ældste historie. Navnet Masthugget stammer fra den virksomhed, der foregik her fra 1600-tallet og frem.

Store fyrretræer blev hugget, bearbejdet og oplagret til skibsmaster for den svenske flåde og handelsskibe. Området lå tæt ved havnen og var et vigtigt centrum for Göteborgs maritime økonomi.

Torkelsen valgte derfor ikke at skabe en figurstatue af mennesker, men selve symbolerne på deres arbejde, masterne.

De lodrette træformer peger både på de fældede træstammer, skibsmasterne i havnen, og Göteborgs lange forbindelse til søfart og handel.

Erling Torkelsen

Erling Torkelsen var født i Stavanger i Norge og arbejdede det meste af sit liv i Göteborg.

Han blev især kendt for monumentale træskulpturer og offentlige kunstværker, hvor naturmaterialer og lokalhistorie ofte spillede en central rolle. Masterna er blandt hans mest kendte værker i byen.

På stedet findes en inskription, der fortæller, at Masthugget første gang blev omtalt i 1647, og at mastehuggerne arbejdede her i omkring 200 år. Værket fungerer derfor næsten som et historisk mindesmærke over et erhverv, som for længst er forsvundet, men som gav navn til hele bydelen.

Masterna er således både et kunstværk og et monument over Gøteborgs maritime rødder. En påmindelse om den tid, hvor skibsmaster var lige så vigtige for byen, som skibsværfter og havnekraner senere blev.

Svenrobert Lundquist: Skärgårdsfiskare

Skärgårdsfiskare er skabt af den svenske billedhugger Svenrobert Lundquist (født 1940). Skulpturgruppen blev opstillet i 2003–2004 ved Fisktorget mellem Feskekôrka og Stena Fastigheters daværende hovedkontor i Gøteborg.

Værket består af fem bronzefigurer, som tilsammen fortæller en historie fra Gøteborgs maritime fortid.

Man ser bl.a. en fisker, der renser en nyfanget fisk. En hund, der interesseret følger arbejdet. En ung dreng, som iagttager scenen. Og, en fisker, der afleverer en fiskekasse til en opkøber eller fiskehandler.

Historien bag Skärgårdsfiskare

Placeringen er nøje valgt. I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet var området ved Fisktorget stedet, hvor fiskere fra Gøteborgs skærgård lagde til med deres både og solgte dagens fangst.

Skulpturen er derfor en hyldest til de mennesker, der skabte grundlaget for byens fiskeri- og handelsliv. På værket står der: “Fiskare från skärgården landade och sålde här sin fisk under slutet av 1800-talet.”

Den lille dreng i værket har en særlig symbolsk rolle. Han siges at forestille enten Gustav Olsson som barn eller muligvis Sten A. Olsson selv. Kunstneren beskrev drengen som et barn, der betragter fiskerne og tænker over sin egen fremtid: “Skal han blive fisker eller en som reder menneskeliv?”

Dermed knytter værket forbindelsen mellem det traditionelle fiskersamfund i skærgården og den moderne skibsfart, som senere gjorde Stena-koncernen kendt verden over.

Hunden i skulpturen var inspireret af kunstnerens egen Staffordshire Bull Terrier ved navn Stina, som dermed blev foreviget i bronze.

Hvorfor er værket vigtigt?

I modsætning til mange monumenter, der hylder konger, generaler eller politikere, hylder Skärgårdsfiskare almindelige arbejdende mennesker.

Dvs. fiskerne, familierne og handelsfolkene, som var med til at bygge Gøteborg op som havne- og handelsby. Derfor betragtes værket ofte som et af byens mest folkelige monumenter.

Ivar Johnsson: Sjömanshustrun

Figuren af Ivar Johnsson som blev indviet i 1934 er et symbol på de kvinder, der ventede på sømænd, som sejlede ud fra Göteborg og andre svenske havne. Hun står med blikket mod havet og repræsenterer håb, længsel og usikkerhed.

Monumentet blev rejst til minde om de svenske søfolk, der omkom under Første Verdenskrig. På tårnet findes navnene på hundredvis af omkomne sømænd. Derfor repræsenterer hun indirekte alle disse mennesker og deres familier.

Eriksbergskranen

Eriksbergskranen er faktisk ikke et kunstværk eller monument i traditionel forstand.

Den blev bygget som en arbejdskran til skibsbyggeri på Eriksbergsvarvet, men er med tiden blevet et af Gøteborgs mest kendte monumenter og vartegn.

Kranen blev opført i 1968–1969 for Eriksbergs Mekaniska Verkstad, et af Sveriges største skibsværfter.

Selve stålkonstruktionen blev fremstillet af virksomheden NOHAB i Trollhättan, mens løfteudstyret blev leveret af den tyske virksomhed Pohlig-Heckel-Bleichert i Köln. Den blev samlet på værftet i Eriksberg i 1969.

Historien bag Eriksbergskranen

I 1960’erne var Gøteborg et af verdens vigtigste centre for skibsbygning. Eriksbergsvarvet byggede enorme tankskibe og fragtskibe, og den nye bockkran gjorde det muligt at løfte gigantiske skibssektioner og samle skibe på op til omkring 500.000 tons.

Men kranen fik kun en kort aktiv levetid. Allerede i 1970’erne blev den internationale værftsindustri ramt af en alvorlig krise, og Gøteborgs store værfter lukkede gradvist. Eriksbergsvarvet ophørte med skibsbygning omkring 1979.

Da det gamle værftsområde senere blev omdannet til boliger, kontorer og restauranter, valgte man at bevare kranen som et minde om byens industrielle storhedstid. I dag står den som et symbol på Gøteborgs maritime historie og er den eneste bevarede bockkran af sin type i Sverige.

I 2012 blev Eriksbergskranen officielt fredet som bygningsmindesmærke, hvilket betyder, at den er beskyttet som kulturhistorisk arv.

Sveriges højeste sted for bungyjump

Kranen er omkring 80 meter høj, vejer cirka 1.750 tons og kan ses fra store dele af Gøteborg. I 1990’erne blev den også kendt som Sveriges højeste sted for bungyjump.

Hvor mange monumenter hylder personer, hylder Eriksbergskranen en hel epoke. Den minder om de titusindvis af arbejdere, ingeniører, svejsere og skibsbyggere, som gjorde Gøteborg til en af verdens førende skibsbyer i det 20. århundrede.

Derfor betragtes den i dag som et af byens stærkeste symboler på industrihistorie, på linje med havnen og Göta älv selv.

Skulpturerne ved søfartsmuseet

Ved parken foran Sjöfartsmuseet Akvariet står en række portrætskulpturer af personer, der har haft stor betydning for Gøteborgs søfartshistorie.

De fem personer som er blevet portrætteret af Arvid Bryth og Erik Rafael-Rådberg er Wilhelm R. Lundgren, Fredrik Henrik af Chapman, Oscar Kjellberg, Dan Broström og Hugo Hammar. Skulpturerne blev opstillet i forbindelse med museets indvielse i 1933.

Wilhelm R. Lundgren

Wilhelm R. Lundgren var søkaptajn, skibsreder og medstifter af flere betydningsfulde svenske rederier.

Han var også med til at oprette Sveriges Redareförening og bidrog til arbejdet med at etablere Sjöfartsmuseet.

Fredrik Henrik af Chapman

Chapman regnes som en af de vigtigste skibsbyggere i svensk historie og blev senere Sveriges øverskibsbygmester og admiral.

Det var Chapmans tegninger af en kanonjolle, som lå til grund for de kanonjoller, som blev bygget i Danmark og Norge under krigen 1807-1814 med Storbritannien.

Kanonjollene var vigtige for at holde britiske orlogsskib ude af skærgården, men de kunne ikke bryde den frygtelige britiske blokade af især Norge.

Oscar Kjellberg

Oscar Kjellberg var ingeniør og opfinder. Han udviklede den moderne elektriske svejseteknik med belagte elektroder og var med til at grundlægge virksomheden ESAB, hvis teknologi fik stor betydning for skibsbygning verden over.

Derfor blev han hædret blandt de personer, som har haft særlig betydning for Gøteborgs maritime historie.

Dan Broström

Dan Broström (1870–1925) var en af Sveriges mest betydningsfulde skibsredere i begyndelsen af 1900-tallet.

Han overtog ledelsen af rederiet Axel Broström & Son efter sin far og byggede virksomheden op til en af Nordens vigtigste maritime koncerner.

Han var også med til at grundlægge bl.a. Svenska Amerika Linien, som sejlede emigranter og passagerer mellem Sverige og Nordamerika.

Ud over sin rolle i skibsfarten var han medlem af den svenske rigsdag. Medlem af Gøteborgs byråd. Svensk søfartsminister. Og, aktiv i en lang række maritime organisationer og industrivirksomheder.

Dan Broström døde allerede som 55-årig i 1925 efter en bilulykke nær Halmstad. Hans begravelse vakte stor opmærksomhed i Gøteborg, hvor han var en af byens mest kendte erhvervsledere.

Hugo Hammar

Hugo Hammar var en svensk ingeniør, skibsbygger og industrileder, som spillede en afgørende rolle i udviklingen af Gøteborgs værftsindustri.

Han var i mange år teknisk leder og senere administrerende direktør for Götaverken, som voksede til et af Nordens største skibsværfter under hans ledelse.

Han var kendt for at modernisere skibsbygningen og bidrog til, at Gøteborg blev et af Europas vigtigste centre for skibsbygning og søfart omkring år 1900.

Hans arbejde var med til at styrke både handelsskibsfarten og den tekniske udvikling inden for værftsindustrien.

Bianca Maria Barmen: Ett segelfartyg sover i hamnen

Bianca Maria Barmen arbejder ofte med åbne, poetiske fortællinger, hvor beskueren selv skal skabe forbindelser mellem figurerne. Temaer som møder mellem mennesker og dyr, drømme, erindringer og fantasi går igen i hendes kunst.

Titlen “Ett segelfartyg sover i hamnen” antyder en maritim fortælling, hvilket passer perfekt til Stigbergets og Masthuggets historie som søfartsområde.

Man kan forestille sig skibshunden, som venter på kajen. Sømandsdrengen, der drømmer om livet til søs, Og vulkanen som symbol på fjerne rejsemål, eventyr eller farer på havet.

Kunstneren har dog bevidst undladt at give en entydig forklaring, så værket fungerer mere som en visuel fortælling end som et monument med et bestemt budskab.

Bianca Maria Barmen

Bianca Maria Barmen (født 1960 i Malmø) er en svensk billedhugger, tegner og maler. Hun er især kendt for små, intime bronzeskulpturer, hvor dyr og mennesker indgår i stille, næsten eventyrlige fortællinger.

Hun har udført flere offentlige kunstværker rundt om i Sverige, men værket på Stigbergstorget er blandt hendes mest kendte i Gøteborg.

Det interessante ved netop dette værk er, at mange forbipasserende først tror, at figurerne forestiller en hund, en blomsterfigur og en kvinde på en bænk.

Når man kommer tættere på, opdager man, at “blomsten” faktisk er en vulkan, og at figurerne tilsammen danner en lille maritim fortælling – en slags moderne fabel midt på torvet.

SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET

Gøteborgs personligheder

Siden Gustav II Adolf i 1621 grundlagde Gøteborg har mange store skikkelser præget byen.

Lær mere

Avenyn

Langs hovedpulsåren i Gøteborg står der mange skulpurer som fortæller om mennesket.

Lær mere

Skulpturerne på Olof Palmes plats

Socialdemokratiets ide om Folkhemmet bliver holdt i hævdt i Gøteborg.

Lær mere

Indlægget Sverige: Monumenter og Skulpturer i Göteborg (Del II) – Havnebyen blev først udgivet på SINCERAMENTE |||| CHRISTIAN GJØRRET.