Efter 7 ½ års tid i Prag er det til at drage videre. Selvom det er svært at spå om fremtiden, har jeg på fornemmelsen at det var det.

|||| KOMMENTAR AF CHRISTIAN GJØRRET

I slutningen af april fik jeg et job hos NORDEA i Polen. Efter at have søgt igennem længere tid fik jeg endeligt tre tilbud. Et fra Spanien. Et fra Portugal. Og, et fra Polen.

Grunden til at jeg sagde ja til tilbuddet fra NORDEA var dels pga. det er velkendt brand kunne være bindeleddet til et job i Danmark. At leveomkostninger i forhold til løn var væsentligt bedre i Polen. Samt at det kunne være sjovt at leve i et andet slavisk land.

Dette betød også at jeg skulle en tur til København. Dette skyldes at NORDEA gerne ville se dokumentation for erhvervserfaring og uddannelse. Med hensyn til det sidste var det nemt nok.

Men mht. det første så var det langt sværere. Da man ikke får et dokument med i hånden når man forlader en virksomhed i Danmark. Men jeg havde nogle underskrifter fra nogle af de virksomheder jeg havde arbejdet hos, da jeg søgte ind på læreruddannelsen.

Så det blev til en smuttur til København, da disse dokumenter lå i min lejlighed der. Pga. det var et tidligt fly jeg skulle nå, var det ligefør jeg ikke kom med. Hvilket skyldes en bus som jeg glippede. Men kundeservice i lufthavnen sørgede for at min billetbestilling kunne bruges som boardingpas en halv time før afgang.

Smuttur til København

Den fjerde maj landede jeg i København. Efter en tur ud til min lejlighed i Nordvest kvarteret fandt jeg det som jeg skulle bruge. Og om aftenen tjekkede jeg ind på en hotel i Indre By.

Næste morgen var det så tid til at bevæge mig ned af Magstræde ned mod Slotsholmen. Og så videre mod Kongens Nytorv hvor kunne hoppe på et metrotog til Købehavns Lufthavn.

Møde med Den Amerikanske Ambassade i Prag

Fem dage senere, den niende maj, var det tid til at møde Tomáš Knaibl fra Den Amerikanske Ambassade og Lisa Winter som er en robotingeniør som arbejder hos Mattel efter hun opnåede berømmelse i tv-serien BattleBots, hvor mange af hendes robotter blev vist frem.

Mødet kom i stand fordi jeg tidligere havde arbejdet sammen med Den Amerikanske Ambassade og Tomáš tænkte at det kunne være en god ide at jeg mdte Lisa.

Møde med et turistbureau og roommate fra KBH

Den 16. maj mødte jeg Pavel og Helge som bestyrer et dansk turistbureau i Prag.
Udover at have samarbejdet lidt med dem omkring leje af hotelværelser i forbindelse med robot performance festivalen Cafe Neu Romance som jeg stod for, så mødtes fra til anden over en øl eller to.

Deruvover har sammen med Helge og nogle andre expats i Prag deltaget som landssoldater i Ole Bornedals tv-serie 1864.

Senere på dagen hilste jeg på Lina Procházková på Cafe Neustadt. Hun var den første af tre kvindelige tjekkiske arkitektstuderende som boede hos mig i København.

Udover at have set hinanden med jævne mellemrum, har hun hjulpet mig med at give interviews om Cafe Neu Romance til Det Nationale Tjekkiske Radioselskab Český rozhlas.

Ligesom hendes kæreste Aleš Němec har hjulpet mig med filmarbejdet i forbindelse med robot festivalen.

Lucerna Bio og Bar

Andrej Stula og en kammerat fik ideen til Sci-Fi Film Festivalen Future Gate i 2013. Året efter kontaktede han mig om vi skulle indlede et samarbejde.

Hvilket konkret gav sig udslag i at jeg anbefalede ham at kontakte en af en mine gode venner robotbyggeren Stanley Povoda om han kunne låne nogle af hans hjemmebyggede robotter.

Som tak for det har jeg modtaget fribilletter til nogle af deres arrangementer i Lucerna Bio, som eksempelvis Ridley Scott filmen Alien: Covenan, som jeg så den 18. maj.

IIM og Galerie NTK

Dagen efter mødte jeg lederen af Intermedia Instituttet (IIM) ved Den Tjekkiske Teknikske Universitet Roman Berka, og deres PR og Marketingskvinde Kateřina Mikulcová.

Fra 2014-2016 var IIM en medarrangør af Cafe Neu Romance, hvor mange gode oplægsholdere har præsenteret deres taler. Ligesom Toa Mata Band gav deres frste koncert udenfor Italien her.

Efterfølgende gik jeg et par hundrede meter ned til Det Nationale Tekniske Bibliotek, hvor jeg hilste på kuratoren Milan Mikuláštík, som har været med som partner via sit virke i Galerie NTK i alle fem udgaver af Cafe Neu Romance.

Udenfor Galerie NTK mødte jeg Victor Marx, som er en af to svenske kunstnere der står bag værket “ET NYT SVERIGE”, og kuratoren Lexa Peroutka . De var i gang med af bygge en hest fra Dalarna, som er et velkendt svensk symbol, som skal stå oven på en moske.

Læs også: Tjekkiet: Fernisering på en ny udstilling i Galerie NTK i Prag

På vej tilbage mod Dejvice Metrostationen så jeg den nye bygning som skal huse Afdelingen for robotteknologi, inden jeg vendte tilbage til området om aftenen for at spise en frokost med de svenske kunstneres familie og Lexu.

Restauranter i Anděl

Den 20. maj besøgte jeg en af min yndlingsrestauranter i nabolaget, som er en Pilsner Urquell restaurant Ved middagstid har alle tjekkiske restauranter en frokostmenu, hvor du normalt kan vælge mellem to supper, fem hovedretter, og to desserter.

Det er dog ikke altid af frokostmenuen ligger på bordet, så spørg efter den, for ellers kommer tjeneren med deres faste menu med normale priser.

To dage senere var det tid til morgenmad ved Le Camille, som er en lille hyggelig cafe. Inden turen ved frokosttid gik mod Malá Strana.

Møde med en aarhusianer og en redaktør

Den 25. maj var det tid til at sige farvel til Peter Bach Lauritzen, som jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med på NGO-projektet CRESI.

Det er blevet til mig gode snakke, og i forbindelse med Cafe Neu Romance 2016 var han moderator på konferencen.

Ved middagstid mødte jeg Martin Dlohy i kantinen på hans nye arbejdsplads som ligger et stykke fra Anděl hvor han arbejdede før.

I kraft af sin erfaring med at arrangere Robotour og hans netværk til tjekkiske robotbyggere, har vi mødtes mange gange over en frokost imens han arbejdede tæt på hvor jeg bor.

Det var i forbindelse med de mange frokoster af robot trappe opstignings konkurrencen blev til. Hvilket var en konkurrence som blev afviklet i 2014 og 2015 i forbindelse Cafe Neu Romance.

Robotter græder ikke når du er død

I en weekend havde min tyrkiske roommate Yaprak Bahar besøg af hendes veninde Gözde Tezer, som normalt boede i Berlin. Hun arbejdede som journalist for et tyrkisk medie. Og, det kom der en artikel ud af, hvor indgangen til min lejlighed blev beskrevet som et skjult robotmuseum i Prag.

Konklusion i artiklen er at jeg ikke skal være for opmærksom på robotterne. Men i stedet for gå ud og opdage verden og møde rigtige mennesker: Fordi robotterne græde ikke når du en dag skal sige farvel!

Sidste aften i Prag

Så kom aftenen før dagen jeg skal afsted med bussen mod København. For ligesom at suge byen til mig en sidste gang, gik jeg en tur i nærområdet.

Velvidende om at jeg sikkert vil savne Prag har jeg valgt at beholde min lejede lejlighed, for hvis opholdet i Polen ikke vil blive godt, så var der altid en sikker havn at søge tilbage til.